117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

82.
Hvilke beslutningsprocedurer er der
i EU?
Som det fremgår af spørgsmål 77, findes der flere
forskellige typer af regler i EU. På samme måde
findes der flere forskellige beslutningsprocedurer
afhængigt af, hvilke samarbejdsområder der er
tale om.
I ganske grove træk kan princippet i EU-lovgiv-
ningsproceduren koges ned til, at lovgivningen
bliver til ved, at Kommissionen udarbejder forslag
til regler, mens reglerne vedtages enten af Mini-
sterrådet og Europa-Parlamentet i fællesskab eller
alene af Ministerrådet (se dog også spørgsmål 85).
De fire centrale lovgivningsprocedurer i EU er
høringsproceduren, samarbejdsprocedu-
ren, den fælles beslutningsprocedure og
proceduren for samstemmende udtalelse.
Forskellen på disse procedurer er først og frem-
mest knyttet til, hvilken rolle Europa-Parlamen-
tet spiller i lovgivningsprocessen.
Høringsproceduren er den klassiske beslut-
ningsprocedure, som stadig er vigtig, selv om den
blev introduceret tilbage i 1958 med vedtagelsen af
Rom-traktaten (se spørgsmål 83).
Samarbejdsproceduren blev indført i 1987 med
Den Fælles Akt og var på dette tidspunkt et gen-
nembrud for Europa-Parlamentet, da proceduren
gav Parlamentet nye muligheder for indflydelse. I
dag anvendes samarbejdsproceduren praktisk talt
ikke mere, da proceduren stort set er erstattet af den
fælles beslutningsprocedure (se spørgsmål 84).
Den fælles beslutningsprocedure er en af de
helt centrale procedurer. Proceduren gør EU-lov-
102
givningen til et fælles anliggende mellem Europa-
Parlamentet og Rådet. Den fælles beslutningspro-
cedre blev indført i 1993 med Maastricht-traktaten
(se spørgsmål 84).
Den samstemmende udtalelse blev indført med
Den Fælles Akt i 1987, og anvendelsesområdet blev
med Maastricht-traktaten udvidet til en række om-
råder, man ikke ønskede omfattet af proceduren for
fælles beslutningstagen, men hvor man alligevel øn-
skede at tildele Europa-Parlamentet en vigtig rolle.
Princippet i proceduren for samstemmende udta-
lelse er, at Rådet og Europa-Parlamentet skal være
enige om den tekst, der skal vedtages. Rådet kan
ikke vedtage en retsakt, uden at Europa-Parlamen-
tet har afgivet en udtalelse, der bifalder den pågæl-
dende retsakt. Afgiver Parlamentet en negativ udta-
lelse, kan Rådet ikke vedtage retsakten.
Ud over disse fire procedurer indeholder traktaten
i mange tilfælde bestemmelser om andre procedu-
reforløb. Det kan være meget specielle procedurer
som f.eks. proceduren for budgettets vedtagelse
eller for udnævnelse af kommissærer. Det kan
imidlertid også være helt simple procedurer, hvor
Ministerrådet formelt er alene om at træffe beslut-
ningerne (se spørgsmål 75).
83.
Hvordan fungerer
høringsproceduren?
Høringsproceduren er den klassiske beslutnings-
procedure, som stadig er vigtig, selv om den blev
introduceret tilbage i 1958 med vedtagelsen af
Rom-traktaten.
Høringsproceduren benyttes specielt inden for
lovgivningstunge områder som landbrugspolitik