117 SPØRGSMÅL OG SVAR OM EU - Folketingets EU-oplysning

De regler, som ifølge Maastricht-traktaten skulle
anvendes inden for samarbejdet i søjle tre om ret-
lige og indre anliggender svarede oprindelig stort
set til reglerne på det udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske område, men med Amsterdam-traktaten blev
visum, asyl, indvandring og andre politikker i for-
bindelse med den frie bevægelighed for personer
flyttet over fra søjle tre til det overstatslige samar-
bejde i søjle et (se spørgsmål 11). Samtidig blev der
ændret på reglerne vedrørende det område, som
forblev i søjle tre: politisamarbejde og retligt sam-
arbejde i kriminalsager.
Art. 34 TEU opregner nu fire typer af retsakter, som
anvendes i forbindelse med EU-landenes politisam-
arbejde og retlige samarbejde om kriminalsager.
80.
Hvor kan jeg finde EU’s regler?
Via Kommissionens database, EUR-Lex, er der
gratis adgang til elektroniske udgaver af gældende
EU-regler.
Den tilsvarende danske database, hvor danske love,
bekendtgørelser m.m. kan findes, bliver udbudt af
Retsinformation på hjemmesiden www.retsinfo.dk
Via EUR-Lex er der desuden gratis adgang til elek-
troniske udgaver af EU-Tidende tilbage fra 1999
(se spørgsmål 69).
EUR-Lex: http://europa.eu.int/eur-lex
Portalen til EU-retten.
81.
Hvad vil det sige at notificere?
At notificere betyder at underrette. Der findes for-
skellige procedurer, hvorefter medlemslandene
skal notificere/underrette Kommissionen om, at
de har vedtaget national lovgivning.
Den første procedure går ud på, at medlemslan-
dene skal underrette Kommissionen om, at de har
vedtaget regler, som gennemfører direktiver i na-
tional ret (se spørgsmål 78).
Den anden procedure går ud på, at et medlems-
land skal underrette Kommissionen om vedta-
gelse af nationale regler, der muligvis kan udgøre
en handelshindrende foranstaltning, det vil sige
hindre den frie udveksling af varer mellem EU-
landene.
Kommissionen har herefter 3 måneder til at vur-
dere, om et medlemslands forslag til nationale
regler vil indebære en form for diskriminering af
de øvrige medlemslandes varer i det pågældende
land. Har landet ikke hørt fra Kommissionen in-
den en frist på 3 måneder, kan de nationale regler
træde i kraft. Er det derimod Kommissionens vur-
dering, at der kan være problemer forbundet med
vedtagelsen af de nye nationale regler, startes en
længerevarende procedure, og medlemslandet må
vente med at sætte reglerne i kraft, indtil den nær-
mere undersøgelse er afsluttet. I sidste ende kan
Kommissionen evt. helt forbyde medlemslandet at
lade reglerne træde i kraft.
Endelig har medlemslandene pligt til at under-
rette Kommissionen om statsstøtte (se spørgsmål
108).
101