panelrapport - seneste

Erhvervs- og Selskabs- 

styrelsen: 

til lov om markedsføring 

Udkast 

af gældende lov om markedsfø- 

(ændring 

ring og prisoplysning) 

August 2005 

Management 

Rambøll 

7A 

Nørregade 

København K 

DK-1165 

Denmark 

3397 8200 

Tlf: 

www.ramboll-management.dk

Indholdsfortegnelse 

1. Resumé 1 

Lovforslagets formål og rapportens indhold 4 

2. 

Formål med lovforslaget 4 

2.1 

2.2 Indhold 4 

Undersøgelsesmetoder og opgørelse af population 5 

3. 

Introduktion 5 

3.1 

Hovedprincipper i AMVAB-metoden 5 

3.2 

Begrebsafklaring 6 

3.3 

Populationer – omfattede og berørte virksomheder 6 

3.4 

Virksomhedssurvey 7 

3.5 

3.6 Validitet 12 

Lovforslagets administrative konsekvenser 13 

4. 

Kortlægning af kravene i lovændringen 13 

4.1 

Lønomkostninger 14 

4.2 

Omstillingsomkostninger 14 

4.3 

4.4 Løbende administrative omkostninger 16 

5. Kommentarer og anbefalinger 20 

Bilag 1. Lovforklaring 21

1. Resumé 

notat belyser de forventede administrative konsekvenser forbundet 

Dette 

udkastet til lov om markedsføring. 

med 

af de forventede administrative konsekvenser er baseret på 

Vurderingen 

i AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes 

principperne 

Administrative Byrder). 

formål og indhold 

Lovforslagets 

overordnede formål er at fremme god markedsføringsskik ved 

Lovforslagets 

bl.a. at skabe klarhed over priserne for tjenesteydelser for forbrugerne. 

indeholder et forslag til en ny samlet lov om markedsføring og 

Lovforslaget 

hvori prismærkningsloven er indarbejdet og er baseret på an- 

prisoplysning, 

befalingerne i markedsføringsudvalgets betænkning (af 27. maj 2005). 

lovforslaget overføres den gældende prismærkningslovs regler til mar- 

Med 

Begge love er generelle love, der på hver sit område regukedsføringsloven. 

prismarkedsføringen. I forbindelse med sammenlægningen af de to 

lerer 

love, udvider lovforslaget principperne om gennemsigtighed i pri- 

hidtidige 

til også at gælde for salg af tjenesteydelser, som det fremgår af §11. 

serne 

er derfor alene de forventede konsekvenser af de nye regler i §11, der 

Det 

er undersøgt i denne AMVAB-måling. 

af den nuværende markedsføringslov skal til en vis ud- 

Hovedstrukturen 

fastholdes. Ved en sammenlægning af de to love er det hensigten 

strækning 

skabe forenkling og samle alle regler vedrørende prisoplysninger og mar- 

at 

i samme lov. En sådan sammenskrivning vil lette overskuelighekedsføring 

og sætte virksomhederne i stand til lettere og hurtigere at danne sig et 

den, 

over retstilstanden. 

overblik 

virksomheder 

Omfattede 

omfatter forskellige virksomheder i varierende omfang: 

Lovforslaget 

Virksomheder, der udbyder tjenesteydelser til forbrugere. Disse om- 

1. 

af kravet om specificeret regning. 

fattes 

Virksomheder, der udbyder service- og/eller tjenesteydelser til for- 

2. 

og som hidtil ikke har været underlagt særlovgivning. Disse 

brugere 

krav om prismærkning, der ikke tidligere har været 

underlægges 

på service- og tjenesteydelser. Det er udelukkende virksom- 

møntet 

med fast forretningssted, der er omfattet af de nye prismærkheder 

Eksempelvis vil håndværkere, der ikke har en butik, ikke 

ningsregler. 

omfattet af reglerne. 

været 

Virksomheder, der udbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere 

3. 

Internet. Disse virksomheder omfattes af de hidtidige regler i 

via 

Af bemærkningerne til lovforslaget (af 27. maj 

prismærkningsloven. 

fremgår det, at forbrugeren hurtigt og rimeligt enkelt skal 

2005) 

gøre sig bekendt med prisen. Hvis det af pladshensyn ikke 

kunne 

lade sig gøre at anføre prisen ved præsentationen af varen eller 

kan 

skal der være et link til en side, hvor prisen tydeligt 

tjenesteydelsen, 

angives. 

administrative opgaver for virksomhederne 

Nye 

fører til nye administrative opgaver for servicevirksomheder og 

Udkastet 

virksomheder, der sælger varer og/eller tjenesteydelser via Internettet. 

1

med fast forretningssted får nye administrative opga- 

Servicevirksomheder 

i forhold til: 

ver 

Udarbejdelse af prisoplysninger i forhold til de leverede ydelser i om- 

• 

stillingsfasen 

• Vedligehold af prisoplysninger på løbende basis 

virksomheder med salg via Internettet kan kravene sammenfattes som: 

For 

Ændring af virksomhedens webshop i omstillingsfasen 

• 

Opdatering af nye prisoplysninger på løbende basis. 

• 

den forbindelse er det værd at bemærke, at de interviewede virksomheder 

I 

en del af opgaverne med skiltning og prisoplysning som en integreret 

anser 

af deres almindelige kundeservice. De fleste servicevirksomheder opfyl- 

del 

allerede de foreslåede prisoplysningskrav, ligesom virksomheder, der 

der 

ydelser eller varer via webshops, oftest i forvejen lever op til prisop- 

sælger 

lysningskravet. 

er ikke desto mindre medtaget i AMVAB-målingen, da der er tale 

Opgaven 

lovpligtige informationsforpligtelser, idet prisoplysningerne nu gøres obli- 

om 

gatoriske. 

af virksomheder 

Udvælgelse 

at afdække de administrative omkostninger af nye regler er det afgøren- 

For 

dels at kende antallet af virksomheder, der berøres administrativt af regde 

og dels at vide, hvor lang tid virksomhederne skal bruge på at efterlelerne 

ve de nye krav. 

denne undersøgelse var antallet af berørte virksomheder ikke kendt på 

I 

Derfor er der indledningsvist gennemført en surveyundersøgelse 

forhånd. 

det formål at afdække, hvor mange virksomheder, der berøres af for- 

med 

slaget. 

er foretaget blandt 400 virksomheder. Heraf er der 

Virksomhedssurveyen 

290 interviews. Til surveyen er valgt virksomheder fra brancher, 

gennemført 

antages at blive berørt af lovforslaget. Således er dels virksomheder, der 

der 

serviceydelser til forbrugere, dels virksomheder, der i et vist omfang 

leverer 

sælger varer og serviceydelser til forbrugere via Internettet, udvalgt. 

er gennemført 15 kvalitative interviews, som anvendes til at afdække, 

Der 

lang tid det tager en normalt effektiv virksomhed at opfylde de admini- 

hvor 

informationsforpligtelser i loven. På baggrund heraf beregnes de 

strative 

omkostninger af lovforslaget. 

administrative 

af de administrative konsekvenser 

Vurdering 

herunder sammenfatter vurderingen af de forventede administrati- 

Tabellen 

ve konsekvenser forbundet med forslaget til lov om markedsføring: 

1.1: Sammenfatning af de vurderede administrative omkostninger på samfundsniveau 

Tabel 

Omstillingsomk. (mio. kr.) 

Løbende omk. (mio. kr. om 

året) 

Prisoplysninger – servicevirksomheder med fast forretningssted 

13,4 17,8 

Prisoplysninger – virksomheder med salg på Internettet 33,5 1,3 

Total for udkastet 46,9 19,1 

2

samlede administrative omkostninger vurderes i omstillingsfasen at ud- 

De 

ca. 46,9 mio. kr. Heraf vil 13,4 mio. kr. (svarende til 864 kr. pr. berørt 

gøre 

skyldes bestemmelserne om prisoplysninger for servicevirk- 

virksomhed) 

mens 33,5 mio. kr. (svarende til 8.171 kr. pr. berørt virksomhed) 

somheder, 

skyldes kravene til virksomheder, der sælger via Internettet. Vurderingen 

vil 

de administrative omkostninger i omstillingsfasen er baseret på opgørel- 

af 

af populationer og vurderingen af virksomhedernes tidsforbrug og ekssen 

omkostninger. 

terne 

løbende basis vurderes de administrative omkostninger at udgøre ca. 

På 

mio. kr. pr. år på samfundsniveau. Størstedelen, 17,8 mio. kr. om året, 

19,1 

skyldes kravet om prisoplysninger hos servicevirksomheder (svarende til 

vil 

kr. pr. virksomhed pr. år), mens knap 1,3 mio. kr. om året (306 kr. 

1.316 

pr. virksomhed) skyldes bestemmelserne om Internetsalg. 

er i opregningen af omkostningerne ved det interne tidsforbrug anvendt 

Der 

løntimesats på 306 kr. inkl. overhead, svarende til løntimesatsen for en 

en 

der er beskæftiget med administrativt arbejde uden ledelsesan- 

sekretær, 

– jf. AMVAB-manualen. Løntimesatsen svarer til den medarbejder i virksvar 

der forventes at varetage det administrative arbejde forbundet 

somheden, 

udarbejdelsen og opdateringen af prisoplysninger for virksomhedens 

med 

ydelser. 

og anbefalinger fra interviewede virksomheder 

Kommentarer 

har i forbindelse med de 15 kvalitative interviews givet ud- 

Virksomhederne 

for, at de nye lovkrav kun i begrænset omfang vil medføre en oplevelse 

tryk 

ekstra administrativt arbejde. Det skyldes, at virksomhederne i vidt om- 

af 

allerede lever op til kravene i udkastet som følge af almindelig forretfang 

og service for kunderne. 

ningsadministration 

virksomheder har givet udtryk for, at lovforslaget vil tjene dets formål, 

Flere 

det vil sikre en mere gennemskuelig prissætning på de leverede ydelser. 

idet 

rummer en mulighed for at undgå kravet om forudgående pris- 

Lovforslaget 

ved at virksomheden gør gældende, at ydelsen ikke kan prissættes 

angivelse 

for leveringen. Flere virksomheder har anført, at virksomhederne po- 

forud 

kan bruge denne undtagelsesmulighed og derved undergrave intentitentielt 

onen i udkastet, 

kvalitative interviews har berørt lovforslagets mulighed for en specificeret 

De 

på trods af at dette krav endnu ikke ligger helt fast. Den primære 

regning, 

i forhold til dette forslag går på muligheden for at udarbejde et 

indvending 

til kunder. Virksomhederne mener, at et fast tilbud til kunden ikke 

tilbud 

skal kunne kræves specificeret, idet der er tale om et prisover- 

efterfølgende 

som parterne har indgået en aftale om i fælles forståelse. 

slag, 

3

2. Lovforslagets formål og rapportens indhold 

2.1 Formål med lovforslaget 

overordnede formål er at fremme god markedsføringsskik ved 

Lovforslagets 

at skabe klarhed over priserne for tjenesteydelser for forbrugerne. 

bl.a. 

indeholder et forslag til en ny samlet lov om markedsføring og 

Lovforslaget 

hvori prismærkningsloven er indarbejdet og er baseret på an- 

prisoplysning, 

befalingerne i markedsføringsudvalgets betænkning (af 27. maj 2005). 

lovforslaget overføres den gældende prismærkningslovs regler til mar- 

Med 

Begge love er generelle love, der på hver sit område regukedsføringsloven. 

lerer prismærkningen og markedsføringen. 

af den nuværende markedsføringslov skal til en vis ud- 

Hovedstrukturen 

fastholdes. Ved en sammenlægning af de to love er det hensigten 

strækning 

skabe forenkling, ved at alle regler vedrørende prisoplysninger og mar- 

at 

findes i samme lov. En sådan sammenskrivning vil lette overskuekedsføring 

og sætte virksomhederne i stand til lettere og hurtigere at danne 

ligheden, 

et overblik over retstilstanden. 

sig 

2.2 Indhold 

omfatter forskellige virksomheder i varierende omfang: 

Lovforslaget 


1. 

kravet om specificeret regning. 

fattes 

Virksomheder, der udbyder service- og/eller tjenesteydelser til for- 

2. 

og som hidtil ikke har været underlagt særlovgivning. Disse 

brugere 

krav om prismærkning, der ikke tidligere har været 

underlægges 

på service- og tjenesteydelser. Det er udelukkende virksom- 

møntet 

med fast forretningssted, der er omfattet af de nye prismærkheder 

Eksempelvis vil håndværkere, der ikke har en butik, ikke 

ningsregler. 

omfattet af reglerne. 

været 


3. 

Internet. Disse virksomheder omfattes af prismærkningsloven. Af 

via 

til lovforslaget (af 27. maj 2005) fremgår, at for- 

bemærkningerne 

hurtigt og rimeligt enkelt skal kunne gøre sig bekendt med 

brugeren 

Hvis det af pladshensyn ikke kan lade sig gøre at anføre pri- 

prisen. 

ved præsentationen af varen eller tjenesteydelsen, skal der være 

sen 

et link til en side, hvor prisen tydeligt angives. 

resuméet og denne introduktion indeholder rapporten følgende ka- 

Foruden 

pitler: 

I kapitel 3 beskrives hovedprincipperne i AMVAB-metoden, ligesom 

• 

metodiske begreber præsenteres. Kapitlet indeholder desu- 

centrale 

en redegørelse for opgørelsen af antallet af omfattede virksomden 

på samfundsniveau, samt en beskrivelse af validiteten af den 

heder 

undersøgelse. 

gennemførte 

I kapitel 4 præsenteres resultaterne af undersøgelsen i form af en 

• 

og gennemgang af omstillingsomkostninger og løbende 

opgørelse 

omkostninger. 

administrative 

I kapitel 5 beskrives en række kommentarer og anbefalinger til lov- 

• 

som virksomhederne er kommet med i forbindelse med inforslaget, 

terviewene. 

4

3. Undersøgelsesmetoder og opgørelse af population 

3.1 Introduktion 

er den danske regerings målsætning at reducere virksomhedernes ad- 

Det 

byrder med op til 25 pct. inden år 2010. Dette er senest blevet 

ministrative 

i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det 

fremhævet 

at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byr- 

fremgår, 

Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er 

der. 

for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. 

mulighed 

byrder lægger en dæmper på virksomhedernes 

”Administrative 

og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen 

produktion 

at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i år 2010. 

for 

sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, 

Det 

virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede er- 

som 

på alle ministerområder. Derefter vil det i alle 

hvervsregulering 

med erhvervsrettet regulering systematisk blive vur- 

ministerier 

hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering.” 

deret, 

Nye mål – februar 2005 

at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på 

For 

højt detaljeringsniveau har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at 

et 

en målemetode, som har været anvendt i Holland siden 1994 til 

anvende 

af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensbe- 

overvågning 

af regelændringer, den såkaldte Standard Cost metode. I Danmark 

regninger 

metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksom- 

har 

hedernes Administrative Byrder). 

er som udgangspunkt blevet anvendt til ex-post målinger af regule- 

Metoden 

men er nu implementeret til ex-ante måling af de administrative konring, 

sekvenser af endnu ikke implementeret lovgivning. 

3.2 Hovedprincipper i AMVAB-metoden 

tager udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende 

AMVAB-metoden 

og bekendtgørelser for at identificere de områder, hvor virksomhederne 

love 

pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredje- 

har 

– disse benævnes i metoden ”informationsforpligtelser”. 

part 

informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som 

Hver 

skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. 

virksomhederne 

benævnes ”oplysningskrav” og er de oplysninger, der eksempelvis 

Disse 

i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema, 

kræves 

mens indberetningsskemaet udgør selve informationsforpligtelsen. 

at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksom- 

For 

en række administrative aktiviteter. Disse kræver dels et internt 

hederne 

i form af medarbejdernes tidsforbrug, dels et eksternt for- 

ressourceforbrug 

i form af udgifter til revisorer, advokater og lign. Samlet set er virkbrug 

administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, 

somhedernes 

er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative 

som 

aktiviteter. 

om virksomhedens aktiviteter indsamles gennem dybdegående inter- 

Data 

med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de admini-view 

5

omkostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplys- 

strative 

Gennem aggregering kan de samlede administrative omkostninningskrav. 

ger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. 

er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virk- 

Metoden 

Administrative Byrder (AMVAB), som kan læses på 

somhedernes 

Følgende skal dog fremhæves i forbindelse med nærværen- 

www.amvab.dk. 

rapport: 

de 

Den normalt effektive virksomhed 

Måleenhed: 

er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved 

Måleenheden 

virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres admi- 

forstås 

opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virknistrative 

hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det 

somhederne 

rimelighed kan forventes. AMVAB-målinger omfatter derfor ikke 

med 

der af forskellige årsager er enten særdeles effektive el- 

virksomheder, 

ineffektive. 

ler 

til samfundsniveau 

Opregning 

fra de enkelte virksomheder opregnes til samfundsniveau 

Besvarelserne 

baggrund af populationstal for de relevante delsegmenter (f.eks. 

på 

eller branche). Opregningen gennemføres over- 

virksomhedsstørrelse 

set ved, at det standardiserede tids- og ressourceforbrug (tid x 

ordnet 

(inkl. overhead)) for den normalt effektive virksomhed 

lønomkostninger 

et segment multipliceres med populationen i segmentet. Herefter læg- 

i 

opregningerne sammen. 

ges 

3.3 Begrebsafklaring 

af virksomhedernes administrative konsekvenser skelner mellem 

Opgørelsen 

typer af omkostninger: Omstillingsomkostninger og løbende omkostnin- 

to 

ger. 

er de omkostninger, som kun skal afholdes én 

Omstillingsomkostninger 

i forbindelse med, at virksomhederne skal omstille sig til en ny eller 

gang 

lovgivning/regulering. Dette inkluderer ikke de omkostninger, som 

ændret 

virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering 

en 

første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse 

for 

nye forretningsområder i virksomheden. 

med 

løbende omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som 

De 

af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår 

følge 

faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale 

med 

omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning 

om 

for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering). 

3.4 Populationer – omfattede og berørte virksomheder 

omfatter forskellige typer af virksomheder i varierende omfang: 

Lovforslaget 


1. 

af kravet om specificeret regning. Idet dette krav endnu ikke 

fattes 

nærmere præciseret, har det ikke været muligt at gennemføre en 

er 

af området, og der er derfor ikke analyseret nærmere 

AMVAB-måling 

det. på 

Virksomheder med et fast forretningssted, der udbyder service- 

2. 

tjenesteydelser til forbrugere og som hidtil ikke har været 

og/eller 

særlovgivning. Disse virksomheder underlægges nye krav 

underlagt 

prisoplysning, idet de nuværende regler ikke er rettet mod ser- 

om 

vice- og tjenesteydelser. 

6


3. 

Internet. Disse virksomheder omfattes nu af de hidtidige regler i 

via 

Af bemærkningerne til lovforslaget (af 27. maj 


fremgår, at forbrugeren hurtigt og rimeligt enkelt skal kunne 

2005) 

sig bekendt med prisen. Hvis det af pladshensyn ikke kan lade 

gøre 

gøre at anføre prisen ved præsentationen af varen eller tjeneste- 

sig 

skal der være et link til en side, hvor prisen tydeligt angiydelsen,ves. 

undersøgelsen tages der udgangspunkt i, at kravet om prismærkning i pkt. 

I 

og kravet til Internet-virksomheder i pkt. 3 ikke har gensidig indflydelse på 

2 

Således vil kravet om prismærkning udmønte sig i en prisliste, der 

hinanden. 

ligger på hjemmesiden (ved internetvirksomheder) eller på forret- 

enten 

(ved fysisk repræsentation). De administrative omkostninger 

ningsstedet 

ikke at variere i forhold til disse to former for prislister. De admini- 

antages 

omkostninger som følge af pkt. 3 antages udelukkende at optræde 

strative 

virksomheder med et egentlig bestillingsmodul på hjemmesiden. 

for 

Fastlæggelse af populationer inden for segmenterne 

3.4.1 

herunder viser de virksomhedssegmenter, der er relevante i for- 

Oversigten 

med vurderingen af forslagets administrative konsekvenser. Virkbindelse 

inddeles i disse segmenter, da kravene i lovgivningen forventes 

somhederne 

at berøre segmenterne forskelligt. 

Tabel 3.1: Oversigt over identificerede segmenter 

Virksomheder, der anvender 

Internettet til salg 

Virksomheder, der ikke 

anvender Internettet til salg, 

og som har et fast forretningssted 

Virksomheder, der sælger serviceydelser til forbrugere Segment 1 Segment 2 

Virksomheder, der sælger varer til forbrugere Segment 3 Segment 4 

segment 4 har reglerne i lovforslagets §11 ikke nogen betydning i for- 

For 

til eksisterende regulering. Segment 2 er som noget nyt omfattet af 

hold 

for serviceydelser. Segment 3 er som noget nyt 

prismærkningsbestemmelser 

af prismærkningsbestemmelserne for varesalg på Internettet. 

omfattet 

1 er som noget nyt omfattet af både reglerne om prismærkning og 

Segment 

om at gøre bestemmelserne uafhængig af den måde, som varerne 

tiltaget 

sælges på (teknologineutralt regelsæt). 

vil dermed være møntet på to overordnede grupper af virk- 

Undersøgelsen 

Dels virksomheder, der tilbyder serviceydelser til forbrugere fra 

somheder: 

fast forretningssted. Og dels virksomheder, der tilbyder serviceydelser 

et 

varer til salg for forbrugere på Internettet. 

og/eller 

3.5 Virksomhedssurvey 

er ingen eksisterende data for, hvor mange virksomheder, der er omfat- 

Der 

og berørt af det skitserede lovforslag. Derfor er der gennemført en virktet 

med kontakt til 400 virksomheder. Heraf blev der successomhedssurvey 

gennemført interviews med 290. 

fuldt 

deltagelsen i surveyundersøgelsen er valgt virksomheder fra brancher, 

Til 

vurderes at blive berørt af lovforslaget. Således er virksomheder, der 

der 

serviceydelser samt virksomheder, der sælger varer og serviceydel- 

leverer 

via Internettet udvalgt. Tabel 3.2 viser de seks udvalgte brancher samt 

ser 

7

”Øvrige”, der primært rummer hoteller, restaurationer og konfe- 

kategorien 

rencevirksomheder. 

er blevet spurgt, om de anser sig selv for at være hen- 


en produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirkholdsvis 

Tabel 3.2 viser antallet af servicevirksomheder i survey og den tilsomhed. 

andel på samfundsniveau. 229 virksomheder angav, at de var sersvarende 

vicevirksomheder. 

3.2: Survey- og populationsdata 

Tabel 

Virksomheder i alt Servicevirksomheder 

Surveyandel 

Samfundsniveau* 

Surveyandel*** Samfundsniveau* 

Bygge- og anlæg 30 7.347 

30 

(100,0 %) 

7.347 

Installationsvirksomhed 74 24.052 

74 

(100,0 %) 

24.052 

Autoreparation og udstyr 36 14.003 

36 

(100,0 %) 

14.003 

Detailhandel 64 65.086 

3 

(4,7 %) 

3.051 

Vognmandsvirksomheder 36 13.082 

36 

(100,0 %) 

13.082 

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom 

og biludlejning** 

8 550 

8 

(100,0 %) 

550 

Øvrige 42 7.299 

42 

(100,0 %) 

7.299 

Total 290 131.419 229 69.384 

Populationsdata er baseret på Købmandsstandens Oplysningsbureau 

* 

Populationsdata for virksomheder i forbindelse med fast ejendom er baseret på, at langt hovedparten af 

** 

i dette segment er del af en kæde. De enkelte virksomheder antages at anvende kædens 


og prisoplysninger. Således vil de ikke selv blive stillet overfor administrative opgaver i forbindelse 

hjemmeside 

lovforslagets krav. 

med 

Procentsatserne angiver, hvor stor en del af virksomhederne indenfor hver branche, der i virksomhedssur- 

*** 

har svaret, at de servicevirksomheder. Denne sats er ganget op med det totale antal virksomheder 

veyen 

den pågældende branche for at finde frem til antallet af servicevirksomheder på samfundsniveau. 

indenfor 

3.5.1 Populationer 

nye bestemmelser i markedsføringslovens § 11 retter sig mod virksom- 

De 

der har salg af varer og serviceydelser til forbrugere. Virksomheder, 

heder, 

udelukkende sælger til andre virksomheder (B2B) og /eller udelukkende 

der 

offentlige myndigheder (B2A), er ikke omfattet. Tabel 3.3 nedenfor viser 

til 

af servicevirksomheder fra surveyen, som alene har salg til forbru- 

andelen 

Disse data er efterfølgende opskaleret til samfundsniveau. 

gere. 

3.3: Virksomhedernes kunder – salg af serviceydelser til forbrugere 

Tabel 

Forbrugere som kunder 

B2C – survey B2C – samfundsniveau* 

Bygge- og anlæg 

26 

(86,7 %) 

6.370 

Installationsvirksomhed 

69 

(93,2 %) 

22.416 


8

Detailhandel 

(88,9 %) 

3 

(100,0 %) 

3.051 

Vognmandsvirksomheder 

19 

(52,8 %) 

6.907 

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom og 

biludlejning 

6 

(75,0 %) 

413 

Øvrige 

31 

(70,5 %) 

5.146 

Total 186 56.752 


* 

Procentsatserne angiver, hvor stor en del af virksomhederne indenfor hver branche der i virksomhedssur- 

** 

har svaret, at de har forbrugere som kunder. Denne sats er ganget op med det totale antal virksomheveyen 

indenfor den pågældende branche for at finde frem til antallet af servicevirksomheder med forbrugere 

der 

som kunder på samfundsniveau. 

det fremgår af afsnit 2.1, er kun virksomheder med et fast forretnings- 

Som 

omfattet af de nye prismærkningsregler. Eksempelvis inden for bygge- 

sted 

anlæg og vognmandsvirksomhed ventes ingen virksomheder at have et 

og 

forretningssted, fordi virksomhederne ikke har kontakt til kunderne 

fast 

en butik. Installationsvirksomheder vil ligeledes kun i et begrænset 

gennem 

have fast forretningssted. Tabel 3.4 viser et ekspertskøn over ande- 

omfang 

af virksomheder i de enkelte segmenter med fast forretningssted. Idet 

len 

er tale om ekspertskøn kan der dog være en vis usikkerhed i antagelser- 

der 

Derfor er der i afsnit 4.3.1 og 4.4.1 præsenteret følsomhedsanalyser i 

ne. 

til frekvensangivelserne. 

forhold 

Tabel 3.4: Virksomhedernes forretningssted 

Andel med fast forretningssted* 

Forbrugere som kunder 

Virksomheder med fast 

forretningssted – samfundsniveau 

Bygge- og anlæg 0 % 0 

Installationsvirksomhed 20 % 4.483 

Autoreparation og udstyr 100 % 12.449 

Detailhandel 100 % 3.051 

Vognmandsvirksomheder 0 % 0 

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom og 

biludlejning 

100 % 413 

Øvrige 100 % 5.146 

Total 25.542 

* Anslået andel af det totale antal virksomheder i segmentet 

§ 11 skelner mellem virksomheder, der anvender forskellige 

Lovudkastets 

Enhedspriser, beregningsmodeller og individuelle priser. De 

prismodeller: 

der deltog i virksomhedssurvey-undersøgelsen, blev derfor 

virksomheder, 

om at angive, hvilken prismodel de anvender. Bestemmelsen medfører, 

bedt 

virksomheder, der udbyder tjenesteydelser, hvor der kan oplyses en sam- 

at 

fast pris (dvs. en enhedspris), skal oplyse om denne. Som eksempler 

let 

kan nævnes en klipning eller farvning hos en frisør, advokaters faste 

herpå 

på skødeskrivning eller udarbejdelse af testamenter. 

priser 

angiver tillige, at hvor det ikke er muligt at oplyse den sam- 

Bestemmelsen 

pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for beregningen af den samlelede 

de pris oplyses, dvs. en beregningsmodel. Dette gælder dog kun såfremt det 

9

liver muligt for forbrugeren selv at beregne den endelige pris. Som 

herved 

på tjenesteydelser, hvor det vil være muligt for forbrugeren at 

eksempel 

den endelige pris på baggrund af oplysning om beregningsgrundla- 

beregne 

kan nævnes gulvlakering, som udbydes til en bestemt pris pr. kvadratget, 

(samt eventuelt med et fast startgebyr). Et andet eksempel er udbud 

meter 

telefonabonnementer. Her vil oplysninger om prisen på de faste omkost- 

af 

samt de forbrugsbestemte omkostninger, gøre det muligt for 

ninger/afgifter 

at beregne den samlede pris for tjenesteydelsen, på baggrund af 

forbrugeren 

viden om eget forbrugsmønster. 

der i beregningsgrundlaget for en tjenesteydelses pris indgår et 

Såfremt 

eller en hensyntagen til lokale forhold hos kunden, og det derfor 

prisspænd 

er muligt for udbyder at angive en fast beregningsmodel (eller forbruge- 

ikke 

at beregne prisen for den tjenesteydelse, der efterspørges), er virksomren 

heden ikke forpligtet til at angive en forhåndspris for tjenesteydelsen. 

3.5 viser, hvilken af de tre prismodeller, virksomhederne i forbindelse 

Tabel 

survey’en har angivet, at de bruger. Tabellen viser desuden denne for- 

med 

deling opskaleret til samfundsniveau. 

3.5: – for af serviceydelser 

Tabel Populationer prismodel salg 

Total Enhedspriser Beregningsmodel Individuelle priser 

SamSamSamSam- 

Survey fundsni Survey** fundsni Survey** fundsni Survey** fundsniveau*veau*veau*veau* 


2 

(14,3 %) 

715 

4 

(28,6 %) 

1.235 

8 

(57,2 %) 

2.540 


9 

(28,1 %) 

3.501 

7 

(21,9 %) 

2.723 

16 

(50,0 %) 

6.225 


3 

(100,0 %) 

3.051 

0 

(0 %) 

0 

0 

(0 %) 

0 

Virksomhed i forbindelse 

med fast ejendom og 

biludlejning 

6 413 

1 

(16,7 %) 

69 

1 

(16,7 %) 

69 

4 

(66,7 %) 

275 

Øvrige 31 5.146 

6 

(19,4 %) 

996 

7 

(22,6 %) 

1.162 

18 

(58,1 %) 

2.988 

Total 86 25.542 21 8.332 19 5.189 46 12.028 


* 

Der er i procentsatserne tale om afrundede tal, og derfor giver de ved summering ikke præcist 100%. 

** 

det fremgår af tabel 3.2Error! Reference source not found. er virk- 

Som 

påvirket i varierende omfang alt efter den måde, hvorpå de er 

somhederne 

Derfor må det estimeres, hvorledes fordelingen mellem re- 

repræsenteret. 

er på samfundsniveau. Tabel 3.6 viser denne fordeling i 

præsentationsform 

henholdsvis survey og på samfundsniveau. 

3.2 illustrerer, at kun en meget begrænset del (4,7 %) af de detail- 

Tabel 

udøver servicevirksomhed. Idet lovforslaget om prisoplysninger 

handlende 

salg på Internettet både gælder salg af serviceydelser og salg af varer, 

ved 

hele populationen af detailhandlende medtages i forhold til denne del af 

skal 

Derfor er antallet af detailhandlende angivet til 65.086 i Tabel 

lovforslaget. 

Tabellen inkluderer ikke virksomheder, der har udelukkende har salg til 

3.6. 

andre virksomheder og/eller offentlige myndigheder (jf. Tabel 3.3). 

10

3.6: Populationer – repræsentation 

Tabel 

Total Fysisk På Internettet Både fysisk og på 

Internettet 

Survey 


Bygge- og anlæg 26 6.370 




Vognmandsvirksomheder 19 6.907 


med fast ejendom og 

biludlejning 

6 413 

Øvrige 31 5.146 

Survey** 

19 

(73,1 %) 

50 

(72,5 %) 

25 

(78,1 %) 

35 

(54,5 %) 

10 

(52,6 %) 

5 

(83,3 %) 

19 

(61,3 %) 


4.655 

16.243 

9.726 

35.594 

3.635 

344 

3.154 

Survey** 

1 

(3,8 %) 

4 

(5,8 %) 

0 

(0 %) 

5 

(7,8 %) 

2 

(5,6 %) 

0 

(0 %) 

3 

(6,8 %) 


245 

1.299 

0 

5.085 

727 

0 

498 

Survey** 

6 

(23,1 %) 

15 

(21,7 %) 

7 

(30,6 %) 

24 

(37,5 %) 

7 

(27,8 %) 

1 

(25 %) 

9 

(29,5 %) 


1.470 

4.873 

2.723 

24.407 

Total 247 118.7876 166 73.351 15 7.854 69 37.581 


* 

Der er i procentsatserne tale om afrundede tal, og derfor giver de ved summering 

** 

ikke præcist 100%. 

beskrevet antages kun virksomheder, der har et egentligt bestillings- 

Som 

på deres hjemmeside, at have administrative omkostninger i forhold 

modul 

kravet om prisoplysninger ved fjernsalg. Et bestillingsmodul er en del af 

til 

hjemmeside, der anvendes direkte til salgsaktiviteter. I et 

virksomhedens 

kan den handlende ”klikke” sig til den ønskede vare uden 

bestillingsmodul 

kontakt til den sælgende part. Hovedparten af virksomheder, der 

yderligere 

en hjemmeside, og dermed er repræsenteret på nettet, har ikke et 

har 

bestillingsmodul på deres hjemmeside, og derfor er de ikke berørt 

egentligt 

reglerne om information på deres bestillingsside men blot kravet om pris- 

af 

på hjemmesiden. Danmarks Statistik (”Danske virksomheders 

oplysninger 

af IT 2004”) har målt omfanget af anvendelse af Internetsalg i danske 

brug 

Denne måling viser en vis spredning mellem brancherne, 

virksomheder. 

er anvendt i angivelsen af frekvenser i Tabel 3.7. Dog kan de eksakte 

hvilket 

i Danmarks Statistiks undersøgelse ikke direkte overføres, da de har ta- 

tal 

udgangspunkt i en bred forståelse af Internetkøb. Således er ordrer 

get 

via mail og uden et egentligt bestillingsmodul indgået i denne under- 

sendt 

søgelse. 

3.7 præsenterer et ekspertskøn af, hvor mange virksomheder, der har 

Tabel 

og som derfor er berørt af disse krav. Ekspertskønnet er baseret 

Internetsalg 

de gennemførte kvalitative interviews med virksomhederne. Heraf frem- 

på 

at der i nogle brancher anvendes deciderede bestillingsmoduler ved sergik, 

og/eller varesalg, mens anvendelsen i andre brancher vurderes som 

vicelav. 

Derudover har konsulenterne bag Rambøll Managements rapport 

meget 

Nordic” været involveret i estimatet af frekvenserne på anvendel- 

”eBusiness 

af bestillingsmoduler i de forskellige brancher. Idet der er tale om ekssen 

kan der dog være en vis usikkerhed i angivelserne. Derfor præsenpertskøn 

der i afsnit 4.3.1 og 4.4.1 følsomhedsanalyser i forhold til frekvensanteres 

givelserne. 

2.545 

11 

69 

1.494

Tabel 3.7: Populationer – Internethandel 

Virksomheder med repræsentation på 

Internettet 

Surveyandel Samfundsniveau 

Frekvens af virksomheder 

med 

salg, bestilling og 

betaling på Internettet 

Berørte virksomheder 

på samfundsniveau 

Bygge- og anlæg 7 1.715 0,01* 17 

Installationsvirksomhed 19 6.173 0,01* 62 

Autoreparation og udstyr 7 2.723 0,05** 136 

Detailhandel 29 29.492 0,10** 2.949 

Vognmandsvirksomheder 


9 3.272 0,20*** 654 

med fast ejendom og biludlejning 

1 69 0,20*** 14 

Øvrige 12 1.992 0,20*** 398 

Total 84 45.435 4.230 

Internethandel i brancherne bygge- og anlæg samt installationsvirksomhed har be- 

* 

udbredelse. Således vil det være meget sjældent, at hele eller dele af ydelsen 

grænset 

disse brancher vil ske via et egentlig bestillingsmodul på hjemmesiden 

i 

Autoreparation og udstyr samt detailhandlende vil være præget af en større udbre- 

** 

af eHandel. Større detailkæder vil i stadigt stigende grad have hjemmesider med 

delse 

bestillingsmoduler 

Biludlejningsbranchen og hoteller har i vidt omfang bestillingsmoduler på deres 

*** 

Ejendomsmæglere og restaurationer anvender derimod ikke eHandel i 

hjemmesider. 

betydelig grad 

3.6 Validitet 

er konsulentfirmaets vurdering, at de interviewede virksomheder har 

Det 

lovforslaget og de stillede spørgsmål. Der er i undersøgelsesperio- 

forstået 

gennemført interview med 15 virksomheder, der udbyder henholdsvis 

den 

på markedet og/eller varer og serviceydelser via Internettet. 

serviceydelser 

har kendskab til forholdene omkring markedsføringsloven 



og 

af virksomhedernes administrative omkostninger som 

Forhåndsvurderingen 

af en given lovændring foregår med udgangspunkt i virksomhedernes 

følge 

til betydningen/konsekvenserne af kravene i lovgivningen. 

forventninger 

for målingen af virksomhedernes forventninger til de administrative 

Generelt 

ved nye lovforslag gælder derfor, at virksomhederne kan have 

omkostninger 

ved at estimere konsekvensernes præcise omfang, eftersom virk- 

vanskeligt 

somhederne ikke har oplevet de nye regler i praksis. 

målingen har det været en udfordring at få virksomhederne til at forstå 

I 

af bestemmelserne om prismærkning i forhold til aktiviteter på 

indholdet 

hjemmeside. Virksomhederne har svaret på, om de er re- 

virksomhedernes 

på Internettet. En stor del har svaret bekræftende herpå. Som 

præsenteret 

foreligger (og som forståelsen er i bemærkningerne af 27. maj 

lovforslaget 

er bestemmelserne i § 11 udelukkende møntet på oplysninger ved 

2005), 

salg af varer og serviceydelser (jf. beskrivelsen af bestemmelserne 

direkte 

indholdet af bestillingsmodulet). Derfor har det været nødvendigt at fo- 

om 

et ekspertskøn som beskrevet ovenfor. Et sådan skøn medfører altid 

retage 

vis usikkerhed i de endelige estimater, og derfor er der blevet udarbejdet 

en 

en følsomhedsanalyse i afsnit 4.3.1 og 4.4.1. 

12

4. Lovforslagets administrative konsekvenser 

dette kapitel præsenteres vurderingen af de administrative konsekvenser 

I 

følge af udkastet til lovforslaget. Kapitlet indledes med en kort gennem- 

som 

af hvilke informationsforpligtelser og oplysningskrav, der indgår i opgøgang 

af lovforslagets administrative konsekvenser. Kapitlet præsenterer 

relsen 

virksomhedernes administrative omkostninger i forhold til omstil- 

derudover 

og løbende omkostninger. 

lingsomkostninger 

4.1 Kortlægning af kravene i lovændringen 

i lovforslaget er i henhold til AMVAB-metoden kategoriseret i forhold 

Kravene 

informationsforpligtelser og oplysningskrav. Figuren herunder viser, hvilke 

til 

og oplysningskrav, der indgår i opgørelsen af lov- 

informationsforpligtelser 

administrative konsekvenser: 

forslagets 

Figur 4.1: Oversigt over informationsforpligtelser og oplysningskrav 

Lovforslag 

Markedsføringsloven 

Informationsforpligtelser 

P risoplysning, 

§11 

Oplysning skrav 

S kiltning med pris på tjenesteydelse 

Oplysning om samlet pris på 

tjenesteydelsen (inklusiv alle afgifter, 

gebyrer, tillæ g m.v.) 

Oplysninger om beregningsgrundlag 

for prisen, såfremt fo rbruger en herved 

kan beregne prisen 

Udarbejdelse af priseksempler på et 

relevant og repræ sentativt udvalg af 

produkter 

Udsendelse af specificeret regning ved 

anmodning fra forb ruger* 

* Kravet om udsendelse af specificeret regning til forbruger er ikke endeligt fastlagt. 

forbindelse med sammenlægningen af de to hidtidige love, udvider lovfors- 

I 

principperne om gennemsigtighed i priserne til også at gælde for salg 

laget 

tjenesteydelser, som det fremgår af §11. Det er derfor alene konsekven- 

af 

af de nye regler i §11, der er undersøgt i denne AMVAB-måling 

serne 

det fremgår af Figur 4.1, er konsekvensvurderingen baseret på følgen- 

Som 

krav til virksomhederne i hhv. omstillingsfasen og på løbende basis for 

de 

servicevirksomheder: 

Udarbejdelse af prisoplysninger i forhold til de leverede ydelser i om- 

• 

stillingsfasen 

• Vedligehold af prisoplysninger på løbende basis 

For virksomheder med salg via Internettet kan kravene sammenfattes som: 

• Ændring i virksomhedens webshop i omstillingsfasen 

• Opdatering med nye prisoplysninger på løbende basis 

13

virksomhederne formodentlig allerede i vid udstrækning præsenterer 

Selvom 

for priserne på deres serviceydelser som led i deres almindelige 

kunderne 

antages kravet til egentlig skiltning og tydeliggø- 

forretningsadministration, 

af priserne at udgøre en administrativ omkostning for virksomhederne. 

relse 

samme vis vurderes kravet om angivelse af priser i bestillingsmodulet at 

På 

en administrativ omkostning for virksomhederne, da det ikke tidlige- 

udgøre 

re har været et lovkrav. 

4.2 Lønomkostninger 

i forbindelse med efterlevelse af kravene om prisoplysninger for 

Aktiviteterne 

servicevirksomheder som virksomheder med salg på Internettet udfø- 

såvel 

af medarbejdere på sekretærniveau. Som det fremgår af Tabel 4.1 udgør 

res 

til sekretærer 306 kr. i timen inkl. overhead timesatsen 1 . 

4.1: Anvendte lønomkostninger 

Tabel 

Medarbejdergruppe 

Timesats (inkl. 

overhead), kr. Beskrivelse 

Mellemniveau 306* 

Sekretær (Administrativt sekretærarbejde m.v. - lønmodtager 

uden ledelsesansvar) 

* Lønomkostningerne for medarbejderne er fastsat på baggrund af AMVAB-manualen. 

4.3 Omstillingsomkostninger 

4.2 viser vurderingen af virksomhedernes tidsforbrug i omstillingsfasen 

Tabel 

forhold til udarbejdelsen af prisoplysninger. 

i 

4.2: Servicevirksomheder: Tidsforbrug og omkostninger i omstillingsfasen 

Tabel 

Antal virksomheder 

Intern tid pr. 

virksomhed 

(min) 

Omkostninger 

pr. virksomhed 

(kr.) 

Omkostninger 


(kr.) 

Installationsvirksomhed 1.949 120 612 1.193.033 

Autoreparation og udstyr 6.224 240 1.224 7.618.176 

Detailhandel 3.051 120 612 1.867.212 

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom 

og biludlejning 

138 120 612 84.456 

Øvrige 2.158 240 1.224 2.641.392 

I alt 13.520 864* 13.404.269 

Der er tale om afrundede tal for omkostninger pr. virksomhed. Derfor giver produk- 

* 

af antal virksomheder og omkostninger pr. virksomhed ikke præcist de samlede 

tet 

omkostninger på samfundsniveau. 

Omkostningen dækker over en administrativ medarbejder på mellemniveau til 245 

1 

i timen plus overhead på 25 %. Timelønnen baserer sig på Danmarks Statistiks 

kr. 

for den private sektor, LON02 og udspringer af begrebet fortjeneste sat i 

lønindeks 

til den præsterede arbejdstid. Timelønnen dækker over alle lønmodtagerens 

forhold 

i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personale- 

indtægter 

ferie- og søn- og hellig-dagsbetalinger. Oven i timelønnen skal lægges en overgoder, 

på 25, som dækker omkostninger, der ligger ud over lønomkostninger, 

headprocent 

udgifter til bl.a. kontor, varme, el, IT-udstyr. For yderligere information henvises 

dvs. 

til appendiks 2 og 3 i AMVAB-manualen (www.amvab.dk). 

14

aggrund af vurderingerne fra de interviewede virksomheder er tidsfor- 

På 

for den normalt effektive virksomhed fastsat til en omstillingsomkostbruget 

ning på to timer i forbindelse med udarbejdelsen af prisoplysningerne. 

understøtter virksomhedernes ERP-system allerede teknisk præsenta- 

Oftest 

af prislister i virksomhederne, således at det kun er et spørgsmål om 

tionen 

at printe prislisten og herefter kontrollere indholdet af listen. 

i bygge- og anlægs-, installations- og ejendomsmægler- og 

Virksomheder 

vil oftest basere prisoverslaget på simple timepriskal- 

biludlejningsbranchen 

kulationer, hvilket vil gøre omstillingen begrænset i disse brancher. 

vil efterlevelsen af kravet om prisoplysninger formentlig kræve 

Derimod 

omstillingsomkostninger i andre brancher. Ydelser i autoreparations- 

større 

er præget af en nær kombination af serviceydelser og varesalg 

branchen 

udstyr, der skal monteres i køretøjet). Dette vil formodentlig gøre op- 

(nyt 

af prisoplysninger noget mere omfattende for disse virksomheder. 

listningen 

samme vis er prisoplysninger i vognmandsvirksomheder mere komplekse 

På 

andre brancher. Eksempelvis skal priskalkulationen sikre, at omkostnin- 

end 

til brændstof og materiel er dækket. Hotel-, restaurations- og konferenger 

er præget af differentierede priser (i forhold til specielle virkcebranchen 

og dette vil gøre udarbejdelsen af prislister mere omkostsomhedsaftaler), 

ningsfuld end for andre brancher. 

forventes de ændrede prisoplysningsregler at udmønte sig 

Sammenfattende 

omstillingsomkostninger på knap 13,4 mio. kr. 

i 

4.3: Virksomheder med salg af varer og/eller tjenesteydelser på 

Tabel 

Tidsforbrug og omkostninger i omstillingsfasen 

Internettet: 

Antal virksomheder* 

Intern tid 

(min.) 

Eksterne 

omkostninger 


(kr.) 

Omkostninger 


(kr.) 

Omkostninger 


(kr.) 

Bygge- og anlæg 17 480 5.000 7.448 127.733 

Installationsvirksomhed 62 480 5.000 7.448 459.729 

Autoreparation og udstyr 136 480 5.000 7.448 1.014.127 

Detailhandel 2.949 480 5.000 7.448 21.965.642 

Vognmandsvirksomheder 654 480 5.000 7.448 4.873.579 

Virksomhed i forbindelse med 

fast ejendom og biludlejning 

14 480 5.000 7.448 102.534 

Øvrige 398 480 10.000 12.448 4.959.283 

I alt 4.230 33.502.627 

Antallet af virksomheder udgør en statistisk størrelse, idet der er sluttet fra andelen i 

* 

til andelen på samfundsniveau (eksempelvis er antallet af virksomheder i seg- 

survey 

vognmandsvirksomheder 654,35). Derfor svarer produktet af antallet af virkmentet 

og omkostninger pr. virksomheder ikke præcist til omkostninger på samsomheder 

fundsniveau. 

at leve op til kravet om at lade prisoplysningerne fremgå ved præsenta- 

For 

af varen eller tjenesteydelsen, skal virksomhederne bruge både intern 

tionen 

tid og ekstern bistand fra leverandøren af deres webshop. 

15

vurderes at skulle bruge cirka en dags sekretærarbejde på 


sikre, at de rigtige oplysninger fremgår af webshoppen, når kunderne kø- 

at 

ydelser eller varer på hjemmesiden. Bistanden fra leverandøren af 

ber 

vurderes at koste ca. 5.000 kr. (5 timer à 1.000 kr.). Virksom- 

webshoppen 

inden for hotel- og konferencebranchen har oftest webshops, der er 

heder 

komplekse i opbygningen og som derfor er dyrere at ændre. En juste- 

mere 

af tilgængelig prisinformation vil således koste mere i ekstern bistand 

ring 

disse virksomheder. Denne forskel i kompleksitet antages at påvirke om- 

for 

til ekstern bistand, men ikke internt tidsforbrug i virksomhekostningernederne. 

udgør omstillingsomkostningerne i forhold til de nye regler 


salg af varer og ydelser på Internettet ca. 33,5 mio. kr., svarende til 

for 

8.171 kr. pr. berørt virksomhed. 

Følsomhedsanalyse 

4.3.1 

er gennemført en følsomhedsanalyse af omkostningerne i omstillingsfa- 

Der 

En sådan følsomhedsanalyse opstiller forskellige scenarier for en ænsen. 

af nogle af de bagvedliggende data (i dette tilfælde frekvensen for bedring 

i forhold til de beregnede resultater (i dette tilfælde omstilstillingsmoduler) 

Følsomhedsanalysen viser på den måde, hvor målinlingsomkostningerne). 

gen er følsom overfor ændringer. 

andelen af virksomheder med bestillingsmodul, uanset branche, 

Såfremt 

25 % af virksomhederne med salg via Internettet, vil omstillingsom- 

udgør 

udgøre godt 87 mio. kr. Fastholdes andelen af detailhandlende 

kostninger 

til at være 10 %, mens andelen for de øvrige sættes til 25 %, udgør 

derimod 

administrative omkostninger godt 54 mio. kr. På grund af det store abso- 

de 

antal af detailhandlende vil data være relativt påvirkelig af en justering 

lutte 

frekvensen for detailhandlende. Derimod vil en ændring af frekvensen for 

af 

resterende brancher vil være relativt begrænset, hvilket skyldes de ret 

de 

absolutte størrelser af disse brancher. Frekvenserne for virk- 

begrænsede 

med salg via internettet er skønnet på baggrund af Danmark Stasomheder 

rapport ”Danske Virksomheders brug af it 2004” og justeret via kontistiks 

der har arbejdet indgående med salg via internettet. Frekvensangisulenter, 

er således et velkvalificeret skøn, men de er stadig behæftet med 

velserne 

fordi området er under udvikling. 

usikkerhed 

er ligeledes lavet en følsomhedsanalyse for andelen af virksomheder 

Der 

fast forretningssted. Hvis andelen af virksomheder med fast forret- 

med 

inden for bygge- og anlæg samt vognmandsvirksomheder i stedet 

ningssted 

0 sættes til 10 %, udgør omstillingsomkostningen 14,0 mio. kr. i forhold 

for 

13,4 mio. kr. ved den oprindelige forudsætning altså en marginal æn- 

til 

Hvis andelen af installationsvirksomheder i stedet sættes til 30 % og 

dring. 

øvrige antagelser om andele fastholdes, vil omstillingsomkostningen ud- 

de 

14,2 mio. kr., hvilket ligeledes er en marginal ændring af omkostningøre 

Sættes andelen af installationsvirksomheder med fast forretningssted i 

gen. 

til 10 %, vil omkostningen udgøre 12,6 mio. kr. 

stedet 

4.4 Løbende administrative omkostninger 

4.4 viser vurderingen af virksomhedernes tidsforbrug på løbende basis 

Tabel 

forhold til kravet om prisoplysninger i servicevirksomheder. 

i 

4.4: Tidsforbrug og omkostninger på løbende basis 

Tabel Servicevirksomheder: 

Antal virksom- Intern tid pr. år Omkostninger Omkostninger 

heder 

(min.) pr. virksomhed på samfundsni- 

16

pr. år (kr.) veau pr. år (kr.) 

Enhedspriser 8.332 120 612 5.099.062 

Beregningsmodel 5.189 480 2.448 12.701.693 

I alt 13.521 1.316 17.800.754 

Antallet af virksomheder udgør en statistisk størrelse, idet der er sluttet fra andelen i 

* 

til andelen på samfundsniveau. Derfor svarer produktet af antallet af virksom- 

survey 

og omkostninger pr. virksomheder ikke præcist til omkostninger på samfundsnihederveau. 

har været vanskeligt for virksomhederne at estimere tidsforbruget på 

Det 

at vedligeholde prisoplysningerne i forhold til serviceydelser. Derfor 

løbende 

der foretaget ekspertskøn ved at sammenholde informationsforpligtelsen 

er 

andre fra lignende områder, der er målt i forbindelse med AMVAB. 

med 

4.4 er således baseret på ekspertvurderinger. Ekspertvurderingen ta- 

Tabel 

altså udgangspunkt i en sammenligning mellem den analyserede inforger 

og lignende informationsforpligtelser på andre lovområmationsforpligtelse 

Kravet om at vedligeholde prisoplysninger minder i nogen grad om ekder. 

ejendomsmægleres pligt til at dokumentere forretningsgange, idet 

sempelvis 

pligt på samme måde som redegørelse for prisberegninger forudsæt- 

denne 

en opsplitning af ellers forretningsinterne procedurer (jf. § 11 i Bekendtter 

om ejendomsformidleres sikkerhedsstillelse og behandling af betroegørelse 

de midler (LBK nr 691 af 02/07/2003)). 

antages at være en sammenhæng mellem beregningstype og de admini- 

Der 

omkostninger i forhold til vedligeholdet af prisoversigten. 

strative 

enhedspriser antages det årlige tidsforbrug at udgøre to timer. Tidsforb- 

Ved 

udgøres af en overordnet vurdering af dækningsbidraget på de serruget 

viceydelser, som leveres af virksomheden. 

virksomheder, der anvender beregningsmodellen, er kalkulationen mere 

For 

end en simpel dækningsbidragsmetode. Disse virksomheder skal 

kompliceret 

mere komplicerede kalkulationer for tidsforbrug og omkostninger pr. 

lave 

Estimatet er, at virksomhederne med denne tilgang vil anvende 

tidsenhed. 

otte timer om året på at ajourføre prisoplysningerne. 

i Tabel 4.5 viser den ekspertvurderede fordeling i for- 

Aktivitetsfordelingen 

til prisoplysningskravet ved de to forskellige beregningstyper. Idet prishold 

er mere komplekse for beregningsmodellen udgør informatikalkulationerne 

og beregning en relativt og absolut større del end den tilsvaonsindsamling 

rende aktivitet ved enhedspriser. 

4.5: Fordeling af administrative aktiviteter ved enhedspriser henholdsvis 

Tabel 

beregningsmodel 

Enhedspriser 

Informationsindsamling 

Kontrol Beregning Kopiering m.v. Total 

Total, mio. kr. 1,5 1,5 1,0 1,0 5,1 

Andel i pct. 30,0% 30,0% 20,0% 20,0 % 100,0% 

Beregningsmodel 

17

Total, mio. kr. 3,8 3,2 5,1 0,6 12,7 

Andel i pct. 30,0% 25,0% 40,0% 5,0% 100,0% 

udgør de løbende omkostninger på samfundsniveau i for- 


til de nye krav til prisoplysninger 17,8 mio. kr. om året. Dette svarer til 

hold 

1.316 kr. pr. berørt virksomhed. 

4.6: Virksomheder med salg af varer og/eller tjenesteydelser på Internettet: Tidsforbrug 

Tabel 

omkostninger på løbende basis 

og 

Antal virksomheder* 

Intern tid pr. år 

(min) 

Omkostninger pr. 

virksomhed pr. år 

(kr.) 

Omkostninger på 

samfundsniveau 

pr. år (kr.) 

Bygge- og anlæg 17 60 306 5.248 

Installationsvirksomhed 62 60 306 18.888 

Autoreparation og udstyr 136 60 306 41.665 

Detailhandel 2.949 60 306 902.455 

Vognmandsvirksomheder 654 60 306 200.230 

Virksomhed i forbindelse med fast 

ejendom og biludlejning 

14 60 306 4.213 

Øvrige 398 60 306 121.910 

I alt 4.230 306 1.294.610 

Antallet af virksomheder udgør en statistisk størrelse idet der er sluttet fra andelen i 

* 

til andelen på samfundsniveau (eksempelvis er antallet af virksomheder i seg- 

survey 

vognmandsvirksomheder 654,35). Derfor svarer produktet af antallet af virkmentet 

og omkostninger pr. virksomheder ikke præcist til omkostninger på samsomheder 

fundsniveau. 

interviewede virksomheder vurderer, at omkostningerne til den løbende 

De 

af priserne blot består i at køre en opdatering af priserne i 

ajourføring 

webshoppen. 

4.7 illustrerer aktivitetsfordelingen for ajourføringen af webshoppen. 

Tabel 

til opdateringen vil formodentlig i de fleste tilfælde blive hentet fra virk- 

Data 

prisliste over leverede ydelser og varer, der ligeledes vil ligge på 

somhedens 

hjemmeside. Det begrænsede tidsforbrug for sekretæren i 

virksomhedens 

på en time om året udgøres af opstilling af tallene og efter- 


kontrol af de tal, som opdateringen har genereret. 

følgende 

4.7: Fordeling af administrative aktiviteter ved løbende ajourføring af 

Tabel 

bestillingsmodulet 

Informationsindsamling 

Opstilling af 

tal 

Kontrol Total 

Total, 1.000 kr. 194 194 907 1.295 

Andel i pct. 15,0 % 15,0 % 70,0 % 100,0 % 

18

vil de løbende administrative omkostninger til bestemmel- 


om salg på Internettet udgøre knap 1,3 mio. kr. om året, svarende til 

serne 

306 kr. om året pr. virksomhed, jf. Tabel 4.6. 

Følsomhedsanalyse 

4.4.1 

lighed med analysen af omstillingsomkostninger er der gennemført en føl- 

I 

somhedsanalyse i forhold til de løbende omkostninger. 

andelen af virksomheder med bestillingsmodul uanset branche ud- 

Såfremt 

25 % af virksomhederne med salg via Internettet, vil omstillingsomkostgør 

udgøre godt 3,7 mio. kr. om året. Hvis andelen af detailhandlende 

ninger 

til at være 10 %, mens andelen for de øvrige sættes til 25 %, 

fastholdes 

de administrative omkostninger knap 2,4 mio. kr. Dermed vil data 

udgør 

relativt stabile i forhold til ændringer af frekvensen med hensyn til de 

være 

omkostninger. Selv ved det første scenario, hvor en fjerdedel af alle 

løbende 

antages at have et bestillingsmodul på deres hjemmesider, vil 

virksomheder 

løbende administrative byrder således blot stige med 2,4 mio. kr. om 

de 

året. 

ved omstillingsomkostningerne er der lavet en følsomhedsanalyse for 

Som 

af virksomheder med fast forretningssted. Hvis andelen af virksom- 

andelen 

med fast forretningssted inden for bygge- og anlæg samt vognmandsheder 

i stedet for 0 sættes til 10 % (alt andet lige), udgør de løbenvirksomheder 

omkostninger 18,3 mio. kr. I forhold til 17,8 mio. kr. ved den oprindelige 

de 

altså en marginal ændring. Hvis andelen af installationsvirk- 

forudsætning 

i stedet sættes til 30 % og de øvrige antagelser om andele fastsomheder 

vil omstillingsomkostningen udgøre 19,5 mio. kr. Sættes andelen af 

holdes, 

med fast forretningssted i stedet til 10 %, vil om- 

installationsvirksomheder 

udgøre 16,1 mio. kr. 

kostningen 

19

5. Kommentarer og anbefalinger 

dette kapitel præsenteres de kommentarer og anbefalinger, som er ind- 

I 

i forbindelse med gennemførelsen af virksomhedsinterview. Komsamlet 

og anbefalinger afspejler således virksomhedernes holdninger til 

mentarer 

foreliggende udkast. 

det 

er overordnet ganske positive over for udkastets indhold. 


har i forbindelse med interviewene givet udtryk for, at de nye lovkrav 

De 

i begrænset omfang vil medføre en oplevelse af ekstra administrativt 

kun 

De lever i vidt omfang allerede op til kravene i udkastet som følge 

arbejde. 

af almindelig forretningsadministration og service for kunderne. 

virksomheder har givet udtryk for, at lovforslaget vil tjene dets formål, 

Flere 

det vil sikre en mere gennemskuelig prissætning på de leverede ydelser. 

idet 

virksomhed i hotel- og konferencebranchen siger således, at specificerin- 

En 

af priser på de leverede ydelser i høj grad vil gøre, at prissætningen vil 

gen 

være mere i overensstemmelse med den reelle omkostning pr. ydelse. 

inden for bygge- og anlægs- samt installationsbranchen har 


at nogle virksomheder vil kunne misbruge bestemmelsen om, at 

indikeret, 

med et vist prisspænd ikke skal prissættes forud for leveringen af 

ydelser 

Mange ydelser vil en håndværker således kunne påstå at være 

ydelsen. 

at estimere tidsforbrug på, for derved at undgå oplysningskravet om 

umulig 

– selvom det reelt ikke vil være vanskeligt at give et kvalificeret esti- 

priser 

mat. 

kvalitative interviews har berørt udkastets forslag til mulighed om specifi- 

De 

regning, selvom dette krav endnu ikke ligger helt fast. Den primære 

ceret 

i forhold til dette forslag går på muligheden for at udarbejde et 

indvending 

til kunder. Virksomhederne mener, at et fast tilbud til kunden ikke 

tilbud 

skal kunne kræves specificeret, idet der er tale om et prisover- 

efterfølgende 

som parterne har indgået en aftale om i fælles forståelse. Kunderne 

slag, 

ikke efterfølgende kunne omgå aftalen ved at beklage sig over de enkel- 

skal 

delelementer i tilbudet (materialepris, timepris etc.). Det er vurderingen, 

te 

kravet om mulighed for specificeret regning vil bevirke, at virksomheder- 

at 

i fremtiden vil afholde sig fra at give tilbud, der ellers oftest tjener til 

ne 

kundens fordel i forhold til time-for-time-prissætning. 

20

Bilag 1. Lovforklaring 

med lovforslaget 

Formålet 

formål er at fremme god markedsføringsskik og harmonisere 

Lovforslagets 

ved at indarbejde prismærkningsloven i markedsføringsloven 

lovgivningen 

fastsætte minimumsstandarder for virksomheders adfærd på markedet. 

og 

virksomheder er omfattet? 

Hvilke 

gælder for alle danske virksomheder, men ændringerne berører 

Lovforslaget 

virksomheder, der udbyder tjenesteydelser hvad enten salget sker 

primært 

Internettet eller fra en butik. 

over 

nye forpligtelser indfører lovforslaget? 

Hvilke 

indebærer, at den generelle bestemmelse om at oplyse den 

Lovforslaget 

pris for en vare (dvs. inklusiv gebyrer, omkostninger, moms og alle 

samlede 

afgifter) udvides til fremover også at omfatte udbydere af tjeneste- 

andre 

ydelser. 

betyder, at udbydere af tjenesteydelser skal lave et skilt med deres pri- 

Det 

og sætte det op i deres forretning. Hvis det ikke er muligt at oplyse den 

ser 

pris for den specifikke tjenesteydelse, skal grundlaget for beregnin- 

samlede 

af prisen oplyses, hvis forbrugeren herved kan beregne den endelig pris 

gen 

(fx timeprisen). 

udbud af tjenesteydelser eller salg af varer over Internettet skal den 

Ved 

pris fremover oplyses samtidig med præsentationen af tjeneste- 

samlede 

eller varen. Dette kan enten ske direkte på hjemmesiden eller via et 

ydelsen 

til en prisliste. 

link 

nye regler betyder altså, at alle virksomheder, der modtager ordrer over 

De 

skal tilpasse deres hjemmeside, så den samlede pris fremgår 

Internettet, 

ved første præsentation af varen eller tjenesteydelsen. 

21

panelrapport - seneste

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?