Hent programmet til Sibelius her - DR
Hent programmet til Sibelius her - DR
Hent programmet til Sibelius her - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Torsdag 22. september kl. 19.30<br />
<strong>Sibelius</strong>' 2.<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent: Eivind Gullberg Jensen<br />
Solister: Christian Ihle Hadland, klaver,<br />
Tine Thing Helseth, trompet<br />
Pro<br />
11 12<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson
<strong>Sibelius</strong>’ 2.<br />
Program<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 22. september<br />
2011 kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
Dirigent:<br />
Eivind Gullberg Jensen<br />
Solister:<br />
Christian Ihle Hadland,<br />
klaver<br />
Tine Thing Helseth, trompet<br />
Koncertmester:<br />
Johannes Søe Hansen<br />
Koncerten sendes direkte i<br />
P2 og genudsendes:<br />
23. september kl. 16 (<strong>DR</strong> Klassisk)<br />
25. september kl. 9 (<strong>DR</strong> Klassisk)<br />
25. september kl. 13 (P2)<br />
Der er koncertintroduktion<br />
kl. 18.30-19.00 i koncertsalen<br />
med P2-værten<br />
Celine Haastrup, der<br />
fortæller om koncertens<br />
program og interviewer<br />
medvirkende fra koncerten<br />
Producent: Gordon Alsing<br />
Producer: Morten Mogensen<br />
Teknik: Lars Christensen<br />
Regissør: Jakob Helmer Mørck<br />
Koncerthuset 2008/09 2011/12 2<br />
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)<br />
Koncert for klaver, obligat trompet og<br />
strygeorkester, op. 35 (1933)<br />
I. Allegretto<br />
II. Lento<br />
III. Moderato<br />
IV. Allegro con brio<br />
Varighed: ca. 17’<br />
Ib Glindemann (f. 1934 )<br />
Trompetkoncert (1962)<br />
I. Allegro con brio<br />
II. Andante con sentimento<br />
III. Allegro spagnuolo<br />
Varighed: ca. 17’<br />
Pause: ca. 20.15<br />
Jean <strong>Sibelius</strong> (1865-1957)<br />
Symfoni nr. 2, D-dur, op. 43 (1900-02)<br />
I. Allegretto<br />
II. Tempo andante ma rubato<br />
III. Vivacissimo<br />
IV. Lento, Finale: Allegro moderato<br />
Varighed: ca. 43’<br />
Redaktion: Nicolai Michelsen<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Team Rapo
<strong>Sibelius</strong>’ 2.<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
• Sjostakovitj var en fremragende<br />
pianist i sine yngre dage<br />
og skrev sin Klaverkoncert nr.<br />
1 <strong>til</strong> sig selv. I 1958 indspillede<br />
han begge sine klaverkoncerter<br />
på plade.<br />
Koncerthuset 2011/12 3<br />
Finder man Sjostakovitjs timelange krigssym-<br />
fonier ufordøjelige, så prøv at dykke ned i hans<br />
tidlige værker. Der finder man humoristisk og<br />
stramt <strong>til</strong>skåret musik, som tiden ikke har slidt<br />
på. Hans Klaverkoncert nr. 1 er et af hans mest<br />
veloplagte stykker, som helt fortjent er blevet en<br />
klassiker fra det 20. århundredes musik.<br />
Sjostakovitj: Klaverkoncert nr. 1<br />
Da Sjostakovitj skrev sin 1. Klaverkoncert i 1933, skulle en<br />
klaverkoncert stadig helst være stor og svulmende. Sjostakovitjs<br />
bud på genren var helt forskellig fra den slags. Varigheden er på<br />
knap 20 minutter, den gennemgående karakter er ironisk, og<br />
orkestret er reduceret <strong>til</strong> det mest basale: Kun strygere.<br />
Det meste af tiden spiller pianisten kun én tone ad gangen i hver<br />
hånd i stedet for tunge akkorder. Men man skal følge godt med,<br />
for det går hurtigt, og der er ingen tomme kalorier, man kan<br />
svælge i. Den eneste luksus, Sjostakovitj <strong>til</strong>lader sig i værket, er<br />
en bisidder i form af en trompet. Den er en slags komisk ”sidekick”,<br />
en vittig medkommentator og sparringspartner, der skal<br />
placeres ved siden af flyglet.<br />
I klaverkoncerten spiller Sjostakovitj op mod de gamle klassiske<br />
traditioner. Musikken er på én gang både sober og fuld af grimasser.<br />
Der<strong>til</strong> kommer en god portion musikalske citater. Man kan<br />
godt nyde musikken uden at genkende citaterne, men de understreger<br />
musikkens drillende holdning <strong>til</strong> traditionen.<br />
For eksempel er hovedtemaet i 1. sats, der høres efter ca. 10<br />
sekunder, en mikroudgave af begyndelsen på Beethovens<br />
Appassionata-sonate. Solokadencen i sidste sats er en parafrase<br />
over Beethovens humoristiske stykke Die Wut über den verlorenen<br />
Groschen (Raseriet over den tabte skilling). Sjostakovitj<br />
citerer også Haydn og en hel håndfuld af sine egne værker.<br />
Der<strong>til</strong> kommer galopper og alle de andre s<strong>til</strong>efterligninger, som<br />
igen og igen drejer musikken i retning af cirkus. Understreget af<br />
trompeten, en ekstra gøgler placeret midt i arenaen.
<strong>Sibelius</strong>’ 2.<br />
Værker<br />
• Ib Glindemanns gerninger har<br />
for længst gjort ham <strong>til</strong> en del af<br />
dansk musikhistorie. Han var kapelmester<br />
ved den første danske<br />
”rockkoncert” i 1956. Han stod<br />
for musikken på den legendariske<br />
piratstation Radio Merkur, og<br />
han var den første dirigent for <strong>DR</strong><br />
BigBandet. Det er såmænd også<br />
Glindemann, der dirigerer i filmen<br />
”Sommer i Tyrol” fra 1963.<br />
• Uropførelsen af Ib Glindemanns<br />
Trompetkoncert blev overværet<br />
af en helt usandsynlig gæst<br />
blandt publikum: kosmonauten<br />
Jurij Gagarin, der var i København<br />
for at blive hyldet som den<br />
første mand i rummet. Han var<br />
også med <strong>til</strong> natmaden efter<br />
koncerten.<br />
Ib Glindemann: Trompetkoncert<br />
Koncerthuset 2011/12 4<br />
Dirigenten og komponisten Ib Glindemann – der fylder 77 år i<br />
næste uge – har i et halvt århundrede været kendt for både sin<br />
swingende bigband-musik og for sine urokkelige holdninger <strong>til</strong><br />
både underlødig pop og avantgardemusik. Det har skaffet ham<br />
masser af fans og mange irritationer. Men nu kan han glæde sig<br />
over, at hans trompetkoncert fra 1962 for første gang bliver spillet<br />
af <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret.<br />
Trompetkoncerten har i mange år været en 'insider-favorit'<br />
blandt messingblæsere. Den er skrevet <strong>til</strong> trompetisten Knud<br />
Hovaldt (1926-2001), en af de store danske musikerpersonligheder<br />
fra det 20. århundrede. Hovaldt var solotrompetist i <strong>DR</strong><br />
SymfoniOrkestret og senere i Det Kgl. Kapel, og hans virtuositet<br />
og sjove runde figur var kendt af mange flere end det sædvanlige<br />
klassiske publikum.<br />
Ib Glindemann er selv konservatorieuddannet trompetist, og<br />
allerede mens han studerede, lærte han sit forbillede Knud<br />
Hovaldt at kende. I begyndelsen af 1960’erne begyndte de at<br />
optræde sammen, og Hovaldt indspillede også filmmusik skrevet<br />
specielt <strong>til</strong> ham af Ib Glindemann. En dag i 1962 sagde Hovaldt<br />
pludselig, at Glindemann da lige så godt kunne komponere en<br />
rigtig trompetkoncert.<br />
Det blev <strong>til</strong> en kompakt koncert i neoklassisk s<strong>til</strong>. Ib Glindemanns<br />
Trompetkoncert er ikke jazz, men ligesom hans<br />
anden musik er den fri for udenomssnak og meget melodisk.<br />
Glindemann giver solisten masser af muligheder for at vise sin<br />
teknik frem, og det gør især den første og den tredje.sats <strong>til</strong><br />
krævende virtuosnumre. I den bluesy andensats gælder det derimod<br />
om at holde de smukke, lange melodiske buer oppe.<br />
Trompetkoncerten blev uropført i Tivolis Koncertsal i 1962<br />
som del af Københavns Rundskuedags årlige festkoncert.<br />
Glindemann dirigerede, og Hovaldt var solist. Siden spillede<br />
Hovaldt flere gange trompetkoncerten i USA, og i 1963 indspillede<br />
de den for det amerikanske plademærke RCA (med Haydns<br />
berømte trompetkoncert på den anden side). En plade, der kom<br />
højt op på den amerikanske hitliste. Indspilningen blev senere<br />
genudgivet på dansk lp og cd og er lidt af en kultplade.
<strong>Sibelius</strong>’ 2.<br />
Værker<br />
• <strong>Sibelius</strong>’ <strong>her</strong>oiske musik blev<br />
opfattet som et symbol på<br />
Finlands drøm om selvstændighed.<br />
Da Finland endelig blev<br />
frit i 1917, fik <strong>Sibelius</strong> status af<br />
nationalhelt.<br />
<strong>Sibelius</strong>: Symfoni nr. 2<br />
Koncerthuset 2011/12 5<br />
<strong>Sibelius</strong>’ 2. Symfoni er en af de mest populære af hans syv<br />
symfonier. Og det er ikke så mærkeligt, for 2. Symfoni er noget af<br />
Nordens mest berusende orkestermusik.<br />
I første sats drysser han musikkens elementer ud på bordet, som<br />
om det var puslespilsbrikker. Den nærmere sammenhæng viser<br />
sig først lidt efter lidt. Samtidig har musikken alligevel en uimodståelig<br />
fremdrift, som varer lige <strong>til</strong> symfoniens sidste takter. Man<br />
kan faktisk sige, at slutningen begynder ved begyndelsen …!<br />
Derfor bliver de tre kvarters rejse gennem symfonien én stor<br />
frydefuld forløsning.<br />
Da <strong>Sibelius</strong> skrev den dystre 2. sats, fores<strong>til</strong>lede han sig den<br />
scene i Mozarts opera Don Juan, hvor hovedpersonen møder<br />
Døden i form af en statue af sten. <strong>Sibelius</strong>’ små kommentarer i<br />
hans skitser illustrerer de modsætningsfulde kræfter, der mødes<br />
i satsen: ”Sidder i skumringen på mit slot,” skrev <strong>Sibelius</strong> som<br />
notat <strong>til</strong> satsens mørke indledning. De dybe strygere knipser på<br />
strengene. Det er ”de snigende fjed af noget overnaturligt”. ”En<br />
gæst kommer ind. Jeg spørger ham mere end én gang, hvem han<br />
er.” To fagotter sætter ind med en melodi, tonen er gysende mørk<br />
og klam. ”Da mærker Don Juan, hvem det er – Døden”.<br />
Dødens tema udvikler sig og bliver efterhånden aggressivt. Men<br />
så hører man motivet med omvendt fortegn – i sit manuskript<br />
markerede <strong>Sibelius</strong> dette tema som ”Kristus”, den lyse side af<br />
kraften. <strong>Sibelius</strong> lader ikke musikken falde ud <strong>til</strong> hverken mørkets<br />
eller lysets fordel. De to kræfter er der bare, som uomgængelige<br />
elementer i verden.<br />
Også i 3. sats står modsætningerne uforløst mod hinanden. Det<br />
hurtige og viltre konfronteres med det langsomme og beroligende.<br />
Satsen smelter sammen med finalen, og overgangen er<br />
en fantastisk oplevelse, sikkert noget i retning af det en pilot<br />
oplever, når han får sit fly <strong>til</strong> at lette.<br />
Musikken har udviklet sig <strong>til</strong> noget udpræget <strong>her</strong>oisk, og mod<br />
slutningen forvandler det <strong>her</strong>oiske sig <strong>til</strong> det rent ud guddommelige.<br />
”Gennem trængslerne <strong>til</strong> stjernerne” – et gammelt princip,<br />
der klinger nyt og originalt hos <strong>Sibelius</strong>.
<strong>Sibelius</strong>’ 2.<br />
Dirigent<br />
Dirigent<br />
Koncerthuset 2011/12 6<br />
Eivind gullberg Jensen<br />
Tag ikke fejl af det ærkenordiske, jævne navn Eivind Gullberg<br />
Jensen: Den unge norske dirigent er i international klasse og<br />
hastigt på vej frem.<br />
Sidste års koncertsæson blev Eivind Gullberg Jensens helt<br />
store gennembrud. Han dirigerede tre koncerter med verdens<br />
bedste orkester, Berliner Filharmonikerne, og han optrådte<br />
med Det franske Nationalorkester, med Wiener Symfonikerne,<br />
Pariser Orkestret og Stockholm Filharmonikerne. I år fortsætter<br />
turen rundt i samme kunstneriske luftlag hos bl.a. Münchens<br />
Filharmoniske Orkester og Berlins Radiosymfoniorkester samt<br />
med en debutkoncert i Japan.<br />
Eivind Gullberg Jensen kommer fra en lille by i Vestnorge mellem<br />
Stavanger og Bergen. Han begyndte egentlig som violinist på<br />
konservatoriet i Trondhjem, inden han skiftede <strong>til</strong> dirigentfaget.<br />
Han har studeret i Stockholm hos den finske dirigentlegende<br />
Jorma Panula og i Wien hos Leopold Hager. De er mestre af den<br />
gamle skole, der ikke har dæmpet Eivind Gullberg Jensens helt<br />
egen <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> jobbet. ”Rockdirigenten” er han blevet kaldt pga.<br />
sit barske stjernelook og et kropssprog, der ikke fandtes før Elvis.<br />
I 2003 klarede han sig godt ved en dirigentkonkurrence i<br />
Frankfurt, og det skaffede ham straks mange forbindelser <strong>til</strong><br />
tysk musikliv. Dér har han lige siden haft størstedelen af sine<br />
koncerter, og i 2009 blev Eivind Gullberg Jensen udnævnt <strong>til</strong><br />
chefdirigent for Radiofilharmonikerne i Hannover.
<strong>Sibelius</strong>’ 2.<br />
Solister<br />
Solist<br />
Tine<br />
Thing<br />
Helseth<br />
Solist<br />
Christian<br />
Ihle<br />
Hadland<br />
Koncerthuset 2011/12 7<br />
Den unge norske trompetist Tine Thing Helseth er en af verdens<br />
bedste på sit instrument. En suveræn teknisk kontrol giver hende<br />
et sjældent overskud, der kan høres på hendes smukke klang og<br />
fraseringer.<br />
Efterhånden har hun optrådt som solist med mange af<br />
Europas bedste orkestre, bl.a. Wiener Symfonikerne, BBC’s<br />
skotske Symfoniorkester, Zürich Kammerorkester og Oslo<br />
Filharmonikerne. Tidligere i år var hun for tredje gang i USA og<br />
optrådte bl.a. i Carnegie Hall i New York. I næste uge skal hun<br />
spille i Berlins Konzerthaus, og <strong>til</strong> december skal hun give en hel<br />
række julekoncerter sammen med Liverpool Filharmonikerne.<br />
Tine Thing Helseth har i høj grad fat i sit publikum. Hendes juleplade<br />
fik i 2009 en guldplade bare tre uger, efter at den var udgivet.<br />
Og på Youtube er hendes video med Haydns Trompetkoncert<br />
set mere end to millioner gange …<br />
I aften er der dansk orkesterdebut for den norske pianist<br />
Christian Ihle Hadland, et af Nordens største klavertalenter i<br />
mange år.<br />
Han har et strejf af "den gamle skole" over sig og har tit fortalt<br />
i interviews, at det vigtigste for ham er at have følelserne med i<br />
musikken. Samt at det først og fremmest er de store klassikere,<br />
der vækker følelserne hos ham. Og så har han såmænd hverken<br />
fjernsyn eller dvd derhjemme – men en pladespiller. Fordi han<br />
værdsætter indspilningerne med gamle pianister så højt.<br />
I 2009 blev Christian Ihle Hadland og klarinettisten Martin Fröst<br />
udpeget <strong>til</strong> kunstneriske ledere af Musikfestivalen i Stavanger.<br />
Samme år fik Ihle Hadland en millionpris af det norske oliefirma<br />
Statoil. Hans første solo-cd fik en fremragende modtagelse sidste<br />
år og var også Ugens cd i <strong>DR</strong>s P2.<br />
I udlandet er der ved at blive kamp om at få fat på Christian Ihle<br />
Hadland. Den engelske radio BBC har netop slået kloen i ham<br />
og udvalgt ham <strong>til</strong> New Generation Artist med en lang række<br />
opgaver i Storbritannien de kommende tre år.
<strong>DR</strong> Musik<br />
<strong>DR</strong> Byen<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Musikchef<br />
Leif Lønsmann, llm@dr.dk<br />
Orkesterchef<br />
Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk<br />
<strong>DR</strong>s ensemblers virksomhed er muliggjort<br />
gennem støtte fra blandt andre:<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond <strong>til</strong><br />
almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea Danmark<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
Hvor, hvad og hvordan<br />
i Koncerthuset<br />
Garderobe<br />
Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige<br />
hensyn afleveres i<br />
garderoben i foyeren. Man kan enten<br />
aflevere sit overtøj i en ubemandet<br />
garderobe uden betaling, eller man<br />
kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i<br />
en bemandet garderobe.<br />
Toiletforhold<br />
Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset,<br />
<strong>her</strong>under 4 handicaptoiletter.<br />
I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren<br />
ved Studie 4. I niveau +1 findes<br />
toiletterne i den nordlige ende af den<br />
store foyer. Endvidere findes der toiletter<br />
på 3. niveau v. parterre-indgang<br />
(mod øst) og på 4. niveau ved Orkester<br />
A-indgang <strong>til</strong> Koncertsalen.<br />
Forudbes<strong>til</strong>ling af pausedrink<br />
HUSK at du kan springe køen <strong>til</strong> baren<br />
over i pausen - bes<strong>til</strong> og forudbetal din<br />
drink i baren før koncerten. Så venter<br />
den på dig i pausen.<br />
Pause<br />
Pausen varer 30 minutter, og vi ringer<br />
ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene<br />
lukker <strong>til</strong> salen.<br />
Til og fra Koncerthuset<br />
Du kan læse mere om transport og<br />
parkering på www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.<br />
Her kan du også<br />
læse mere om <strong>til</strong>gængelighed for publikum<br />
med nedsatte funktioner.<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language