SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

Det blev for det første konstateret, at ingen studier på samme tid fortæller os, hvilken
viden lærere får fra testdata, hvordan de anvender dem til at udforme deres pædagogisk/didaktisk
intervention, og hvordan den indlæringsmæssige effekt er af, at læreren
har anvendt testdata pædagogisk.
Derimod er der påvist svag evidens for, at lærere foretrækker så uddybede oplysninger
om testdata som muligt, eventuelt ledsaget af respons-/fejltype-analyser, og at lærere
foretrækker test på klasseniveau, der er tilpasset den aktuelle undervisning, frem for
formelle test. Der er ligeledes svag evidens for, at lærere anvender test til at planlægge
og tilrettelægge undervisningen på klasseniveau. Dette er især tilfældet, hvis læreren
ikke kender eleverne godt. Lærere anvender også test individuelt i forbindelse med
karaktergivning, elev- og forældresamtaler, til belysning af faglige problemområder, og
pædagogiske tiltag knyttet hertil.
Der er ligeledes svag evidens for, at det pædagogiske tiltag alene at rette og korrigere
fejl i test ikke i sig selv medfører øget elevlæring. Der er også svag evidens for, at pædagogiske
tiltag, hvor læreren ud fra testdata underviser i strategier, der letter indlæringsopgaven,
giver en øget elevlæring.
Den samlede konklusion er, at den tolkning af ”pædagogisk brug af test” som ”pædagogisk
brug af testdata” er svagt belyst forskningsmæssigt, idet en række ledsagende forhold
dog er belyst med svag evidens.
Forskningsmæssigt er spørgsmålet om, hvordan annoncering af, at der skal testes, indvirker
på undervisningen og eleven i sammenlignen med forrige problemstilling bedre
belyst i den eksisterende forskning.
Undersøgelserne behandler wash-back effekten af at introducere formelle test. Overordnet
viser de, at relationen mellem testning og undervisning er kompleks og i høj grad
afhængig af kontekstuelle faktorer.
Derudover er en række forhold påvist med svag evidens, nemlig positive wash-back effekter
– fra svagere til stærkere - med hensyn til testenes indflydelse på lærerens undervisning
i intenderet retning, og betydeligere negative wash-back effekter af introduktion
af formelle test. Disse effekter fordeler sig på tre områder: (a) indsnævret eller
fordrejet curriculum, idet faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder
betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver (b) undervisningstid
allokeres til det/de fag, der skal testes i, på bekostning af de fag, der ikke testes i,
og (c) undervisningen kan forfalde til træning til test og udenadslæren.
En samlet vurdering viser, at fordelene ved introduktion af formelle test kan opvejes af
de negative virkninger, som disse test har især for de svagere præsterende elevers vedkommende.
Endelig er der svag evidens for, at elevernes testresultater stiger ved indførelse af test,
men først efter nogle år. At annonceringen af, at der skal testes kan udløse følelsesreaktioner
som nervøsitet og angst, at eleven forbereder sig på testen ved at lære udenad og
memorere sætninger. For bedre præsterende elever stiger motivationen, mens svagere
præsterende taber modet. Der er stærk evidens for, at de testdata, som testen genererer,
kan virke ind på elevens fremtidige motivation og selvværd. Højt præsterende elever
styrkes i motivation og selvværd, mens det modsatte er tilfældet for svagt præstende
elever.
82