SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU
SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU
SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det er i denne sammenhæng interessant at registrere nogle uligheder mellem de undersøgelser,<br />
som er inkluderet i dette systematiske review, sammenlignet med et andet<br />
review som Clearinghouse afsluttede i 2008 om effekter af lærerkompetencer (Nordenbo<br />
et al., 2008). Begge reviews havde som udgangspunkt, at de ønskede at studere effekt i<br />
en eller anden form. I reviewet om læreres kompetence blev nogle flere studier inkluderet<br />
(70 studier), en noget større andel af de inkluderede studier blev vurderet til at have<br />
middel eller høj evidensvægt (79 %), og en langt højere andel af studierne (69 %) havde<br />
et quasi-eksperimentelt design. Til trods for dette er en langt større andel af de inkluderede<br />
undersøgelser i det foreliggende review blevet bedømt til at have høj evidensvægt.<br />
I reviewet om lærerkompetencer blev ca. 20 % av de inkluderede studier bedømt til at<br />
have høj evidensvægt, mens det i det foreliggende review har ca. halvdelen af studierne<br />
fået en tilsvarende vurdering. Dette fortjener en nærmere diskussion.<br />
For det første er det værd at lægge mærke til, hvilke design som i større grad er inkluderet<br />
i dette reviewet sammenlignet med reviewet om lærerkompetencer. Den store<br />
forskel er det store antal meningsstudier, som er inkluderet. Dette er studier, hvor<br />
forskerne forsøger at forstå et fænomen ud fra socialt betingede normer og værdier hos<br />
en gruppe, en kultur eller et samfund. Eksempler på dette kan være studier som forsøger<br />
at kortlægge og/eller forstå et fænomen ud fra en bestemt ideologisk, filosofisk<br />
eller sociologisk begrundet position. Typiske eksempler på sådanne studier er forskellige<br />
former for undersøgelser af læreres opfattelser og meninger om virkninger af test på<br />
undervisningen og elevens læring.<br />
Alt i alt siger dette, at den metodologiske kvalitet for inkluderede studier kan bedømmes<br />
som relativt lav, hvis vi lægger de kriterier for effektstudier fremsat af Rieper &<br />
Foss Han<strong>sen</strong> (2007) til grund. Imidlertid er der en væ<strong>sen</strong>sforskel med hensyn til, hvordan<br />
effektstudier er ulige vægtlagt i de to reviews, som vi her sammenligner. I reviewet om<br />
lærerkompetencer var studiet af effekter en nødvendig forudsætning for at blive klassificeret<br />
som havende høj evidensvægt. Også i dette review skal søgning og screening i<br />
udgangspunktet sikre, at referencer i databaserne, som dokumenterer eventuelle effekter<br />
af test på for eksempel elevers læringsadfærd, er inkluderet, men inklusionskriterierne<br />
og reviewspørgsmålet definerer ikke dette som en nødvendig forudsætning for at<br />
blive regnet som havende høj evidensvægt. Det er derfor naturligt, at den evidensvægt<br />
som reviewgruppens medlemmer har tildelt studierne, ikke hænger sammen med de<br />
kriterier, der er fremsat af Rieper & Foss Han<strong>sen</strong>. Generelt er de eksperimentelle design<br />
anvendt i mindre grad inden for uddannelsesforskning 6 , hvad der kan forklare den store<br />
forekomst af andre design i dette review. Det er derfor nødvendigt at påpege, at sammensætningen<br />
af design i de studier, som er inkluderet, har som konsekvens, at vi i<br />
dette systematiske review ikke har stærk evidens med hensyn til retning og styrke af<br />
effekter.<br />
6 Som en illustration heraf kan henvises til to forskningskortlægninger, som Clearinghouse har gennemført<br />
af skandinavisk institutionsforskning i årene 2006 og 2007. De registerer, at under 10 % af de i alt 107<br />
studier, der foreligger, anvender et eksperimentelt design (Nordenbo et al., 2008; Nordenbo et al., 2009).<br />
78