SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

Ferman (2002) fandt, at især bogligt svage elever anvendte cue cards, der hjælper til at
memorere forud udarbejdede sætninger. NFS (1992) nævner, at centrale, og formelle
test begrænser elevernes tænkning, og Danmarks Evalueringsinstitut (2002) konstaterer,
at eleverne bliver i mindre grad udsat for varierende undervisning og metoder, der påkalder
høj elevdeltagelse. Endelig noterer Harlen & Deakin (2002), at faktaviden betones
på bekostning af elevaktivitet og kreativitet.
En undersøgelse af Andrews et al. (2002), der knytter sig til dette punkt, finder,
• at ganske vist scorer eleverne højt nogle år efter, at en test er blevet indført,
men de øgede elevresultater skyldes memoreren af tekst.
Dette viser studiet ved at følge mundtlige eksamener.
Flere studier finder,
• at elevernes motivation øges før testen.
Danmarks Evalueringsinstitut (2002) taler om, at test synes at motivere og disciplinere
både lærere og elever, ligesom Ferman (2004) påviser øget motivation for at lære
sproglige færdighed, når de studerende skal forberede testen.
I den samme undersøgelse (Ferman, 2004) konstateres det imidlertid også, at da de
studerende tilsyneladende har nemt ved at ”snyde” til eksamen, har det en negativ
indvirkning på motivationen for at lære. De studerende bekræfter, at de kopierer opgaver
fra andre studerende, downloader resumeer fra nettet og ser film baseret på bøger i
stedet for at læse dem.
Elevernes motivation påvirkes af det testresultat, de opnår. Shannon (1980) fandt,
• at testresultatet giver en positiv holdning til læsning blandt gode læsere, men giver
en negativ holdning hos svage læsere.
Når testen er gennemført, foreligger testdata. Doran (2002) og Henderson et al. (2007)
kunne ikke påvise nogen effekt af introduktion af test, mens Andrews et al. (2002), Lane
& al. (2002), Parke et al., (2006) og Stone & Lane (2003) rapporterer om øget elevlæring.
Lane & al. (2002) og Parke et al., (2006) konstaterer samtidig, at elevers testresultater
har en signifikant stigning på skoler, der rapporterer øget brug af testvenlige klasserumsaktiviteter
(”teaching to the test”).
Endelig har testresultater en markant indvirkning på elevernes selvværd (Scott, 2007).
Harlen & Deakin (2002) har i et systematisk review konkluderet: Studier vurderet til at
have høj evidensvægt viser,
• at efter introduktionen af the National Curriculum Tests i England havde lavt præsterende
elever lavere selvværd end højtpræsterende elever. Før introduktionen
af disse test var der ingen korrelation mellem selvværd og præstationer (achievement).
Studier med medium evidensvægt bekræfter tilsvarende,
• at de statsstyrede test i USA bevirker lavere selvværd for elever i risikozonen.
73