SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

uddannelsessystemet end læreren i klassen, nemlig enten fra skolelederen, regionale
organer, og/eller centrale organer, herunder undervisningsministerier/-ministre. En
sådan beslutning skyldes ofte forestillingen om en ”test-drevet reform” (assessmentdriven
reform).
En ”test-drevet reform” bygger på den antagelse, at curriculum og undervisning kan
indføres og ændres gennem test-programmer. Adskillige undersøgelser i dette systematisk
review evaluerer bestræbelsen på at anvende test til netop at reformere uddannelsessystemet
eller gennemføre en undervisningsreform. Forskningen om denne effekt
betegnes almindeligvis som en undersøgelse af wash-back (eller back-wash) effekten af
introduktion af en test. Det spørgsmål som undersøges er altså, om introduktionen af en
test vil medføre, at lærere forud for testningen ændrer curriculum og undervisning i
overensstemmelse med de politiske ønsker i den reform, som testen tester i? Når testen
er gennemført får man samtidig som en sidegevinst et indtryk af, i hvilken udstrækning
intentionen med reformarbejdet genspejler sig i elevlæringen.
To muligheder kan tænkes, nemlig (1) at introduktion af en test ingen forskel gør og (2)
at den gør en forskel. I det sidste tilfælde kan der yderligere skelnes mellem, om washback
effekten er (a) positiv, dvs. i overensstemmelse med intenderede effekter, (b)
negativ, dvs. der opstår uønskede effekter, som modarbejder intenderede effekter, og
(c) uintenderet, dvs. medfører effekter, som ikke er planlagt. De kan både være positive
og negative.
6 undersøgelser rapporterer om positiv wash-back effekt på lærerens undervisning i
klasselokalet (Bauer, 1990; Danmarks Evalueringsinstitut, 2002; Goldberg & Roswell,
1999; Lane et al., 2002; Parke et al., 2006; Stone & Lane, 2003). De samme undersøgelser
rummer også observationer af både uønskede og uintenderede virkninger af den
samme test. Dette viser overordnet,
68
• at relationen mellem testning og undervisning er kompleks og i høj grad afhængig
af kontekstuelle faktorer.
En afgørende kontekstuel faktor er de reelle eller forestillede følger, som testdata har
eller kan have for de involverede parter, i denne sammenhæng lærerne og eleverne.
Man skelner mellem to polære muligheder, nemlig high stakes og low stakes test, men
principielt er der tale om mulige, graduelle positioner mellem de to poler. En high
stakes test har eller opfattes at have vigtige konsekvenser for lærerens og/eller elevens
fremtid, fx ved at være afgørende for forfremmelse eller ved at regulere adgangen til
en attraktiv uddannelse, mens en low stakes test ikke har vigtige konsekvenser for lærerens
eller elevens fremtid. I stedet kan de fx give læreren indsigt i en klasses aktuelle
faglige niveau eller give en elev den oplysning, at visse dele af et fag ikke er forstået.
Alle 6 undersøgelser rapporterer om,
• at der er positive wash-back effekter – fra svagere til stærkere - med hensyn til
testenes indflydelse på lærerens undervisning i intenderet retning.
To undersøgelser er overvejende positive. Lane et.al. (2002) undersøgte effekten af
Maryland School Performance Assessment Program (MSPAP) og the Maryland Learning
Outcomes (MLOs) vedrørende undervisningen og bedømmelsespraksis i matematik, professionel
udvikling og elevlæring. De konkluderer, at når lærere rapporterer om ændringer
i undervisningspraksis, er det mere sandsynligt, at de ikke blot forbereder til MSPAP-