SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

64
• at test især er praktiske for lærerne til planlægning, når de endnu ikke kender
eleverne godt.
Endelig nævner en undersøgelse (Ryan, 1994),
• at lærere, der anvender testdata som baggrund for deres pædagogiske tiltag, gør
det på klasseniveau, ikke på individniveau.
En række undersøgelser beskæftiger sig ligeledes med anvendelse af testdata på elevniveau,
men her i sammenhænge uden for klassen (Birenbaum & Tatsuoka, 1987; Fuchs
& al., 1989; Harlen & Deakin 2003; Mattson, 1989; Ryan, 2001; Scott, 2007; Silis, 2005;
Tresch, 2007).
Læreres anvendelse af testdata på elevniveau inddrager det helt selvfølgelige, hvis
testdata ikke allerede findes i karakterform,
• at testdata hjælper læreren med at give eleverne karakterer.
Men det tilføjes, at når en lærer kender en elev bedre, spiller testdata en mindre rolle
for karaktergivningen (Mattson, 1989; Silis, 2005).
Lærere anvender også testdata (Silis, 2005; Tresch, 2007) i tilknytning til
• at føre samtale med elever og forældre.
Lærere anvender desuden testdata til at få mere viden om eleverne (Silis, 2005; Scott,
2007). På den måde kan data anvendes til at identificeret, hvilke dele af stoffet der ikke
blev dækket i den forudgående undervisning, og derved til
• at belyse problemområder og bidrage til implementering af tiltag, der kan støtte
eleven.
To undersøgelser konstaterer (Fuchs & al., 1989; Tresch, 2007), at testdata fra læsetest
medfører,
• at lærere i det mindste træffer én undervisningsbeslutning per elev.
Harlen & Deakin (2003) har undersøgt it-baserede test, der registrerer besvarelsen elektronisk.
Det konstateres,
• at it-mediet letter lærerens indsigt i, hvorledes eleven udvikler forståelsen af nyt
stof og desuden opgaven, at give feedback på testdata.
To undersøgelser (Kozulin & Garb, 2004; Ryan, 2001) ser på virkningen af, at læreren får
testdata i en særlig form, nemlig med oplysninger om fejltyper. Indsigt i de typer fejl,
som en elev begår, kan dels hjælpe læreren til at danne sig en mental model af elevens
forståelse af matematik, dels anvendes i fremmedssprogsprogrammer til tilrettelæggelse
af særlige individuelle indlæringsstrategier.
Birenbaum & Tatsuoka (1987) har i matematik undersøgt forskellige måder, som læreren
kan give feedback på, når et item er besvaret forkert, nemlig ved blot at meddele, at
det er svaret forkert, meddele hvad det rigtige svar er, eller ved at meddele, hvilken
regneregel der skulle være anvendt og hvori fejlen består. Undersøgelsen har som resultat,
at ingen af de tre feedback-meddelelser i sig selv er tilstrækkelige – end ikke den
mest informative - til at ændre elevens fejlproces i en følgende test. Undersøgelsen
indbyder til den tolkning,