SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

G-kriteriet er ligeledes, hvis nationale test lægges til grund, fastlagt. Der er tale om
centralt besluttede og undertiden - som i det danske tilfælde - også om centralt administrerede
test.
Om H-kategorien er allerede sagt tilstrækkeligt i afsnit 1.2.1 om aktører.
På baggrund af den ovenstående overvejelse kan det nu præciseres, at det systematiske
review, som her præsenteres, beskæftiger sig med formative evalueringer, hvor data
samler sig om at bestemme faktaviden og problemløsningsadfærd.
Endelig søger vi efter testmetoder, som – efter analyse – kan identificeres svarende til
dem, der anvendes i nationale test i Skandinavien.
1.2.3 Brug
Den afgrænsning, der her er på tale, kan også bestemmes som en afgrænsning af den
form for intervention, lærere bruger. Denne afgrænsning er nært knyttet til de overvejelser,
som er fremsat i afsnit 1.2.1 om aktører. Her er det allerede foreslået, at det
systematiske review i snævrere forstand samler sig om lærerens pædagogiske brug af
testdata og at denne brug desuden kan anskues som enten individ- eller klassecentreret.
I og med at det systematiske review tager udgangspunkt i fremkomsten af nationale
test, hvor bestemte fag er i centrum, jf. Tabel 1.1, Tabel 1.3 og Tabel 1.4, forekommer
det ligeledes rimeligt at overveje, om det er muligt at præcisere interventionens karakter
ved at koncentrere sig om de didaktiske tiltag, som kendes fra de berørte fags fagdidaktik.
Endelig kan man tale om en mere vag form for ”brug” af test. Både i politiske og videnskabelige
sammenhænge optræder forestillingen om, at indførelsen af test kan begrundes
med forventningerne til de indvirkninger, som læreres og elevers bevidsthed om, at
der testes, vil have, altså at de er vidende om, at klassen testes. Forestillingen er, at
lærere vil lægge mere arbejde i udformningen af undervisningen, når de ved, der skal
testes, og at eleverne tilsvarende vil anstrenge sig fagligt af samme grund.
Vi kan derfor tale om, at man kan forestille sig, at test og testdata kan ”bruges” pædagogisk
på to måder. I det første tilfælde sker brugen, efter at testen er gennemført og
testdata foreligger. I det andet tilfælde sker brugen, før testen er gennemført og testdata
endnu ikke foreligger. I sidste tilfælde knytter brugen sig annonceringen af hændelsen
’der skal gennemføres test’. Et heuristisk princip til bestemmelse af disse to
former for brug, er at spørge, om brugen ligger før eller efter fremkomsten af testdata.
1.3 Model
Til at organisere forskningen om pædagogisk brug af test i dette systematiske review kan
det være hensigtsmæssigt at opstille en konceptuel model for tests og testdatas pædagogiske
indflydelse. I denne model koncentreres interessen alene om to aktørgrupper,
nemlig lærere og elever. Overordnet set optræder testning og resultatet heraf: testdata,
som uafhængige variable, mens den afhængige variabel repræsenteres ved resultatet
af disse variablers indflydelse på elevernes læring (pupil achievement).
31