SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

Aktørerne er i denne sammenhæng primær tre. 4 Det er primært læreren, der får oplysning
om de individuelle testdata i den underviste klasse. Desuden oplyses skolelederen
om klassens niveau. Den tredje aktør kan siges at være elevens forældre. I den administrative
kæde fra kommune til ministerium, er det ministeriets/ministerens indflydelse,
der er den afgørende. Der kan derfor argumenteres for, at de aktører, der kommer på
tale i forbindelse med ”pædagogisk brug” primært er læreren og ”policy-makere”. De
kommer på banen ved to forskellige typer pædagogisk brug.
Lærernes pædagogiske brug skal først og fremmest ses i to kontekster: Læreren kan
anvende de oplysninger, som fremkommer i testen, som redskaber til at vejlede eleven.
Vi kunne tale om ”individcentreret pædagogisk brug” 5 . Denne brug kan være af varieret
karakter. Læreren kan beslutte sig til at henvise en elev til særlig behandling, fx hos
læsepædagog. Læreren kan beslutte at føre særlig tilsyn med eleven i en længere periode.
Læreren kan beslutte at give eleven særlige opgaver – fx mere eller mindre udfordrende
end de opgaver, klassen i almindelighed får. Læreren kan beslutte at kontakte
forældrene, osv.
Læreren kan også anvende den indsigt, som testdata giver om klassens samlede profil og
pædagogiske udvikling som et redskab til at foretage ”klassecentreret pædagogisk
brug”. Denne sidste type anvendelse kan være af mange arter, fx ændring af det faglige
niveau, klassedifferentieret undervisning, iværksættelse af temadage, revision af den
daglige undervisnings didaktiske udformning, osv.
Policy-makernes (PM) pædagogiske brug kan også ses i to kontekster: PMs reaktioner kan
være en følge de politiske omstændigheder, som testdata afstedkommer. Vi kunne tale
om ”policy-centreret pædagogisk brug”. Det er velkendt i Danmark, at fx en undersøgelse
af danske elevers læsefærdigheder medførte en panikagtig politisk reaktion og et
større forsøgsprojekt om en time om ugen mere undervisning i første sprog i 4.-klasserne
(Mejding, 1994). Her var der tale om tiltag, som det var muligt – også økonomisk – at
foretage en evaluering af.
Men mange gange vil disse ”pædagogiske anvendelser” resultere i fx forslag til ændringer
i skoleformer, læseplaner, læreruddannelsesplaner, som ikke kan – eller ikke bliver –
ledsages/t af evalueringer med henblik på, om de ønskede virkninger realiseres.
PMs pædagogiske brug kan også bestå i, at man indser nødvendigheden af at udføre et
udrednings-, udviklings- eller forsøgsarbejde med assistance fra den pædagogiske forskning.
Vi kunne tale om en ”forskningscentreret pædagogisk brug”. I denne sammenhæng
skulle en ”pædagogisk brug” af testdatas indsigt gerne føre til, at de tiltag, der anbefales
fra forskerside, er evidens- eller forskningsbaserede.
4 Det er en selvfølge, at også eleverne er aktører. Når de ikke er taget med her, er begrundelsen, at de
ikke opfattes som direkte ansvarlige for de mulige pædagogiske anvendelser.
5 Det er veloverlagt, at formuleringen ”elevcentreret pædagogisk brug” ikke anvendes. I pædagogisk
tradition er ”elevcentrering” bl.a. betegnelsen for en velkendt pædagogisk retning på linje med ”moderne”
og ”progressiv” pædagogik. Det centrale i dette review er imidlertid, om interessen primært samler
sig om den individuelle elev eller om klassen som kollektiv.
28