SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

sentation af testens tema. En kortere skriftlig opgave, tester elevens læseforståelse og
evne til kortfattet at præsentere tekster. I en længere skriftlig opgave producerer eleverne
for eksempel en argumenterende, undersøgende eller foredragslignende tekst.
Ved besvarelse af skriveopgaverne er det tilladt at anvende ordbog til og fra modersmålet.
Fremtiden
Både grundskolen og gymnasiet står for at skulle indføre nye læreplaner og nyt karaktersystem.
Dette kommer til at påvirke de nationale test, men der er endnu ikke udarbejdet
et direktiv til Skolverket om, hvordan det nationale testsystem skal tilpasses de nye
vilkår og krav, som forandringerne forventes at medføre. Alt peger på, at forandringerne
kommer at medføre flere nationale test. Ifølge regeringens forslag skal det nye karaktersystem
stadig være mål- og kundskabsrelateret, men have flere trin end i dag.
Når det gælder grundskolen foreslås i Regeringens proposition 2008/09:87 Tydligere mål
og kunskapskrav – nya læreplaner for skolen, at der udover de obligatoriske nationale
emnetest i årskursus 3 og 9, skal der også være emnetest i svensk, svensk som andetsprog,
matematik og engelsk i slutningen af årskursus 6. Ifølge propositionen bør der
også være mulighed for nationalt at afstemme årskursus 3 for fag indenfor de naturorienterede
og samfundsorienterede områder.
I betænkningen Framtidsvägen – en reformerad gymnasieskola (SOU 2008:27) foreslås, at
antallet af gymnasieprogrammer reduceres, og at der kommer en tydeligere adskillelse
mellem erhvervs- og studieforberedende programmer, hvor de erhvervsfaglige ikke giver
kompetencer til videregående uddannelser. De nuværende kerneemner erstattes med
såkaldte programfælles emner. Det betyder, at visse emner skal indgå i samtlige programmer,
men have forskellig omfang og udformning. En konsekvens er, at de nationale
test ikke kan være ens i alle programmerne. Forskerne forslår også, at flere nationale
test indføres i gymnasiet.
1.1.4 Sammenfatning
[]
1.2 Problemfelt
Mens det næppe kan anfægtes, at de nationale test er udformet på en sådan måde, at
det ene hovedformål om kvalitetskontrol og benchmarking vil kunne opfyldes, er det
ikke i samme grad åbenbart ud fra den eksisterende forskning, om det andet hovedformål
kan opfyldes, nemlig om og hvordan de oplysninger om de enkelte elevers faglige
præstationer, som testene leverer, også giver mulighed for, ”at testene virker som pædagogisk
værktøj for lærerne” (jf. "De nationale test," Verificeret 2009.03.28).
26