SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

22
Fagområde
Grundskolen
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
Læsning (x) (x) x X
Matematik (x) x X
Engelsk x X
Tabel 1.3: Plan for afholdelse af nationale test i den norske skole
En brugerundersøgelse blandt lærere, skoleledere og forældre viser i store træk større
andele af positive vurderinger fra alle brugergrupper. Skolelederne udtrykker, at de vil
følge op på resultaterne fra de nationale test. Videre siger forældrene, at de er blevet
informeret om resultaterne for deres barn. Men de fleste skoleledere og lærere rapporterer,
at testene bidrager til at identificere faglige styrker og svagheder hos eleverne.
Samtidig rapporterer de, at dette ikke er ny information om eleverne. Derudover er det
administrative system, der skal registrere data, blevet kraftig kritiseret for at være
tidskrævende (Kavli, 2008).
Udover de nationale test har man i løbet af de sidste par år etableret såkaldte kortlægningsprøver.
Der findes i dag sådanne prøver i læsefærdighed i 1. og 2. klasse og talforståelse
og regnefærdighed i 2. klasse. Disse prøver skiller sig ud fra de nationale test
ved, at prøverne er meget lette for de fleste elever. Der er ikke er en national indrapportering
af data, de bliver heller ikke brugt til at rapportere indikatorer på skoleniveau
(selv om nogle kommuner, for eksempel Oslo, bruger prøverne til dette), og de samme
prøver bruges flere år efter hinanden. Kortlægningsprøverne har imidlertid også mange
fællestræk med typiske nationale testsystemer. Derfor vælger vi at inkludere dem i
beskrivelsen af det norske nationale prøvesystem. Fællestrækkene er: De er obligatoriske,
de drejer sig om centrale faglige færdigheder relateret til læsning og regning, der
findes en rimelig standardiseret protokol for, hvordan prøverne skal administreres og
prøverne rapporteres efter en skala som bruges til at etablere et såkaldt kritisk niveau.
Formålet med kortlægningsprøverne er - tydeligere end de nationale prøver - ment som
en formativ vurdering til at afdække behov for opfølgning og tilrettelæggelse på individ-
og skoleniveau. (www.udir.no – 31. Mars 2009), specielt i forhold til at afdække hvilke
elever som har behov for særskilt opfølgning tidligt i undervisningsforløbet. I tilgift udsendes
et righoldigt vejledningsmateriale, som består af lærervejledning og forslag til,
hvordan lærerne kan følge op på resultaterne i deres undervisningsaktiviteter.
1.1.3 Sverige
Sverige har anvendt forskellige former for nationale test i godt og vel tres år. De test vi i
dag har, er koblet til den målstyrede læreplan og det kriterierelaterede karaktersystem
som blev indført i Sverige i 1994. De nationale test er udformet som en integreret del i
den målstyrede skole for at støtte implementeringen af læreplaner, fagplaner og vurderingen
af elevernes kundskaber. Før 1994 var den svenske skole regelstyret og betydeligt
mere centraliseret end i dag. Karaktersystemet var relativt, dvs. i karaktergivningen
relateredes hver elevs præstationer i forhold til andre elevers præstationer og ikke til
mål eller standarder. I dette system havde de nationale test som eneste funktion at