SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

aspekter ved skolernes kvalitet. Skolernes resultater i de nationale test blev foreslået
som indikatorer på resultatkvalitet. Andre indikatorer skulle give indblik i andre sider
af skolernes kvalitet (proces- og strukturkvalitet). Dette forslag blev i grove træk vedtaget
af Stortinget (UFD, 2002), og fulgt op i en stortingsmelding, Kultur for læring
(UFD, 2004). Det blev vedtaget at indføre nationale test i skrivning, læsning, matematik
og engelsk i slutningen af 4. 7. og 10. klasse i grundskolen og ved slutningen af det
første år i den videregående skole.
Der var en bred politisk tilslutning til de nationale test. Den politiske uenighed bestod
primært i forskellige syn på, hvilken information som skulle offentliggøres.
Udvikling af de nationale test
Faggrupper fra forskellige universitetsmiljøer i landet fik til opgave at udvikle testene.
Foråret 2004 blev de nationale test gennemført i læsning og matematik for 4. og 10.
klasse og i engelsk, læsning og skrivning i 10. klasse. I foråret 2005 blev test gennemført
på alle de fire vedtagne områder på alle klassetrin. De fleste test blev gennemført
som skriftlige prøver, men prøven i engelsk og læsning var en elektronisk adaptiv test.
Med undtagelse af engelsktesten rettede lærerne selv testene, og resultaterne blev
offentliggjort i form af normerede skalaer på skoleniveau på den nye hjemmeside
http://skoleporten.utdanningsdirektoratet.no.
Evaluering af de nationale test
Testene i 2004 og 2005 blev evalueret grundigt. Evalueringen af de faglige test bestod
af både psykometriske evalueringer (Lie et al., 2004; Lie et al., 2005) og undersøgelser
af brugernes erfaringer og vurderinger (Kavli et al., 2005; TNS-Gallup, 2004). Til sammen
viste disse evalueringer, at det eksisterende testsystem havde en mangelfuld kvalitet
på flere områder:
20
• Der eksisterede ikke tydelige krav til testenes indhold og form. Dette førte til,
at de forskellige faggrupper havde udviklet test som var forskellige i form og
indhold.
• Nogle test havde for svage psykometriske egenskaber til at blive publiceret på
den nye hjemmeside.
• Det viste sig, at ganske mange elever boykottede testene i 10. klasse og på 1.
klassetrin i videregående skole, og nogle af testene blev gjort offentlig tilgængelige
før selve testen fandt sted.
Lie mfl. (2005) konkluderede, at testsystemet som helhed havde så store mangler, at
man burde stoppe de nationale test i det efterfølgende år, så man kunne bruge tid til
udvikle og konsolidere systemet.
Denne anbefaling blev fulgt og i efteråret 2007 var et nyt system for nationale test på
plads. De viktigste ændringer fra det første forsøg opsummeres nedenfor:
• Tydelig forankring og specifikation af krav:
• Nye læreplaner var indført, hvor de grundlæggende færdigheder (som de nationale
prøverne har til hensigt at måle) var implementeret i målene for de en-