SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

Studiet undersøger virkninger af en test drevet uddannelsesreform i Washington på skoler og
klasser, samt hvilke elementer ved reformen, der ved hjælp af et view study blev opfattes som
havende størst betydning. Lærere giver udtryk for, at de fleste elementer ved reformen i store
træk har en positiv effekt på undervisning og læring. Studiet konkluderer, at der sker en reallokering
af undervisningstid. Lærere meddeler, at de har foretaget ændringer i bl.a. tildelingen
af tid til skriveøvelser, i vægtningen af specifikke aspekter ved skrivning, deres undervisnings-metoder,
og deres elevers læringsaktiviteter. Der bliver undervist mere i fag, eleverne skal
testes i, end i fag, eleverne ikke skal testes i. Studiet konstaterer, at de studerende opnår højere
testresultater på skoler hvor lærere rapporterer, at de oplever overensstemmelse mellem
læreplaner og test. Ligeledes konstaterer studiet, at elevernes testresultater i læsning og matematik
er steget signifikant, når lærere rapporterer, at de har forstået testen.
Relation: 4
Stone, C. A., & Lane, S. (2003). Consequences of a state accountability program: Examining
relationships between school performance gains and teacher, student, and school variables
Studiet har blandt andet til hensigt at undersøge, hvorledes the Maryland School Performance
Assessment Program (MSPAP) har medført ændringer i undervisning, evalueringmetoder og elevernes
læring, motivation, elev-og lærertænkning og holdning til evaluering. Det er en cohortundersøgelse,
baseret på MSPAP test-data fra 1993 til 1998 og spørgeskemadata fra lærere og
elever. En af konklusionerne i undersøgelsen er, at skoler med høj andel af elever med højere
socio-økonomisk baggrund præsterer signifikant bedre i løbet af perioden end skoler med høj
andel af elever med lavere socio-økonomisk baggrund, der ligeledes udviser stor variation i
testscore. Skoler, hvor lærerne i større udstrækning anvender opgaver, der er identiske med
opgaverne i MSPAP, øger elevernes testpræstationer markant i løbet af 1993 og 1998.
Relation: 4, 5
Sturman, L. (2003). Teaching to the test: science or intuition? Educational Research
Denne undersøgelse har til formål at give en detaljeret beskrivelse af læreres forskellige måder
at forberede eleverne på test i naturfag. Studiet har et cross sectional design. Konklusionerne er
blandt andre, at 61 lærere ud af i alt 64 lærere (95 %) forbereder deres elever på testen. 32 af
de 64 adspurgte lærere mener ligeledes, at testforberedelsen har erstattet nogle af deres andre
almindelige aktiviteter i naturfag. Tid allokeret til testforberedelse varierer mellem få dage op
til 8 måneder, der blandt andet anvendes til at undervise eleverne i at afkode en test, samt at
lære dem specifikke fremgangsmåder til at klare testen med. Små skoler begynder testforberedelserne
senere end store skoler, samt bruger færre ressourcer til det end store skoler. Lavt-
præsterende klasser starter tidligere på testforberedelse end middel- og højtpræsterende klasser
og bruger dermed flere ressourcer på forberedelserne.
Relation: 4
Tresch, S. (2007). Potential Leistungstest. Wie Lehrerinnen und Lehrer Ergebnisrückmeldungen
zur Sicherung und Steigerung ihrer Unterrichtsqualität nutzen. Bern: H.E.P. Verlag
Afhandlingens mål er at undersøge læreres konkrete anvendelse af testdata i deres undervisning
i modersmål og matematik. Undersøgelsen er baseret på et one-group-post-test og view study
design. Tresch viser, at lærerne generelt anvender testdata i deres undervisning, men det kræver,
at de har god forståelse af disse resultater. Kun få lærere havde ikke planlagt nogen form
for opfølgnings-tiltag, de øvrige havde planlagt mellem to og fire tiltag. Lærere lader til at være
kompetente til at uddrage konkrete mål og tiltag på basis af feedback fra test. De mere erfarne
lærere havde planlagt færre tiltag, men gengæld gennemført dem alle. Test virker godt til at
sammenligne klasser og især visse test er gode til at skabe refleksion hos lærerne om deres egne
130