SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

faget EsF øger mængden af aktiviteter i mundtlighed i undervisningen med henblik på at træne
eleverne til at tage testen. Lærerne oplever testresultaterne som et mål på kvaliteten af deres
undervisning og føler sig dermed under et testpres.
Relation: 4
Silis, G. (2005b, 2005). Using test information to improve program delivery
Silis undersøger brugen af testdata til at forbedre undervisning og elevlæring med udgangspunkt
i et projekt fra 1996 om brug af testdata til at forbedre undervisningen i modersmål og matematik.
Studiet er en cohortundersøgelse, der varer over flere år**[hvor mange år?]. Silis fremhæver,
at test især er praktisk for lærerne til planlægning, når de endnu ikke kender eleverne godt.
Testdata kan anvendes til at få identificeret, hvilke dele af stoffet der ikke blev dækket ind og
derved til at belyse problemområder og bidrage til implementering af tiltag, der kan støtte
eleverne. Desuden hjælper testdata læreren med at identificere, om der er dele af læseplanen i
matematik, som klassen som helhed, grupper af elever eller enkelte elever i klassen har brug for
mere undervisning i.
Relation: 2
Smart, M. (2004). An investigation into the consequential validity of the Secondary Entrance
Assessment Examination. Florida State University, Tallahassee.
Smart undersøger konsekvenser og effekter af en ny high-stakes national test; SEA (Secondary
Entrance Assessment), for 5. klasser i Trinidad og Tobago. SEA-eksaminationen erstatter den
tidligere eksamination Common Entrance Examination (CEE), som viste sig at have visse negative
wash-back effekter. På baggrund af udsagn fra ca. 100 lærer konstaterer studiet, at testtypen
Secondary Entrance Assessment (SEA)i modsætning til det tidligere testsystem (CEE) har haft en
række både positive og negative effekter, der fordeler sig forskelligt på de to undersøgte fag,
matematik og sprog. Engelsklærerne på secondary school rapporterer, at de studerende i større
grad er blevet mere selvhjulpne og kreative. Men SEA- eksamen stiller ifølge sprogfagslærerne,
et større krav om at levere differentieret undervisning, og derved kræver flere lærerressourcer i
form af effektiv planlægning af undervisning og organisatoriske færdigheder. Yderligere konkluderer
studiet, at lærere allokerer mere tid til fag, der skal testes i, på bekostning af fag, der
ikke testes i. Testen har forskellige effekter i fagene engelsk og matematik.
Relation: 4, 3b
Smith, P. S., & et al. (1992). The Impact of End-of-Course Testing on Curriculum and Instruction.
Science Education
Undersøgelsen har til formål at undersøge effekterne af North Carolina's testprogram på læseplanen
og undervisning i faget kemi, herunder en undersøgelse af kemilærernes holdning til
testprogrammet. Studiet har et cross sectional design. I spørgeskemabesvarelserne rapporterer
over 64 % af lærerne, at de underviser deres elever med henblik på at gøre dem klar til testen,
men størstedelen af disse lærere afviser dog at undervise eleverne i specifikt at blive bedre til
at tage testen, blot 37,8 % af lærerne bekræfter dette ved interviewene. Lærere skelner derved
mellem det, at undervisningen har elementer af at forberede eleverne på testen overfor, at
undervisningen alene tilrettelægges mhp. at forberede eleverne til at tage testen. Studiets
konklusion er ydermere, at testen har en effekt på læseplansudformningen, samt at lærerne
føler sig underlagt et pres i kraft af testens tilstedeværelse.
Relation: 4 (NB! referencen skal indplaceres i brødteksten)**
Stecher, B., Chun, T., & Barron, S. (2004). The Effects of Assessment-Driven Reform
on the Teaching of Writing in Washington State
129