SRI-Teknisk rapport-sen.v13 - DPU

Firestone, W. A., Monfils, L., & Schorr, R. Y. (2004) Test Preparation in New Jersey: Inquiry-
Oriented and Didactic Responses
Studiet undersøger mulige virkninger på undervisning tre år efter indførelsen af en standardiseret
test i matematik og videnskab - Elementary School Performance Assessment (ESPA) - for niårige
i New Jersey. Forfatterne hævder, at ingen af deres forskningsresultater er signifikante,
men peger generelt på, at indretning af undervisningen med henblik på forberedelse til test er
mere udpræget i skoledistrikter med overvejdende lavt præsterende elever. Pres på skolen om
bedre testresultater, resulterer i yderligere intens forberedelse til test. Og jo mindre viden
lærerne har om testen, des mere begrænsede bliver deres undervisningsmetoder.
Fuchs, L. S., & et al. (1989) Monitoring Reading Growth Using Student Recalls: Effects of Two
Teacher Feedback Systems
Fuchs & al. sammenligner to feedbacksystemer inden for læsetest. Det ene system registrerede,
hvor mange ord eleverne kunne gengive, mens det andet desuden gav læreren information i
form af en kvalitativ analyse af de historiekomponenter, der indgik i elevernes gengivelser. Et
case-control design er taget i anvendelse. Det viser sig, at feedbacktypen med kvalitativ beskrivelse
af elevernes testresultater giver nyttig viden til lærernes udvikling af egen undervisning.
Undersøgelsen viser videre, at jo mere information lærere har, des mere nyttig viden får de.
Relation: 1, 2
Goldberg, G. L., & Roswell, B. S. (1999) From perception to practice: The impact of teachers'
scoring experience on performacne-based instruction and classroom assessment. Educational
Assessment
Goldberg & Roswell undersøger læreres instruktion og anvendelse af den specifikke test, the
Maryland School Performance Assessment Program (MSPAP), der indebærer test i form af praktiske
opgaver. Undersøgelsen er et etnografisk studie med spørgeskemabesvarelser, interviews og
observationer med udvalgte lærere, samt analyser af artefakter. Studiet konkluderer, at lærere
finder testen vigtig i og med, at de mener, testningen gør dem til endnu mere reflekterende,
kritiske og velovervejede lærere. Dog viser analyser af datamaterialet, at lærere kun havde
tilegnet sig færdigheden i at undervise i de praktiske opgaver på baggrund af testen på en overfladisk
og ufuldstændig måde.
Relation: 4
Gutkin, J. (1985). The Effect of Diagnostic Inservice Training on Class Reading Achievement
and the Number of Lessons Covered
Studiet tager udgangspunkt i en serie kriterium-relaterede test med efterfølgende undervisning i
læsning, talt sprog og aritmetik. På baggrund af disse resultater får en gruppe lærere løbende
assistance af en superviser. Superviserne assisterer lærerne i, hvorledes elevernes testdata
anvendes bedst pædagogisk. I kontrolgruppen modtager lærerne ikke assistance. Undersøgelsen
kunne ikke påvise, at forsøgsgruppen opnåede bedre testdata end kontrolgruppen. Forfatteren
mener, at dette kan ses som en type 2 fejl. Studiet påviser dog, at jo flere fagområder og jo
flere timer undervisningen omfatter, des bedre testdata får eleverne på alle undersøgte fagområder.
Undersøgelsen kan ikke påvise, at øget information om testdata medfører viden, der kan
omsættes i bedre elevlæring/øgede testdata.
Harlen, W., & Ruth Deakin, C. (2002). A systematic review of the impact of summative assessment
and tests on students’ motivation for learning
Et systematisk review, der har til hensigt at finde evidens for om summative test har en indvirkning
på elevers motivation for at lære. Studiet har en bred tilgang, der også indbefatter virknin-
124