Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May bestalter Virckelig ...

More documents

Recommendations

Info

hvorom den mellem Parterne d: 26 de februarii 1782 faldene Dom ommelder samt at Citanternes ved de for deres Gaarde ved bemelte underrets Dom tilkiendte Side 21 Strækninger, effter deres Formeening, ere slettere og langt mindere i Proportion af deres Citanternes Gaarders Skyld end de indstevntes tilhørende Gaarder for sin deel ere tilkiendte m: v:; Saa da de veed, sagde Citanterne at Process er altiid kostbar og udfaldet icke mindre u-viss, ere de endnu i Dag med de Indstevnte bleven saaledes mindelig foreened og kommen i følgende Forlig: Den Passerede underrets Dom begyndt 6 te September 1779 og sluttet 26 de Februarii 1782, skal i alle sine deele have sit forblivende, dog med denne utrykkelige Forandring: paa Baglie-Siden skal tages følgende lige Strækning sc: Strækningen skal tage sin begyndelse paa Baglie-Siden mit over fra Skiftes Hav-fælden mellem Gaardene Melbye og øvre Harildstad paa søndre Side Wingster-Elv, Gaaende derfra i been Linie og over Højeste Lien til Blød- Myren kaldet hvor Hattedals Vejen gaar over og hvorfra ....?.... til deele Strækningen mellem Ruste og Qvickne - alt hvad som paa østre Side af denne nu bestemte Strækning befindes paa østre Side, skal tilhøre Citanternes gaarde Thune, Melbye, Wisted, Hage, Nordre og Søndre Sylte og Huskelien, og hvad som paa Vestre Side opgivne Strekning befindes skal tilhøre de indstevnte Gaarde: Nedre, øvre og Nordre Harildstad, Gaardene Aasmundstad, Ungstad og Massing, og paa Soel-Siden skal Strekningen hereffter Gaae saaledes sc: den tager sin Begyndelse fra Gaarden nedre Harildstads Qvernehuus i Melbye Bækek og Gaar derfra beent op til Bolthuus- Sletbacken og derfra igien i lige Linie opeffter Vejen til Fieldet - alt hvad som befindes paa østre Side af nu bestemte deele-Linie skal tilhøre de benefnte Citanters Gaarder Thune, Melbye, Wiistad, Hage begge Sylte Gaarden og Huskelien og paa Væstre Side Strækningen tilhørrer de 3 Harildstad Gaarde, Aasmundstad Ungstad og Massing. - Eenhver af Parterne skal beholde sine Sættere og Indhegninger med Side 22 samme Ret som de dem Føer har Ejet, allene Gaardene: Thune, Wistad og søndre Syltes Huusmænd skal ingenlunde have mindste ret til enten at Aavirke Tømmer, Næver eller nogen slags Træe-foeder af hvad Navn nevnes kand, af de 3 de Harildstads, Aasmundstad, Ungstads og Massings nu opgivne omforenede Strækning, men noget saadant fornødent skal de tage af sine Huus-Værters deele- Strækning. - Hvad Omkostninger som paa den mellem disse Parter ved Oplands Laugting staaende Hoeved-Sag i Anledning faldene Hiemtings Dom af 26 de februarii 1782. skal være ophæved og derfor i saa maade ej ringeste Tiltalle eller Reservation til Hinanden, men enhver beholder sin Skade, og endelig skal dene Sag og Dispütte
mellem Parterne være aldeeles ophæved, effter at dette deres Forlig ved Forventende Laugtings Dom er Vorden Confirmeret og den ved Hiemtings Dommen af 26 de februarii 1782 saaledes som meldt forandret, hvilcken deres Foreening de icke allene ventede at moed Partiet, som tilstæde, i alle sine Puncter og Clausuler vedtager som rigtig og u-brødelig for Efftertiiden, men de ventede og at Retten dereffter behagentlig ville, paa udviisende Stæder udj opgivne Strækninger nedsætte Lovlige Merke-Stene. - Endnu erindrede de at Gaardene Harildstads, Aasmundstad, Ungstad og Massings Gaardenes Huusmænd skal heller icke med nogenslags Aavirke være berettigede udj Citanternes tildeelte østre Siide af Stærkningen, men disse Gaarde beholder ligesom Citanterne sine Sættere og Indhegninger med samme Ret som de for dennem har Ejet. - Tilstædeværende Indstevnte Torger og Poul Harildstad paa egne og Tord Harildstads Veigne, Peder Aasmundstad, Torger Ungstad og Amund Massing, sagde: Effter at foranskrevne Forlig og bestemte deele Strækninger var af Retten oplæst, at de i alle dets deele, ord og Punkter dermed er fornøjed og derom saaledes som meldt, foreenede og forventede Retten derpaa effter Udviisende nedsætter Side 23 Marke-Stene, Dog sagde de: At saafremt dette deres nu indgangne Forlig og derpaa nedsettende Marke-Stene og deele-merker, imod al Formodning, enten icke under den ved Laugtinged staaende Hoeved Sag vorder i alle deele Confirmeret eller samme enten paa en eller anden maade svækkes af Øvrigheden, saa binder de sig i saa maade ingenlunde til Forliged eller at samme i mindste maade skal blive hinderlig i deres Lovlige Ret til den indstvnte ved Laugtinged staaende Sag angaande deres Gaarders ved Underrets-Dom af 26 de Febr. 1782 tilkiendte Formærker og uddeelte Strækninger, men i alle deele forbeholder sin Lovlige Ret, men i Tilfælde af icke mindste hinder som meldt og at deres Forlig ved Laugtinged Confirmeres, er de i alle maader fornøjed og forbinder sig og efferkommende Brugere af deres Gaarder i alle deele at effterkomme og holde nu-indgangne Forlig at samme for Efftertiiden skal blive en Regel og rette deele. - Citanterne forbeholt sig det samme som de indstevnte derhos sigende: At i fald de indstevnte imod formodning, om Dagen nu ej skulle tilstrekke, indfinder sig icke i Morgen paa deel Linien for at overvære og Samtykke nedsettende Marke-Steenene, forbandt de sig icke til Forliged men fortfarrer effter Indstevningen. - Procurator Wiborg fremlagde Amtets ordre af 17 Ianv: d: A: hvorved han er befalled at møede ved denne Tings Vidne Sag, for at i Agttage at hans Majes ts intet
Page 1 and 2: Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl:
Page 3 and 4: Dette saaledes PaaKiendte bør 15 t
Page 5 and 6: Hans og Peder Qvigstad For Poul Har
Page 7 and 8: Stevning, angaaende det derudi om m
Page 9 and 10: at have billiged: At i saa maade b
Page 11 and 12: i lige Direction indtil hvor Ruste-
Page 13 and 14: merker nu at aarsagen at samme ej b
Page 15 and 16: Iver Melbyes med fleres Sag mod Pou
Page 17: Aatæds Sagen er paa-dømt, begge S
Page 21 and 22: Side 25 Dereffter begav mand sig ti

Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May bestalter Virckelig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?