Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

Moskusoksen forekommer naturligt i Nordøst– og Østgrønland, og de
bestande, der i dag findes i Vestgrønland, stammer fra indførte dyr fra
Østgrønland. Efter introduktionen til området er bestanden vokset meget
hurtigt. I regionen forekommer moskusokser primært i et område
syd for Kangerlussuaq Lufthavn. Det er ikke sandsynligt, at moskusoksebestanden
påvirkes af projektet, da der ikke forventes aktiviteter inden
for bestandens hovedudbredelsesområde. Dog vil anlæggelse af en vej
og transmissionslinje gennem Sarfartoq påvirke dyrene i det område
hvor anlægsarbejder udføres, og en mere udbygget infrastruktur vil betyde
øget adgang til området og dermed flere forstyrrelser.
Strømanden er en lille dykand, som potentielt er udsat for at blive påvirket
ved anlæg af vandkraftanlæg, fordi den yngler ved klarvandede søer
og elve. Imidlertid er de tre store søområder, der planlægges som oplande
til evt. vandkraftværker, ikke habitater for strømænder. Vandet er
uklart (smeltevand fra indlandsisen), og søerne er højtliggende og bliver
først sent isfrie. Derfor vil strømandebestanden i undersøgelsesområdet
næppe blive påvirket ved anlæg af nogen af de tre vandkraftværker. Når
de nærmere planer for placering af vandkraftværkerne kendes, bør det
dog vurderes og undersøges, om der kan være påvirkninger, f.eks. ved
at der fjernes vand fra elve, der kunne være habitat for strømand.
Bestanden af grønlandsk blisgås er unik, fordi den globalt set kun yngler
i Vestgrønland. Forårsrastepladserne er særdeles vigtige for gæssenes
ynglesucces. Der ligger få vigtige rastepladser i området syd for Maniitsup
Sermia, mens der nord herfor ligger flere, hvoraf to er meget vigtige.
Tilsvarende rastepladser kendes ikke for den anden gåseart, canadagåsen,
der findes i området. Tætheden af reder for begge arter i regionen er
lav og det er formodentlig få redebiotoper der vil blive berørt af de planlagte
vandkraftværker. Gæssene samler sig i flokke i fældeperioden, de
er meget afhængige af deres valgte fældeområder i relativ lang tid og de
er relativt følsomme overfor forstyrrelser. I perioden efter fældningen
vurderes det, at der vil være få fødesøgningsbiotoper der vil blive berørt
af de planlagte vandkraftværker.
Andre bestande af fugle knyttet til landjorden eller ferskvand, herunder
rødstrubet lom, islom, jagtfalk, vandrefalk og havørn vil næppe blive
påvirket i væsentlig grad af projektet.
Fjeldørreden er meget almindeligt forekommende i Sydvestgrønland og
findes overalt i regionen. Ved anlæg og drift af vandkraftanlæg vil afstrømningsforholdene
ændres, hvorved levevilkårene for ørrederne vil
ændres. Selvom en lokal bestand skulle blive påvirket eller endog udryddet
ved anlæg og drift af et vandkraftanlæg, er det dog ingen trussel
mod den samlede bestand, men lokalt kan en vigtig bestand for fiskeri
blive påvirket. Det bør nærmere undersøges, i hvilket omfang lokale bestande
af fjeldørred vil blive påvirket. Dette er formentlig især relevant
for bestanden i Sarfartoq.
Kystzonen har en særlig betydning for kolonirugende fugle, især lomvie
og ride, fiskearter som gyder ved kysten (lodde og stenbider) samt for
den spættede sæl, som yngler og fælder på land. De er derfor udsat for
en påvirkning som følge af projektet, særligt i forbindelse med den fase,
hvor anlæggene skal konstrueres og der opereres fra kysten. Eventuelle
gener kan modvirkes ved at planlægge anlæggene på en måde og i peri-
7