Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

Figur 7.2. Antallet af nedlagte
rensdyr i de tre kommuner Maniitsoq,
Nuuk og Sisimiut siden
1995. Data fra fangstlisterne fra
2007/08 er endnu ikke tilgængelige.
82
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07
År
Total Nuuk Sisimiut Maniitsoq
Fangere fra de tre kommuner nedlægger totalt set nogenlunde det samme
antal dyr, men dyrene er ikke nødvendigvis nedlagt i samme kommune
som fangere er bosiddende i. I indrapportering til kommunerne
skelnes ikke mellem bopæl og fangstområde. Dette gøres dog i særmeldingsskemaerne.
Jagt udenfor ens egen kommune forekommer, men
umiddelbart tyder det ikke på at det sker i særligt mange tilfælde; en
grundigere analyse af data fra særmeldingsskemaerne er påkrævet for at
klarlægge dette.
Indbyggere fra Nuuk Kommune nedlægger totalt set det største antal
dyr og det er også i denne kommune at det største antal jagtlicenser indløses,
2479 mod 668 i Maniitsoq og 1029 i Sisimiut. Dog er det i Maniitsoq
at jagten har den relativt største betydning idet det i denne kommune
er knap 25% af befolkningen, der har indløst jagtlicens mod ca. 18% i
Sisimiut Kommune og ca. 15% i Nuuk Kommune. Det er også Maniitsoq,
der har den største andel af erhvervsfangere. I Nuuk bliver der i efteråret
nedlagt langt flere rensdyr af fritidsjægere, mens det i de to andre kommuner
er mere ligeligt fordelt mellem erhvervs- og fritidsfangst (Figur
7.3).
Der bliver kun indhandlet mindre mængder rensdyrkød til videre forarbejdning.
Således blev der i 2006 kun indhandlet 18 tons rensdyrkød
mod 41 tons moskusoksekød (Anon 2007). Det skyldes bl.a., at rensdyrjagten
er fordelt på mange flere mennesker end moskusjagten, at de største
mængder rensdyrkød forhandles på Brættet, samt at store dele af
fangsten er til eget konsum.
De data om fangsten, som de fleste erhvervsfanger leverer, er som nævnt
upræcise og mangelfulde. Hvis fangstdata var af bedre kvalitet, ville
man bedre kunne kortlægge de områder, der benyttes til fangst. Dette
må betragtes som specielt vigtigt, idet disse områder må anses for at repræsentere
en større andel af fangsten end de områder fritidsfangerne
benytter.