Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

7 Ressourceudnyttelse
I dette afsnit beskrives omfanget af jagt på fugle og pattedyr på landjorden.
Fiskeri efter fjeldørred, lodde og stenbider er omtalt i afsnit 3 og 4.
Desuden omtales interesseområder for turisme og rekreation indenfor
regionen.
I Grønland drives der jagt og fiskeri i stor udstrækning og i regionen forekommer
en omfattende jagt og fangst. Det gælder både i erhvervsmæssigt
øjemed og som fritidsjagt og lystfiskeri. Der er tradition for at
alle bosiddende i Grønland skal kunne drive både jagt og fiskeri. I 1993
blev der, med to bekendtgørelser for jagt, indført en årlig indberetningspligt
på al jagt hvormed grundlaget for forvaltningen af de forskellige arter
forbedredes. Indberetningspligten udgøres af et årsskema (fangstliste)
med angivelse af antal individer i hver måned indenfor hver art der
er blevet nedlagt (Grønlands Hjemmestyre 1993a, 1993b). Målet er at al
fangst skal foregå på en bæredygtig måde, og visse arter er derfor kvoterede;
samtidig er der for alle arter defineret en jagtsæson. For alle kvoterede
arter skal man, ud over den almindelige indberetningspligt, afrapportere
på et særmeldingsskema som udleveres ved tildeling af en kvote.
Kvotetildeling kan afhænge af jægerens jagtstatus (erhvervsjæger eller
fritidsjæger). Visse arter er kun jagtbare for erhvervsfangere, men rensdyr
og moskusokser er jagtbare for alle med gyldigt jagtbevis og i visse
områder er der åben kvote, hvilket i princippet betyder at enhver kan
nedlægge så mange dyr man ønsker i løbet af jagtperioden dog kun et
vist antal pr. døgn. Der har været åben kvote på rensdyr siden 2003.
Kvoter og jagttider fastsættes af Direktoratet for Miljø og Natur og jagtstatistikkerne
ajourføres af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Med indberetningspligten og særmeldingsskemaerne, kan forvaltningen
følge de forskellige bestandes køns- og alderssammensætning i fangsten
og dette sammen med optællinger og undersøgelser af bestandssammensætninger
i delbestande sikrer den bedst mulige udnyttelse af bestandene
ved fastsættelse af kvoter og jagttider.
Hvis man ikke er bosiddende i Grønland kan man jage mod betaling af
en afgift til Hjemmestyret, til den kommune man ønsker at jage i og til
den guide/outfitter, der lovpligtigt skal følge en under jagten (trofæjagt).
Fordi jagt og fiskeri har så stor betydning er der stor bevågenhed omkring
forhold, der kan influere på jagt- og fiskerimulighederne. Det vil
for eksempel gælde for større anlægsarbejder i det åbne land, i dette tilfælde
anlæg af vandkraftværker, transmissionslinjer og infrastruktur.
Som den eneste kommune i regionen benytter erhvervsfangere fra Sisimiut
Kommune langt overvejende hundeslæder til vinterjagten inde i
land, mens et stigende antal fritidsfangere benytter snescootere.
79