Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

6
Resumé
Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands
Naturinstitut for Grønlands Hjemmestyre til brug for udarbejdelse
af en Strategisk Miljøvurdering (SMV) i forbindelse med anlæg af en
aluminiumsmelter og tilhørende vandkraftanlæg i det centrale Vestgrønland.
Formålet med rapporten er at samle og vurdere den eksisterende
viden om miljøforhold indenfor den region, som påvirkes af projektet.
Rapporten beskriver plante- og dyrelivet samt udnyttelsen af naturressourcerne
gennem jagt, fiskeri, turisme m.v. I beskrivelserne af dyre- og
plantelivet fokuserer vi på arter, som er 1) vigtige for jagt og fiskeri, 2)
sjældne eller truede, og 3) af betydning internationalt. Hvor der findes et
egnet datagrundlag, har vi udarbejdet kort, der viser de vigtigste områder
for en given art eller for ressourceudnyttelse indenfor regionen. For
den enkelte art vurderer vi regionens betydning samt risikoen for at arten
påvirkes af projektet.
Plantelivet på landjorden er grundlaget for dyrene, der lever her, herunder
for rensdyr, moskusokser og gæs. Der er stor forskel på vegetationens
sammensætning i regionen. Der er således en tydelig forskel på de
oceaniske kystområder og de kontinentale områder ind mod indlandsisen.
Også højden over havet spiller en rolle, og nogle højtliggende områder
er vegetationsløse. Desuden findes en række sjældne plantearter
indenfor regionen. Etablering af reservoir søer til forsyning af vandkraftanlæggene
vil betyde, at nogle vegetationsdækkede områder omkring
søerne oversvømmes i perioder og dermed bliver uden plantedække.
Det vil dog sandsynligvis kun omfatte relativt begrænsede områder. Også
anlæg af veje vil – i mindre omfang – påvirke vegetationen. Påvirkningen
af vegetationen, herunder forekomst af sjældne arter, bør undersøges,
når planer for anlægsarbejderne er udarbejdet, så der kan tages
hensyn hertil ved opførelse af veje, transmissionslinjer og andre anlæg.
Regionen er vigtig for forekomsten af rensdyr og moskusokser. De største
koncentrationer af rensdyr indenfor regionen forekommer i området
nord for Kangerlussuaq og syd for Maniitsup Sermia. I den nordlige del
af regionen ved Kangerlussuaq vandrer dyrene, således at de er i indlandet
primært i begyndelsen af sommeren, hvor de også kælver, mens
de den øvrige del af året mest opholder sig i mere kystnære områder.
Der findes andre vandringsmønstre i bestanden, men disse er ikke veldokumenterede.
I den sydlige del af regionen er der et mere kompliceret
vandringsmønster, idet nogle dyr opholder sig kystnært hele året, mens
andre vandrer mellem vinteropholdssteder i de kystnære områder og
kælvnings- og sommerområder i indlandet. Der findes en ret omfattende
viden om rensdyrene fordeling i regionen. Denne viden er imidlertid
tidsmæssigt og områdemæssigt spredt. Der mangler viden om vandringer
og placeringen af kælvningsområder baseret på systematisk indsamling
af data. Anlægsarbejder i forbindelse med etablering af vandkraftanlæg
eller transmissionslinjer vil påvirke dyrenes fordeling i området,
men når etablering er afsluttet og forstyrrelserne dermed forsvinder, må
det forventes at dyrene vender tilbage, hvis der ikke er menneskelig aktivitet
i området.