Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

er sjælden og er fanget i søer i Sydvestgrønland så nordligt som Qeqertarsuatsiaat
(Færingehavn) lige syd for regionen, men den findes sandsynligvis
også indenfor denne.
Om sommeren besøges vestgrønlandske havområder af laks, som gyder
i floder i Europa og Nordamerika. Der findes kun én bestand af gydende
laks i selve Grønland, og denne bestand gyder i en elv ved Kapisillit i
den indre del af Nuup Kangerlua. Dette er indenfor regionen, men udenfor
det område, som kunne blive påvirket af projektet.
3.1 Fjeldørred
Fjeldørred er almindeligt forekommende i de fleste elve i området og
findes også i søer. Den findes i to former: en standform som tilbringer
hele livet i ferskvand, og en vandrende form som tilbringer sommeren i
havet og vinteren i ferskvand, hvor den gyder. Efter klækning af æggene
tilbringer den vandrende form 3 til 4 år i ferskvand, før den begynder sin
årlige sommervandring til havet. Den vandrende form vokser langt hurtigere
end standformen og er den, der har fiskerimæssig betydning. Det
er fysiske hindringer som vandfald, der afgør hvor langt fjeldørreden
kan trænge op i en elv fra havet. Derimod er silt i vandet ingen hindring
for dens forekomst, og selv i meget uklare elve, som fødes af smeltevand
fra Indlandsisen, findes der ørredbestande. Ørrederne findes i relativt
afgrænsede lokale bestande, som er defineret af afstrømningsoplandet
eller dele heraf. I havet bevæger de sig kun i begrænset omfang bort fra
den elv, hvor de gyder og overvintrer. Nielsen (1961) konkluderer ud fra
mærkningsforsøg, at fjeldørreden i havet normalt holder sig indenfor en
afstand af 10-25 km fra den elv, hvor den gyder.
For at fjeldørreden kan overleve i en elv, må der være en vis mængde
vand i elven hele året. Som regel er vandføringen mindst om vinteren,
som derfor er den mest kritiske periode for fjeldørredens overlevelse i en
elv. Denne virkning vil forstærkes ved drift af et vandkraftanlæg, som
ofte vil fjerne en væsentlig del af elvens vandforsyning. Man kan i en vis
grad afhjælpe virkningerne af et vandkraftanlæg ved at sørge for, at elven
stadig tilføres vand, også i kritiske perioder. Tilførsel af vand til elven
fra andre oplande, end det, der anvendes til vandkraft, vil også være
væsentlig for den mængde vand, der vil være tilbage i elven. I elven Eqaluit
nedenfor vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk har fjeldørredbestanden
overlevet på trods af, at en del af vandet fra afstrømningsoplandet
blev overført til søen Kangerluarssunnguup Tasersua, som er reservoir
for vandkraftanlægget. Det skyldes, at elven stadig tilføres tilstrækkelige
mængder vand fra sit opland.
Ved etablering af reservoir for vandkraftanlægget vil der ofte skulle
bygges en eller flere dæmninger. Herved vil landarealer blive oversvømmet.
Omfanget heraf afhænger af områdets topografi. I den sø, som
anvendes som reservoir for et vandkraftanlæg, vil der ske ændringer, da
søen tappes konstant hele året. I forhold til den oprindelige tilstand vil
vandstanden efter tøbrud om foråret stige mere i løbet af sommeren,
mens den vil falde mere i vinterperioden. En del af søbredden vil derfor
skiftevis være vanddækket eller tørlagt og vil fremstå meget synligt som
et livløst område om foråret. Omfanget heraf vil afhænge af søens typografi,
dens vandtilførsel samt aftapningen til vandkraftanlægget. De bio-
63