Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

62
3 Ferskvandsmiljøet
Der er et meget stort antal elve og søer indenfor regionen. Søernes størrelse
og dybdeforhold samt vandføringen i elvene varierer i betydelig
grad. Nogle elve og søer er meget uklare på grund af tilførsel af silt fra
afsmeltende is fra lokale iskapper og fra Indlandsisen, andre er fuldstændig
klarvandede. Søerne er dækket af is det meste af året. Om foråret
og i den tidlige sommer svulmer elvene op på grund af smeltende
sne og is, men vandføringen falder som regel hurtigt om sommeren. Om
vinteren er vandføringen meget lav det meste af tiden, men den kan stige
i korte perioder forårsaget af opvarmning bl.a. af de såkaldte føhn-vinde.
De fleste søer er næringsfattige med et meget lavt ion-indhold, som begrænser
primærproduktionen. Dog findes der i regionen, især ved Kangerlussuaq,
såkaldte saltsøer, som er dannet ved høj fordampning og en
tilførsel af salte fra nedbrydning af de omgivende klipper. Siltindholdet i
vandet er en faktor, som har stor betydning for primærproduktionen. En
høj siltkoncentration bevirker en lav primærproduktion, fordi sollyset
kun kan trænge en kort strækning ned gennem vandet.
Økosystemet i arktiske søer er generelt mere simpelt og indeholder færre
arter end søer i tempererede områder. Primærproducenterne er alger,
mosser og højere planter. De større vandplanter er kun vigtige for produktionen
i småsøer og damme, mens fastsiddende og planktoniske alger
er af størst betydning i større søer. Det meste af årets primærproduktion
i en sø finder sted i det tidlige forår, ofte mens søen stadig er helt eller
delvis isdækket. Planteplankton spises af dyreplankton, som i Grønland
er domineret af to dyregrupper: hjuldyr og krebsdyr, hvoraf de fleste
får føden ved at filtrere vandet for planktonalger. Dødt plankton og
planterester synker fra søens overflade ned til bunden og nedbrydes her
af mikroorganismer, væsentligst bakterier, der bliver ædt af dyr, herunder
larver af dansemyg, som er den dominerende dyregruppe på bunden
af søerne. Om sommeren forvandler de sig og kommer op i luften
som voksne myg i millionvis.
I damme er plante- og dyrelivet meget rigere end i søer, og her findes
bl.a. dafnier, muslingekrebs, vandbiller og larver af stikmyg og vårfluer.
I elve er fastsiddende alger og mosser de vigtigste primærproducenter,
men elvene tilføres også organisk stof fra omgivende landområder og fra
søer. Algebelægninger bliver især ”afgræsset” af dansemyglarver. Herudover
er detritusædere og rovdyr, bl.a. insektlarver, almindelige i elvene.
Ved udløbet fra søer kan larver af kvægmyg være meget talrige. De
lever af at filtrere organisk materiale (bl.a. plankton) fra vandet. Om
sommeren findes de voksne, flyvende kvægmyg ofte i store mængder og
er til stor gene for dyr og mennesker.
Der findes kun 4 arter ferskvandsfisk i Grønland: fjeldørred (Salvelinus
alpinus), laks (Salmo salar), trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus)
og amerikansk ål (Anguilla rostrata). Af disse er det kun fjeldørreden,
som vil blive påvirket af projektet (se afsnit 3.1 nedenfor). Hundestejlen
er almindeligt forekommende i ferskvand, brakvand og saltvand. Ålen