Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

58
land, med enkelte yngleforekomster længere mod nord. Den er trækfugl
ligesom den rødstrubet lom og vinterkvartererne antages at være ud for
den nordamerikanske østkyst. Udenfor yngletiden findes islommerne i
det marine miljø. Islommerne ankommer til ynglepladserne i løbet af maj
og begyndelsen af juni. Arten må jages i perioden 1. september til 31. december.
Bestanden anses ikke for umiddelbart truet. Men da den har en
meget langsom bestandsomsætning, er bestanden sårbar overfor øget
dødelighed på voksne fugle, og da bestanden i Grønland antages at være
meget lille, er den blevet rødlistet som næsten truet (NT), se afsnit 6.
Begge lomarter findes i undersøgelsesområdet, men der er ingen specifik
viden om deres antal, udbredelse og fordeling her. Der blev holdt øje
med begge arter under optællingen af strømænder i forsommeren 2007,
men kun enkelte rødstrubede lommer blev set og ingen islommer (Figur
2.27). Under den ovenfor omtalte gåsetælling i august 2007, sås lidt flere
lommer af begge arter (Figur 2.27). Begge må antages at være fåtallige i
området, men da de er knyttet til søer og damme med klart vand, vil bestandene
i området dog næppe blive påvirket af anlæggelsen af de tre
planlagte vandkraftværker (jvf. strømand, se ovenfor).
2.3.4 Jagtfalk og vandrefalk
Vandrefalken er forholdsvis almindelig i hele Vestgrønland og store dele
af Østgrønland. Den er udpræget trækfugl, med vinterkvarter i tropisk
Mellem- og Sydamerika og falkene ankommer til deres ynglepladser i
løbet af maj. Reden placeres på en stejl væg i områder med tætte bestande
af fugle, enten småfugle i indlandet eller kolonirugende havfugle
langs kysterne. Arten er fredet i Grønland, og der er ingen umiddelbare
trusler mod bestanden. Der er relativt tætte bestande i flere indlandsområder
i lavarktisk Grønland. Den er ikke rødlistet i Grønland.
Jagtfalken er derimod meget fåtallig. Den findes i hele Grønland, og ernærer
sig generelt af større fugle end vandrefalken. Den er også mere eller
mindre standfugl, og vil være i regionen året rundt. Reden placeres
på en stejl klippeside, ofte i en dal med en sø eller ud til havkysten. Arten
er fredet i Grønland, og der er ingen umiddelbare trusler mod bestanden,
men da den samlet vurderes til under 500 par i hele Grønland,
er den rødlistet som næsten truet (NT), se afsnit 6.
Begge de to falkearter findes i undersøgelsesområdet. Vandrefalken er
ganske hyppig, mens jagtfalken er yderst fåtallig. Der foretages optællinger
og overvågning af bestanden af begge arter i området nær Kangerlussuaq
lufthavn, men relevant viden er ikke publiceret (Burnham &
Mattox 1984). Tætheden af jagtfalke i området ligger på 1 par per 570
km 2 (K. Burnham pers. comm. 2006). Begge arter er sårbare overfor forstyrrelser
ved redestederne, men formentlig vil kun få par blive påvirket
under etableringsfasen af vandkraftværkerne, og en påvirkning af bestanden
som helhed i området vil sandsynligvis ikke komme på tale.