Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

56
14 dage senere end de ikke ynglende fugle. Der er i fældeperioden tale
om relativt store koncentrationer af fugle, samtidig med at fuglene er
sårbare, da de ikke som resten af året er i stand til at flyve.
Som det fremgår af Figur 2.23 dækker undersøgelserne af fældende blisgæs
og canadagæs kun den nordligste del af den aktuelle region. I dette
område blev der ikke set fældende canadagæs i forbindelse med undersøgelserne
i 1992 og 1995 (Glahder 1999b). Der er formodentlig i dag
mange fældende canadagæs i området fra nord for Kangerlussuaq og til
omkring Sarfartoq, samt muligvis også en del fældende fugle i indlandet
mellem Maniitsup Sermia og Nuuk. En sikker viden herom vil dog kun
kunne opnås ved at gennemføre flyvninger i området i juli måned. Da
gæssene i fældeperioden optræder i flokke, da de er meget afhængige af
deres valgte fældeområder i relativ lang tid og da de er relativt følsomme
overfor forstyrrelser, bør fældeområderne undersøges ved optælling
fra fly i den aktuelle region.
Områder efter fældningen
Indtil de gennemførte transektflyvninger i regionen i slutningen af august
2007 (Figur 2.26) har der ikke været noget kendskab til canadagæssenes
opholdssteder i perioden fra fældningen er afsluttet i begyndelsen
af august til efterårstrækket i midten af september. Da gæssene i denne
periode igen er i stand til at flyve har det været formodet, at gæssene
ville forlade de sandsynligvis ret nedgræssede fældeområder og bl.a. søge
til bærrige hedeområder tættere på indlandsisen. Af Figur 2.26 fremgår,
at flokkene er relativt jævnt fordelt i området nord for Maniitsup
Sermia, og således ikke specielt er at finde tæt ved indlandsisen. Endvidere
fremgår det af figuren, at der er observeret særdeles mange flokke
af canadagæs i området nord for Kangerlussuaq mens der er relativt få i
området mellem Kangerlussuaq og Maniitsup Sermia. Endelig fremgår
det af Figur 2.26 at der i området syd for Maniitsup Sermia kun er observeret
én flok på Nordlandet og én flok i den nordlige del af området.
Tætheden af gæs er ikke udregnet endnu. Flokstørrelserne er i gennemsnit
på 15,3 gæs (n=27). Det vurderes, at det vil være få fødesøgningsbiotoper
i efterfældeperioden, der vil blive berørt af de planlagte vandkraftværker.
Samlet vurdering
Bestanden af canadagås er en del af en større nordamerikansk bestand
med ca. 150.000 ynglepar. Canadagåsen er ikke rødlistet. Der foreligger
ingen viden om eventuelle forårsrastepladser for canadagæssene og om
deres vigtighed for gæssenes ynglesucces. En optælling fra fly fra midten
til slutningen af maj på de kendte blisgåserastepladser vil give os viden
om canadagæssene udnytter sådanne områder og eventuelt konkurrerer
med blisgæssene om føden på disse steder (jf. vurderingen under blisgås).
Tætheden af reder er lav og det er formodentlig få redebiotoper der
vil blive berørt af de planlagte vandkraftværker. Gæssene samler sig i
flokke i fældeperioden. De er meget afhængige af deres valgte fældeområder
i relativ lang tid og de er relativt følsomme overfor forstyrrelser.
Der findes intet kendskab til eventuelle fældeområder i regionen, hvorfor
en gennemflyvning af regionen i juli måned er nødvendig for indsamling
af relevant viden (jf. vurderingen under blisgås). I efterfældeperioden
vurderes det, at der vil være få fødesøgningsbiotoper der vil blive
berørt af de planlagte vandkraftværker.