Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

52
gige af deres valgte fældeområder i relativ lang tid, og da de samtidig er
relativt følsomme overfor forstyrrelser, bør fældeområderne undersøges
ved optælling fra fly i den aktuelle region.
Områder efter fældningen
Indtil de gennemførte transektflyvninger i regionen i slutningen af august
2007 (Figur 2.24) har der ikke været noget kendskab til opholdssteder
for den grønlandske blisgås i perioden fra fældningen er afsluttet i
begyndelsen af august til efterårstrækket i midten af september. Da gæssene
i denne periode igen er i stand til at flyve har formodningen været,
at gæssene ville forlade fældeområderne, da disse sandsynligvis ville
være nedgræssede og bl.a. søge til bærrige hedeområder tættere på indlandsisen.
Af Figur 2.24 fremgår, at der er en del flokke der i det nordlige
område er observeret i nærheden af indlandsisen, men flere flokke er
dog også set betydeligt længere inde i landet. Endvidere fremgår det af
figuren, at der ikke er observeret flokke i området syd for Maniitsup
Sermia. Tætheden af gæs er ikke udregnet endnu. Flokstørrelserne er i
gennemsnit på 18,2 gæs (n=19). Det vurderes, at det vil være få fødesøgningsbiotoper
i efterfældeperioden, der vil blive berørt af de planlagte
vandkraftværker.
Samlet vurdering
Bestanden af grønlandsk blisgås er unik i Vestgrønland. Antallet af fugle
er faldende og udgør i dag ca. 25.000 individer. Blisgåsen er rødlistet i
kategorien moderat truet (EN) med status af endemisk underart. Forårsrastepladserne
er særdeles vigtige for gæssenes ynglesucces. Der er få
vigtige rastepladser i området syd for Maniitsup Sermia (områdenumrene
39, 43 og 46), mens der nord herfor er 16 områder hvoraf 2 (A og 57)
er meget vigtige. En optælling fra fly i midten af maj vil give vigtig opdateret
viden (jf. vurderingen under canadagås). Tætheden af reder er lav
og det er formodentlig få redebiotoper der vil blive berørt af de planlagte
vandkraftværker. Gæssene samler sig i flokke i fældeperioden, hvor de
er meget afhængige af deres valgte fældeområder i relativ lang tid og de
er relativt følsomme overfor forstyrrelser. Kendskabet til fældeområderne
i hele regionen er meget ringe, hvorfor en gennemflyvning af regionen
i juli måned er nødvendig for indsamling af relevant viden (jf. vurderingen
under canadagås). Det vurderes at der i efterfældeperioden vil
være få fødesøgningsbiotoper, der vil blive berørt af de planlagte vandkraftværker.