Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

46
2.3.2 Grønlandsk blisgås og canadagås
Grønlandsk blisgås og canadagås er de to almindeligst forekommende
gåsearter i Vestgrønland. De ankommer fra deres vinterkvarterer først i
maj, og yngler i området i maj og juni. I juli fælder de deres svingfjer og
er således ikke i stand til at flyve i en periode på 3-4 uger. Omkring midten
af september forlader de to arter Grønland og trækker mod syd til
vinterkvartererne. Lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota) kan forekomme
i området under forårstrækket i midten af juni og under efterårstrækket
i midten af september (Boertmann & Glahder 1999, Merne at al.
1999). Denne population af lysbuget knortegås overvintrer i Irland og
trækker gennem Grønland på vej til og fra ynglepladserne i Arktisk Canada.
Vores viden om knortegåsens rastepladser forår og efterår i Vestgrønland
inklusiv projektområdet er yderst begrænset og bør undersøges
nærmere.
Grønlandsk blisgås og canadagås vil i det følgende blive nøjere beskrevet.
Arterne lever i dag i de samme områder af Vestgrønland og deres
populationer har i de sidste årtier undergået meget store forandringer.
Der er et vist overlap i deres habitatvalg, og der er tilsyneladende tale
om at canadagåsen er den grønlandske blisgås overlegen, hvilket formentlig
vil betyde en ændring af fordelingen og antallet af de to arter.
Indtil 1970erne og 1980erne var den grønlandske blisgås enerådende i
Vestgrønland, der er artens eneste yngleområde globalt (Salomonsen
1967). Canadagåsen optrådte i den periode yderst sporadisk (Bennike
1990). I løbet af 1990erne begyndte Canadagåsen at optræde mere og mere
hyppigt, først som fældende, ikke-ynglende fugle i den nordlige del af
Vestgrønland, siden også som ynglefugle længere og længere mod syd
(Fox et al. 1996, Malecki et al. 2000). Den grønlandske blisgås øgede sin
population igennem 1980erne og 1990erne, men antallet af individer er
siden gået kraftigt tilbage (Fox et al. 2006, Fox & Francis 2007). Derimod
ser antallet af Canadagæs ud til stadig at øges i Grønland (Fox & Glahders
egne undersøgelser 2005-07). Udviklingen af de to gåsepopulationer
har således undergået store forandringer indenfor de sidste 2-3 årtier
hvilket betyder, at den indsamlede viden i denne periode ikke er fuldt
dækkende for populationernes udbredelse i Vestgrønland i dag.
Grønlandsk blisgås
Den grønlandske blisgås (Anser albifrons flavirostris) er en underart af
blisgåsen A. a. albifrons Den yngler kun i Grønland og yngleudbredelsen
er begrænset til Vestgrønland mellem Nuuk i syd og Upernavik i nord.
Den grønlandske blisgås overvintrer i Skotland, Wales og Irland og
trækket til og fra vinterkvartererne går over indlandsisen og Island hvor
gæssene raster i nogle uger både forår og efterår. Populationen var i
1960erne og 70erne skønnet til omkring 15.000 individer, men øgedes i
antal i 1980erne og 90erne pga. bl.a. omfattende jagtfredninger (Fox et al.
1999). Bestanden kulminerede i 1999 med over 35.000 fugle, hvorefter bestanden
er faldet stærkt til ca. 25.000 individer i 2006/07 (Fox et al. 2006,
Fox & Francis 2007) (Figur 2.22).