Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

44
pikker (Oenanthe oenanthe), gråsisken (Carduelis rostrata), laplandsværling
(Calcarius lapponicus) og snespurv (Plectrophenax nivalis).
Ved de ferske vande yngler flere andearter: Havlit (Clangula hyemalis),
gråand (Anas platyrhynchos) og toppet skalleluger (Mergus serrator), som
dog også yngler ved beskyttede havkyster, ligesom havterne (Sterna paradisaea)
også kan forekomme i indlandet. Lokale forekomster af disse arter
kan blive påvirket af projektet. Dette bør nærmere undersøges og
vurderes, når de konkrete anlægsplaner kendes.
De resterende arter, som potentielt er dem som er mest udsat for en påvirkning
af projektet, er nærmere beskrevet i det følgende. Det gælder
strømand (Histrionicus histrionicus), blisgås (Anser albifrons), canadagås
(Branta canadensis), rødstrubet lom (Gavia stellata), islom (Gavia immer),
jagtfalk (Falco rusticolus), vandrefalk (Falco peregrinus) og havørn (Haliaeetus
albicilla).
2.3.1 Strømand
Strømanden er en lille dykand, som i yngletiden er knyttet til elve og søer
med klart vand. Her lever den hovedsageligt af kvægmyggelarver,
som kan findes i meget tætte bestande på sten på bunden. Strømænderne
søger indlands i løbet af maj og æggene lægges som regel i løbet af juni,
men æglægningen kan indledes langt ind i juli. Hannerne forlader den
rugende hun og søger ud til yderkysternes skær, hvor de samles for at
gennemføre fjerfældning. Hunnerne fører ællingerne til de bliver flyvefærdige,
og sammen trækker de ud til yderkysterne, hvor hannerne allerede
ligger. Hunnerne med små ællinger er ofte observeret ved havkyster
nær elvudmundinger og må antages at være svømmet ned langs
elven fra redestedet. Overvintringen foregår herude langs den isfrie del
af Sydvestgrønlands yderkyst.
Strømandens yngleudbredelse i Grønland omfatter området mellem Kap
Farvel og det sydlige Upernavik samt nogle områder i Sydøstgrønland.
Bestanden er meget spredt og antallet af ynglefugle er ikke kendt, men
den antages at være meget lille (nogle få tusind par), fordi der er dokumenteret
så få ynglefund. Fældende hanner er blevet optalt langs yderkysten
af Sydvestgrønland, og antallet her er ca. 10.000 fugle (Boertmann
& Mosbech 2002). Men da der indgår et betragteligt antal fugle, som yngler
i Canada, siger dette tal ikke noget om ynglebestandens størrelse i
Grønland. Arten er fredet i Grønland, og der er ingen umiddelbare trusler
mod bestanden, men da den er så fåtallig, er den i rødlistesammenhæng
vurderet som ”næsten truet” (NT), se afsnit 6 i denne rapport.
Der kendes nogle få yngleforekomster fra regionen (Figur 2.19), men da
vidensgrundlaget for denne art er meget ringe (Boertmann 2003), kan
disse fund ikke tages som udgangspunkt for en vurdering af artens status
i området. Derfor gennemførte DMU en optælling af denne art i området
i perioden 28. juni til 2. juli 2007. Undersøgelsen blev foretaget med
helikopter i områder, der potentielt kunne huse denne art. Optællingen
resulterede i meget få observationer (i alt 11 fugle på tre forskellige steder),
et resultat der formentlig ikke er repræsentativt (Figur 2.19), men
som i det mindste viser at arten findes i området. Optællingen viste også,
at de tre store søområder, der planlæges som oplande til evt. vandkraftværker
ikke er habitater for strømænder. Vandet er uklart (smeltevand