Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

More documents

Recommendations

Info

Figur 2.16. Estimeret ”home range” for observationer af 7 mærkede rensdyr ved Kangerlussuaq (1997-1999). ”Home range” er et udtryk for, hvor dyrene forekommer hyppigst. Observationerne er opdelt i sæsoner med lilla som den tidligste periode (tidligt forår) over rød, gul, grøn til blå for den seneste del af perioden (efterår) (efter Tamstorf 2004B). Figur 2.17. Estimeret ”home range” for observationer af 8 mærkede rensdyr ved Nuuk (1997-1999). ”Home range” er et udtryk for, hvor dyrene forekommer hyppigst. Observationerne er opdelt i sæsoner med lilla som den tidligste periode (tidligt forår) over rød, gul, grøn til blå for den seneste del af perioden (efterår) (efter Tamstorf 2004B). 40 I den nordlige del af regionen ved Kangerlussuaq vandrer dyrene således at de er i indlandet primært i begyndelsen af sommeren, mens de den øvrige del af året mest opholder sig i mere kystnære områder. I den sydlige del af regionen viste der sig et mere kompliceret vandringsmønster, idet halvdelen af de mærkede dyr opholdt sig kystnært hele året, mens den anden halvdel af dyrene foretog vandringer mellem
vinter-opholdsteder i de kystnære områder og kælvnings- og sommerområder i indlandet. Alle tællinger og andre undersøgelser er gennemført i perioder uden større forstyrrelse som f. eks. jagt eller anlægsarbejde. Det er givet, at anlægsarbejder i forbindelse med etablering af vandkraftanlæg eller transmissionslinjer vil påvirke dyrenes fordeling i området, men når etablering er afsluttet og forstyrrelserne dermed forsvinder, vil dyrene i større eller mindre grad vende tilbage, hvis der ikke er menneskelig aktivitet i området. Dette er i nogen grad set efter afslutning af anlægsarbejderne i forbindelse med vandkraftværket ved Kangerluarssunguaq/Buksefjorden og transmissionslinjen til Nuuk. Det er dog ikke dokumenteret gennem systematiske undersøgelser, men fortalt af lokale fritidsfangere. Det kan konkluderes, at der findes en ret omfattende viden om rensdyrenes fordeling i regionen. Denne viden er imidlertid tidsmæssigt og områdemæssigt spredt. Der mangler viden om vandringer og placeringen af kælvningsområder baseret på systematisk indsamling af data. Det har været debatteret og undersøgt ved en række studier i Skandinavien og Nordamerika, i hvilken udstrækning rensdyrbestande reagerer på opbygning af infrastruktur så som transmissionslinjer, veje, jernbaner og rørledninger. Interessen har specielt været fokuseret på mulige negative effekter på rensdyrs trækveje og på, om rensdyrene blev fortrængt fra de bedste fourageringsområder eller kælvningsområder. De fleste undersøgelser er baseret på indirekte metoder til måling af effekter af infrastruktur. Eksempelvis har man opgjort og sammenlignet antallet af dyr i forskellig afstand fra transmissionslinjer eller anvendt antallet af ”fækalie-bunker” som mål for hyppigheden af græssende rensdyr. De fleste undersøgelser konkluderer, at rensdyrs anvendelse af områder nær infrastrukturer reduceres. Påvirkningsgraden varierer med årstid og køns- og alderssammensætning af flokkene. En canadisk undersøgelse konkluderede at rensdyrs vandringsveje blev påvirket i anlægsfasen ved vandkraftudbygning i Newfoundland (Mahoney & Schaefer 2002). Et litteraturstudie fra 2006 (Reimers & Colman 2006) konkluderer, at rensdyr oftest forlader et område, hvor der er menneskelig aktivitet, men at de ikke vandrer langt væk. Rensdyrene reagerer på større anlæg i naturen, men reaktionen er størst, hvis der er menneskelig aktivitet på eller ved anlægget. Dog mangler egentlige systematiske undersøgelser på eksempelvis rensdyrs reaktioner på transmissionslinjer gennem et område og hvis der skal anlægges transmissionslinjer gennem et kerneområde bør der gennemføres sådanne undersøgelser. Reimers & Colman (2006) vurderer at energiomkostningerne ved at undvige områder med menneskelig aktivitet er relativt små i forhold til de omkostninger der er forbundet med eksempelvis at undvige insektplage. Når rensdyr forsøger at undvige menneskelig aktivitet eller infrastruktur øges deres energiforbrug hvilket resulterer i mindre tid til fouragering, drøvtygning og dermed mindre akkumulering af fedt-depoter. Det konkluderes at effekten heraf er vanskelig at skelne fra naturlige variationer i områdeudnyttelse, klimaforhold og lignende, og forfatterne mener, at undersøgelser baseret på rensdyr med påmonterede satellitsendere er den eneste metode til at dokumentere, hvordan rensdyr reagerer på strukturer som transmissionslinjer. 41
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6: Indhold Forord 5 Resumé 6 Eqikkaga
Page 7 and 8: Forord Denne rapport er udarbejdet
Page 9 and 10: Moskusoksen forekommer naturligt i
Page 11 and 12: Eqikkagaq Nalunaarusiaq manna Nammi
Page 13 and 14: Timmiaqassutsit allat nunamut imerm
Page 15 and 16: Summary This report was prepared by
Page 17 and 18: the project, in particular in the c
Page 19 and 20: I henhold til aftalen vil parterne
Page 21 and 22: 2 Det terrestriske miljø På landj
Page 23 and 24: Figur 2.2. Eksempel på vegetations
Page 25 and 26: (Cetraria nivalis), islandslav (Cet
Page 27 and 28: Figur 2.3. Vegetationstypernes area
Page 29 and 30: Figur 2.5. Spektralsignatur for en
Page 31 and 32: Tabel 2.2. Sjældne karplanter fund
Page 33 and 34: Figur 2.8. Forekomst af sjældne ar
Page 35 and 36: Figur 2.10. Forekomst af sjældne a
Page 37 and 38: Figur 2.11. Bestandsafgrænsning fo
Page 39 and 40: Figur 2.13. Resultater fra en flyt
Page 41: Figur 2.15. Resultat af flytælling
Page 45 and 46: Figur 2.18. Områder med størst ko
Page 47 and 48: Figur 2.19. Fordeling af kendte lok
Page 49 and 50: Figur 2.20. Forårsrastepladser for
Page 51 and 52: Figur 2.22. Bestandsudvikling af gr
Page 53 and 54: Figur 2.23. Fældeområder for Grø
Page 55 and 56: Figur 2.24. Efter-fældeområder fo
Page 57 and 58: Figur 2.25. Ynglepar af Canadagås.
Page 59 and 60: Figur 2.26. Efter-fældeområder fo
Page 61 and 62: Figur 2.27. Fordeling af lommer obs
Page 63 and 64: I forbindelse med linjeføringen af
Page 65 and 66: er sjælden og er fanget i søer i
Page 67 and 68: Figur 3.1. Områder, der anvendes t
Page 69 and 70: Figur 4.1. Fordeling af ynglekoloni
Page 71 and 72: Figur 4.3. Fordelingen af ynglekolo
Page 73 and 74: Figur 4.5. Gyde- og fiskeområder f
Page 75 and 76: Figur 4.6. Gyde- og fiskeområder f
Page 77 and 78: Indenfor regionen, der beskrives i
Page 79 and 80: Af de to nævnte områder er det ku
Page 81 and 82: 7 Ressourceudnyttelse I dette afsni
Page 83 and 84: Figur 7.1. Kort med angivelse af de
Page 85 and 86: Figur 7.3. Fordelingen af erhvervs-
Page 87 and 88: Figur 7.5. Antallet af indberettede
Page 89 and 90: 7.3.1 Fjeldrype Fjeldrypen er en al
Page 91 and 92: Figur 7.9. Det årlige rapporterede
Page 93 and 94:
Figur 7.10. Arealtildelinger i det
Page 95 and 96:
for bygden. Bygden besejles fast me
Page 97 and 98:
Figur 7.14. Rekreative områder i n
Page 99 and 100:
7.4.3 Maniitsoq Kommune Maniitsoq K
Page 101 and 102:
Konklusion Der er tre forslag til p
Page 103 and 104:
Figur 7.18. Eksisterende fritidshyt
Page 105 and 106:
en sammenfatter de forskellige akti
Page 107 and 108:
8 Referencer Aastrup, P. (2000): Re
Page 109 and 110:
Glahder, C. M. & Walsh, A. W. 2007.
Page 111 and 112:
Nielsen, J. 1961. Contributions to
Page 113 and 114:
DMU Danmarks Miljøundersøgelser e
Page 115 and 116:
[Tom side]
show all

Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?