Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

Figur 2.5. Spektralsignatur for en
frodig arktisk vegetation (kær
domineret af polar-kæruld) vist
ved den grønne kurve og for en
arktisk afblæsningsflade vist ved
den brune kurve. Det typiske
spring i vegetationskurven ved
0,75μm skyldes klorofyl og cellestruktur,
og kaldes for vegetationsspringet.
Pilene angiver refleksionen
af sollys fra den frodige
arktiske vegetation for henholdsvis
den nærinfrarøde (σNIR)
og det røde (σRød) spektre.
Reflektion
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0
σ NIR
σRød
0,5 0,6 0,7 0,8 1,9 1,0
Bølgelængde (µm)
Figur 2.6 viser NDVI for hele regionen d. 13. juli 2007. Den rumlige opløsning
er 250 m og således relativt groft om end de store linjer i vegetationens
grønhed og frodighed står tydeligt frem i figuren. Frodigheden
er størst i de lavereliggende områder, hvor de mørkegrønne farver som
udtryk for høj grønhed dominerer i den nordlige del af Nuup Kangerlua,
på Akia og omkring det inderste af Kangerlussuaq. Der er også flere områder
med relativt høje NDVI-værdier over 0,5 i de højereliggende egne,
blandt andet tæt på Maniitsup Sermia, hvor dalene giver læ og en indstråling
der muliggør frodig vegetation. Detailstudier af dale og områder
tæt ved søer og is kræver dog en højere rumlig opløsning end den her
viste. Dette er blandt andet muligt med ASTER og Ikonos data, som har
en rumlig opløsning på henholdsvis 15 m og 4 m for multispektrale data
med mange bølgelængder.
2.1.3 Sjældne plantearter
Frodig arktisk vegetation
Afblæsningsflade
Indenfor regionen forekommer der en række sjældne plantearter, som vil
kunne blive påvirket og i værste fald udryddet i forbindelse med anlægsarbejder.
Kendskabet til alle arter i et område som omfatter regionen
er sammenfattet af Fredskild (1996). Hans undersøgelse omfatter alene
karplanter, og tilsvarende oversigter findes ikke for mosser, laver og
svampe.
Tabel 2.2 giver en oversigt over 37 arter, som anses for sjældne i regionen.
Ni af disse findes i Grønland kun i regionen. For 24 øvrige arter er
forekomsten i regionen vigtig for arten og 9 arter er endemiske for Grønland
(dvs. at de på globalt plan kun findes i Grønland). Fundstederne af
disse arter er vist på såkaldte prikkort af Fredskild (1996), som baserede
sin undersøgelse på indsamlinger, som er opbevaret på herbariet på Botanisk
Museum, København. En planteindsamling dækker typisk et område
indenfor gåafstand fra en basislejr indenfor en periode på fire til ti
dage. Dækningen af indsamlinger fra regionen er rimelig repræsentativt
geografisk fordelt. Figur 2.7 viser, hvor der i større omfang er foretaget
registrering og indsamling af karplanter. Der er også indenfor området
foretaget indsamlinger, som ikke er vist på kortet. Forekomst af sjældne
arter i områder som er ukendte botanisk set bør undersøges, når de endelige
planer for anlægsarbejder er udarbejdet, så der kan tages hensyn
hertil ved opførelse af veje, transmissionslinjer og andre anlæg.
27