Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland
Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland
Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Figur 2.3. Vegetationstypernes<br />
areal-fordeling i henholdsvis den<br />
nordlige del af regionen (Kangerlussuaq)<br />
<strong>og</strong> i den sydlige del af<br />
regionen (Nuuk).<br />
<strong>og</strong> sydlige (Nuuk) del af regionen <strong>og</strong> for henholdsvis indlands- <strong>og</strong> kystområder.<br />
Beregningerne er resumeret i figur 2.3 <strong>og</strong> 2.4.<br />
Indenfor hvert hovedområde er vegetationstypernes fordeling i indland<br />
<strong>og</strong> ved kysten tydeligt forskellige. I Kangerlussuaq-områ<strong>det</strong> er fordelingen<br />
af vegetationstyperne i store træk ens ved kysten <strong>og</strong> i indlan<strong>det</strong>. D<strong>og</strong><br />
har indlan<strong>det</strong> mere bar jord/klippe <strong>og</strong> fjeldmark end kystområderne<br />
(cirka 10% mere af hver type i indlan<strong>det</strong>). Dette er primært på bekostning<br />
af dværgbuskheder <strong>og</strong> stepper i forhold til kystområderne. I Nuukområ<strong>det</strong><br />
er den lavholdige dværgbuskhede hyppigere ved kysten end i<br />
indlan<strong>det</strong>, hvor fjeldmark <strong>og</strong> bar jord/klippe er hyppigst, som <strong>det</strong> <strong>og</strong>så<br />
er ved Kangerlussuaq. Sydgrønland har en lidt anderledes sammensætning,<br />
men vil ikke blive yderligere kommenteret da <strong>det</strong> falder udenfor<br />
interesseområ<strong>det</strong>.<br />
Imellem områderne er der <strong>og</strong>så forskel i vegetationstypernes sammensætning.<br />
Den lavholdige dværgbuskhede forekommer således kun i<br />
nævneværdig grad i Nuuk-områ<strong>det</strong>, mens dværgbuskhede er væsentligt<br />
mere dominerende i Kangerlussuaq-områ<strong>det</strong> end i Nuuk-områ<strong>det</strong>. Bar<br />
jord/klippe <strong>og</strong> fjeldmark er i høj grad bestemt af den top<strong>og</strong>rafiske variation.<br />
Disse typer forekommer primært hvor der er tørt, vindblæst <strong>og</strong> ringe<br />
mulighed for vækst af mere frodigt vegetationsdække. Hvis man fraregner<br />
de mindre frodige typer fjeldmark <strong>og</strong> bar jord/klippe er fordelingen<br />
af vegetationstyperne i kyst- <strong>og</strong> indlandszonerne mere ens.<br />
Fordelingen af de mere frodige vegetationstyper er ikke særlig forskellig<br />
fra kyst til indland. Størst forskel er der i Nuuk-områ<strong>det</strong>, hvor kystområderne<br />
har omkring 15% mere lavholdig dværgbuskhede end indlandsområderne.<br />
Top<strong>og</strong>rafien spiller d<strong>og</strong> en væsentlig rolle, i<strong>det</strong> de højereliggende<br />
områder ikke har vegetationsdække af nævneværdig grad.<br />
Krat<br />
Dværgbuskhede<br />
Lavholding dværgbuskhede<br />
Kær<br />
Græsland<br />
Steppe<br />
Fjeldmark<br />
Kangerlussuaq<br />
Nuuk<br />
(km2) 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000<br />
25
Change language