Aluminiumsmelter og vandkraft i det centrale Vestgrønland

24
Lavholdig dværgbuskhede:
I indlandet dominerer dværgbirk (Betula nana), mens mosebølle (Vaccinium
uliginosum) og revling (Empetrum nigrum) dominerer i kystområderne.
Buskene er sjældent over ½ meter høje, oftest krybende, og heder
findes typisk på svagt skrånende terræn eller terrasser, hvor der ikke er
for fugtigt. Tidligt afsmeltede snelejer med dominans af dværgpil (Salix
herbacea) findes også i denne type. Lavdækningen i heden varierer meget;
i indlandet findes næsten ingen makrolaver, mens områder nærmere
kysten kan have veludviklede makrolaver. Disse laver er f.eks. fliget
kruslav (Cetrariella delisei), snebægerlav (Cladonia stricta), stjernerensdyrlav
(Cladonia stellaris), (Cladonia stygia), takket bægerlav (Cladonia
crispata), sne-kruslav (Flavocetraria nivalis), islandslav (Cetraria islandica),
fjeldkorallav (Stereocaulon alpinum), rank korallav (St. paschale) og mild
rensdyrlav (Cladonia mitis).
Fjeldmark:
Typen domineres af mosser og laver og findes typisk i højereliggende
områder med sen sneafsmeltning. Det samlede plantedække af græsser
og urter er meget lille.
Græsland:
Findes mest udbredt i indlandet. De vigtigste arter er engrap-græs (Poa
pratensis), smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), laplandsrørhvene
(Calamagrostis lapponica), rank star (Carex bigelowii), kratrørhvene
(Calamagrostis langsdorfii) samt urterne stilk-fladstjerne (Stellaria
monantha), fjeld-hønsetarm (Cerastium alpinum), grønlandsk blåklokke
(Campanula gieseckiana) og trefliget ranunkel (Ranunculus hyperboreus).
Græsland findes oftest i fugtige lavninger eller på svagt skrånende terræn.
Kær:
De dominerende slægter er star (Carex sp), kæruld (Eriophorum sp.) og
rørhvene (Calamagrostis sp.), mosdækket er oftest stort, og plantedækket
er op mod 100%. Kær forekommer typisk langs vandløb, søer og i lavtliggende
områder.
Krat:
Blågrå pile-krat (Salix glauca) forekommer fortrinsvis i indlandet på fugtig
bund på svagt hældende skråninger. Nærmere kysten findes krat oftest
på hældende sydvendte skråninger. Grønlandspost (Ledum groenlandicum),
revling (Empetrum nigrum) og dværgbirk (Betula nana) indgår i
bundvegetationen sammen med en del urter. I indlandet forekommer en
mere tør krat-type med undervegetation af græsser.
Steppe:
Steppe-typen er mest udbredt i indlandet på sydvendte skrænter. Græsser
dominerer, og arterne steppe-star (Carex supina), purpur-rørhvene
(Calamagrostis purpurascens), fjeld-hvene (Agrostis mertensii) er vigtige.
Desuden findes urter som klippepotentil (Potentilla hookeriana). Enkelte
steder inderst i landet på kalkrig grund findes stepper domineret af børste-kobresie
(Kobresia myosuroides). Det samlede plantedække er lille og
mosser og laver mangler helt.
På baggrund af vegetationskortet er arealfordelingen af de kortlagte vegetationstyper
beregnet henholdsvis for den nordlige (Kangerlussuaq)