DNV2007-4 Retfærdighed for alle - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Det kinesiske parlament (Den nationale Folkekongres) vedtog i 2000 en lov om procedurer omkring lovgivningsprocessen, og den giver MR-advokater og andre borgere mulighed for at beskytte de forfatningsmæssige rettigheder. Lov om lovgivning § 90 (2) giver kinesiske borgere ret til at anmode Den Nationale Folkekongres’ Stående Komité om at undersøge, hvorvidt forvaltningsmæssige reguleringer, lokal lovgivning og højesteretsafgørelser er i overensstemmelse med national lovgivning eller med forfatningen. Hidtil er der fremsat ca. 40 af disse anmodninger. Den første anmodning kom i 2003 på baggrund af den såkaldte Sun Zhigang-sag. Sun Zhigang blev arresteret af politiet uden for en internetcafé i Guangzhou i marts 2003 mistænkt for at være illegal migrant. Han blev administrativt frihedsberøvet med hjemmel i reglerne om tilbageholdelse og hjemsendelse (T&H). Sun Zhigang døde, mens han var tilbageholdt, og ifølge obduktionen døde han som følge af kvæstelser, der kunne skyldes, at han var blevet tævet. Sagen tiltrak sig voldsom medieinteresse i hele landet og i internet chat-rooms og resulterede i omfattende krav om indgreb over for politiets påståede misbrug af reglerne om T&H. Tre fremtrædende jurister satte i en anmodning spørgsmålstegn ved T&H’s lovlighed og overensstemmelse med forfatningen. Deres hovedargument var, at T&H-reglerne var vedtaget af Statsrådet, hvorimod lov om lovgivning kræver, at alle former for frihedsberøvelse sker ved lov godkendt af Folkekongressen eller dens stående komité. Begæringen fik stor omtale og resulterede i, at Statsrådet ophævede reglerne, og således undgik Folkekongressens Stående Komité at tage formelt stilling til sagen. Umiddelbart efter Sun Zhigang-sagen stillede endnu en anmodning spørgsmålstegn ved en anden form for administrativ frihedsberøvelse, “genopdragelse gennem arbejde” (GGA). Også denne form for frihedsberøvelse er blevet kraftigt kritiseret både i og uden for Kina, og den led under nøjagtigt de samme forfatningsmæssige mangler som T&H reglerne, men her nægtede regeringen at ophæve systemet. I modsætning til den tidligere sag forbød myndighederne medierne at omtale sagen. Regeringen afviste kategorisk at ophæve GGA-systemet, angiveligt fordi den betragter det som en vigtig social foranstaltning. Yderligere to sager har udfordret eksisterende love og standarder. I disse tilfælde lød anklagen på, at reglerne var diskriminerende. Den første sag blev ført på vegne af de 120 millioner kinesere, der er smittet med leverbetændelsen Hepatitis B. De var på daværende tidspunkt udelukket fra offentlig ansættelse. De blev også diskrimineret i forbindelse med uddannelse, ægteskab, o.l. Den anden sag anfægtede Højesterets standarder i forbindelse med erstatning for skader ved trafikulykker, hvorefter en bybo kunne få dobbelt så meget i erstatning som en bonde. DEN NY VERDEN 2007:4 Retfærdighed for alle 111
DEN NY VERDEN 2007:4 Paul Dalton 112 Begge sager var genstand for omfattende debat i medierne, og der var bred opbakning til at ændre praksis. Heller ikke her greb Folkekongressens Stående Komité formelt ind, men Statsrådet tog skridt til at ændre gældende love og standarder. Resultaterne af de ovennævnte sager viser, at offentlig omtale kan påvirke Partiets politik, og at det nytter noget at påberåbe sig Forfatningen. Ved at bruge den mulighed der nu foreligger for at anlægge sag om overholdelse af forfatningen, kan reformvenlige kræfter ‘tvinge’ regeringen til at tage stilling til menneskeretlige problemer, og dette styrker den retlige beskyttelse af individet. Forsvar i straffesager Selv om bestemmelserne omkring strafferetspleje også stadig er langt fra internationale standarder om retfærdig rettergang, gav vedtagelsen af strafferetsplejeloven i 1996 bedre muligheder for advokater til at repræsentere de anklagede. Det ligger implicit i loven, at strafferetsplejens institutioner skal respektere advokatens rolle under rettens gang. Men i realiteten er det stadigvæk vanskeligt og til tider farligt for advokater at være forsvarere i straffesager, og det er kun meget få, der vælger at specialisere sig på området. Kinesiske forsvarsadvokater taler om “tre store problemer og den store fare” i deres arbejde: Problemerne er 1) at få tilladelse til at møde deres klient; 2) at få adgang til og studere anklagemyndighedens sagsakter og 3) at skaffe beviser til støtte for den anklagede både før og under retssagen. Her misbruges bestemmelser om fortrolighed ofte af efterforsknings- og anklagemyndighed for at hindre advokater i at få adgang til deres klient eller til dokumenter vedrørende sagen. Den store fare er risikoen for at blive anklaget og straffet for at fremskaffe falske beviser eller påvirke den anklagede til at ændre forklaring. Det vil tage tid at ændre den indgroede holdning over for forsvarsadvokater og deres arbejde, som præger mange af strafferetsplejens institutioner. Som en advokat fra Zibo i Shandong-provinsen skrev i et internet-diskussionsforum i juni 2004 (Halliday & Liu 2008): “Advokater har ekstremt lav status i forhold til politi, anklagemyndighed og domstole. At forlade sig på politiets, anklagemyndighedens og domstolenes egen opfattelse for at ændre advokaternes status svarer til at lede efter fisk i skoven”. Advokaterne kræver også, at “den store fare”, art. 306 i straffeloven, afskaffes. Bestemmelsen gør det ulovligt for en advokat at fabrikere beviser eller anspore den anklagede eller et vidne til at ændre forklaring. Det er uhyre sjældent, at vidner for anklageren er til stede i retten, og hvis
Page 1 and 2: DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden
Page 3: DEN NY VERDEN 2007:4 Paul Dalton 11
Page 7 and 8: DEN NY VERDEN 2007:4 Paul Dalton 11
Page 9 and 10: DEN NY VERDEN 2007:4 Paul Dalton 11
Page 11: DEN NY VERDEN 2007:4 Paul Dalton 11

DNV2007-4 Retfærdighed for alle - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?