Jyske 3-bold storstævner igen i 2007 - DBU Jylland

JYS YSK
FODBOLD F O D B O L D
Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin
APRIL 2007

2
JYSKE 3-BOLD
Jyske 3-bold
storstævner igen i 2007
Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav
Ud med resultatfiksering og ophidsede forældre. Ind med
glæde, leg og teknisk fodbold.
JBU og Jyske Bank følger op på sidste års succes med ni
nye Jyske 3-bold storstævner for børnespillere.
Storstævnerne gennemføres i løbet af maj, august og
september og afvikles på 16 små baner afgrænset af
bander.
Der kåres ingen mestre og vindere. Der registreres ingen
resultater. Der er ingen niveaudeling. Til gengæld er der
medaljer til alle. Helt i tråd med JBU’s holdninger til
børnefodbolden.
Tilbuddet omfatter spillere i U6, U7, U8 og U9, og JBU
lægger vægt på, at stævnerne er præget af fodboldglæde,
sjovt spil, god stemning og en hyggelig atmosfære.
Samtidig er positiv forældreopførsel en utrolig vigtig del
af stævnekonceptet. Det handler bl.a. om at opmuntre
børnene i stedet for at fjernstyre dem.
Jyske 3-bold storstævnerne afholdes i
• Gødvad d. 6. maj
• Nørresundby d. 13. maj
• Tarp d. 17. maj
• Lyseng d. 20. maj
• Herning d. 26. august
• Hjørring d. 2. september
• Taulov/Skærbæk d. 9. september
• Viby d. 16. september
• Viborg d. 23. september
Deltagelse i stævnerne er gratis. Hvert hold består af tre
spillere og evt. en udskifter. Hver kamp varer otte minutter,
og hvert hold spiller fire kampe ved stævnet.
Hold kan tilmeldes indtil 14 dage før det pågældende
stævne. Læs mere på www.jbu.dbu.dk.
Ved tilmelding af flere hold fra samme klub opfordres til at
gøre dem sportsligt lige stærke, idet der ikke er niveaudeling
ved stævnet.
Storstævnerne er et element i den fem-årige samarbejdsaftale,
som Jyske Bank og JBU indgik i 2006 for at understøtte
udviklingen af fremtidens børnefodbold.

Indhold
8
21
39
51
62
4
TEMA: Man skal aldrig
være bange for at stille krav
TEMA: Den gode,
den onde og den grusomme
10
PIGERNES SÆRLIGE PLADS
i det blå hjerte
14
EN VITAMININDSPRØJTNING
til ungdomsarbejdet
HÅRDTSLÅENDE TIPS
til Kvaglund IF
25
BADEBYENS STOLTE
skude krænger
28
HVORDAN TACKLER
vi den nye børnekultur?
34
FYRTÅRNET
fra Esbjerg
SÅDAN ER REGLERNE
for fotos i fodboldklubben
43
TRADITION
for gode serieresultater
47
VI SKAL BLIVE BEDRE
til det, vi er gode til!
EN LUFTIG LØSNING
for børnene
53
64 KLUBFORMÆND FORENET
i fire JBU-netværksgrupper
57
HVIS COACHING VAR SVARET,
hvad var så spørgsmålet?
FC FODBALLE
JBU’S FODBOLDMAGASIN
JYSK FODBOLD
FORMÅL
Jysk Fodbold udgives for de mange tusinde ledere, trænere
og spillere i unionens 915 medlemsklubber.
Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente
erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og
projekter og komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner.
29. årgang.
UDGIVER
Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J.
Telefon: 8939 9999 – Telefax: 8939 9989
E-mail: jbu@jbu.dbu.dk
www.jbu.dbu.dk
ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN
Kommunikationschef Mads D. Larsen
ANNONCER
Kontakt FL SportMarketing og hør nærmere på tlf. 8793 3791
Mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00
Fredag fra kl. 09.00 til kl. 12.00
ABONNEMENT
Pris kr. 125,- inkl. moms for seks numre.
Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til
JBU’s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J.
Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts.
Hvis der tegnes abonnement i løbet af året,
opkræves følgende pris:
Fra nr. 2. april: kr. 125,00
Fra nr. 3. juni: kr. 105,00
Fra nr. 4. august: kr. 85,00
Fra nr. 5, oktober: kr. 65,00
Fra nr. 6. december: kr. 45,00
Fra nr. 1. februar: Gratis
UDGIVELSESTERMINER
Medio februar, medio april, medio juni, medio august,
medio oktober, medio december.
FORSIDE FOTO
Med den hidtil største satsning inden for klubudvikling er JBU netop nu i
færd med at understøtte børne- og ungdomsarbejdet i 29 jyske fodboldklubber.
Indsatsen sker via målrettet personlig uddannelse og coaching af
klubbernes børne- og ungdomskonsulenter. JBU investerer i alt 720.000 kr.
i projektet.
Foto: Henrik Bjerregrav
LAYOUT OG TRYK
FL SportMarketing
OPLAG: 4.000
INDLÆG TIL BLADET
Sendes til mdla@jbu.dbu.dk
Deadline for næste nummer: Tirsdag d. 15. maj 2007.
Indlæg bedes sendt via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte tilsendte indlæg.
De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være
sammenfaldende med JBU’s opfattelse og holdning.
3

4
FORÆLDRE-INVOLVERING
Man skal aldrig være
Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav
Når man skal have flere frivillige hjælpere inddraget i
klubarbejdet, er man som ledelse i en fodboldklub nødt til
at forholde sig til følgende udsagn:
”Hvis du og din klub gør, som I altid har gjort, så får I det
resultat, som I altid har fået. Ønsker I andre resultater, må I
gøre noget andet!!”
Sådan siger konsulent, Peter Tornbo, der fungerer som
rådgiver og sparringspartner for fodboldklubberne i JBU
Region 2’s område – bl.a. med fokus på rekruttering og
fastholdelse af frivillige ledere.
Netop udfordringen med at finde tilstrækkeligt mange
frivillige hænder er ifølge alle nye undersøgelser idrætsforeningernes
største udfordring.
JBU-konsulenten understreger, at det derfor også kan
være nødvendigt at tænke alternativt og utraditionelt, når
man skal rekruttere frivillige til klubben. Men man skal
først og fremmest få slået fast i klubbens ledelse, at det er
helt naturligt for alle at bidrage til arbejdet i en idrætsforening:
- Man skal aldrig være bange for at stille krav til klubbens
medlemmer og forældrene. Samtidig er det en kendsgerning,
at både forældrene og medlemmerne rent faktisk
gerne vil hjælpe, men de vil vide, hvad de siger ja til.
Altså hvilke opgaver der skal løses, og vejledning i hvordan
man løser dem, forklarer Peter Tornbo.
Han anbefaler også, at man som klub er opmærksom på
at bruge både forældre og seniorspillere til nogle af de
opgaver, som de er gode til – eller har interesse for.
- På den måde kan man f.eks. spørge håndværkere om
hjælp til renovering af klubhuset. Andre som f.eks. arbej-
bange for at stille kra
Rekruttering af frivillige ledere og trænere er i dag den største
udfordring i en fodboldklub. Men kan man overhovedet undgå fænomenet
Tordenskjolds soldater? Svaret er ja, men i nogle fodboldklubber kan
det være en proces, som på kort sigt kræver megen energi, siger JBUkonsulent,
Peter Tornbo.
der med formidling kan måske være med til at lave invitationer,
hjemmeside eller fotografere. Og nogen har typisk
erfaring med projektledelse. De kan jo med fordel stå for
at organisere nogle af ungdomsafdelingens arrangementer,
forklarer Peter Tornbo.
REELT AT STILLE KRAV
Forudsætningen for at rekruttere nye frivillige er imidlertid,
at man er klar til at stille krav til andre, og Peter
Tornbo fortæller, at han bruger megen energi på at få
klubbernes ledelser til at erkende, at det er i orden at
stille krav til forældre, seniorspillere og så videre:
- Nogle klubledere har svært ved at bryde igennem den
barriere, hvor man stiller sig op og siger: Hej, vi har nogle
spændende opgaver, hvor du kan understøtte dit barns
fritidsaktivitet! Så vælger man i stedet at gøre det selv.
Men her skal man som leder helt grundlæggende spørge
sig selv: Hvorfor skal jeg bruge tid på andres børn, hvis de
ikke selv som forældre er villige til at yde en indsats? Men
herudover handler det naturligvis også om at formidle
budskaberne på den rigtige måde. Gør kravene til noget
positivt. For det er jo i bund og grund positive oplevelser,

v!
som vi tilbyder forældrene. Derfor behøver man heller
ikke at sige undskyld, når man henvender sig. Det er der
slet ingen grund til. For min skyld kan man også sagtens
kalde det for noget andet end krav. Bare det dækker over
det samme indhold, siger Peter Tornbo.
JBU-konsulenten peger også på en anden problematik –
nemlig opfølgningen på et rekrutteringstiltag:
- Det er ikke nok alene at sætte f.eks. forældreinvolvering
på dagsordenen. Man skal også ville det. Det handler bl.a.
om at afsætte de nødvendige ressourcer til at følge op på
de tilbagemeldinger, som man har fået på f.eks. tipskupon-modellen,
hvor man beder forældrene om tilkendegivelser
på de opgaver, som de gerne vil løse. Samtidig skal
det være en ledelsesfacon, som man synes om – altså at
påtage sig rollen som den, der leder og fordeler opgaverne,
påpeger Peter Tornbo og tilføjer, at de investerede
ressourcer i rekrutteringen vil give et langsigtet afkast i
form af en bedre og mere bæredygtig fodboldklub:
- Jeg mener helt principielt, at man skal stille krav til alle.
Til trods for at denne proces på kort sigt vil beslaglægge
mere tid for de frivillige ledere, der i forvejen har meget
travlt. Men det er løsningen, ellers vil mange frivillige
ledere blive ved med at sige: ”Jeg gør det lige selv”. Og
det er isoleret heller ikke noget problem, hvis ikke det
bare var fordi, man sagde det adskillige gange i løbet af
et år, understreger JBU-konsulenten.
SLAGT DE HELLIGE KØER
Peter Tornbo råder klubberne til at slagte alle hellige køer
i fodboldklubben, når det handler om lederrekruttering.
• Førsteholds-spillerne:
- Stil krav til alle – også førsteholdsspillerne. De kan sagtens
dømme alle 7-mandskampe for eksempelvis pigeholdet
i løbet af en sæson. Mange er beklemte ved at stille
krav til netop denne medlemsgruppe, fordi man er bange
for, at de flytter til naboklubben. Men min oplevelse er, at
mange seniorspillere får større indsigt og respekt for
klubben, når de selv bliver involveret i arbejdet. Og den
med at flytte til naboklubben? Lad dem flytte. Isoleret kan
det være ligegyldigt, om man spiller i Serie 2 eller Serie 3,
hvis man har en flok spillere, der ikke vil involvere sig i en
forening. Selvfølgelig spiller vi for at vinde. Men min
5

6
Frigør din opsparing
i boligen.
Ring til Boligejernes Hus®
i Randers på 44 55 46 55.

påstand er, at sandsynligheden for at rykke op rent faktisk
er større, hvis man stiller krav, end hvis man giver et par
fodboldstøvler. For spillerne vil føle et ansvar for klubben,
når de er involveret i det frivillige arbejde, og det smitter
også af på banen, siger Peter Tornbo.
• Oldboys-spillerne:
- Hvad med ”Oldboys-logerne”, som findes i mange
klubber? Her kan der også stilles krav. Det er mange
gange dygtige mennesker, som har en stor erfaring og
måske også et stort netværk, som fodboldklubben kan
drage nytte af. Oldboys-spillerne kan f.eks. stå for et årligt
arrangement (sommerfest eller lignende) eller bidrage
med deres arbejdsindsats et andet sted i foreningen, og
ofte er det jo en temmelig ressourcestærk gruppe medlemmer,
vurderer Peter Tornbo.
• Forældrene:
- Som fodboldklub skal man naturligvis også stille krav til
de unge spilleres forældre, og her skelner jeg mellem
holdopgaver og klubopgaver. Naturligvis må man forvente,
at forældrene bakker op om deres eget barns hold ved
at varetage holdlederfunktioner, være fotograf, deltage i
kørselsordninger o.s.v. Det er en god idé at begynde med
mindre og overskuelige opgaver. Til trods for at mange
Gode råd
om lederrekruttering
Her følger en række gode råd i forbindelse med rekruttering af nye ledere og trænere – primært fra forældregruppen:
• Klubben skal afklare forventninger og holdninger til forældresamarbejdet, inden indsatsen sættes i gang.
• Klubben skal prioritere og have konkrete mål med forældresamarbejdet.
• Aktiviteter med oplevelser er tiltrækkende for forældre.
• Forældre behøver klar besked på, hvad klubben ønsker de skal lave. Hvad kræver det af tid?
Hvor mange gange skal man møde op i løbet af året? Og så videre.
• De færreste forældre er klar til at træde direkte ind i bestyrelsen. Men nogle vil blive det med tiden.
• Aftal spilleregler internt i klubben for arbejdet med at inddrage forældrene.
forældre sandsynligvis vil sige, at de er bundet meget op i
hverdagen, er det vigtigt at få inddraget forældrene, og så
vil de jo opleve at blive en del af en masse spændende og
et netværk. Herudover er der klubopgaverne. Det vil sige
deltage i sponsorudvalg, arrangere sportsfester, stå i
boder eller hvad det nu kan være. For klubben er det
vigtigt at få skabt en kultur omkring forældreinddragelse,
og det bør reelt starte op allerede i forbindelse med
børnenes første år, påpeger Peter Tornbo.
EN GOD ORGANISATION ER AFGØRENDE
Undersøgelser af det danske foreningsliv dokumenterer,
at der aldrig har været flere frivillige personer involveret
i klubarbejdet. Alligevel er der mangel på de frivillige
ressourcer i mange klubber. Derfor er succes på netop
dette felt i høj grad afhængig af den organisation, som
klubben får skabt omkring f.eks. forældreinvolvering.
- Man kan løse lederkrisen i sin klub ved at lade forældrene
komme ind og snuse til arbejdet. Så kommer de også
tilbage igen. De skal kunne se sig selv ind i en opgave –
og ud af den igen. Men det kræver, at vi som klubledelse
er nødt til at blive bedre til at organisere for at udnytte de
ressourcer, der er til rådighed, understreger Peter Tornbo.
• Find ildsjæle i klubben til arbejdet med at inddrage forældrene. For det kræver en ekstra indsats på kort sigt,
men det lønner sig på længere sigt.
• Involver børnene i arbejdet med at få forældre i tale. For hvem kan sige nej til sit eget barn?
• Respekter de aftaler, som er indgået med de enkelte forældre. Selvom Frederiks far er er god til at løse opgaver i
klubben, kan det ikke betale sig at drive rovdrift på hans velvillighed. Så gider han sandsynligvis ikke næste år…
7

8
FORÆLDRE-INVOLVERING
Tre rekrutterings-modeller
Den gode,
den onde
Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav
JBU-konsulent, Peter Tornbo, har mange forskellige rekrutterings-redskaber,
som han benytter i samarbejdet med
de jyske fodboldklubber. Populært kan tre af dem kaldes:
den gode, den onde og den grusomme…
- Mange kender sikkert tipskupon-systemet, hvor forældre
kan krydse af, hvilke opgaver de ønsker at løse: F.eks.
vaske spilletøj, køre til kamp, bage kage og så videre. Jeg
hører fra nogle klubber, at det har man prøvet – og det
duer ikke. Men når det gælder tipskupon-modellen, er det
helt afgørende, at man sikrer sig et system, hvor man får
kuponerne retur. For hvis vi blot smider dem i postkassen
– eller deler dem ud til forældrene – er det helt sikkert, at
de fleste tænker: Det her vedrører ikke mig! Derfor skal
man lave et arrangement, hvor forældrene får kuponerne
udleveret, og så skal de udfyldes, inden forældrene forlader
lokalet, påpeger Peter Tornbo.
- Så findes der også, hvad man kan betegne som piskemetoden
– nemlig det differentierede kontingent, som
bl.a. praktiseres i klubber som Haderslev FK og Skjern GF.
Modellen indebærer, at man opererer med to kontingentsatser.
Det vil med andre ord sige, at man som klub forsøger
at forpligte forældrene til at erlægge et kontingent
samt en nærmere defineret arbejdsindsats i klubben. Hvis
man ikke yder et bestemt antal timer for klubben, bliver
man opkrævet det forhøjede kontingent. Nogle klubber
ønsker ikke modellen, fordi man betegner den som asocial.
I min optik er det nu ikke tilfældet, og problematikken
omkring økonomisk dårligt stillede børn bør naturligvis
behandles helt parallelt med sådan en ordning. Men
grundtanken med modellen er, at den skal pirke til forældrenes
samvittighed, for de fleste kan betale sig fra et
forhøjet kontingent, men det er på bekostning af at understøtte
sit barns fritidsaktivitet. Og hvordan har man det så
lige med det, spørger Peter Tornbo.
BISSEN SKRUES PÅ
- Så har vi også den metode, hvor vi for alvor skruer bissen
på. Her samler klubben forældre og børn til et introarrangement
- typisk inden sæsonstarten. Børnene går for
sig selv og bruger formiddagen på sjove aktiviteter, gøgl
og måske autograf-skrivning af en lokal SAS Liga-spiller,
som er inviteret til klubben. Forældrene bænkes holdvis i
klubhuset,
hvor jeg er
blevet
inviteret til at
stå for forløbet.
På sådan
en seance er
det nemmere for
mig at gå tæt på
forældrene, da jeg
ikke har personlige
relationer til dem.
Det kan være sværere
for bestyrelsen.
Men i bund og grund
hjælper jeg blot forældrene
med at prioritere
deres tid, og min filosofi
er, at aktive mennesker
altid kan finde tid til at
bakke op om deres børn.
Aktive mennesker sidder
eksempelvis ikke og spilder
tiden foran TV’et, og jeg har
også et par historier, som
plejer at fungere som øjenåbnere
for mange af de tilstedeværende
– og som ofte medfører,
at mange forældre stiller deres
arbejdskraft til rådighed for klubben.
Det er i virkeligheden ret
banalt, men det handler helt kontant
om, hvordan vi prioriterer vores liv og
vores børn. Nogle gange kræver det
blot, at man sætter tingene lidt på
spidsen, fastslår Peter Tornbo.
Forældre-netværk er en anden rekrutteringsmodel,
som bliver mere og mere
udbredt. Modellen kan håndteres på
forskellige måder.
- Een måde er at bygge et netværk op
omkring det enkelte hold, hvor f.eks. et
forældreudvalg aktiverer en gruppe af foræl-
og

den grusomme
dre omkring sig. En anden model kan være, at fodboldudvalget
eller fodboldbestyrelsen fordeler samtlige forældre
i klubben imellem sig og tager personlig kontakt for at
invitere dem til at deltage i det frivillige arbejde. I en
gennemsnits fodboldklub vil det måske kræve 10-12
kontakter for et udvalg eller en bestyrelse på otte
personer. Det kræver selvfølgelig en indsats af fodboldudvalget,
men udbyttet plejer afgjort at være
indsatsen værd, påpeger Peter Tornbo.
KLUBBENS EGET VALG
- I sidste ende er det afgørende, at den enkelte
klub laver sin egen model for rekrutteringen. Det
kan være gulerods-modellen eller det kan være
med piske-modellen. Det må man afgøre med
sig selv. Jeg plejer at sige, at man ikke umiddelbart
kan kopiere en rekrutterings-model fra
en klub til en anden, men man kan altid hente
værdifuld inspiration ved at kigge andre
klubber over skulderen
– og efterfølgende tilpasse det til sin egen
klub, siger Peter Tornbo, der anbefaler tre
timers-kurset ”Forældre i spil” som et
godt værktøj til klubber, som ønsker at
gå i gang med rekruttering af nye
frivillige ledere.
Kontakt Rene Jensen, JBU
Uddannelse, på rjen@jbu.dbu.dk
eller på direkte tlf. 8939 9954 – for
at høre nærmere om kurset.
Du kan også kontakte en af JBU’s
fem konsulenter for at få hjælp
til rekruttering af flere frivillige
ledere og trænere i din klub.
9

10
Pigernes særlige
plads i det blå
Tekst: Niels Henriksen
Nørresundby Boldklub satser målrettet på at tiltrække og
fastholde pigespillere, og indsatsen giver pote. I år forventer
klubben, at pigeafdelingen runder 130 aktive spillere, og
hele klubben nyder godt af fremgangen.

hjerte
Nørresundby Boldklub er blevet et
federe sted at være, siden pigerne
kom til i 2001. Pigerne er nemlig
med til at skabe et helt andet klubliv
og give en anderledes bredde hos
De Blå Matadorer på Solsiden. Derfor
satser NB også målrettet mod at
blive den bedste og den største
pigeklub i Danmark. For det arbejde
modtog klubben sidste år på anbefaling
af JBUs Region 1 titlen som Årets
Pigeklub 2006. Med titlen fulgte en
kontant belønning fra DBU på 10.000
kr. samt en t-shirt til alle pigespillerne.
Nørresundby Boldklub er i den store
offentlighed mest kendt for herrefodbold
og for at være hjemklub for
Henning Jensen, der havde en
glorværdig karriere hos både Real
Madrid og Borussia
Münchengladbach. Men i virkeligheden
var klubben en af de første i
Danmark, der tog pigefodbolden til
sig i 1970’erne. NB var en ganske
stor pigeklub på det tidspunkt, men
afdelingen smuldrede, indtil nogle
ildsjæle omkring årtusindskiftet
besluttede sig for, at pigerne igen
skulle være en del af Nørresundby
Boldklub.
MÅLRETTET SATSNING
- NB var på det tidspunkt inde i en
økonomisk turbulent periode, men
alligevel var der enighed i bestyrelsen
om, at vi skulle satse målrettet
mod at få stablet en decideret pigeafdeling
på benene for at styrke
bredden og få et bedre socialt liv i
klubben, fortæller ungdomsformand
Arne Schürer.
- Vi havde i flere år arrangeret en
DUS-cup, hvor 500 børn kom og
spillede indefodbold i Solside Hallen
ved siden af NBs anlæg. Her gik vi
målrettet efter at gøre pigerne interesseret
i at begynde at spille fodbold.
Vi delte information ud på
skolerne, og der kom mange af piger
fra otte års-alderen og opefter. Vi
havde en ambition om at stille med
hold i alle rækker, og den ambition
har vi kunnet opfylde igennem de
seneste tre år, hvor antallet af piger i
Nørresundby Boldklub er vokset og
vokset, således at vi i denne sæson
forventer at runde 130 piger ud af et
samlet medlemstal i ungdomsafdelingen
på omkring 400. I nogle rækker
er der sågar flere piger end drenge,
siger Arne Schürer, der selv i en lang
årrække har været involveret i ungdomsarbejdet
i både JBU og DBU.
LEDERE OG TRÆNERE
- Vi havde – og har stadigvæk – en
god gruppe af ledere og forældre,
som var villig til at være med til at
satse på pigerne. Vi har en dygtig
stab af trænere, der har den rigtige
indstilling og forståelse for pigerne,
og derfor har vi ikke blot været i
stand til at tiltrække pigerne men
også fastholde dem i klubben.
Mange af vore juniorpiger har således
været med helt fra begyndelsen,
fortæller ungdomsformanden.
- Alle små drenge skal spille fodbold,
men sådan er det ikke hos pigerne.
Her vælger forældrene ofte en anden
fritidsbeskæftigelse for pigerne, men
når de bliver lidt ældre og får deres
eget netværk, eksempelvis i skolen,
så begynder de også at spille fodbold,
for det gør flere af veninderne,
og praktisk alle pigerne kommer fra
Nørresundby.
PIGEFODBOLD
11

ARBEJDER MED INTEGRATION
- Igennem nogle år har vi yderligere forsøgt at integrere
piger med anden etnisk baggrund end dansk. Her har vi
et glimrende samarbejde med Aalborg Kommunes fritidsforvaltning,
og igennem kommunens ambassadør-ordning,
hvor pigerne får en lille, kontant belønning for at
gøre indvandrerpiger interesseret i fodbold, er det lykkedes
for os at få et stigende antal piger til at komme her og
spille bold, fortæller Arne Schürer.
- I NB sørger vi for ikke at glemme pigerne. Vi sørger for
at have et synligt værdiggrundlag, hvor der er plads til
alle, og vi forsøger hele tiden at være med på de nye
trends, således at børnene synes, at det er interessant at
komme her. Vi sørger for at have de rigtige trænere, der
forstår og anerkender, at pigerne måske skal behandles en
lille smule anderledes end drengene.
- I år er vi således begyndt på et nyt projekt i ungdomsafdelingen.
Vi har nemlig besluttet, at drengene og pigerne
i den samme årgang skal træne på samme tidspunkt. Vi
tror på, at det vil give mere liv i klubben og være med til
at fastholde både drenge og piger i NB. Vi oplever jo, at
mange af drengene er her alligevel, når pigerne træner –
og omvendt, smiler Arne Schürer.
Arne Schürer er ungdomsformand i Nørresundby
Boldklub og en af arkitekterne bag klubbens
satsning på pigefodbold.
Mange af de nuværende Pige Junior-spillere
har været med i klubben siden 2001, da NB
for alvor satte fokus på pigefodbolden.
ET FEDERE STED
- Nørresundby Boldklub er helt klart blevet et federe sted
at være, efter at vi har fået gang i pigefodbolden. Pigerne
er meget mere sociale end drengene, og de er med til at
sætte ekstra kulør på vore fester.
- Vi har i flere år haft syv-mands kvindehold, men i år har vi
tilmeldt et 11-mandshold, og ganske utraditionelt er det
organisatorisk tilknyttet ungdomsafdelingen. Om et par år
bliver omkring 30 af vore juniorpiger seniorer, og derfor vil
vi i ungdomsafdelingen gerne have hånd i hanke med,
hvordan seniorholdet bliver. På sigt skal vi måske have
oprettet en decideret pigeafdeling.
- I NB lægger vi ikke skjul på, at vi har ambition om at
være den bedste pigefodboldklub i Danmark, men vi
lægger heller ikke skjul på, at satsningen aldrig må blive
på bekostning af det sociale i klubben, fastslår Arne
Schürer.
13

14
UNGDOMSARBEJDE
En vitamin-indsprøjtn

ing
Med den hidtil største satsning inden for klubudvikling er JBU netop
nu i færd med at understøtte børne- og ungdomsarbejdet i 29 jyske
fodboldklubber. Indsatsen sker via målrettet personlig uddannelse og
coaching af klubbernes børne- og ungdomskonsulenter. JBU investerer
i alt 720.000 kr. i projektet.
til 29 klubber
Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav
Plump! En sten kastes i vandet, og
ringene breder sig ud i et smukt
harmonisk mønster. Sådan er filosofien
bag JBU’s nye og ambitiøse
klubudviklingsprojekt, ”Børne- &
Ungdomskonsulent”, der p.t. er
forankret i 29 jyske fodboldklubber.
Via projektet kobler JBU en personlig
coach på de involverede klubbers
børne- og ungdomskonsulenter. Den
målrettede indsats skal efterfølgende
forplante sig i form af bl.a. større
fokus på uddannelse af trænere, en
rød tråd i organiseringen af børneog
ungdomsarbejdet, bedre forældreinvolvering,
forstærket fokus på
JBU’s og DBU’s nye tanker og holdninger
til børnefodbold o.s.v. Kort
sagt initiativer der styrker hele fundamentet
for ungdomsarbejdet i klubben
– og som dermed i sidste ende
skaber et bedre udviklingsmiljø for
spillerne. Eller med andre ord: Ringe
i vandet.
- Vi ønsker med projektet at understøtte
børne- og ungdomsarbejdet
helt ude i yderste led i den enkelte
klub, og det sker via en opkvalificering
af børne- og ungdomskonsulenterne,
som spiller en nøglerolle i
forhold til eksempelvis organisering
af træningen og de overordnede
holdninger til børne- og ungdomsfodbolden,
som den praktiseres i den
enkelte klub. Samtidig hviler hele
grundtanken i projektet på JBU’s helt
principielle holdning til, at det i
fremtiden bør være ligeså naturligt
for en fodboldklub at tilknytte en
Børne- og Ungdomskonsulent som at
tilknytte en førsteholdstræner til
seniorholdet, forklarer Henriette K.
Jensen, afdelingsleder for JBU
Udvikling, der koordinerer projektets
forløb.
PERSONLIG UDDANNELSE
JBU indslusede de første 10 klubber i
projektet i efteråret 2005. I løbet af
efteråret 2006 og de første måneder
af 2007 er antallet vokset med yderligere
19.
Uddannelsen af klubbernes børneog
ungdomskonsulenter sker via
såkaldte JBU Coaches. Hver ungdomskonsulent
har tilknyttet en
personlig coach, som via bl.a. sparring,
supervision og coaching arbejder
på at løfte ungdomsarbejdet i de
29 klubber.
- Såvel den enkelte ungdomskonsulent
som hele klubben bliver understøttet
af JBU via dette projekt, og
det sker med fokus på de områder,
som klubben selv vælger, forklarer
Henriette K. Jensen og fortsætter:
- Indsatsområderne er meget forskellige
fra klub til klub. Nogle klubber
sætter fokus på det organisatoriske,
mens andre er helt målrettede på det
sportslige. Overvejende flest klubber
har valgt at arbejde med de organisatoriske
forhold som en del af
projektet, og det kan være helt
elementære forhold som f.eks. forretningsgangene
i klubben. Hvem tager
sig af hvad? Hvor jeg kan jeg finde
kegler og overtræningsveste? Og
BØRNEFODBOLD
15

16
STØT DIN FORENING
KØB JYSKE LOD
KØB ET JYSKE LOD OG VIND STORE GEVINSTER
PRIS 25,- pr. SKRABELOD
Hovedsponsor for JYSKE LOD:
PRÆMIE LISTE:
1. Rejsegavekort for 2 personer Århus Charter
2. Bowlinggavekort
3. Gavekort til Djurslands Bank
4. Mini Cruise for 2 personer
5. Luksus weekendophold for 2 personer
på Helnan Marselis Hotel
6. Kro og Hotel ophold gavekort
7. Vin fra PL Vinimport
8. Mobil telefon
9. Equinox gavekort
10. Sæsonkort til Tivoli
11. 2 stk. voksen + 2 stk. børnebilletter
til AGF kamp på Århus Stadion
12. 2 stk. håndbold billetter
til Århus GF kamp i Atletion
13. Jyske Lod pakke med flotte gevinster
Samlet værdi af gevinster for over 150.000 kr.
Ønsker du/I at sælge Jyske Lod og tjene penge til din klub, forening, hold
så kontakt nedenstående
jyskelod@aarhusmail.dk

herefter synliggøre det i klubben. Det er dog vigtigt at
præcisere, at der er fodboldfaglige elementer i forløbet
for alle 29 klubber, idet implementeringen af de nye
tanker omkring børnefodbolden, Holdninger &
Handlinger, indgår som et naturligt element i projektet,
forklarer Henriette K. Jensen.
EN BETINGELSE FOR SUCCES
Der er to helt bestemte forhold, der skal afklares i deltagerklubberne,
inden projekt ”Børne- &
Ungdomskonsulent” sættes i gang. Det handler om
ungdomskonsulentens arbejdsbeskrivelse samt en gensidig
forventningsafklaring mellem ungdomskonsulenten og
klubben.
- En præcis og realistisk arbejdsbeskrivelse er helt afgørende
for at nå i mål med succes. Det handler
med andre ord om at få nedfældet
præcis de opgaver, som ungdomskonsulenten
skal
udføre. For det andet er
forventningsafklaringen
også meget
vigtig. Hvad kan
klubben forvente
af ungdomskonsulenten
og omvendt?
Præcis
elementet omkring
arbejdsbeskrivelsen
er vi meget skarpe omkring, og det hænger ganske enkelt
sammen med, at arbejdsbeskrivelsen er et helt afgørende
omdrejningspunkt for at få succes med projektet. Det viser
vores første del-evalueringer, forklarer Henriette K.
Jensen.
I løbet af de18 måneder på projektets første trin vil JBUcoachen
besøge ungdomskonsulenten sammenlagt ca.10-
14 gange.
- Vi arbejder i øjeblikket med et korps bestående af 10
JBU-coaches, som er koblet på ungdomskonsulenterne i
de 29 deltagerklubber. Vi sammensætter bl.a. holdene
efter de opgaver, som den enkelte klub ønsker at arbejde
med, og her er der som nævnt væsentlige forskelle.
Eksempelvis fokuserer Vejle Boldklub helt målrettet på
den sportslige udvikling af ungdomsafdelingens
ældste årgange, og det kræver
en coach med et højt fagligt
fodboldniveau, mens en
klub som Aabyhøj IF
primært arbejder
med en organisatorisk
indgang til
projektet:
Etablering af
forældremøder,
informationsarbejde
og en rød
tråd i uddannelsen
Sådan fungerer projekt
Børne- & Ungdomskonsulent
I alt 29 jyske fodboldklubber er i øjeblikket omfattet af
JBU’s projekt ”Børne- & Ungdomskonsulent”.
Målet med projektet er, at alle jyske fodboldklubber med
ungdomsfodbold, der har eller ønsker at tilknytte en
Børne- og Ungdomskonsulent, får muligheden for at gøre
brug af JBU’s tilbud om tilknytning af en JBU-Coach.
Formålet med projektet er:
• at udvikle klubber med ungdomshold såvel organisatorisk
som sportsligt.
• at fastholde ungdomsspillerne til fodboldspillet eller
som trænere/ledere/dommere i klubben.
• at sikre JBU’s og DBU’s organisation et direkte link til
ungdomsfodbolden i klubberne.
JBU har indtil nu optaget deltagerklubber i projektet via
to ansøgningsrunder. For at deltage har klubberne bl.a.
accepteret en række betingelser. Bl.a. forpligter deltagerklubberne
sig til at sikre ungdomsfodboldens status
gennem en høj prioritering af såvel menneskelige som
økonomiske ressourcer. Det er også en betingelse, at man
som projekt-klub skal være parat til at gå forrest for at
implementeringen af danske fodbolds nye børnefodboldkoncept
”Holdninger & Handlinger” i børne- og ungdomsarbejdet.
JBU vil løbende åbne for nye deltagerklubber. Yderligere
information om dette via JBU’s hjemmeside og JBU’s enyhedsbrev,
KlubService.
17

af trænerne. Det kræver nogle andre kompetencer og
dermed en anden type coach. Men det er fælles for alle
klubber, at der arbejdes med de nye tanker omkring
børnefodbolden, og dermed er vi som organisation med
til at understøtte klubbens udvikling på dette vigtige
område, understreger Henriette K. Jensen.
ET BEDRE UDVIKLINGSMILJØ
Netop coachens rolle er banebrydende i forhold til tidligere
klubudviklingsprojekter i fodboldverdenen.
- Coachens opgave er at åbne for ungdomskonsulentens
potentiale. Hertil har han/hun forskellige værktøjer:
Rådgivning, vejledning, faglig sparring, supervision og
coaching. Igennem denne proces kvalificeres ungdomskonsulenten
til at styrke hele ungdomsarbejdet i klubben,
og når coachen til sin tid trækker sig ud af klubben, skal
klubben – og ungdomskonsulenten – stadig kunne stå.
Coaching er fundamentet i samarbejdet mellem JBU og
den enkelte klub, og allerede i den første evaluering viser
det sig, at denne form har været et godt middel til at
afdække de organisatoriske og sportslige forhold i klubben.
Desuden har arbejdsmetoden bidraget til at bevidstgøre
og dermed hurtigt igangsætte ungdomskonsulenten
til selv at opdage mulige løsninger på de forskellige
opgaver, understreger Henriette K. Jensen.
29 klubber omfattet af projekt
Børne- & Ungdomskonsulent
Følgende 29 jyske klubber er blevet indlemmet i projekt
”Børne- & Ungdomskonsulent”.
Projektstart 2005: Dronninglund IF, Farsø/Ullits IK, Gug
Boldklub, Ringkøbing IF, Tangsø fS, Mariehøj IF,
AIA/Tranbjerg, Grindsted GIF, Graasten Boldklub, Brørup
GF.
Projektstart 2006: Løgstør IF, Hadsund Boldklub,
Brønderslev IF, Ørslevkloster IF, Højslev St. IF, Vellev IF,
Taulov-Skærbæk IF, tst, Vejle Boldklub, Hornslet IF, FC
Horsens, Bramdrupdam GIF (to konsulenter), VRI,
Haderslev FK, BNS, Aabyhøj IF, Snedsted IF, FC
Skanderborg, Vinding SF.
Succeskriterierne for projektet favner bredt. For det første
handler om at skabe en holdningsændring i forhold til
prioritering af børne- og ungdomsfodbolden. Men derudover
handler det også om at opkvalificere ungdomstrænerne
i deltagerklubberne og om at skabe et bedre udviklingsmiljø
for spillerne.
- Også gerne dygtigere spillere, men ikke nødvendigvis.
Projektet handler først og fremmest om at skabe bedre
klubber til gavn for alle spillere uanset niveau, fastslår
Henriette K. Jensen.
ANDEN FASE I EFTERÅRET 2007
De første ungdomskonsulenter og klubber afslutter projektet
uddannelsestrin 1 i juni 2007. De får mulighed for at
bygge yderligere et niveau på forløbet – uddannelsestrin
2. I denne fase – som påbegyndes i november 2007 og
som sammenlagt vil strække sig over et år - vil JBU sætte
fokus på coaching, aldersrelateret træning, fastholdelse
og rekruttering af trænere. Hver ungdomskonsulent vil
desuden få udarbejdet en personprofil og hele forløbet
afsluttes med en uddannelsestur. JBU vil desuden stå for
dannelsen af et decideret netværk for børne- og ungdomskonsulenterne.
Hver deltagerklub betaler 10.000 kr. i egenbetaling for at
deltage i projektet. Dette beløb dækker kun en del af
projektets faktiske omkostninger. Projektets øvrige omkostninger
dækkes via et tilskud fra JBU’s interne initiativpulje
på i alt 720.000 kr.
19

20
PROFESSIONEL TRÆNING
PÅ DIN HJEMMEBANE KLUB
Øster Allé 50 • 2100 København Ø • Tlf. 35 25 04 50 • info@globalgoal.dk
TILBUD
GLOBAL GOAL HOME
+ NET TIL FODTENNIS
KUN KR.
1.995-
Med Global Goal Home kan du nu træne på
samme måde som de gør på lands holdet, i
superligaen og på DBUs fodboldskoler. Global
Goal Home er nemlig en "lillebror" til Global
Goal Pro, som bruges af de professionelle.
Home-udgaven er det perfekte redskab til sjov
og varieret træning hjemme i haven, i gården
eller andre steder. Du kan træne alene eller
sammen med vennerne, og der er uanede mulig -
heder for at træne alle de forskellige teknikker,
der gør dig til en endnu bedre fodboldspiller.
KLUB TILBUD
Lige nu har vi et super tilbud, som vi har lavet
sammen med en række af landets fodboldklubber.
Du sparer mindst 500 kroner i forhold til normal -
prisen, og samtidig kan du være med til at støtte
din klub. Klubben får nemlig bonus, når flere end
ti medlemmer har købt et Global Goal Home.
Global Goal Home inkl. net til fodtennis.
Leveret gratis, direkte til klubbens adresse.
Kun kr. 1.995,-
Normalprisen for Global Goal Home / Fodtennis er kr. 2.150,-
plus fragtomkostninger (mindst kr. 350,-).
Se den nye træningsvideo
og bestil dit Global Goal Home på
www.globalgoal.dk

Tekst & foto: Leif Christensen
Sportslig set er der stor forskel på fodbold og boksning,
men set med foreningslivets briller er forskellen ikke så
stor. Det gælder om at få de unge mennesker aktiveret og
draget ind i landets omfattende foreningsliv, og det
gælder både danskere og unge med anden etnisk baggrund.
Nogle områder har mange unge med en anden etnisk
baggrund end dansk, og det kan være svært at få dem
med, men den århusianske stjernebokser, Reda Zam Zam,
har bevist, at det er muligt, hvis ellers der arbejdes for
sagen.
En flok interesserede forældre og ledere fra Kvaglund IF var mødt op for at høre
den århusianske stjernebokser og formand for Brabrand Bokseklub, Reda Zam
Zam, fortælle om sine erfaringer med indvandrere i foreningslivet.
Hårdtslående tips
til Kvaglund IF
JBU havde inviteret den århusianske stjernebokser og formand for Brabrand
Bokseklub, Reda Zam Zam, til Kvaglund IF, hvor han delte ud af sine erfaringer
med indvandrere i foreningslivet – bl.a. om forældreinvolvering og rekruttering
af unge.
Han er sideløbende med sin aktive karriere formand for
den forholdsvis nye forening, Brabrand Bokseklub, der på
få år har udvidet medlemstallet fra 25 til nu 200, og omkring
otte ud af 10 medlemmer er anden generationsindvandrere.
Hvordan det er lykkedes at få fat i de unge, fortalte han
gerne om ved et arrangement hos Kvaglund IF – en
forstad til Esbjerg – mens han til gengæld måtte erkende,
at også han og de øvrige ledere i klubben har et problem:
- Det er svært at få deres forældre med – svært at få deres
far op af sofaen, og det er rigtig ærgerligt, påpegede
Reda Zam Zam, der oplever en stor søgning af unge til
klubben, hvor de tilsyneladende hygger sig.
KVAGLUND IF
21

DET HANDLER OM GRÆNSER
Reda Zam Zam – der var inviteret til Esbjerg-klubben af
JBU og Danmarks Idræts-Forbund - vil gerne gøre en
ekstra indsats for at få forældrene ind i klublivet, men
desværre kunne han ikke ryste den metode ud af ærmet,
der får indvandrerforældrene med ind i klubberne. Til
gengæld kunne han give flere bud på, hvordan bokseklubben
får fat på og ikke mindst holder på de unge:
- Mange indvandrere kan godt lide den lidt hårde måde,
lød det fra Reda Zam Zam.
Han påpegede samtidig, at det på ingen måde handler
om brug af vold. Det gælder om at sætte grænser og
sige, hvad der kan accepteres i klubben og gerne sige »du
skal sgu«, som Reda Zam Zam sagde.
- I klubben accepterer vi ikke, at de opfører sig ubehøvlet
eller ikke viser respekt for andre. Opførslen skal være i
orden, fastslår Reda Zam Zam.
Det er sjældent de nye, der giver problemer i klubben.
Det er unge, der har været med gennem en periode, men
det bliver der hurtigt sat en stopper for. De får selvfølgelig
en, to eller tre chancer, men klubben skal også tage
hensyn til de 200 andre medlemmer, så derfor er der
grænser for, hvad der kan accepteres.
Bokseren Reda Zam Zam understregede vigtigheden af,
at der sættes grænser over for de unge indvandrerdrenge
i foreningslivet.
FORVIRREDE SNOTHVALPE
Brabrand Bokseklub ligger i hjertet af Gellerup, der er
præget af mange uroligheder med bl.a. påsatte brande,
og Reda Zam Zam og de øvrige ledere i klubben åbner på
frivillig basis klubben syv dage om ugen og stiller sig på
den måde til rådighed for de unge.
Alligevel er der langt mellem de tilskud, som klubben får
fra myndighedernes side, og Reda Zam Zam lægger ikke
skjul på, at han undrer sig over den måde, pengene
bruges på. Han er ikke i tvivl om, at det vil være langt
bedre at støtte klubberne.
Reda Zam Zam har selv prøvet mange ting. Har arbejdet
forskellige steder og også spillet – og spiller – fodbold
ved siden af boksningen og klubarbejdet. Han tog HG og
har arbejdet som pædagogmedhjælper:
- Jeg er glad for at arbejde med de unge og har banket
dem i bordfodbold. Der er reelt tale om forvirrede små
snothvalpe, der ikke ved, hvad de vil. Vi skal ind og give
dem nogle muligheder, og vi lever i et land, hvor der er
masser af muligheder for sport og uddannelse. De unge
skal videre, så de ikke smadrer ting eller påsætter brande,
fastslog Reda Zam Zam.
- Drengene ved ikke, hvad de vil. De har måske aldrig
dyrket sport, men jeg mener, at vores klub fortæller, at det
godt kan lade sig gøre, fortsætter Reda Zam Zam, der
meget tydeligt brænder for at få gang i de unge.
- Vi skal give drengene en vilje, men også lære drengene
om hygge, sammenhold og respekt i klubben. Det sociale
er lige så vigtig for dem, og to gange om måneden holder
vi filmaften med chips og sodavand, og efter træning
sidder vi også og snakker. Det tror jeg er meget vigtigt,
understreger Reda Zam Zam.
Han tror, at den næste generation bliver bedre, for de
unge finder ud af, at der er en anden måde at opdrage
børn på, end de selv er blevet. De har stor respekt for
derhjemme, men det går så ud over andre udenfor hjemmet,
og netop Gellerup har været hårdt plaget.
Reda Zam Zam gør en ihærdig indsats for de unge, men
som han siger:
- Jeg kan ikke redde hele verden…
23

Hovedformand Niels Glyø (til venstre) og fodboldformand Jens
Sørensen må konstatere, at det er mere end svært at fastholde
spillerne i badebyen. Alligevel rykkede førsteholdet i sidste
sæson op i Serie 2.
Badebyens stolte
Tekst: Niels Henriksen
skude krænger
Trods usædvanligt gode forhold har GVL Løkken svært ved at
holde på fodboldspillerne, men formanden har en idé
For 30 år siden var der ikke mange af
fodboldspillerne i GVL Løkken, der
havde en studentereksamen. Derfor
var der heller ingen problemer med
at holde på spillerne, når de havde
afsluttet skolen. De kom i lære og
blev boende i byen.
I dag er situationen en ganske anden.
Rigtig mange forlader gymnasiet
med den hvide hue på hovedet,
og uddannelsesinstitutionerne i de
store byer trækker. Det betyder, at
spillerne flytter i stor stil, og den
populære badebys stolte fodbold-
skude er derfor begyndt at krænge
voldsomt.
I mange år var GVL Løkken om end
ikke en magtfaktor men så dog
områdets klart mest dominerende
klub med et førstehold i Serie 1 eller
2 og et andethold i Serie 3 eller 4.
Hertil mindst ét yderligere seniorhold
samt flere old boys hold. I sæsonen
2007 stiller GVL Løkken med et
nyoprykket Serie 2 hold og et hold i
Serie 6. Sidste efterår valgte klubben
at trække et Serie 4-hold ud af JBU’s
turnering.
FODBOLD PÅ FERIEKYSTEN
25

FORTRYDER UDMELDING
- Set i bakspejlet skulle vi aldrig have
trukket Serie 4-holdet ud sidste år. Vi
skulle i stedet have meldt afbud til de
resterende kampe. Det ville alt andet
lige have været noget mere interessant
for de spillere, som i år er på
vippen til førsteholdet. Forklaringen
dengang var, at pludselig mistede vi
seks spillere, som skulle læse videre.
Desuden havde vi fire langtidsskadet,
så vi syntes ikke, at det ville være fair
overfor modstanderne at bevare
Serie 4-holdet, når vi på forhånd
vidste, at vi ikke kunne stille hold,
forklarer fodboldformand Jens
Sørensen og GVL Løkkens hovedformand
Niels Glyø.
GVL Løkken er i sin nuværende
konstruktion fra 1967, hvor idrætsklubberne
Gølstrup Boldklub fra
1908, Vittrup Idrætsforening fra 1936
og Løkken Idrætsforening fra 1935
blev slået sammen. På programmet
er foruden fodbold også tennis,
gymnastik og volleyball. Klubben ejer
og driver selv sit store anlæg, hvor
der i 1978 blev opført et moderne
klubhus, som siden er blevet udvidet
og moderniseret flere gange.
Foruden sponsorindtægter har GVL
Løkken i adskillige år – mest med stor
succes – afviklet den årlige Løkken
Koncert samt i nogle år et beachvolley-stævne,
som også har skæppet
fornuftigt i klubkassen. Hertil kommer
en ikke ubetydelig udlejning af
fodboldbaner til norske og svenske
klubber, der er på træningsophold i
Løkken Hallen.
Udlejningen af baner betyder, at
græstæppet og forholdene på stadion
altid skal være i fineste form, og
derfor er ansat en stadioninspektør
på fuld tid.
GODE FORHOLD
De gode baner og den fornuftige
økonomi sætter GVL Løkken i stand
til at tilbyde fodboldspillerne på
usædvanligt gode forhold. De bedste
seniorspillere behøver ikke tænke på
træningstøj. Det stiller klubben til
rådighed, ligesom der er kørselsgodtgørelse
til de spillere, der har
flere end fem kilometer til træning.
Kontingentet er lavt, men alligevel
må klubben se i øjnene, at det i de
senere år har været overordentligt
vanskeligt at holde på spillerne.
- Jeg tror ikke, at man finder bedre
forhold i andre serieklubber i landsdelen.
Alligevel må vi konstatere, at
det ikke er nok. Vi er afhængige af
spillere udefra. Således bor kun tre af
førsteholdsspillerne i Løkken. Nogle
kommer fra Hundelev, som vi også
på ungdomssiden har et glimrende
samarbejde med, mens andre kommer
fra andre byer, fortæller Jens
Sørensen.
KLUBBEN HÅRDT RAMT
- Geografisk ligger vi et skidt sted.
Mod vest har vi havet, mod syd har vi
først og fremmest Jetsmark men
også Saltum. Mod øst Vrå og
Brønderslev og mod nord Hjørring.
Jeg ved ikke, om andre serieklubber
oplever det samme, men i Løkken er
vi i hvert fald utroligt hårdt ramt af, at
spillerne rejser fra byen, når de skal
videreuddanne sig, og da vi mangler
et naturligt flow fra junior og ynglinge,
så får vi selvsagt problemer på
seniorplan, påpeger Niels Glyø, der
sidder for bordenden i GVL Løkken
på fjerde år.
I 2001 spillede GVL Løkkens bedste
kvindehold i Danmarksserien. I dag
er der ingen hold i Løkken. Det er
der i Hundelev, hvor kvindespillerne
fra Løkken så kører til. Derimod er
det GVL, der sørger for fodbolden
hos drengene i ungdomsrækkerne,
og her er der masser af liv på banerne.
POSITIVE ELEMENTER
- Nu er det jo ikke sådan, at GVL
Løkken er en klub i krise og på vej
mod bunden. Så langt fra. GVL
Løkken har et sted mellem 250 og
300 fodboldmedlemmer. Vi har en
rigtig god klub, hvor mange hver
eneste dag bruger en god del af
deres fritid. Vi har tre old boys hold –
veteran, grand old boys og almindelig
old boys – og det er spillere, der
har hygget sig sammen i mange,
mange år. Selv om det generelt er
svært at finde frivillige ledere, så har
vi dygtige folk på alle pladser. Vi har
en fornuftig økonomi, og vi bruger
mange penge på ungdommen og på
seniorerne igennem en såkaldt
socialpulje, der giver spillerne mulighed
for at tage til eksempelvis landskamp
sammen, holde fester eller
andet, som kan ryste dem sammen.
Vi har igennem årene fostret mange
dygtige fodboldspillere, og i dag
løber der en del talenter fra GVL
rundt på andre højere rangerende
hold i landsdelen, og dem ser vi
naturligvis gerne i GVL igen på et
tidspunkt, siger Niels Glyø.
SÅRBAR OVER FOR
SPILLERAFGANG
- Men der er ingen hemmelighed, at
det sportsligt er svært at være en
forholdsvis lille klub. Har vi et talent
ud over det sædvanlige, skal han
naturligvis til en større klub for at
udvikle sig. Det er der slet ingen tvivl
om, men det bliver hurtigt et problem,
hvis flere talenter rejser samtidig.
Så er der måske pludselig kun 10
spillere tilbage hos juniorerne, som
så ikke længere kan stille hold. Her
kunne jeg godt savne, at eksempelvis
JBU kigger på de små klubbers
situation, når talenterne flytter. Måske
kunne man yde en eller anden form
for hjælp, således at de talenter, der
flytter, i et vist omfang stadig gerne
må hjælpe deres moderklub. Måske i
en overgangsperiode, blot således at
det hele ikke smuldrer. Man kunne
måske også oprette et regionshold,
som omfatter de bedste i en årgang.
Spillerne skulle så træne sammen og
fungere som et hold men stadig have
bindingen til moderklubben.
Regionsholdene kunne spille mod
hinanden i en turnering, mens spillerne
sideløbende spiller for deres
oprindelige klubber.
- Noget synes jeg i hvert fald, at der
bør gøres, for alt for mange klubber
smuldrer, når en, to eller tre af de
bedste i en årgang flytter for at
udvikle et åbenlyst talent, mener
Niels Glyø.
27

28
BØRNEKULTUR
En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i
højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring
det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan siger psykolog Jakob
Freil, Dansk Pædagogisk Forum og Center for Idræt ved Århus Universitet,
i denne snak om fastholdelse af ungdomsspillere.

Vend
bøtten på
hovedet…!
Tekst: Mikael Sand & foto: Per Kjærbye
”De traditionelle holdsports-grene
har svært ved at tiltrække ungdommen.”
”Det bliver sværere og sværere at
stille hold, for der falder spillere fra
sæson til sæson.”
”Det er svært at være ungdomstræner
i dag, for ungerne er svære at
styre, og de hører ikke efter, hvad der
bliver sagt.”
Ledere og trænere i en lang række
fodboldklubber kan med statsgaranti
nikke genkendende til ovenstående
citater.
I hvert fald oplever mange fodboldklubber
i disse år en markant tilbagegang
i antal medlemmer i ungdomsafdelingen.
Senest har medlemstal
fra Danmarks Idræts-Forbund dokumenteret
det faktum, at dansk fodbold
siden 2000 – i visse områder -
har mistet 33 procent af de 18-25årige
medlemmer. Ikke rar læsning
for de mange frivillige trænere og
ledere, som yder en kæmpe indsats
for den lokale fodboldklub.
INGEN FACITLISTE
Vi har bedt psykolog Jakob Freil, der
blandt andet er tilknyttet Dansk
Pædagogisk Forum og Center for
Idræt ved Århus Universitet, komme
med et bud på, hvad der kan få
fodbolden ud af denne negative
skrue.
I den forbindelse er den ændrede
børne- og ungdomskultur nogle af
nøgleordene for Jakob Freil. Det er
kort og godt tid til at vende bøtten
på hovedet, hvis klubberne skal
undgå frafald og få succes med at
rekruttere og fastholde fremtidens
seniorspillere, mener Jakob Freil.
- Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke kan
komme med en facitliste på løsningen
af denne problemstilling, for i
mine øjne findes der ikke en facitliste.
Det handler for klubberne om at
finde deres egen vej til succes med
at fastholde de unge spillere, siger
Jakob Freil, der er overbevist om, at
klubbernes ledere og trænere må se i
øjnene, at ungdomskulturen har
ændret sig radikalt i takt med, at
forældre i dag opdrager deres poder
til at være mere selvstændige individer
i forhold til for 25-30 år siden.
- Børn og unge i dag kræver at blive
set og hørt som unikke individer, og
de er i højere grad opdraget til at få
deres ønsker opfyldt her og nu. Når
udviklingen er gået i den retning,
bliver klubberne også nødt til at
følge med. Det er derfor, jeg mener,
at bøtten skal vendes på hovedet.
29

INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
En af de store udfordringer ifølge psykologen er, at klubbernes
trænere og ledere i højere grad skal opbygge det
fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det
enkelte individ og ikke omvendt, hvilket der har været en
mangeårig tradition for.
- Vi må for eksempel se i øjnene, at nutidens unge hellere
selv vil søge deres rolle på et hold end bare blive sat til
eksempelvis at spille højre back, hvis de drømmer om at
spille på midtbanen. Den tankegang var muligvis brugbar
for flere år siden, men ikke i dag. Fastholdes den måde at
skabe et fællesskab på, så er jeg ret overbevist om, at
endnu flere unge spillere helt ned til 10-12-års alderen vil
falde fra. De vil ganske enkelt ikke finde sig i, at voksne
udsteder ordrer på den måde, mener Jakob Freil, som
selv giver svaret på, hvor det er blevet sådan:
- Nutidens unge har det lidt lige som den sang, hvor Amy
Diamond synger ”What’s in it for me”. De unge mennesker
vil gerne hjælpe holdet og være en del af et fællesskab,
men fællesskabet skal give mening for dem selv.
Hvis de bliver sat til at spille højre back, og deres drøm er
en plads på midtbanen, så er der jo ikke meget ”in it for
them”, om man så må sige. Nej, de unge vil have fleksible
muligheder for at afprøve sig selv og deres rolle på et
hold.”
KORTSIGTET TANKEGANG
Nu er der jo mange klubber, som sætter en ære i at have
hold i Mesterrækken eller A-rækken. Hvordan kan det
ønske kombineres med, at spillerne selv skal have indflydelse
på, hvor de spiller?
- Det kan fint kombineres. Men når jeg hører trænere sige,
at lige nøjagtig den kommende lørdags kamp er den
vigtigste, må jeg bare sige, at det er for kortsigtet at
tænke på den måde. Det er ikke, fordi jeg ikke er tilhænger
af konkurrenceidræt, hvor målet er at vinde flest
mulige kampe. Jeg mener bare, at et kortsigtet taktisk
resultathensyn til næste lørdags kamp kan stå i vejen for
spillernes udvikling og motivation og dermed holdets
resultater over tid. Den tankegang er for kortsigtet. Jeg
forestiller mig ikke, at spillerne skifter pladser hver anden
uge, men hvis en ung spiller for eksempel hen over sæsonen
får lov og tid til at udvikle sig på en anden plads, kan
det være, at chancerne for sejre øges. Måske ikke den
førstkommende lørdag, men måske om to måneder – eller
to år.”
”Først og fremmest er min pointe dog, at klubberne i
jagten på gode resultater bør fokusere mere på kvaliteten
i træningen og uddannelsen af trænerne frem for indholdsfattige
resultatmålsætninger om at vinde den næste
kamp eller spille i en særlig række. Gode ungdomsspillere,
der både bevarer lysten til at spille og opnår evner til
at begå sig i de bedste rækker, udvikles især af god træning
og langsigtede hensyn til individets alsidige udvikling,
ikke af en træners evne til at lave effektive taktiske
her-og-nu-løsninger i de enkelte kampe.
Træningskulturen er derfor også efter Jakob Freils opfattelse
et centralt punkt.
”Dagens børn og unge er kvalitetsbevidste, og vi skal
byde på kvalificeret træning med leg og kreativitet som
bærende elementer. Der skal så at sige være daglig gevinst
for den enkelte. Kortsigtede resultatmål eller langsigtede
holdmål om at rykke op eller vinde rækken er ikke
tilstrækkelig motivation, - og slet ikke hvis ønsket er at
fastholde en bredere del af en årgang i ungdomsårene.
RISIKO FOR FORTSAT FRAFALD
Mange ungdomstrænere har en alder, så de på egen krop
har oplevet at blive placeret på en position og har spillet
der uden at stille spørgsmålstegn ved trænerens beslutning.
Hvordan skal trænere og for den sags skyld klubledelsen
få et indblik i den ungdomskultur, som, du mener,
er så meget anderledes?
UDVIKLING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE
FEM FOKUSPUNKTER:
• Resultater skabes over tid. Hold fokus på individets udviklingsmuligheder. Kampen på lørdag er aldrig holdets
vigtigste.
• Træningskulturen – kvalitet i træningen. Resultater skabes i træningen, ikke til kampe.
• Fokus på individet i fællesskabet – den enkeltes udvikling og motivation. Leg og kreativitet som bærer af
resultater.
• Fleksible udviklingsmuligheder og rammer for individet – især i ungdomsårene
• Løbende dialog om retningslinier, mål og midler – unge/forældre/trænere/ledere. Enevældige styreformer
respekteres hverken af unge eller deres forældre
Jakob Freil
31

- Første skridt er jo at nå til en form for erkendelse af, at
de unge vil noget andet i dag. Det kan for eksempel ske
ved en mere systematiseret uddannelse af trænere, ledere
og for den sags skyld forældrene om moderne ungdomskultur.
Klubberne bør søge nye veje ved at sætte emnet til
debat mellem trænere, ledere, forældre og ikke mindst de
unge selv. Lokalt må der kunne hentes inspiration i samarbejde
med daginstitutioner, skoler og skolefritidsordninger.
Personalet der har jo i høj grad de unges hverdag
inde på livet og kan formentlig komme med værdifulde
input, som kan være med til at sikre, at børnene har lyst til
at fortsætte med fodbolden og at talentmassen bliver så
bred som mulig. Dermed øges også grundlaget for fortsat
udvikling af talenter og resultater i de jyske fodboldklubber.
BLÅ BOG
Er du bekymret for fremtidsperspektiverne på fodboldens
vegne?
”I en individualiseret tid, hvor unge samtidig oversvømmes
af muligheder og tilbud, tror jeg det er uundgåeligt,
at holdidrætten oplever en vis tilbagegang i ungdomsårene.
Det mener jeg ikke vi skal gå i panik over. Men det er
nødvendigt, at klubberne ændrer tankegang og attitude i
forhold til de unge. For eksempel synes nutidens unge, at
det er latterligt, når voksne/trænere forsøger at få dem til
at ”rette ind til højre” uden at give dem en ordentlig
forklaring. Hvis fodboldledere og -trænere ikke er indstillet
på at møde de unge på deres ”bane”, så kan jeg godt
frygte, at vi ikke har set det sidste til medlemsfaldet.
• Psykolog Jakob Freil
• Foredrag og udviklingsopgaver indenfor børne-ungeområdet, bl.a. ved Dansk Pædagogisk Forum.
• Coaching, idrætspsykologi, mental træning. Bl.a. tilknyttet Team Danmark og Center for Idræt, Århus Universitet.
• Elitebasketballtræner i Bakken Bears, Århus.
33

34
LEDERPROFIL
Siger man Finn Overgaard, siger man også Esbjerg IF92 –
eller er det omvendt?
Reelt er det fuldstændig underordnet, for det ligger fast,
at det er to ”parter”, der er meget nær forbundet.
Gennem en lang årrække har Finn Overgaards hjerte
banket for fodbolden i østbyen i Esbjerg, og det er ikke
småting, han når til glæde for klubben – og det er en
indsats, der ikke er forbigået klubbens opmærksomhed.
Den 59-årige Finn Overgaard blev indstillet til at modtage
JBU’s Guldnål, og han er nu kommet i fornemt selskab –
fra unionens side var der ikke tvivl om, at netop Finn
Overgaard for sin store indsats har gjort sig fortjent til
JBU’s højeste udmærkelse, der blev overrakt ved foreningens
generalforsamling d. 7. februar.
BESKEDEN MEN STOLT
Gennem mere end 40 år har han været aktiv først i ØB og
siden fusionen mellem ØB og B47 i Esbjerg IF 92, og der
er ikke mange ting i den klub, han ikke har kendskab til.
Ved generalforsamlingen var der dog et enkelt punkt –
han anede intet om overrækkelsen, da JBU-formanden
Benny Hansen ankom:
- Det blev sagt, at han skulle holde et foredrag om jysk
fodbold, men det endte i noget helt andet, noterer Finn
Overgaard.
Efterhånden, som Benny Hansen nåede frem i sin tale,
kunne Finn Overgaard godt fornemme, hvad der var i
gærde – overrækkelse af guldnålen:
- Det er flot, at bestyrelsen har gjort sig den ulejlighed at
indstille mig til prisen, og jeg er meget stolt over at have
modtaget nålen, lyder det fra Finn Overgaard.
At han så på ingen måde ønsker at komme ind på, at det
er fortjent, fortæller meget godt om hans beskedenhed.
Han gør gerne den store indsats for klubben, men der skal
ikke gøres noget særligt ud af ham – men stoltheden over
modtagelsen lægger han ikke skjul på.
- Det var stort, lyder det fra Finn Overgaard.
Fyrtårnet
Finn Overgaard har gennem 40 år fungeret som frivillig klubleder i esbjergensisk
fodbold, og han er fortsat særdeles aktiv. Som bestyrelsesmedlem i Esbjerg
IF 92, som redaktør af klubbens hjemmeside, bane-opkridter, Drenge-træner,
kampleder af klubbens ungdomskampe og meget andet.
Tekst & foto: Leif Christensen

fra Esbjerg
Finn Overgaard brænder for arbejdet i Esbjerg IF 92 og gør ikke antallet af
timer op – det er blot en naturlig del af hans liv.
Ud over guldnålen har han tidligere modtaget JBUs
sølvnål, DBUs 25 års nål, et rejselegat og blev for 10 år
siden kåret som årets leder i Esbjerg.
HÅRDTARBEJDENDE LEDER
- På forhånd har jeg aldrig vidst, når jeg skulle have overrakt
noget. Det har altid været en overraskelse, og det er
virkelig en behagelig situation, erkender Finn Overgaard
og tilføjer:
- Jeg løber ikke rundt med hænderne over hovedet. Jeg
vil gerne tituleres som en hårdtarbejdende leder i klubben,
og det er sjældent, at jeg er der uden at have noget
at lave, fortsætter Finn Overgaard, der virkelig er klubbens
mand – det er internt i klubben, at han lægger sine kræfter,
og han lægger virkelig mange.
Han har aldrig gjort op, hvor meget tid, det bliver til – det
er han slet ikke typen på. Han gør det bare, og kasketterne
er mange. Han er kampfordeler, han er sekretær, sidder
i bestyrelsen og har gjort det i 35 år, er med i udvalget
omkring samarbejde med Jerne IF, han tager sig af trøjer
og bolde, han holder styr på medlemslisten og kontingentopkrævningerne,
og han rydder op:
- Jeg skal også mærke græsset, så jeg står også for noget
af opkridtningen – det er jo lidt kedeligt aldrig at mærke
banen, som Finn Overgaard udtrykker det – og ved siden
af fodbolden er han også aktiv ved oprydningen efter de
forskellige rockkoncerter i Esbjerg – nogle år op til fem
koncerter.
Hvorfor han så yder den store indsats for den klub, hans
hjerte brænder for:
- Det har jeg egentlig aldrig spekuleret på. Det er bare en
naturlig del af mit liv – jeg har det godt med det, og jeg
har aldrig spekuleret på antallet af timer – det er slet ikke
mig, pointerer Finn Overgaard.
BØRN OG BØRNEBØRN
Guldnålsmodtageren er født og opvokset i Esbjerg og har
altid spillet fodbold – i hvert fald indtil alderen sagde stop
– og havde også talent. Han spillede på danmarksserieholdet
i Esbjerg ØB og var tæt på at rykke op i 3. division,
men det lykkedes ikke, og han prøvede ikke sit talent af
andre steder:
- Jeg kom i banklære og blev kasserer i klubben, allerede
inden jeg blev 18 år. Jeg var leder samtidig med, at jeg
spillede fodbold, så derfor søgte jeg ikke udfordringer
som fodboldspiller andre steder, selvom nogle mente, jeg
havde talentet, lyder det igen – beskedent – fra Finn
Overgaard.
35

36
EVENTCOMPANY.DK
MEGAFODBOLD og SUMOBRYDNING er populært til fodboldafslutninger og fodboldskoler
Kombinationen af morskab og bevægelse fungerer altid!
Tilbud med Megaboksning u/b:
Sumodragter eller junior sumodragter komplet 1500 kr. inkl. moms
Megabordfodbold komplet 3900 kr. inkl. moms
Mange andre sjove ting og pakketilbud til udlejning på
www.eventcompany.dk
Få megaboksning u/b!!
- Angiv følgende kode “fodbold”, når du booker via vores hjemmeside.
- Så får du megaboksning uden beregning.
Læs mere på
www.eventcompany.dk
Eventcompany.dk • Arresøvej 10 • 8240 Risskov • Tlf. 50 50 30 18
Telefontid bedst hverdage mellem 9-15
GODKENDT TIL
BØRN OG VOKSNE
Vi udlejer også Gladiator Tvekamp, Hoppeborg, Slush Ice-, Candy Floss- og Popcornmaskiner.
Vi har egne eventcentre i Århus, Odense og Ålborg.
Her holder vi arrangementer til f.eks. polterabend, blå mandage, samt for foreninger og firmaer

Finn Overgaard lægger ikke skjul på,
at han stolt over at have modtaget JBUs guldnål.
ALDRIG FLYGTET FRA PROBLEMERNE
Han har selvfølgelig været træner for forskellige hold, men
det er især på den administrative side, Finn Overgaard har
lagt sine kræfter, og klubbens medlemmer kan glæde sig
over, at han ikke har i sinde foreløbig at sige farvel til
arbejdet, om end han overvejer at lægge det lidt om:
- Jeg har fået børnebørn og har bl.a. en søn, der dømmer
i superligaen, og dem skal der også være tid til.
Sønnerne bor i Århus og København, så det er ikke nogen,
der kan få besøg hver dag, men mulighederne med
computeren er mange, så han forventer ikke at bruge
færre timer – det skal dog lægges noget om.
- Jeg vil lave mere via computeren og ikke se så mange
fodboldkampe. Jeg vil gerne være mere administrativ,
mens andre må prøve at tage de praktiske ting. Jeg vil
lave lige så meget, selvom jeg ikke er der, men det skal
folk selvfølgelig lige vænne sig til, fortsætter Finn
Overgaard.
Ved siden af lederjobbet har han også et civilt job. For
otte år siden sagde han farvel til bankverdenen for at
prøve noget helt andet. Han var rundet de 50 år, men der
skulle prøves noget nyt, så siden har han kørt post.
I øjeblikket overvejer han, hvornår han skal gøre brug af
efterlønsbeviset, men foreløbig fortsætter han i sin røde
postjakke og med sin store, uegennyttige indsats for
Esbjerg IF 92 – en klub og nogle medlemmer, der nyder
godt af hans frivillige arbejde, og endnu en gang mærker
vi beskedenheden:
- Jeg tager ikke æren for noget. Der er mange om det.
Uden dem kan vi ikke noget, siger Finn Overgaard til Jysk
Fodbold.
I forbindelse med overrækkelsen af guldnålen til Finn Overgaard betegnede JBU’s formand, Benny Hansen,
nålemodtageren som »et fyrtårn i esbjergensisk fodbold«.
- Finn har gennem årene ydet en kæmpeindsats for sin klub. Først i ØB og siden fusionen her i Esbjerg IF 92.
Han er aldrig gået uden om de store udfordringer eller flygtet fra problemerne. Han har i stedet haft fokus
på at søge løsninger, sagde Benny Hansen bl.a..
- Finn havde store evner som fodboldspiller, og der er ingen tvivl om, at han nok kunne have begået sig på
et højere niveau, og han har såmænd nok også haft tilbud fra forskellige side, men han har altid været klubmand
med hud og hår. Og derfor blev det formentlig ikke til et klubskifte, sagde Benny Hansen videre.
Kriterierne for at opnå JBU’s guldnål er ganske skrappe. Eksempelvis skal man have siddet som formand for
en fodboldklub i mindst 35 år.
37

Sådan er reglerne for
fotos i fodboldklubben
Mange fodboldklubbers hjemmesider er fyldt med
glade billeder af både børn og voksne spillere. Men
hvilke fotos må man egentlig offentliggøre? Og hvor
må man overhovedet fotografere? Find svarene her.
Tekst: Simon Ydesen & foto: Henrik Bjerregrav
Det har aldrig været nemmere!
Med et digitalt kamera og et såkaldt CMS-system er det i
dag blevet muligt for alle og enhver at tømre en habil
hjemmeside sammen og løbende krydre den med aktuelle
fotos og tekster.
En mulighed som flere og flere fodboldklubber benytter
sig af. Ikke mindst fordi kommunikationsformen både er
praktisk, billig og fleksibel.
Den fagre nye kommunikations-verden rejser dog også
nogle principielle spørgsmål. For hvem i fodboldklubben
kender egentlig. reglerne for offentliggørelse af billeder
på hjemmesiden – eller i medlemsbladet for den sags
skyld?
Fakta er, at man skal tænke sig godt om, før man smider
fotos af foreningens børn på nettet. For drejer det sig om
vellignende nærbilleder af børn, skal forældrene faktisk
give udtrykkeligt samtykke til, at billederne må bringes.
Her kan du finde de gældende regler for, hvad man må –
og ikke må.
HVOR MÅ DER TAGES BILLEDER?
Der må tages billeder på frit tilgængelige områder (f.eks.
idrætsanlæg), medmindre man er blevet bedt om at lade
være.
Derudover er det vigtigt at have for øje, at hvis du ønsker
at fotografere personer under 15 år, kræver det tilladelse
FOTOREGLER
39

fra forældrene. Det er dog tilladt at tage situationsbilleder
af børn på offentligt tilgængelige steder. Det betyder i
praksis at, det er lovligt at tage billeder af børn, der spiller
fodboldkamp eller træner. Igen skal du her være opmærksom
på, at det ikke gælder, hvis du er blevet bedt om at
lade være af en eller flere personer.
Når du offentliggør et billede af en genkendelig person,
gælder datatilsynets regler altid. Det vil med andre ord
sige, at lige meget om det er klubbens formand eller et
barn i en barnevogn, der fotograferes, så gælder datatilsynets
regler, hvis blot personen på billedet kan genkendes.
Det er vigtigt at pointere, at der bør laves en konkret
vurdering, hver gang der offentliggøres billeder. Det vil
sige, at hjemmesidens ansvarshavende, typisk en webmaster,
skal vurdere om:
• Der er tale om krænkende billeder for personerne som
medvirker? (Den afbildede person må ikke føle sig
udstillet på en krænkende måde)
• Billedet er lovligt optaget? (Er billedet taget i god tro.
Hvis billedet er taget med det formål at skade personen
på billedet er det handlet i ond tro)
• Ophavsretten er overholdt. (Den bedste huskeregel i
den forbindelse er om billedet er taget med det formål
at bringe det i medlemsbladet eller på hjemmesiden.
Hvis det er tilfældet er det fuldt ud lovligt)
Når disse tre overordnede punkter er opfyldt kommer
næste udfordring. Billederne kan typisk opdeles i to
kategorier: Situationsbilleder og Portrætbilleder.
De ovennævnte regler skal medregnes ligegyldigt, hvilket
type billede der er tale om.
Situationsbilledet kan offentliggøres uden samtykke fra
personerne på billedet, hvis det vurderes til at være harmløst.
Et eksempel kan være to spillere i kamp om en fodbold.
Det vil ifølge ekspert inden for mediejura Oluf
Jørgensen, afdelingsforstander på Danmarks
Journalisthøjskole, altid betragtes som et harmløst billede.
Oluf Jørgensen påpeger en klar fordel ved brug af digitalkamera.
- Her har du mulighed for at se billedet umiddelbart efter,
hvilket gør det muligt allerede her at vurdere om det er et
billede, som kræver samtykke fra de medvirkende personer.
Det vil kort sagt sige at billeder fra diverse arrangementer
frit kan offentliggøres under normale omstændigheder.
Det er som tidligere nævnt personen, som ønsker at
offentliggøre billederne, der skal vurdere om der er nogen
grund til ikke at offentliggøre billedet.
PORTRÆTBILLEDER
Til forskel fra situationsbilledet er der tale om et billede
med en specifik person i centrum.
Derfor må portrætbilleder som udgangspunkt kun offentliggøres,
hvis der er givet samtykke af den person(er) som
optræder på billedet.
Hvis personen er under 15 år, skal der gives samtykke fra
forældrene.
Hvis der er tale om et holdbillede er det nødvendigt med
samtykke fra alle personer på billedet, såfremt billedet
skal vises på internettet.
Når der er tale om et ungdomshold med spillere under 15
år skal der stadig gives tilladelse fra forældrene. Det er
ikke tilstrækkeligt, at en træner eller holdleder giver sit
samtykke. Det er til en hver tid nok med en mundtlig
tilkendegivelse, den er i disse situationer ligeså bindende
som en skriftlig tilladelse.
SAMME KODEKS FOR MEDLEMSBLADE
Hvor hjemmesider er et nyt tiltag, er klubbladet til gengæld
et gammelkendt fænomen. Her gælder i grove træk
samme regler, som er gældende for hjemmesider. Det skal
dog med i betragtningen, at offentlighedsgraden rent
juridisk ikke er helt den samme for et billede bragt i et
internt klubblad. Sat på spidsen betyder det, at der vil
være billeder, som vil være ok i bladet, men ikke vil være
ok på en hjemmeside. Oluf Jørgensen mener ikke, at der i
praksis er den store forskel.
BRUG DEN SUNDE FORNUFT
Der er ikke et decideret fast regelsæt for, hvad der er
krænkende. Det skyldes ifølge Oluf Jørgensen, at der er
tale om mennesker med en individuel tankegang, og
derfor også med forskellige syn på, hvad der er krænkede.
Det er hovedårsagen til at der ikke findes et fast og strammere
regelsæt for, hvad der ikke må offentliggøres på
diverse hjemmesider.
Afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf
Jørgensen, mener ikke, at fodboldklubberne for fremtiden
behøver at være ekstra på vagt i forbindelse med offentliggørelse
af billeder på internettet.
- Det bedste råd jeg kan give er, at folk bruger deres
sunde fornuft, når de skal vurdere, om et billede er egnet
til offentliggørelse.
For yderligere informationer kan du klikke ind på
Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk og søge
under offentliggørelse af billeder på Internet. Her kan du
læse mere om de gældende regler.
41

Tradition
for gode serieresultater
Selv om Birkelse er en lille by med kun 700
indbyggere, hersker der et fodboldtalent og
en tradition udover det sædvanlige. Langt de
fleste af spillerne er lokale og kører gerne
langt for at komme til kamp og træning.
Tekst Niels Henriksen
Hvis man ikke ved det, så lægger man aldrig mærke til, at
der i en trekant mellem to befærdede hovedveje ligger en
lille by, hvor de er særdeles gode til at spille fodbold. Og
hvis man ikke absolut har et ærinde, så der er der ikke
mange, der lægger turen igennem Birkelse på kanten
mellem Vendsyssel og Hanherred.
Birkelse ligger klemt inde mellem hovedvejen mellem
Hjørring og Aalborg og hovedvejen mellem Thisted og
Aalborg. Fra de to veje viser skilte ind til Birkelse, men
hvad skulle man egentlig der? De fleste foretrækker den
noget større by, Aabybro der ligger blot tre-fire kilometer
væk.
Men Birkelse kan noget, som de ikke kan i samme grad i
Aabybro. Eller i så mange andre meget større byer for den
sags skyld. I Birkelse kan de nemlig spille fodbold, og det
har de kunnet i generationer.
Birkelse ligger klemt inde i en trekant mellem to befærdede
hovedveje i Vendsyssel. Landsbyen har en årelang
tradition for seriefodbold på højt niveau.
EN RIGTIG FODBOLDKLUB
I Birkelse bor 700 indbyggere og prognoser fra den gamle
Aabybro Kommune fortæller, at det indbyggertal endda
vil falde i de kommende år. Men det er de for så vidt
ligeglade med i Birkelse IF, der siden 1934 har samlet den
idrætsglade ungdom i byen, hvor der endda er egen
idrætshal, en kommunal centralskole og en friskole.
Birkelse IF tæller 275 medlemmer og er en rigtig fodboldklub.
For år tilbage kunne klubben ligeledes tilbyde medlemmerne
at dyrke håndbold i de mørke vintermåneder,
men selv om det egentlig gik ganske godt, så er håndbolden
fuldstændigt strøget af medlemskortet. Hallen bliver
mest brugt til indefodbold, som de i parentes bemærket
er rigtig gode til i Birkelse
Men hvorfor er der tilsyneladende samlet så meget fodbold-talent
på så lille og ubemærket et sted som Birkelse?
Ja, det er der sikkert ingen, der ved, men man skal helt
KLUBPORTRÆT
43

tilbage til 1968, da Birkelse IF debuterede i JBU’s Serie 1.
De følgende 20 år var klubben konstant at finde i enten
Serie 1 eller Serie 2.
LOKALE SPILLERE
- Indtil nogle spillere fandt ud af, at de havde lyst til at
prøve deres evner af i større klubber, primært i Aalborg
hvor nogle af dem også fik stor sportslig succes i bl.a. AaB
og Aalborg Chang. Men afgangen, som i nogen grad blev
selvforstærkende, betød, at vi med et brag røg helt ned i
Serie 4, fortæller seniorformand Niels Ottesen, der siden
barnsben har ydet en indsats for den lokale idrætsforening.
Dels som bl.a. ungdomstræner og dels igennem et
mangeårigt bestyrelsesarbejde, som han da også har fået
JBU’s Sølvnål for. Og så har han selvfølgelig også en fortid
på Birkelses førstehold, hvor hans søn spiller i dag.
- Dengang sagde alle, at nu dør de i Birkelse, men nogle
spillere kom tilbage, og vi tog turen direkte op i Serie 1
igen – med et enkelt ekstra år i Serie 2, husker Niels
Ottesen, der fortæller, at stort set alle spillerne på de
bedste hold i Serie 1 og Serie 3 stammer fra Birkelse eller
er flyttet til byen.
ET GODT FÆLLESSKAB
- Spillerne kommer her, fordi de synes, at vi har en god
klub og et godt kammeratskab, som er en medvirkende
årsag til, at vi klarer os så godt rent sportsligt. I Birkelse IF
har vi slet ikke råd til at betale spillere for at komme her.
Nogle af vore spillere, der stammer her fra byen, bor i dag
i Aalborg, men de kører sammen til Birkelse til kamp og
træning. Et par stykker har allerede været en tur i Jetsmark
for at se, om de kunne gøre sig gældende på klubbens
hold i 2. division, men de er vendt tilbage, og jeg er da
slet ikke i tvivl om, at flere af vore spillere sagtens kunne
gøre sig gældende på langt højere rangerende hold, men
de foretrækker Birkelse, siger Niels Ottesen, der tilføjer, at
klubbens spillende træner Jan Steffensen er en af dem.
Hans far spillede på førsteholdet i Birkelse og har sågar
Birkelse IF debuterede i 1968 i JBU’s Serie 1.
Siden er det i langt de fleste år blevet til enten
Serie 1 eller Serie 2 fodbold i landsbyen.
trænet klubbens bedste hold. Jan Steffensen har været
anfører hos Jetsmark, men har som spiller og træner været
med i hele opturen for Birkelse IF.
Klubben mellem de to hovedveje nyder godt af, at der på
hver side af stadion ligger en skole. På den ene side den
kommunale Birkelse Centralskole og på den anden friskolen,
der tiltrækker elever fra en meget stor del af
Jammerbugt Kommune. Det betyder, at de børn, der går i
friskolen, gerne vil spille sammen med klassekammeraterne
frem for at spille med drengene eller pigerne hjemme
på vejen i Brovst, eller hvor nu de bor. For Birkelse IF
betyder det, at klubben har masser af ungdomshold til og
med junior, som indgår i et samarbejde med Arentsminde
IF.
UDSIGT TIL LOKALOPGØR
- På seniorplan har vi tre hold. Vort andethold er netop
rykket op i Serie 3, og det bliver en spændende sæson,
hvor vi er i kreds med seks andre hold fra Jammerbugt
Kommune. For de flestes vedkommende er det klubbernes
førstehold, så vi forventer at gå en svær sæson i
møde. Desværre har vi igennem de seneste par sæsoner
været slemt plaget af skader, og vi har stadig en lille
håndfuld spillere på skadeslisten. Hvis vi havde alle klar, er
jeg ikke i tvivl om, at vi godt kunne begå os i eksempelvis
Jyllandsserien, og at vort andethold ikke vil have problemer
med at overleve i Serie 3.
- I Birkelse IF har vi ingen store og forkromede ambitioner,
men da vi var en del af Aabybro Kommune, var det vort
mål at være de bedste i kommunen. Og det var vi. Vi har
eksempelvis ikke tabt en førsteholdskamp til Aabybro i 20
år. Nu er vi en del af Jammerbugt Kommune, som også
Jetsmark IF med sit 2. divisionshold er det, så nu er vor
ambition at være de næstbedste. Og det er vi også,
fastslår Niels Ottesen, der foruden posten som seniorformand
også er holdleder for førsteholdet i Birkelse IF.
45

46
Work World Wide
Contractor to the oil and gas industry
– we provide a solution for your demands.
When experience is a FACT
– not just a figure of speech
dbs@danbor.dk
www.danbor.com

Vi skal blive bedre
50 jyske klubtrænere fik input fra Kenneth Heiner-Møller, træner for kvindelandsholdet,
da han mandag d. 19. marts gæstede JBU Region 3’s Stjernetræf i Århus. Han
viste eksempler på praktiske øvelser, men gav også sit bud på, hvordan man får det
bedste frem i danske fodboldtalenter.
Tekst: Mads D. Larsen & foto: Per Kjærbye
Hvem gider at se 11 ens rækkehuse spille fodbold?
Dette finurlige spørgsmål indgik sammen med en lind
strøm af budskaber og holdninger i den inspirationsmenu,
som mandag d. 19. marts blev serveret for omkring
50 jyske fodboldtrænere- og ledere af kvindelandstræner,
Kenneth Heiner-Møller, i forbindelse med JBU Region 3’s
Stjernetræf på Idrætshøjskolen i Århus.
Udover selv at give svaret (”Det er der ingen, der gør! Vi
vil se forskellige typer”) viste landstræneren også eksempler
på praktiske øvelser, ligesom han udførligt redegjorde
for, hvordan man efter hans opfattelse får det bedste frem
i dansk fodbolds talenter.
I sit mundtlige oplæg om talentudvikling advarede
Kenneth Heiner-Møller – under overskriften ”fra talent til
excellent” netop mod tendensen til at ensrette talenterne
og understregede vigtigheden i, at man i stedet fokuserer
træningen på de styrkeområder, som spillerne har i forvejen.
- Vi er ofte tilbøjelige til at udvikle på de ting, som spillerne
ikke kan. Men det er forkert. Selvfølgelig skal alle have
et bredt basis, men det er utrolig vigtigt, at vi tager udgangspunkt
i det, som spilleren er god til og udvikler på
det. Jeg ønsker ikke, at vi skal have ens spillere. For hvem
gider at se på 11 rækkehuse spille fodbold – som Peter
Rudbæk siger. Nej, vi skal have pivhamrende forskellige
fodboldspillere, lød budskabet fra Kenneth Heiner-Møller,
der samtidig opfordrede de tilstedeværende trænere til at
tænke over konsekvensen af fejlfokuserings-kulturen:
til det, vi er gode til!
KENNETH HEINER-MØLLER
På JBU Region 3’s Stjernetræf i Århus d. 19. marts gav kvindelandstræner Kenneth
Heiner-Møller sit bud på, hvordan man får det bedste frem i danske fodboldtalenter.
47

48
Spørg om
alt, få svar
på det meste
Søgerduenrådgiver,erduitvivlometprodukt–ellervildubaregernehaveen
rundvisningifremtidensJyskeBank?SågåiSpørgBaren –derspø’rdubar’.
Velkommenienanderledesbank.
www.jyskebank.dk

- Den røde pen i penalhuset er ikke blot det største mordvåben
i det danske skolevæsen. Det gælder også fodboldverdenen.
Ofte handler det om at finde fejl og stoppe
øvel-serne, når noget går galt. Men man skal altså også
stoppe øvelserne, når det går godt. Og fokusere på det,
der lykkes, sagde Kenneth Heiner-Møller.
MAN SKAL STÅ PÅ TÆER
- Vi har gennem de seneste år snakket meget om den
tekniske udvikling i dansk fodbold, og på den konto er vi
efter min opfattelse kommet rigtig langt. Det samme
gælder forholdene omkring de taktiske og de fysiske
elementer, hvor jeg har svært ved at se, hvordan vi i dansk
fodbold kan gøre det meget bedre. Til gengæld mener
jeg, at vi kan pille ved den mentale del hos spillerne.
Meget interessant tildeles et nederlag altid en kommentar
om ”at vi ikke var klar”. Ikke at taktikken var forkert eller at
førstegangsberøringerne var for dårlige, sagde Kenneth
Heiner-Møller og lavede i den forbindelse en kobling til, at
motivation, trivsel og oplevelse af kompetence er en
essentiel forudsætning for talentudvikling.
- Talent er ikke kun noget, som man har. Det er noget,
som man skal arbejde videre fra. Tag f.eks. Brian Laudrup,
der trods sin store talent systematisk selvtrænede i driblinger
og finter for at blive endnu dygtigere efter hver eneste
træningsaften. Det primære formål med træning er at
blive bedre hver dag, og det er vigtigt at holde fast i, at
en spiller ikke automatisk udvikles af træning. Spilleren
udvikles af den rigtige træning, sagde Kenneth Heiner-
Møller.
- Men kan man overhovedet træne motivation? Og skal
det være sjovt for at være motiverende? Forskning viser, at
når man ikke føler, at man lærer noget, så holder man op.
Fakta om Kenneth Heiner-Møller
Samtidig viser forskning, at når man som individ føler, at
man har kompetencen til at klare de krav, som stilles, så
agerer man mere motiveret. Det betyder, at vi hele tiden
skal udfordre vores spillere. De skal stå på tæer, således at
der hele tiden er en form for udvikling, men samtidig skal
de kunne følge med, sagde Kenneth Heiner-Møller.
DEN SELVOPFYLDENDE PROFETI
- Det er helt afgørende, at vores spillere får at vide, at de
er kompetente – og det er faktisk uanset, hvilket niveau, vi
taler om. Det hænger sammen med det, som vi kan
definere som den selvopfyldende profeti. Eller forud
indfattede meninger på et for spinkelt grundlag. Hvis vi
viser vores spillere, at vi tror på dem, bliver de dygtigere.
Hvis ikke, sker der ingen udvikling. Derfor: Bekræft dine
spillere. Se på dem og vurder dem. Ikke hvad de kan, men
hvad de kan blive til. Eller med andre ord: deres potentiale,
sagde Kenneth Heiner-Møller.
- Tillid og tiltro er ikke kun resultatet af troværdighed. Det
er også den største kilde til motivation. Walk the Talk –
som man kalder det i moderne management-sprog.
Forholdet til træneren er en væsentlig motivationsfaktor.
Og hvis man som træner siger ”vi skal have skabt et
elitemiljø i den her klub!”, og tilføjer: ”jeg giver gratis
burgere til hele holdet”, så hænger det selvfølgelig ikke
sammen, siger Kenneth Heiner-Møller, der til september
skal stå i spidsen for det danske kvindelandshold ved VMslutrunden
i Kina.
Næste tilbud i rækken af JBU Region 3’s Stjerntræf er d.
14. maj, hvor talentspejder i Chelsea FC, Flemming Berg,
er oplægsholder. Det foregår også på Idrætshøjskolen i
Århus. Tilmelding til arrangementet kan ske via JBU’s
hjemmeside.
Som aktiv spiller opnåede han 250 divisionskampe for bl.a. Vejle
Boldklub, AGF og B 93 - samt et udenlandshold i den ungarske klub,
Ferencvaros TC.
Som træner har han stået i spidsen for Ynglinge Liga-holdene i B 93
og Lyngby Boldklub og Brøndby IF’s elitedivisionskvinder, inden han
d. 1. juli 2006 blev udpeget som ansvarlig for det danske
kvindelandshold.
49

50
INDEFODBOLDBANDER
Tekst & foto: Leif Christensen
Bygger Noget Selv.
Ja, indrømmet – måske en lidt poppet betegnelse for
betydningen af bogstaverne i sønderjyske BNS, men ikke
desto mindre dækker det meget godt. Findes tingene ikke
til den rigtige pris, må man selv opfinde dem.
Sådan var tanken hos lederne i BNS, da de ønskede
problemet med manglende bander til indefodbold for de
yngste løst.
Forhistorien er, at JBU til indefodboldsæsonen 2006/2007
indførte Jyske 3-bold indendørs, hvor der spilles 3:3 på
tværs på "minihåndboldbane" eller en halv håndboldbane.
JBU’s indefodboldudvalg har brugt sæsonen som en
forsøgsperiode omkring mål-størrelserne samt baneopdelingen
på tværs af hallerne.
JBU har bl.a. anbefalet, at man kan benytte forskellige
materialer til at opdele banen på eller en ”levende”
sidelinje af forældre, der uden at blande sig i spillet sørger
for at indramme banen.
RETNINGSBESTEMTE FORÆLDRE
- Tidligere brugte vi forældrene som levende bander, men
der var nogle forældre, der ikke kunne forstå, at de blot
var bander. De havde en tendens til at lave retningsbestemte
spark og gerne hen til deres søn eller datter, hvis
det var muligt, lyder det fra formanden for BNS, Per
Schubert.
Derfor søgte klubben efter en mere stationær metode til
at afgrænse spillepladsen, når de yngste spillere havde
gang i indefodbolden på tværs af håndboldbanen, for Per
Schubert er ikke i tvivl:
- Det er simpelthen måden at spille indefodbold på for de
små i stedet for at skulle spille på hele håndboldbanen,
fastslår Per Schubert omkring Jyske 3-bold-spillet..
Problemet med den levende bande skulle løses – erstattes
- og det er den blevet – med succes, og det er sket via et
lokalt firma, der normalt fremstiller presenninger til lastbiler.
Materialet til banderne er de samme som til lastbilerne,
og det har en betydning:
- Det er et rimeligt tykt materiale, så det kan holde til
noget, så vi er fri for efterfølgende at skulle lappe »pølsen«,
som Per Schubert kalder den oppustelige bande,
der danner grænsen mellem bane og tilskuere.

Et andet problem har været håndboldmålet for enden af
banen, hvor bolden ofte løber. Det er blevet spærret af
med et stykke presenning, så bolden heller ikke triller der
ind, og som mål er der lavet en ramme i aluminium på
størrelse med en bande, så banden let kan pilles ud og
erstattes af målet.
- Jeg synes, det er blevet rigtig godt, lyder den samlede
vurdering fra Per Schubert.
Løsningen på problemet med de små baner har kostet
BNS 26.000 kroner, hvoraf klubben har fået et tilskud på
godt 11.000 kroner fra kommunen.
»Pølse«, mål og opstillingen er afprøvet ved både et
skolefodboldstævne og et JBU-stævne, og det er gået
JBU har i 2006/2007 tilbudt indendørs Jyske 3-bold for de
yngste, og erfaringerne er meget positive. Samtidig har det
nye tiltag sat kreativiteten i gang hos arrangørklubberne.
Bl.a. har BNS fået et lokalt firma til at lave en ”oppustelig
pølse”, der kan afgrænse banen.
En luftig løsning
for børnene
I BNS er der ingen tvivl om, at de yngste skal
spille Jyske 3-bold indendørs på tværs af
håndboldbanen, og nu er problemet med
bander løst.
helt efter planen, så Per Schubert er ikke bange for at
anbefale det til andre foreninger.
Kritik har han dog også hørt, og det er møntet konkret på
målene:
- Nogle synes, at målene er for små, men jeg synes, at
størrelsesforholdet er meget passende. De passer meget
godt til det forhold, vi ser med en målmand i et 11mandsmål
i seniorfodbold, siger Per Schubert.
Også andre jyske klubber, bl.a. Odder IGF, har fået lavet
en tilsvarende løsning – endda finansieret af en lokal
sponsor.
51

64 klubformænd
forenet i JBU-netværk
Tekst: Mads D. Larsen & foto: Leif Christensen
Inspiration. Netværk. Lederuddannelse. Studietur til
København med landskamp i Parken. Er du fodboldformand
og synes du, at ovennævnte lyder interessant, så er
JBU’s nye formandsklub måske noget for dig?
Sådan lød spørgsmålet, da JBU for knap to måneder
markedsførte det nye projekt ”Formandsklub” over for de
jyske fodboldklubber. Svaret kom prompte i form af 64
tilmeldinger, og dermed blev pladserne i alle JBU’s fire
regionale grupper hurtigt fyldt op.
Ved at indtræde i projektet bliver de 64 fodboldformænd
del af et attraktivt forløb med fokus på både uddannelse,
personlig udvikling og netværk.
Deltagerne i JBU Region 4’s formandsklub kunne bl.a.
opleve Michael Koch, Brande IF og Carsten Thybo, DHF,
på det første netværksmøde.
Interessen for at blive en del af JBU’s fire nye netværksgrupper for klubformænd
finansieret af UEFA-midler har været stor. De første møder er allerede gennemført –
bl.a. med fokus på erfaringsudveksling, fundraising og lederrekruttering.
Formandsklubben er finansieret af det europæiske fodboldforbund
UEFA’s såkaldte hattrick-midler. Derfor er
deltagelse gratis for både klub og fodboldformand. Dog
er transportudgifterne for egen regning. Til gengæld
forpligter man sig til at deltage i de arrangementer, som
indgår i netværket.
JBU’s fire formandsklubber er forankret regionalt. Det vil
sige, at de 64 formænd er fordelt på fire grupper med
egne arrangementer, men der indgår også fælles moduler
i projektet – bl.a. studietur til København.
ET LANDSDÆKKENDE TILTAG
Formansdsprojektet er et landsdækkende tiltag – koordineret
af DBU, og det er bl.a. etableret på baggrund af
gode erfaringer fra pilotprojekter i JBU Region 1 og JBU
Region 4.
FORMANDSNETVÆRK
53

Projektet vil give formandsklubbens medlemmer personlige
værktøjer til eksempelvis, at:
• Rekruttere, motivere og fastholde frivillige ledere og
trænere i klubben
• Understøtte uddannelse for de frivillige ledere og
trænere i klubben
• Organisering af tiltag i forhold til eksterne aktører,
herunder DBU, JBU, kommune, sponsorer, PR/markedsføring,
pressen, tilskud/ansøgningsprocedurer m.m.
• Udføre god mødeledelse
Opstartsmøderne i alle fire regioner er gennemført i løbet
af marts og april.
I JBU region 1 var første oplægsholder rådmand, Henrik
Thomsen, Aalborg Kommune, der fortalte om kommunalreformens
betydning for idrætsforeningerne, ligesom
dagen også bød på SAS Ligafodbold på Aalborg Stadion.
I JBU Region 2 blev klubformændene på det første møde
præsenteret for Torben Bjørnness, der gav deltagerne et
indblik i, hvordan han og den lille nordjyske Serie 4-klub
Valsgaard IF 83 har formået at skabe et nyt sponsorkoncept
i millionklassen. Historien er tidligere omtalt i en
artikel her i Jysk fodbold. Bagefter fortalte Haderslev FK’s
formand Teddy Pedersen om hans og klubbens erfaringer
med forældre- og spillerinvolvering i klubarbejdet – og de
redskaber, som bruges til at tilknytte flere frivillige. Dagen
sluttede med SAS-ligafodbold på Viborg Stadion.
FAIR PLAY OG MEDIEHÅNDTERING
Teddy Pedersen var også indlægsholder på JBU Region
FØLGENDE KLUBBER DELTAGER I JBU’S FIRE FORMANDSKLUBBER:
3’s opstartsmøde sammen med en af netværksdeltagerne,
Morten Høgh, IF Lyseng, der fortalte om, hvordan man
organiserer ungdomsarbejdet i en af Jyllands allerstørste
fodboldklubber.
For JBU Region 4's vedkommende bliver opstartsmødet
gennemført søndag d. 11. marts i forbindelse med SAS
Ligakampen mellem EfB og Brøndby IF.
Her fortalte Michael Koch, repræsentant for Årets
Breddeklub 2006, Brande IF, om klubbens målrettede
arbejde med klubudvikling og Fair Play, mens formand for
Dansk Håndbold Forbund, Carsten Thybo, gav sit bud på
lederrekruttering samt fortalte om sine erfaringer med
mediehåndtering.
Alle 64 netværksmedlemmer vil i løbet af projektperioden
få udarbejdet en personprofil for at få større kendskab til
sig selv.
Der er i projektet tillige mulighed for at inddrage klubbens
bestyrelse i et uddannelsesforløb. Således kan klubbens
bestyrelse og formanden sideløbende gennemgå en
lederuddannelse til fælles gavn for hele klubben. Til dette
arbejde stilles der via projektet 10.000 kr. til rådighed for
hver klub.
På JBU’s hjemmeside kan man løbende følge med i arbejdet
i de fire formandsklubber. Bl.a. som inspiration til
andre klubledere uploades bilag, oplæg og øvrige materialer
fra netværksmøderne.
Aabybro IF, Asaa Boldklub, Boldklubben Viking Als, Dronninglund IF, Flauenskjold IF, Hadsund Boldklub, Hjallerup
Idrætsforening, Hornum IF, Rørbæk/Nørager IF, Tornby IF, Vester Hassing, Visborg IF, Aulum IF, Bøvling UF, Harboøre
IF, Højslev St. IF, Nors B, Ramme IF, Rindom SU, SHN/UBG, Snedsted GF, Sundby Thy, Thyborøn IF, Thyholm IF,
Vellev IF, Viborg B67, Viborg Søndermarken, Vinding UIF, AGF, As IF, Engum IF, Firehøje IF, Fårvang IF, Gedved IF,
Gaarslev GF, HEI, HOG Hinnerup, Lunderskov B, Låsby B, Skovbakken IK, Spentrup IF, Søften GF, Vejle B, Aabyhøj IF,
Ansager IF, Bramming B, Dybbøl IU, Esbjerg IF92, Gredstedbro B, Grindsted GIF, Hjerting IF, Holsted fB, Nord-Als B,
Næsbjerg-Rousthøje UI, Ribe BK, SUB Sønderborg, Sædding/Guldager IF, Sønderborg Fremad, Tarp B, Tønder SF
55

56
Boldspil og gymnastik
Undervisning – bogligt, musisk og kreativt
Et stærkt fællesskab
Optur til dig
Mere inspiration på www.optur.nu
Idrætsefterskolen Lægården
Holstebro · Tlf. 9742 1084 · mail@optur.nu

Hvis Coaching er svaret,
hvad var så spørgsmålet?
Af Sten Pedersen, Cand. pæd. psych, STU-træner JBU Region 1
Coaching-trenden er over os. Vil man
tabe sig i vægt, holde op med at
ryge, sætte turbo på sin karriere etc.
er coaching tilsyneladende svaret.
Dagblade og Internettet er fyldt med
tillokkende annoncer, hvor lifecoaches,
karrierecoaches, mental coaches,
familiecoaches m.fl. tilbyder
hjælp til at optimere så at sige alle
livsområder i tilværelsen.
Det er næppe for meget at sige, at
der er gået inflation i begrebet, og at
det efterhånden anvendes i flæng på
lige fod med supervision, (kollegial)
vejledning, mentoring, instruktion
osv. Ligeledes kan man bare nedsætte
sig som coach efter et par weekendkurser
og tilbyde sine tjenester til
hvem, som måtte efterspørge dem,
fordi der ikke er tale om en beskyttet
titel.
Ordet coaching er oprindelig hentet
fra sportens verden, bl.a. fra basketball
og andre sportsgrene, og egentlig
er der vel ”bare” tale om et andet
Coaching bliver ofte underlagt
elitesportens præstationsmetaforik
i form
af ”højere, længere, hurtigere”,
hvor fokus udelukkende
bliver på målrettethed,
motivation,
toppræstation og resultater.
Men begrebet rummer
meget mere end det,
skriver fodboldtræner
Sten Pedersen i denne
kommentar.
ord for træner, som har bredt sig som
et udslag af den omkringsiggribende
angloficering af sproget – at alt
efterhånden skal have et engelsk
navn.
Coaching i fodboldens verden har
især været forbundet med den
taktiske trænings gebet, hvor en
mere spørgende tilgang i forhold til
løsning af problemer på banen har
haft større læringsmæssig effekt end
ren instruktion (JBU tilbyder jo ligefrem
et kursus i ”Taktik og coaching).
Men nu synes coaching-trenden
tilsyneladende også at have smittet
af inden for boldspilregi, hvor der
efterhånden tales om coaching på
alle niveauer og i alle aldersgrupper.
Coaching synes at have opnået en
endog særdeles positiv valør hos
mange aktører i fodbold – såvel på
træner - som på spillerside. Det er
efterhånden næsten for simpelt bare
at kalde sig fodboldtræner. Der må
også udøves coach-funktioner for at
sikre den trænermæssige autoritet.
KOMMENTAR
57

58
Vestjydsk Fritidscenter
Vestjydsk Fritidscenter er et kombineret kulturidrætsog
fritidsanlæg beliggende i Ulfborg, Vestjylland.
Vi kan blandt andet tilbyde følgende facilliteter:
Stort indendøre og udendørs idrætsanlæg • Indendørs svømmecenter
Motions- og fitnesscenter • Solcenter og sauna • Mødefacilliteter
Cafeteria • Serviceudlejning • Campingplads
Er du interesseret i at få mere at vide om hvad vi kan gøre for dig
og dit arrangement, er du meget velkommen til at kontakte os
på tlf. 97 49 17 56. Vi glæder os til at høre fra dig.

Inden for ungdomsfodbolden spiller coaching en stigende
rolle. Eksempelvis har man nu i regi af U/17 landsholdet
udvidet et såkaldt coachingprojekt, således at udvalgte
spillere får tilknyttet en personlig mental coach, som skal
”give den enkelte spiller et tankesæt, der er anvendelig
både på og uden for banen” (udtaler landstræner Glen
Riddersholm).
Altså er coaching blevet et så populært begreb i fodboldens
verden, at man næsten ikke kan tillade sig at være
bare en smule kritisk. Alligevel tillader jeg mig i det følgende
at fremkomme med i hvert fald nogle refleksioner
og problematiseringer i forhold til noget af den praksis,
coaching ligger op til, og til den tænkning, der måtte
ligge bag.
”Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at
maksimere egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker
til at lære frem for at undervise dem”, siger den
engelske idrætspsykolog John Whitmore. Coaching bliver
dermed en arbejdsform, hvor graden af styring fra coachens
side er relativ lav, og hvor coachen involverer sig i
spillerens forståelse af en situation for på en nysgerrig og
spørgende måde at skærpe bevidstheden omkring, hvordan
en opgave kan løses så optimalt som muligt.
Der bliver således fokus på en præstationsmaksimering via
målfastlæggelse, opstilling af strategier og planlægning af
næste træk etc. I en konkurrencesituation kan alle midler,
der kan bidrage til en resultatforbedring, selvfølgelig kun
hilses velkommen, men efter min opfattelse er coaching,
når det trækkes ud af den konkrete spilsituation på banen
og går ind på personlighedens domæne, et langt mere
kompliceret fænomen, som ikke kun kan reduceres til et
spørgsmål om mål, strategier og styring af tankebaner.
Reinhard Stelter fremhæver i den førende danske bog
inden for området ”Coaching – Læring og udvikling”
(Dansk Psykologisk Forlag 2002), at coachingbegrebet i
sin oprindelige betydning handler om at give omsorg og
støtte til den/de coachede. Derfor er det vigtigt at frem-
?
?
hæve, at ”ægte” coaching ikke kun er underlagt elitesportens
præstationsmetaforik i form af ”højere, længere,
hurtigere”, hvor fokus udelukkende bliver på målrettethed,
motivation, toppræstation og resultater.
• Coaching må også bruges som psykologisk støtte med
henblik på læring, fordybelse og udvikling.
• Coaching må også have et socialt og moralsk perspektiv,
hvis ikke begrebet skal udvikle sig til at blive en af
de såkaldte intim-teknologier, som nutidens samfund
er blevet så dygtig til at stille til rådighed for at lette
stort set enhver form for menneskelige problemer og
anstrengelser.
• Coaching kan også opfattes som en legitim måde at
holde en pause på. Når lederen eller træneren placeres
i rollen som coach, skal han/hun per definition lytte,
støtte, bakke op, yde omsorg og stille spørgsmål.
• Coaching må også handle om et tilvalg, hvor den
coachede selv afgør, om den pågældende ønsker at
indgå i en coaching-relation. Ellers bliver der tale om
en form for overgreb, hvor magtaspektet bliver centralt.
• God coaching kan derfor defineres – foruden at fokusere
på præstationsmaksimering og realisering af
potentialer – også som at hjælpe den coachede med
at drage omsorg for sig selv og kende sig selv.
Skal coaching være en naturlig del af fodboldspillerens
(og menneskets) udviklings – og læreprocesser forekommer
det vigtigt, at begrebet opfattes ud fra et bredere
almen-menneskeligt perspektiv og ikke reduceres til en
blandt mange teknikker, der i skyggen af en moderne
forbrugs – og brandingkultur tilbyder lette og hurtige
løsninger.
Relevant coaching er coaching, hvor vores egen virkelighed
bliver respekteret, hvor vi bliver lyttet til uden forbehold
og bliver hørt og set uden at blive defineret.
59

60
Nu også
salg til private
Læs mere på www.promission.dk
Tilbud på fodboldglæde
Bestil Jyske-3-bold-mål til specialpris: Kun 1.449 kr.
Gør træningen sjovere med flere boldberøringer
og masser af nye trænings- og kampsituationer
Færre spillere på mindre baner giver flere boldberøringer - og
det udvikler de boldglade piger og drenge. Både i klubberne
og privat. Fodboldudviklingsselskabet ProMission har skabt
det ”officielle” 3-bold-mål med de ideelle dimensioner, når der
for alvor skal trænes for sjov - og for talentudviklingens skyld.
Bl.a. har fodboldunionerne og Jyske Bank lavet et omfattende
arbejde for at inspirere børne- og ungdomsfodbold med spil
til Jyske-3-bold-målet - et arbejde som vandt UEFA prisen for
“Best Grassroot Event 2006”.
Målet udmærker sig ved at være sammenklappeligt og dermed
yderst fleksibelt til alle trænings- og kampformål. Målet er
fremstillet i aluminium og yderst robust, vejer kun 7 kg. og er
dermed nemt at flytte. Dimensionerne er 1,00 x 1.50 m. - og
er derfor perfekt til bl.a. 3 mod 3 spil.
Pris pr. mål 1.449 kr. inkl. moms
Prisen er ekskl. levering. Bestilling på:
www.promission.dk
Jyske-3-bold-målet er meget fleksibelt. Det samles
på 5 sekunder og med en vægt kun 7 kg. er det
nemt at flytte rundt - selv for mindre børn.
Spil på mindre baner skaber glæde,
bl.a. fordi den enkelte spiller skal drible,
placere sig, aflevere og skyde oftere.
PROMISSION Saltværksvej 2 2770 Kastrup Tlf +45 2098 9878 E-mail ma@promission.dk www.promission.dk

Jydsk Boldspil Union
Nøddevej 1
8260 Viby J
Sidste nyt til
trænere og ledere…
Kurser, seminarer, projekter, tema-aftener og meget andet.
JBU har året rundt masser af spændende aktiviteter for både trænere og ledere,
og du kan altid holde dig ajour med de mange muligheder på www.jbu.dbu.dk.
Her kan du naturligvis også finde resultater og stillinger fra kampene i JBU’s turneringer.
Modtag JBU’s e-nyhedsbrev gratis hver måned
Du kan også tilmelde dig mailinglisten og modtage JBU’s elektroniske nyhedsbrev, KlubService, gratis hver måned.
KlubService er et nyttigt værktøj for alle trænere og ledere med sidste nyt om regelændringer, stævner, kurser,
turneringer og meget mere.
WWW.JBU.DBU.DK
Magasinpost B
ID-NR. 12169