Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD bud, Endelig kan kommunerne vælge at bundte opgaverne og udbyde dem i store klumper som i Københavns Kommune og i det private erhvervsliv, hvor denne metode er meget udbredt. Alle disse organisationsformer vil i kraft af, at der indgås længerevarende kontrakter, også bidrage til at sikre den nødvendige budgetsikkerhed i kommunerne for det fremtidige vedligehold. Der er dog behov for at løse en række problematikker, for at disse metoder og organisationsformer, herunder især OPP og SALB, kan virke som operationelle løsninger for kommunerne i forbindelse med deres bygningsdrift og vedligeholdelse. 5
DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 3. DEFINITIONER OG BEGREBER 3.1 Vedligehold I analysen anvendes følgende definitioner for vedligehold: • Afhjælpende vedligehold er vedligehold, som udføres for at afhjælpe akut skade eller svigt. Denne form for vedligehold omfatter reparation eller udskiftning af defekte komponenter o. lign. • Oprettende vedligehold er vedligehold, som medfører et kvalitetsspring, der helt eller delvist bringer ejendommen (eller dele heraf) op på kvalitetsniveau ”som bygget”. Denne form for vedligehold omfatter typisk samlet renovering og/eller udskiftning af bygningsdele, fx hele tagbelægningen, hele facadeoverfladen, alle vinduer, hele installationssystemet eller væsentlige dele heraf. • Forebyggende vedligehold er vedligehold, som udføres inden ejendommens ydeevne er på et brugsmæssigt utilfredsstillende stade, eller for at forhindre følgeskader. Denne form for vedligehold omfatter typisk lovpligtige eftersyn og arbejder, der udføres med faste intervaller for at forebygge nedslidning eller minimere risikoen for driftsstop eller ulykker. 3.2 Kvalitetsniveau Et almindeligt udgangspunkt for at vurdere en bygnings kvalitet er den tilstand, som bygningen fik ved opførelsen givet ved "kvalitetsniveau som bygget". Behovet for at vedligeholde hænger sammen med den forringelse af bygningen, der sker bl.a. som følge af klimatiske og brugsmæssige påvirkninger. Kvalitetsmålsætningen for vedligehold kan således defineres som den grad "kvalitetsniveau som bygget", der skal opretholdes igennem bygningens levetid. I forhold til udgangspunktet ” kvalitetsniveau som bygget” sker der med tiden ligeledes en udvikling i den generelle kvalitet for bygninger, det kan være nye lovkrav om bedre isolering mv. eller løbende ændringer i byggeriets teknologi og kvalitet, fx indførelse af nye byggematerialer og nye elektroniske styresystemer. Disse krav betragtes principielt som anlægsinvesteringer. Vedligehold er dermed den del af ejendomsdriften, der sigter på at opretholde bygningers ydeevne. Ud fra "kvalitetsniveau som bygget" fastlægges kvalitetsniveauet "vedligehold som planlagt". Dette kvalitetsniveau er politisk bestemt. Der anvendes følgende kategorier for bygningsdelenes tekniske tilstand: • Tilstandsgrad 0: Bygningsdelen er ny og som bygget – funktionen er som beskrevet. • Tilstandsgrad 1: Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige skader (kun kosmetiske skader) – funktionen er som beskrevet. • Tilstandsgrad 2: Bygningsdelen er begyndt at forfalde, med enkelte defekte komponenter – funktionen er nedsat – fare for følgeskader. • Tilstandsgrad 3: Bygningsdelen er nedbrudt og skal udskiftes – funktionen er ophørt – fare for følgeskader. 6
Page 1 and 2: Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapp
Page 3 and 4: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 5: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 27 and 28: Skøn over kommunernes vedligeholde
Page 29 and 30: Grundlag for beregning af vedligeho
Page 31 and 32: Bilagstabel 5.3: Vedligeholdelsesud
Page 37: Økonomisk konsekvensanalyse Tabel

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?