Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 1. INDLEDNING Dansk Byggeri har bedt Rambøll foretage en økonomisk konsekvensanalyse af den kommunale bygningsdrift. Formålet med analysen er at beregne et skøn for de økonomiske omkostninger, der vil være ved fortsat drift og vedligehold af de kommunale bygninger, som det foregår i dag, hvor der kan konstateres et stigende investeringsefterslæb og gradvis nedbrydning af tilstanden af den kommunale bygningsportefølje. I analysen sammenholdes situationen i dag med to alternative scenarier, hvor der foretages de nødvendige investeringer i den kommunale bygningsmasse med henblik på at genoprette bygningerne til et byggeteknisk tilfredsstillende niveau, og hvor der efterfølgende foretages forebyggende vedligehold, der sikrer en langtidsholdbar tilstand af bygningsporteføljen. Disse investeringsscenarier vil alle understøtte en ordentlig bygningsdrift, men adskille sig fra hinanden ved tidshorisonten og størrelsen af investeringerne. Resultatet af konsekvensanalysen vil bestå af et skøn på de samlede økonomiske omkostninger ved en fortsættelse af den nuværende drift af de kommunale bygninger 10 og 20 år frem i tiden og tilsvarende skøn for de beskrevne investeringssituationer. Derudover vil analysen indeholde en vurdering af, hvorvidt der ville være en økonomisk gevinst ved at vælge et investeringsscenarium nu, frem for at fortsætte den nuværende drift og vedligehold af de kommunale bygninger. 1.1 Rapportstruktur Efter indledningen præsenteres i kapitel 2 et resumé af analysens resultater og anbefalinger. I kapitel 3 forklares definitioner og begreber anvendt for analysen, og i kapitel 4 præsenteres den valgte metode og de tilhørende resultater. I kapitel 5 gives en række overvejelser omkring alternative finansieringsformer af bygningsvedligehold. Som bilag er vist de anvendte data og tekniske beskrivelser af Rambølls bygningsmodeller. 3
DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 2. RESUMÉ I dag er der ikke krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering af deres udgifter til bygningsvedligehold, og det er derfor svært præcist at fastlægge udgifterne på dette område. Undersøgelser har dog skønnet, at udgifterne ligger i omegnen af 2,6 mia. kr. om året, hvilket denne analyse vurderer til at være et forholdsvist retvisende skøn på kommunernes samlede vedligeholdelsesudgifter. Fordeles disse 2,6 mia. kr. ud på kommunernes bygninger, giver det ca. 100 kr. til vedligehold pr. kvadratmeter om året. Rambøll har vurderet, at dette medfører en bygningstilstand, hvor bygningsdelene varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter, over til, at bygningsdelene er nedbrudte og skal udskiftes. Funktionen er endvidere nedsat eller ophørt, og der er fare for følgeskader. Denne vurdering af tilstandsniveauet bekræftes af tidligere undersøgelser af den tekniske tilstand i kommunernes bygninger. De kommunale bygninger havde primo 2007 en samlet værdi på knap 189 mia. kr. Rambøll har beregnet tabet i bygningsværdien, hvis kommunerne fastholder det nuværende vedligeholdelsesniveau også i fremtiden. Årligt vil det medføre et tab i bygningsværdien på gennemsnitligt 4,7 mia. kr., og hen over de næste 20 år vil det medføre en halvering af den nuværende bygningsværdi. Det betyder altså, at man ved det nuværende vedligeholdelsesniveau vil se et værditab i den kommunale bygningsmasse på 98,2 mia. kr. Dette vil betyde en kraftig stigning i problemerne med skimmelsvamp, indeklimaproblemer, lukning af skoler osv. Rambøll har videre vurderet, at hvis kommunerne skal sikre et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres bygninger, skal deres årlige vedligeholdelsesudgifter stige fra de nuværende 2,6 til 3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i omegnen af 22-25 mia. kr. i genopretning af deres bygninger. Disse investeringer kan ske løbende eller over kortere tidsperioder. Men næsten uanset investeringsform vil det være en god forretning for kommunerne. Det store tab i den kommunale bygningsmasse, der er en konsekvens af det nuværende vedligeholdelsesniveau, betyder, at såvel en stigning i de årlige vedligeholdelsesudgifter som investeringer i genoprettende vedligehold er økonomisk rentable beslutninger. Økonomisk set vil det dog være en fordel, at investeringer i genopretning sker med en aggressiv investeringsprofil, hvor bygningernes tilstand genoprettes inden for 5-års perioder, således at den nuværende løbende forringelse i værdien af de kommunale bygninger bringes til ophør. I en nettonutidsværdibetragtning er der over en 20-års horisont et overskud på ca. 28,0 mia. kr. ved hurtig genopretning af de kommunale bygninger, mens en løbende genopretning giver et overskud 18,2 mia. kr. Det er dog klart allerede på nuværende tidspunkt, at kommunerne givet deres trængte økonomi ikke har eller får de nødvendige økonomiske midler til disse investeringer inden for nær fremtid, og at der derfor er et presserende behov for at overveje og genoverveje alternative måder til at finansiere og organisere vedligehold af kommunernes bygninger. Ved nybyggeri kan kommunerne således overveje at organisere sig i Offentlige Private Partnerskaber (OPP). OPP har været anvendt med gode resultater i forbindelse med skolebyggerier i Trehøje og Langeland kommuner, og blandt projekter under forberedelse er skolebyggeri i Frederikshavn, samt institutionsbyggeri i Skanderborg. Trods de gode resultater fremgår det dog fra disse eksempler, at de administrative byrder ved at anvende OPP er omfattende. Det bør derfor overvejes at tage tiltag til at nedbringe disse byrder med henblik på at gøre flere kommuner interesseret i at anvende OPP som en løsning ved nybyggeri. Ved vedligehold kan kommunernes overveje at organisere sig i store driftspartnerskaber, som det er sket i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg kommuner eller at anvende Sale And Lease Back (SALB) som på skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse kommuner. Derudover anvendes Energy Service COmpany (ESCO) samarbejder i stigende grad, hvilket blandt andet kan ses i Sorø, Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner, samt partnerskaber, hvor kommunerne udbyder driften af hele bygningsporteføljen. Et godt eksempel er her Gribskov Kommune, hvor børnehave, handicap- og plejeboliger blev udbudt i et samlet ud- 4
Page 1 and 2: Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapp
Page 3: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 7 and 8: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 27 and 28: Skøn over kommunernes vedligeholde
Page 29 and 30: Grundlag for beregning af vedligeho
Page 31 and 32: Bilagstabel 5.3: Vedligeholdelsesud
Page 37: Økonomisk konsekvensanalyse Tabel

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?