Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD
Box 5.5: Pilotprojekt Partnerskab Østerbro, Københavns Kommune
Københavns Kommunes Ungdoms- og Uddannelsesforvaltning ønskede at afprøve nye samarbejdsformer inden
for drift og vedligehold. Som udgangspunkt blev dette afprøvet på en lille gruppe ejendomme givet ved 5
skoler og 5 daginstitutioner på Østerbro i København. Kommunen besluttede derfor at udbyde opgaven i en
partnerskabsmodel med det overordnede formål at udbrede samarbejdsformen til flere områder i byen, hvis
samarbejdsformen var en succes.
Følgeomkostninger ved partnerskabsformen er estimeret til 400.000 kr. samlet set. Midtvejs i partnerskabet
blev der foretaget en måling på forskellen mellem de estimerede priser på opgaver, der skulle udføres, og de
endelige priser, opgaverne blev udført for. Den måling viste en besparelse på 19 %, og korrigeret for følgeomkostninger
svarer dette til en årlig nettobesparelse på 900.000 kr. Ud over den økonomiske besparelse har
den enkelte institution fået et løft, som ikke ville være muligt i et normalt vedligeholdelsesscenario. Der er
blevet udført flere opgaver på de respektive skoler og fritidshjem end på ejendomme, der ligger uden for
partnerskabet
Kilde: Dokumentationsdatabasen, Konkurrencestyrelsen og KL
5.6 Samlet udbud af bygningsmassen på funktionsudbud
Ved funktionsudbud forstås et udbud af bygningsvedligehold og beslægtede arbejder, hvor vedligeholdelsespligten
af hele eller dele af bygningsporteføljen overdrages til en entreprenør over en
længerevarende periode, fx 15 år.
Entreprenøren skal – mod et fast årligt vederlag – sørge for, at kommunens krav til bygningernes
funktion overholdes i hele kontraktperioden, og ejerskabet til bygningerne er stadig kommunens.
Funktionskravene kan sidestilles med tilstandskrav, men med den forskel, at entreprenøren har
frihed til at vælge produkter, metoder og udførelsestidspunkt.
Grænseværdierne for den krævede tilstand fastlægges ud fra kommunens servicestrategi for
bygningernes tilstand. Grænseværdierne kan opdeles i servicekategorierne 1 (høj), 2 (mellem)
og 3 (lav).
Det er ikke på forhånd detaljeret beskrevet, hvordan opgaven skal løses. I stedet er der opstillet
en række målbare funktionskrav. Derfor er der langt større mulighed for innovation og for, at opgaven
løses på en måde, der er mere hensigtsmæssig for både kommunen og entreprenøren.
Grundlaget for et funktionsudbud er en grundig gennemgang og tilstandsregistrering af entreprisens
enkelte bygninger, således at der kan skabes det bedst mulige grundlag for entreprenørernes
tilbudsberegning.
Funktionsbeskrivelser og udbud af drift og vedligeholdsopgaver på funktionskrav er en i kommunal
sammenhæng ny måde at samarbejde med private leverandører på, kendes dog fra vejområdet.
Kommunens rolle bliver således som formidler af brugerhensyn og kontrol af, om det ønskede
serviceniveau er opretholdt.
Eksempler fra kommunerne er Københavns Kommune, men modellen er meget udbredt i det private
erhvervsliv.
24