Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD
Opfyldelsen af funktionskrav kombineret med et stort efterslæb på en række bygninger rejser
særlige spørgsmål omkring deponering, idet staten normalt forlanger deponi ved væsentlige bygningsmæssige
forbedringer. Det punkt skal ligeledes afklares særskilt.
Disse forhold samt afklaringen af de skattemæssige forhold skal være på plads, inden udbuddet
sættes i gang, da usikkerhed herom alternativt vil være ødelæggende for interessen for at byde.
Det udestår at se, hvordan markedet vil prissætte den risiko, det er at overtage det fulde ansvar
for hele kommunens bygningsmasse. På den ene side er markedet uerfarent, på den anden side
rummer modellen væsentlige potentialer, som kunne begrunde en aggressiv prissætning.
Hertil kommer, at kommunernes relativt store bygningsvolumen samt det forhold, at kommunerne
indirekte udbyder vedligeholdelsesarbejder på en stor bygningsmasse i 25 eller 30 år, burde
tilsige en fornuftig prissætning.
Der udestår altså betydelige undersøgelser for at afdække, om en SALB-model baseret på operationel
leasing vil være en del af en hensigtsmæssig løsning ved genopretning og vedligehold af
kommunernes bygningsmasse.
Eksempler fra kommunerne er givet udelukkende i form af finansiel SALB, som er afprøvet på
skoleområdet i blandt andet Fredensborg, Farum og Slagelse.
5.5 Driftspartnerskaber
Driftspartnerskaber er en samarbejdsmodel mellem en offentlig bygherre (kommunen) og en privat
virksomhed om en driftsopgave. Kommunen udbyder opgaven og overdrager den konkrete
udførelse til en privat part. Kontrakten udarbejdes med fælles målsætninger og økonomiske incitamenter,
som motiverer begge parter i samarbejdet til at gøre dét, de er bedst til.
I kontrakten beskrives og fordeles risici og gevinster ved opgaveløsningen. Efter kontraktindgåelse
etableres projektgrupper, og parterne samarbejder om planlægning og tilrettelæggelse af opgaven.
I projektgrupperne opsamles løbende erfaringer, som bruges til den fremtidige udvikling
af opgaveløsningen.
Driftspartnerskaber forudsætter, at der udvikles en høj grad af tillid mellem partnerne. Partnerne
skal turde fremlægge forventninger til hinanden, både hvad angår kvalitet og økonomi. Driftspartnerskabet
forudsætter politisk opbakning såvel som en strategisk vurdering af, hvilke opgaver,
der skal indgå i driftspartnerskabet, og hvordan de skal udbydes. Endelig forudsætter driftspartnerskaber
en organisatorisk forberedelse i kommunen, som skal sikre en god kommunikation
af projektet til medarbejdere og brugere.
I samarbejder, der er baseret på driftspartnerskaber, ændrer rollerne sig for kommunen og den
private virksomhed. Kommunens rolle vil således være en rådgiverrolle over for leverandøren (eller
konsortiet af leverandører). Ved at kommunen inddrager leverandøren allerede i planlægningen,
må det forventes, at der frigives ressourcer i administrationen til mere strategiske og tværgående
opgaver. Leverandørens rolle vil være at medvirke i planlægning og styring, hvilket betyder,
at leverandøren skal være med til at syne bygningerne og registrere vedligeholdelsesbehovet
for bygningerne.
Eksempler fra kommunerne er bygningsvedligeholdelse i Allerød, Dragør, København, Frederiksberg
kommuner.
23