Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Partnerskabet mellem kommunen og ESCO-virksomheden giver en garanti for realisering af en bestemt mængde energibesparelser. Garantien sikrer, at investeringen bliver tilbagebetalt inden for den i aftalen fastsatte periode. Ved aftalens udløb, tilfalder alle besparelser kommunen. Eksempler fra kommunerne er Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Greve kommuner. Box 5.3: ESCO - samarbejde om energibesparelser for de kommunale ejendomme, Middelfart Kommune I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det klart for Middelfart Kommune, at de stod over for nogle energivedligeholdelsesudfordringer. Derfor ville det gavne at investere i kommunens bygningsmasse for at sikre en fremtidig energibesparelse. Desuden kunne dette skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge almindelige renoveringer. Middelfart Kommune var inspireret af de svenske kommuner, og fik derfor TAC A/S til at lave et forprojekt. Opgaven vedrørte energianalyse, asbestregistrering, energimærkning og bud på garanteret driftsbesparelse ift. 190.000 kvadratmeter/96 bygninger (skoler, institutioner, plejehjem, foreningshuse, klubhuse, sportshaller). Der er i forbindelse med udbuddet ikke sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, men medarbejdere (ca. tre årsværk) skal lære at drifte de nye teknologiske anlæg. Oplæring sker via kurser. Den årlige økonomiske er bruttogevinst 3,3 mio. kr., som dog varierer med de aktuelle energipriser. Udbudsomkostningerne var samlet set 450.000 kr. fordelt med 200.000 kr. til ekstern rådgivning og 250.000 kr. til internt forbrug. Den årlige økonomiske nettogevinst er derved 3,2 mio. kr., hvilket medfører, at ESCOprojektet kan tjenes ind på 8-12 år. Ud over den økonomiske gevinst har det kommunale system fået tilført en masse ny viden, som sandsynligvis bliver ført videre til det private system. ESCO-projektet og dets medfølgende struktur har desuden givet Middelfart Kommune overblik over, hvad de har, og hvad der kan effektiviseres. Der er kommet større fokus på servicekontrakter, og handlemåden på området er blevet systematiseret og mere rationel. Kilde: Dokumentationsdatabasen, Konkurrencestyrelsen og KL 5.3 Samlet udbud Et samlet udbud er en form for offentligt-privat samarbejde, hvor man tænker alle faser i et byggeri sammen i et udbud – lige fra udvikling af konceptet, projektering og anlæg til drifts- og vedligeholdsfasen. Til forskel fra OPP, som også rummer privat finansiering. Med sin totaløkonomiske tilgang kan et samlet udbud sikre kvalitetsbyggeri med begrænsede udgifter til drift og vedligehold. Samlet udbud kan bruges både ved større og mindre bygge- og renoveringsprojekter. En fordel ved et samlet udbud er muligheden for at inddrage de kommende brugere af byggeriet allerede fra starten af processen. Et åbent samspil mellem bygherre, brugere, entreprenør og driftsleverandører i planlægningsfasen giver mulighed for at skabe grundlaget for at gennemføre et kvalitetsbyggeri, som tager højde for de efterfølgende driftsudgifter. Det kan fx være relevant at gennemføre et samlet udbud, hvis en kommune vil bygge en daginstitution, som lever op til en række pædagogiske visioner, og som imødekommer de kommende brugeres behov (personale og forældre til børnene). Samtidig vil kommunen gerne sikre sig et byggeri af høj kvalitet med et begrænset forbrug af energi og vand, og som er let at gøre rent. I udbuddets kravspecifikation kan kommunen beskrive de funktioner, som byggeriet skal opfylde og hvilken vedligeholdelsesstand, der ønskes opretholdt, frem for at udspecificere kravene i detaljer. Eksempler fra kommunerne er Gribskov, hvor børnehave, handicap og plejeboliger blev udbudt i et samlet udbud. 21
DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD Box 5.4: I foråret 2005 besluttede den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, at der var behov for etableringen af både en ny daginstitution og nye handicapboliger i kommunen til psykisk udviklingshæmmede og svært fysisk udviklingshæmmede. Kommunen udformede et udbud af et offentligt-privat samarbejde og udbød i april 2005 totalleverancen af projektering, anlæg og drift af 22 handicapboliger samt en daginstitution til ca. 120 børn. Kuben blev udvalgt som totalleverandør af såvel anlæg som drift af byggeriet i 15 år. Kommunen ansatte to rådgivende ingeniørfirmaer og et advokatfirma til at bistå med udbuddet. Udbudsform var et OPS – med drift i 15 år. Udbuddet tog ca. 4 måneder at udarbejde. Der blev prækvalificeret 3 konsortier/virksomheder og alle tre afgav bud. Udbuddet kostede ca. 700.000 – store dele dog finansieret af andet end anlægsrammen, da det blev betragtet som udviklingsarbejde til brug for senere udbud. Anlægssummen var 45 mio. kr. og drifts- og vedligeholdelsessummen er 10,6 mio. pr. år. Samlet udbud har igennem projektet givet gode rammer for brugerinddragelse, hvilket har resulteret i løsninger, der i højere grad opfylder brugernes behov. Kommunen har generelt gennem projektet høstet mange brugbare erfaringer og ser mange fordele ved udbudsformen. Kilde: Dokumentationsdatabasen, Konkurrencestyrelsen og KL 5.4 Operationel SALB-model SALB-modeller har som udgangspunkt, at der kan være et betydeligt potentiale i at udskille bygningsdrift og -vedligeholdelse fra kommunens løbende prioriteringer. Brugen af SALB kan derfor overvejes med henblik på at overdrage ansvaret for bygningsdriften fuldt ud, så dette sker på markedsmæssige vilkår. En sådan overdragelse, hvor driften optimeres efter langsigtede og totaløkonomiske principper, skal ske uden at kommunen mister indflydelse og mulighed for at fastholde den ønskede tætte dialog med brugerne om bygningsmæssige forhold. Fremtidig anvendelse af SALB som driftsform kan fx baseres på følgende principper: • Salg af ejendommene til privat/institutionel investor, med eventuel tilbagekøbsklausul. • Fuld overdragelse af alle bygningsmæssige risici, herunder også risici, som ikke er forudset ved aftalens indgåelse, eksempelvis skimmelsvamp. • Indgåelse af langvarigt lejemål på bygningerne, eksempelvis 25 eller 30 år på kendte huslejevilkår. • Kommunens styring af lejemålene sker via funktionskrav, der sikrer, at bygningerne til stadighed lever op til kommunens krav i forhold til indeklima, funktionsduelighed, energiforbrug, fremtoning, rengøring, udearealer etc. • Fortsat tæt inddragelse af brugerne og tæt føling med bygningsmassen. • Fleksibilitet som muliggør tilpasninger af bygningerne og strukturen i bygningsmassen til ændrede behov gennem aftaleperioden. En sådan model vil indebære, at kommunen indgår aftaler om operationel leasing. Med operationel leasing får køber det fulde ansvar for bygningernes drift, og herved forbedres mulighederne for at få de nødvendige skattemæssige godkendelser, om end dette skal undersøges og afklares særskilt. Operationel leasing stiller endvidere en række nye krav til kommunen. Dette gælder ikke mindst i udbudsfasen, hvor fastlæggelsen af de funktionskrav, som aftalen skal bygges op omkring, er afgørende. Det kræver grundige forberedelser, før der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kommunen hermed sikres de nødvendige styringsværktøjer. 22
Page 1 and 2: Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapp
Page 3 and 4: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 21: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 27 and 28: Skøn over kommunernes vedligeholde
Page 29 and 30: Grundlag for beregning af vedligeho
Page 31 and 32: Bilagstabel 5.3: Vedligeholdelsesud
Page 37: Økonomisk konsekvensanalyse Tabel

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?