Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD
4.3 Analyse og resultat
4.3.1 Samfundsøkonomisk konsekvensanalyse
Forskellen mellem scenarierne over en 10-årig og 20-årig tidshorisont vil indikere, om der er en
økonomisk gevinst ved at vælge en anden strategi end den nuværende praksis for bygningsvedligehold.
Forskellen mellem scenarierne beregnes ved nettonutidsværdien (NPV) af nettoudgiftsstrømmen,
hvor sidstnævnte er udgifterne i hvert af scenarierne fratrukket hinanden over de
nævnte 10- og 20-årige tidsperioder.
Analysen har vist, at hvis kommunerne skal have et byggeteknisk tilfredsstillende niveau i deres
bygninger, skal de årlige udgifter til forebyggende vedligehold stige fra de nuværende 2,6 til 3,4
mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer i oprettende vedligehold på mellem
22-25 mia. kr. Disse investeringer kan enten foretages aggressivt over 5-årige perioder eller løbende
over de næste 10-20 år. Overordnet set skal kommunernes udgifter til oprettende og forebyggende
vedligehold stige fra 2,6 mia. kr. til omkring til gennemsnitligt 4,3-4,6 mia. kr. om
året, jf. Figur 4.3 nedenfor.
Figur 4.3: Samlede vedligeholdelsesudgifter – Status quo- og investeringsscenarier, 2010-
2030
(mia. kr)
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030
Status Quo scenarium Investeringsscenarium I Investeringsscenarium II
Som yderligere beskrevet er det dog ikke ligegyldigt, hvorledes de øgede investeringer implementeres.
En aggressiv investeringsstrategi med større portioner af investeringer i 5-årige perioder,
som illustreret i investeringsscenarium II, giver en hurtigere forbedring i bygningernes tilstand
og dermed et mindre værditab i bygningsmassen. Samlet set betyder dette lavere samlede
investeringer i kommunernes bygninger, jf. Figur 4.4 nedenfor.
17