Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri
Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri
Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD<br />
spørgeskemaundersøgelse, samt en række forskellige forudsætninger. Fra denne beregning<br />
fremgår ligeledes, at udgifterne til udvendig vedligeholdelse er ca. 1,6 mia. kr., mens de anslåede<br />
udgifter til indvendig vedligeholdelse udgør omkring 1,0 mia. kr.<br />
Med henblik på at forsøge at bekræfte dette vedligeholdelsesskøn har Rambøll derfor foretaget<br />
en alternativ beregning ved brug <strong>af</strong> den autoriserede kontoplan, jf. bilag 1. Denne viser, at vedligeholdelsesudgifterne<br />
i 2007 var omkring 2,0 mia. kr., og at disse udgifter i nominelle termer er<br />
steget med omtrent 100 mio. kr. om året til henholdsvis 2,1 i 2008 og 2,2 mia. kr. i 2009.<br />
Forskellen mellem de to skøn givet ved 0,6 mia. kr. (= 2,6 - 2,0 mia. kr.) kan blandt andet henføres<br />
til, at den bygningsvedligeholdelse, som er foretaget <strong>af</strong> kommunernes egne ansatte, ikke er<br />
medtaget i skønnet baseret på den autoriserede kontoplan. Det er dog ikke muligt præcist at<br />
fastlægge udgifterne til den vedligeholdelse, som er foretaget <strong>af</strong> kommunernes egne ansatte,<br />
hvorfor en præcis <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> forskellen ikke kan dokumenteres.<br />
Som nævnt er skønnet på de 2,6 mia. kr. baseret på kommunernes egne angivelser <strong>af</strong> de budgetterede<br />
udgifter til vedligehold i 2007. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at dette skøn kan<br />
vise sig at være for højt i forhold til de reelle udgifter, kommunerne anvender til egentligt oprettende<br />
og forebyggende vedligehold. Dette ud fra følgende betragtninger:<br />
• I forbindelse med kommunernes interne administration <strong>af</strong> ejendomsfunktionen er det almindeligt,<br />
at lønomkostninger til medarbejderne i et vist omfang finansieres over vedligeholdsbudgetterne.<br />
Dette betyder, at der fragår beløb fra den egentlige drift og vedligeholdelse <strong>af</strong><br />
bygningerne til <strong>af</strong>lønning <strong>af</strong> det administrative personale. Ifølge Rambølls erfaringer udgør <strong>af</strong>lønningen<br />
<strong>af</strong> medarbejdere i flere kommuner omkring 25 procent <strong>af</strong> det samlede vedligeholdsbudget.<br />
• I kommunernes budgetter er der sjældent <strong>af</strong>sat midler til mindre løbende ombygninger og<br />
funktionstilpasninger, hvorfor disse ligeledes finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Det er<br />
Rambølls erfaring, at denne post i flere kommuner ligeledes udgør omkring 25 procent <strong>af</strong> det<br />
samlede vedligeholdsbudget.<br />
Rambøll vurderer således, at det i en række kommuner kun er omkring halvdelen <strong>af</strong> de samlede<br />
budgetterede vedligeholdelsesudgifter, som faktisk anvendes til bygningsvedligehold. Rambøll<br />
har ikke tilstrækkelig med empirisk belæg for at antage, at dette gør sig gældende i samtlige<br />
kommuner. Men disse to forhold understeger, at der er en risiko for, at de reelle udgifter til vedligehold<br />
er lavere end de 2,6 mia. kr. På den anden side foreligger der ingen præcise opgørelser<br />
over, hvor mange midler kommunerne <strong>af</strong>sætter til genopretning på deres anlægsudgifter, hvilket<br />
kan betyde flere vedligeholdelsesudgifter og derved modvirke de to ovennævnte forhold.<br />
I alt i alt eksisterer der således en række usikkerheder omkring de præcise niveauer for kommunernes<br />
vedligeholdelse, som ikke umiddelbart lader sig løse uden større gennemgange <strong>af</strong> kommunernes<br />
regnskaber. Rambøll har derfor valgt at vurdere niveauet ved anvendelse <strong>af</strong> deres<br />
bygningsmodel. Konkret sker dette ved at indsætte forskellige beløb til vedligeholdelse og for<br />
hvert <strong>af</strong> disse beløb at beregne de tilhørende bygningstilstande. På baggrund <strong>af</strong> denne fremgangsmåde<br />
fremgår, at et vedligeholdelsesniveau på 2,6 mia. kr. svarer til, at de kommunale<br />
bygninger har en tilstandsgrad mellem 2-3, hvilket konkret medfører:<br />
• At bygningsdelen varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter,<br />
over til, at den er nedbrudt og skal udskiftes.<br />
• At funktionen er nedsat eller er ophørt.<br />
• At der er fare for følgeskader.<br />
Med forbehold over for, at de kommunale bygningers tilstand er blevet yderligere forværret inden<br />
for de sidste tre år, svarer et tilstandsniveau på 2-3 i Rambølls model til det tilstandsniveau, som<br />
blev målt i forbindelse med undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner –<br />
13