22.08.2013 Views

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD<br />

spørgeskemaundersøgelse, samt en række forskellige forudsætninger. Fra denne beregning<br />

fremgår ligeledes, at udgifterne til udvendig vedligeholdelse er ca. 1,6 mia. kr., mens de anslåede<br />

udgifter til indvendig vedligeholdelse udgør omkring 1,0 mia. kr.<br />

Med henblik på at forsøge at bekræfte dette vedligeholdelsesskøn har Rambøll derfor foretaget<br />

en alternativ beregning ved brug <strong>af</strong> den autoriserede kontoplan, jf. bilag 1. Denne viser, at vedligeholdelsesudgifterne<br />

i 2007 var omkring 2,0 mia. kr., og at disse udgifter i nominelle termer er<br />

steget med omtrent 100 mio. kr. om året til henholdsvis 2,1 i 2008 og 2,2 mia. kr. i 2009.<br />

Forskellen mellem de to skøn givet ved 0,6 mia. kr. (= 2,6 - 2,0 mia. kr.) kan blandt andet henføres<br />

til, at den bygningsvedligeholdelse, som er foretaget <strong>af</strong> kommunernes egne ansatte, ikke er<br />

medtaget i skønnet baseret på den autoriserede kontoplan. Det er dog ikke muligt præcist at<br />

fastlægge udgifterne til den vedligeholdelse, som er foretaget <strong>af</strong> kommunernes egne ansatte,<br />

hvorfor en præcis <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> forskellen ikke kan dokumenteres.<br />

Som nævnt er skønnet på de 2,6 mia. kr. baseret på kommunernes egne angivelser <strong>af</strong> de budgetterede<br />

udgifter til vedligehold i 2007. Det er imidlertid Rambølls vurdering, at dette skøn kan<br />

vise sig at være for højt i forhold til de reelle udgifter, kommunerne anvender til egentligt oprettende<br />

og forebyggende vedligehold. Dette ud fra følgende betragtninger:<br />

• I forbindelse med kommunernes interne administration <strong>af</strong> ejendomsfunktionen er det almindeligt,<br />

at lønomkostninger til medarbejderne i et vist omfang finansieres over vedligeholdsbudgetterne.<br />

Dette betyder, at der fragår beløb fra den egentlige drift og vedligeholdelse <strong>af</strong><br />

bygningerne til <strong>af</strong>lønning <strong>af</strong> det administrative personale. Ifølge Rambølls erfaringer udgør <strong>af</strong>lønningen<br />

<strong>af</strong> medarbejdere i flere kommuner omkring 25 procent <strong>af</strong> det samlede vedligeholdsbudget.<br />

• I kommunernes budgetter er der sjældent <strong>af</strong>sat midler til mindre løbende ombygninger og<br />

funktionstilpasninger, hvorfor disse ligeledes finansieres over vedligeholdsbudgetterne. Det er<br />

Rambølls erfaring, at denne post i flere kommuner ligeledes udgør omkring 25 procent <strong>af</strong> det<br />

samlede vedligeholdsbudget.<br />

Rambøll vurderer således, at det i en række kommuner kun er omkring halvdelen <strong>af</strong> de samlede<br />

budgetterede vedligeholdelsesudgifter, som faktisk anvendes til bygningsvedligehold. Rambøll<br />

har ikke tilstrækkelig med empirisk belæg for at antage, at dette gør sig gældende i samtlige<br />

kommuner. Men disse to forhold understeger, at der er en risiko for, at de reelle udgifter til vedligehold<br />

er lavere end de 2,6 mia. kr. På den anden side foreligger der ingen præcise opgørelser<br />

over, hvor mange midler kommunerne <strong>af</strong>sætter til genopretning på deres anlægsudgifter, hvilket<br />

kan betyde flere vedligeholdelsesudgifter og derved modvirke de to ovennævnte forhold.<br />

I alt i alt eksisterer der således en række usikkerheder omkring de præcise niveauer for kommunernes<br />

vedligeholdelse, som ikke umiddelbart lader sig løse uden større gennemgange <strong>af</strong> kommunernes<br />

regnskaber. Rambøll har derfor valgt at vurdere niveauet ved anvendelse <strong>af</strong> deres<br />

bygningsmodel. Konkret sker dette ved at indsætte forskellige beløb til vedligeholdelse og for<br />

hvert <strong>af</strong> disse beløb at beregne de tilhørende bygningstilstande. På baggrund <strong>af</strong> denne fremgangsmåde<br />

fremgår, at et vedligeholdelsesniveau på 2,6 mia. kr. svarer til, at de kommunale<br />

bygninger har en tilstandsgrad mellem 2-3, hvilket konkret medfører:<br />

• At bygningsdelen varierer mellem begyndende forfald med enkelte defekte komponenter,<br />

over til, at den er nedbrudt og skal udskiftes.<br />

• At funktionen er nedsat eller er ophørt.<br />

• At der er fare for følgeskader.<br />

Med forbehold over for, at de kommunale bygningers tilstand er blevet yderligere forværret inden<br />

for de sidste tre år, svarer et tilstandsniveau på 2-3 i Rambølls model til det tilstandsniveau, som<br />

blev målt i forbindelse med undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner –<br />

13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!