Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD
4.2 Scenarier
Som beskrevet indledningsvist til dette kapitel opstilles der som led i konsekvensanalysen forskellige
scenarier, som sammenlignes med hinanden. Disse scenarier viser på forskellig vis, hvorledes
tilstanden af de 6 overordnede typer af kommunale bygninger udvikler sig over en 10- og
20-årig tidshorisont givet deres nuværende tilstand, byggeår og de ressourcer, der er afsat til
forskellige former for vedligeholdelse. Et givet scenarium består af forskellige niveauer af investeringer,
vedligehold og eventuelt værditab i den kommunale bygningsmasse hen over den valgte
tidshorisont, jf. nedenfor.
SCENARIUM
INVESTERING VEDLIGEHOLD VÆRDITAB
4.2.1 Status quo-scenarium
Grundscenariet, som alle øvrige scenarier sammenlignes med, er det såkaldte status quoscenarium.
I dette scenarium beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af
den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne.
Investering
I dette scenarium er det antaget, at der ikke foretages investeringer i oprettende vedligehold.
Dette betyder ikke, at der ikke sker oprettende vedligehold i kommunerne i dag, men antagelsen
er udelukkende et resultat af utilstrækkelig viden om disse aktiviteter. Som arbejdsantagelse er
derfor givet, at kommunernes samlede investeringer i vedligehold sker i forebyggende aktiviteter.
Denne antagelse betyder, at det vurderede værditab i de kommunale bygninger bliver mindre
end, hvis der i analysen blev antaget både oprettende og forebyggende vedligehold inden for
de afsatte økonomiske rammer.
Hvis det således eksempelvis blev antaget, at kommunerne brugte 70 procent til forebyggende
vedligehold, og 30 procent til oprettende vedligehold, vil dette indledningsvis forbedre den gennemsnitlige
tilstandsgrad for bygningsmassen. Denne tilstandsforbedring vil dog være ret ubetydelig,
da de nybyggede arealer kun vil udgøre en ret lille andel af det samlede etageareal. Den
gode tilstand af de nybyggede arealer vil gøre, at disse forværres langsommere end den øvrige
bygningsmasse, hvilket også vil have en gavnlig virkning på den gennemsnitlige tilstandsgrad,
men igen vil denne kun påvirkes meget lidt pga. nybyggeriets beskedne andel af det samlede
etageareal.
Men da der samlet set bruges færre penge til forebyggende vedligehold, må man forvente, at der
over en længere tidsperiode forekommer et hurtigere fald i bygningsmassens gennemsnitlige tilstandsgrad,
hvilket vil have stor negativ indflydelse på bygningsmassens samlede ejendomsværdi.
For derfor ikke at komme til at overvurdere de negative konsekvenser på et utilstrækkeligt
grundlag er det besluttet, at grundscenariet skulle baseres på en antagelse om, at de tilgængelige
midler udelukkende anvendes til forebyggende vedligehold.
Vedligehold
Scenariet har som udgangspunkt, at kommunerne fastholder deres nuværende udgiftsniveau for
bygningsvedligehold også i fremtiden. Det er imidlertid vanskeligt præcist at vurdere kommunernes
nuværende vedligeholdelsesudgifter, hvilket skyldes, at der ikke er krav om, at kommunerne
skal foretage særskilt registrering på dette område.
I undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer for velfærd”.
er der foretaget et skøn på vedligeholdelsesudgifterne på 2,6 mia. kr. om året. Dette skøn er baseret
på oplysninger om budgetter til vedligeholdelse i 2007, som kommunerne har angivet i en
12