Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD • Det bygningsmæssige vedligeholdsefterslæb afvikles ved dels at oprette bygningerne til en bygningstilstand over 2, samt ved at øge det forebyggende vedligehold således, at niveauet kan fastholdes. • Der er en klar sammenhæng mellem bygningstilstand og bygningsværdi og derigennem en sammenhæng mellem bygningsværdi og vedligeholdelse. I modellen er der antaget et lineært forhold mellem vedligeholdelse og værditabet i bygningsmassen. Dette er en konservativ antagelse, idet denne antagelse ikke tager hensyn til det accelererede forfald, der finder sted for ældre bygninger. Det har imidlertid ikke været muligt empirisk at underbygge dette forhold med aktuelle data fra de kommunale bygninger. 11
DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE AF KOMMUNALT BYGNINGSVEDLIGEHOLD 4.2 Scenarier Som beskrevet indledningsvist til dette kapitel opstilles der som led i konsekvensanalysen forskellige scenarier, som sammenlignes med hinanden. Disse scenarier viser på forskellig vis, hvorledes tilstanden af de 6 overordnede typer af kommunale bygninger udvikler sig over en 10- og 20-årig tidshorisont givet deres nuværende tilstand, byggeår og de ressourcer, der er afsat til forskellige former for vedligeholdelse. Et givet scenarium består af forskellige niveauer af investeringer, vedligehold og eventuelt værditab i den kommunale bygningsmasse hen over den valgte tidshorisont, jf. nedenfor. SCENARIUM INVESTERING VEDLIGEHOLD VÆRDITAB 4.2.1 Status quo-scenarium Grundscenariet, som alle øvrige scenarier sammenlignes med, er det såkaldte status quoscenarium. I dette scenarium beregnes de samlede økonomiske udgifter ved en fortsættelse af den nuværende praksis for bygningsvedligehold i kommunerne. Investering I dette scenarium er det antaget, at der ikke foretages investeringer i oprettende vedligehold. Dette betyder ikke, at der ikke sker oprettende vedligehold i kommunerne i dag, men antagelsen er udelukkende et resultat af utilstrækkelig viden om disse aktiviteter. Som arbejdsantagelse er derfor givet, at kommunernes samlede investeringer i vedligehold sker i forebyggende aktiviteter. Denne antagelse betyder, at det vurderede værditab i de kommunale bygninger bliver mindre end, hvis der i analysen blev antaget både oprettende og forebyggende vedligehold inden for de afsatte økonomiske rammer. Hvis det således eksempelvis blev antaget, at kommunerne brugte 70 procent til forebyggende vedligehold, og 30 procent til oprettende vedligehold, vil dette indledningsvis forbedre den gennemsnitlige tilstandsgrad for bygningsmassen. Denne tilstandsforbedring vil dog være ret ubetydelig, da de nybyggede arealer kun vil udgøre en ret lille andel af det samlede etageareal. Den gode tilstand af de nybyggede arealer vil gøre, at disse forværres langsommere end den øvrige bygningsmasse, hvilket også vil have en gavnlig virkning på den gennemsnitlige tilstandsgrad, men igen vil denne kun påvirkes meget lidt pga. nybyggeriets beskedne andel af det samlede etageareal. Men da der samlet set bruges færre penge til forebyggende vedligehold, må man forvente, at der over en længere tidsperiode forekommer et hurtigere fald i bygningsmassens gennemsnitlige tilstandsgrad, hvilket vil have stor negativ indflydelse på bygningsmassens samlede ejendomsværdi. For derfor ikke at komme til at overvurdere de negative konsekvenser på et utilstrækkeligt grundlag er det besluttet, at grundscenariet skulle baseres på en antagelse om, at de tilgængelige midler udelukkende anvendes til forebyggende vedligehold. Vedligehold Scenariet har som udgangspunkt, at kommunerne fastholder deres nuværende udgiftsniveau for bygningsvedligehold også i fremtiden. Det er imidlertid vanskeligt præcist at vurdere kommunernes nuværende vedligeholdelsesudgifter, hvilket skyldes, at der ikke er krav om, at kommunerne skal foretage særskilt registrering på dette område. I undersøgelsen ”Ejendomsadministration i kommuner og regioner – bedre rammer for velfærd”. er der foretaget et skøn på vedligeholdelsesudgifterne på 2,6 mia. kr. om året. Dette skøn er baseret på oplysninger om budgetter til vedligeholdelse i 2007, som kommunerne har angivet i en 12
Page 1 and 2: Til Dansk Byggeri Dokumenttype Rapp
Page 3 and 4: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 11: DANSK BYGGERI - KONSEKVENSANALYSE A
Page 27 and 28: Skøn over kommunernes vedligeholde
Page 29 and 30: Grundlag for beregning af vedligeho
Page 31 and 32: Bilagstabel 5.3: Vedligeholdelsesud
Page 37: Økonomisk konsekvensanalyse Tabel

Konsekvensanalyse af kommunalt ... - Dansk Byggeri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?