Download som PDF - Dansk Byggeri

1. årgang • Nr. 1 Januar 2010
1. årgang • Nr. 1 4 September Januar 2010
ANALYSE
FINANSLOV
Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk
I den første kommentar, da finanslovsforslaget
blev lagt frem den 28.
august, slog adm. direktør Lars
Storr-Hansen fast, at Dansk Byggeri
noterer sig, at regeringen ønsker
at fastholde en stram styring
af de offentlige finanser. Han udtrykte
dog bekymring over, at man
vil gennemføre budgetforbedringerne
ved at reducere andre udgifter
end offentligt forbrug.
Dansk Byggeri er ikke begejstret
over, at der lægges op til en
om end ’beskeden realvækst i det
Analyse af
finanslovsforslaget
Dette nummer af Barometer indeholder
en grundig gennemgang af forslaget og
dets konsekvenser for Bygge- og anlægsbranchen
Læs mere side 4
Forkerte prioriteringer kan
spænde ben for spirende opsving
De mange fornuftige tiltag i regeringens genopretningsplan bliver nu sat på skinner.
Dansk Byggeri advarer dog mod forkerte besparelser, som kan spænde ben for et spirende
opsving og nødvendige investeringer i klima- og energiløsninger
offentlige forbrug over de næste
tre år’. Især når denne vækst finansieres
ved at skære i fremadrettede
investeringer, som netop
skal sikre vækst og velfærd. Her
peger Dansk Byggeri særligt på
økonomisk fordelagtige investeringer
i klima og energi.
"Besparelser kan eksempelvis
ske ved at reducere varmereg-ningen.
Dette kræver på kort sigt investeringer
i bygningsforbed-ringer,
som dog kommer tilbage igen tifold
på sigt. Det er der perspektiv
i," fastslår Lars Storr-Hansen.
Innovation og udvikling skal
styrke byggebranchen
Den danske byggebranche skal vinde på viden, udvikling og
innovation, og der skal mere fokus på eksport. Det er
udmeldingen fra Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri,
der netop er blevet valgt til formand for byggebranchens nye
innovationsnetværk, InnoBYG
Læs Læs mere mere side side 10
Dansk Byggeri peger derudover
på, at den positive beskæftigelseseffekt
af forårets lånepuljer til udbygning
af kommunernes borgernære
områder risikerer at gå tabt,
fordi regeringen har sat en alt for
stram tidsplan for at bruge puljerne.
"Finanslovsforslaget lægger
op til, at projekter kan videreføres
ind i 2011, men vi mangler at se, at
det faktisk vil ske, understreger
Lars Storr-Hansen.
Samlet har finanslovsforslaget
ikke ændret Dansk Byggeris syn på
de offentlige finanser og nødven-
En vej ud af byggeriets
kreditklemme
Det er svært for bygge- og anlægsvirksomhederne at
få kredit i banken, og bankerne sætter tommelskruerne
på ved at forhøje renten, viser en ny
undersøgelse. Dansk Byggeri har flere konkrete
forslag til at få branchen ud af kreditklemmen
Læs mere side side 11
digheden af at fortsætte de reformer
af arbejdsmarkedet, som blev
igangsat med genopretningspakken
(forkortet dagpengeperiode til
2 år). Der er fortsat behov for at
det offentlige forbrug reduceres,
og at investeringerne holder deres
høje niveau fra 2009 og 2010.
Forslaget har også positive takter,
eksempelvis lægges der op til
øget udlicitering og effektiviseringer
gennem samling af administrative
opgaver i større centre. 2
fortsættes side 4
2 Foto NICKY BONNE

MOSTRUP VEJVISER, DEN RØDE
LOKALBOG OG DANSK BYGGERI
HAR INDGÅET EN SAMARBEJDSAFTALE
Fordelen for dig som medlem af Dansk Byggeri er, at der vil være en løbende
massiv eksponering af BYGGARANTI-ordningen i telefonbøgerne, så din
annoncering (i fagregistrene) bliver markedsført optimalt. Dertil kommer, at
du får fordele i forbindelse med yderligere køb af annoncer hos os.
Vejen til effektivitet og lavere omkostninger
Kim Petersen og René Strøh Petersen
Byggefirmaet Quick Service A/S
”Vi er glade for Dansk Byggeris aftale, da vi igennem
Garantiordningen er blevet massivt markedsført af
Mostrup Vejviser og Den Røde Lokalbog. Byggarantiordningen
sikrer, at vores kunder er trygge, når de
henvender sig til os med en opgave, der skal løses.
Eniro Danmark A/S . Sydmarken 44A . 2860 Søborg . Tlf. 88 38 38 00 . www.eniro.dk
Design og tekst / Eniro Marketing

Partnerskab om
praktik
Dansk Byggeri og Herlev Kommune
har indgået et partnerskab,
som skal øge kendskabet
til erhvervsuddannelserne
og sikre, at kommunens
unge får en praktikplads.
"Herlev Kommune og uddannelsesinstitutionerne
skal
have stor ros for at indgå i
partnerskab med Dansk Byggeri
om at løse noget af praktikpladskrisen.
Vi ved i branchen,
at vi om få år mangler
faglærte, men når ordrebøgerne
er tynde, er det vanskeligt
for den enkelte virksomhed
at etablere gode
lærlingeforløb. Derfor må vi
gøre noget sammen. Vi synes,
det er en visionær aftale, som
vi vil søge at udbrede til andre
kommuner," siger Per
Engsø Larsen, formand for
Dansk Byggeri Hovedstaden.
Femern udvikler
byggeriet
Den kommende forbindelse
over Femern Bælt er mere
end en forbindelse mellem
Danmark og Tyskland. Det
kan også blive byggebranchens
forbindelse til fremtidens
byggeri med hensyn til
både produktudvikling og
nye måder at arbejde på i
forhold til samarbejde og
partnerskaber. "Der er nogle
fantastiske muligheder i projektet
for byggevirksomhederne.
Der er konkrete job, og
der er en kontant adgang til
kompetence-udvikling og
endelig er det vigtigt, at både
små og store virksomheder
bruger anledningen til at udvikle
nye måder at samarbejde
på i netværk og i konkrete
partnerskaber," siger chefkonsulent
i Dansk Byggeri,
Søren Lange Nielsen.
BR20 lige om
hjørnet
Økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen oplyser,
at Erhvervs- og Byggestyrelsen
er i gang med at skabe
basis for tidlig udmelding af
byggekrav fra 2020. Direktør i
Dansk Byggeri Michael H.
Nielsen hilser de nye og
skærpede krav velkommen.
"Det skaber udvikling og innovation
både hvad angår
nye materialer og byggemetoder.
Frem for alt får bygherrerne
noget at sigte efter.
Kravene i 2020 vil give udfordringer
om nytænkning med
nye bygningstyper, hvor vedvarende
energiløsninger integreres
som del af bygningen.
Men det er en udvikling,
vi er nødt til at tage fat på."
Regler og for-
domme saboterer
OPP-samarbejde
Samarbejdet mellem private
virksomheder og det offentlige
knager gevaldigt i fugerne,
og det er der en væsentlig
forklaring på. For udviklingen
i offentlig og privat partnerskaber,
OPP, står i stampe. Det
samme gør udviklingen i den
danske produktivitet. Det
konkluderer Center for Ledelse
på basis af en omfattende
undersøgelse blandt knap
1000 medlemsvirksomheder,
hvoraf godt en fjerdedel er
offentlige.
Årets udliciteringskonference
Dansk Byggeri arrangerer 28.
oktober en konference, som
stiller skarpt på udlicitering i
Danmark. På konferencen vil
både skeptikere og tilhængere
af øget udlicitering blive
udfordret – blandt andet
med konkrete eksempler.
www.danskbyggeri.dk/
konference
LEDER
Ratsløret i kommunerne
sender hele samfundsøkonomien
på slingrekurs
Af LARS STORR-HANSEN
2 Foto: Ricky John Molloy
Det finanslovsforslag, som regeringen netop har fremlagt - og hvis konsekvenser
for byggebranchen behandles på de kommende sider - viser sort på
hvidt, at det er afgørende, at der er styr på de offentlige budgetter.
En meget stor del af de offentlige udgifter i Danmark forvaltes i kommunerne.
Men erfaringerne fra de senere år viser, at kommunerne har haft svært
ved at styre deres økonomi og overholde deres budgetter. Det kommunale
ratslør i styringen af økonomien forplanter sig til hele samfundsøkonomien,
som er kommet på alvorlig slingrekurs.
Derfor er der behov for en markant forbedring af den kommunale økonomistyring.
Kun med en mere effektiv og gennemsigtig økonomistyring, sikres
det, at de kommunale regnskaber kan og vil blive brugt til at følge op på om
der blev leveret det, som borgerne med deres skat har betalt for. Kan kommunerne
ikke klare opgaven, må staten overveje, om der skal lidt mindre
'selv' og lidt mere 'styre' ind i den kommunale selvstyreaftale.
Dansk Byggeri har de senere år afdækket, hvordan kommunerne helt systematisk
bruger mindre på anlæg og vedligeholdelse, end der budgetteres.
Samtidig har vi ved flere lejligheder anvist, hvor mange penge kommunerne
kunne hente ved at udlicitere en række opgaver. Penge, som kunne bruges til
at forbedre servicen over for borgere og virksomheder.
Kommunerne har en stor del af ansvaret for at få samfundsøkonomien tilbage
på ret kurs - derfor skal der gøres noget ved ratsløret - ellers risikerer
vi, at økonomien ender helt i grøften. 2
www.danskbyggeri.dk
September 2010
Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Martin K.I. Christensen (redaktør), Kathrine Stampe Andersen, Anja Binderup, Henriette Døssing, Johannes Hartkopf-Mikkelsen og Mogens Hjelm. Layout
Ditte Brøndum og Montagebureauet. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København
K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Oplag 13.000, 16 gange årligt. Tryk Kailow Graphic A/S ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 1901-6336.

ANALYSE
FINANSLOV
4
Forkerte prioriteringer kan spænde ben for spirende opsving
fortsat fra forsiden
Kommunernes investeringer
reduceres
Som led i genopretningen af den
offentlige økonomi vil kommunernes
samlede investeringer blive
tilpasset i 2011 efter at have
været på et ekstraordinært højt
niveau. Der er et investeringsniveau
på 15 mia. kr. eksklusive ældreboliger.
Der er heller ikke loft
over anlægsinvesteringerne i 2011.
Der bliver taget højde for, at
nogle af de kommunale projekter
i 2010, der er sat i gang som følge
af blandt andet lånepuljerne fra
finanslovsaftalen for i år, kan blive
videreført og afsluttet i 2011.
"Desværre risikerer den positive
beskæftigelseseffekt af lånepuljerne
at gå tabt, fordi regeringen
har sat en alt for stram tidsplan
for at bruge puljerne,"
fremhæver seniorøkonom Finn Bo
Frandsen, Dansk Byggeri.
Investeringer i ny sygehusstruktur
Et af de områder, der vil få betydning
for bygge- og anlægsbranchen
er den nye sygehusstruktur,
som regionerne er i gang med at
etablere. Der vil ske en samling af
den specialiserede behandling på
færre sygehuse. Regeringen har i
kvalitetsfonden afsat 25 mia. kr.
(2009-priser) til medfinan sie ring af
regionernes investeringer i moderne
sygehuse i 2009-2018. Sidste år
var der afsat 1 mia. kr. i 2009, i år
1,5 mia. kr. og næste år 1,8 mia. kr.
Der sker også en udbygning og
styrkelse af de nære tilbud og af
beredskabet i yderområderne. I
2011 er der afsat 400 mio. kr. til
medfinansiering af sundheds- og
akuthuse samt lægehuse.
"Set fra Dansk Byggeris synspunkt
vil det være oplagt, hvis regeringen
bruger kvalitetsfonden til
at bidrage til, at regionerne kan
Nøgletal
Regeringens skøn i august 2010:
Årlig realvækst i % 2009 2010 2011
BNP -4,7 1,4 1,8
Privat forbrug -4,6 2,5 2,2
Offentligt forbrug 3,4 0,0 0,6
Faste bruttoinvesteringer -13,0 -4,5 1,4
Offentlige investeringer 12,4 25,9 -13,5
Boliginvesteringer -18,1 -8,3 1,5
Faste erhvervsinvesteringer -13,9 -8,2 5,0
1.000 personer 2009 2010 2011
Beskæftigelse 2.823 2.740 2.742
Privat sektor 1.993 1.907 1.908
Offentlig forvaltning og service 830 833 834
Ledighed 98 121 125
2009 2010 2011
Forbrugerpriser, % 1,3 2,2 1,7
Rente 1-årigt rentetilpasningslån 2,5 1,2 2,2
Rente, 30-årig realkreditobligation 5,5 4,7 5,3
fremrykke nybyggeri af de vedtage
sygehusprojekter. Samtidig bør
energieffektivsering også tænkes
ind her," siger Finn Bo Fransen.
Effektivisering gennem
nytænkning og udlicitering
Regeringen lægger betydelig vægt
på, at genopret ningen af den offentlige
økonomi går hånd i hånd
med effektiviseringer og nytænkning
af opgaveløsningen i den offentlige
sektor.
Blandt eksemplerne på nye effektiviseringsmuligheder
i kommunerne
bliver der peget på, at kommunerne
kan opnå stordriftsfordele
ved udlicitering og bedre indkøb.
"Dette er nogle meget positive
tiltag, og fra Dansk Byggeris side
opfordrer vi kommunerne til at
"Set fra Dansk Byggeris synspunkt vil det være oplagt, hvis regeringen bruger kvalitetsfonden
til at bidrage til, at regionerne kan fremrykke nybyggeri af de vedtage sygehusprojekter," siger
seniorøkonom Finn Bo Fransen 2 Foto NICKY BONNE
koncentrere sig om at blive professionelle
bygherrer og indkøbere,
mens kommunerne udliciterer
de tekniske driftsopgaver til de
private virksomheder," pointerer
Finn Bo Frandsen.
Arbejdsmarkedspolitik og
uddannelse
"Det er tilfredsstillende, at regeringen
har valgt i videst muligt omfang
at friholde erhvervsuddannelserne
og de videregående uddannelser
for besparelser. Det er en tydelig
prioritering af kompetencegivende
uddannelse, siger afdelingschef
Louise Pihl, Dansk Byggeri.
Regeringen lægger i finanslovsforslaget
op til at etablere
5.000 ekstra praktikpladser i 2011
og vil desuden forhandle om
praktikpladspræmien.
"I Dansk Byggeri mener vi, at
praktikpladspræmien bør videreføres
i 2011, men i en justeret form
så der bliver sammenhæng mellem
præmiens størrelse og uddannelsesaftalens
varighed. Der skal
fokus på indgåelse af aftaler, der
fører til et svendebrev," påpeger
Louise Pihl, der samtidig vurderer,
at der også næste år bliver behov
for skolepraktik inden for alle fag
på bygge- og anlægsindgangen.
Reduktion af videreuddannelse
Dansk Byggeri er bekymret over, at
regeringen som led i implementeringen
af regeringens genopretningsplan
lægger op til at nedsætte
VEU-godtgørelsen til 80 %
af dagpengeniveauet fra 2010 for
at spare knap 400 mio. kr. årligt.
"Denne nedsættelse af godtgørelsen
vil utvivlsomt betyde, at
færre inden for bygge- og anlægsbranchen
vil deltage i AMUkurser,"
vurderer Louise Pihl.
Øget brug af aktiveringen
Regeringen venter, at der bliver flere
langtidsledige og samtidig bliver
aktiveringsredskabet brugt hyppigere
af kommunerne. Derfor er forventningen
i finanslovsforslaget, at
omfanget af aktivering vil stige med
30 % i 2011 i forhold til 2010.
"Aktivering af langtidsledige er
et udmærket redskab til at bringe
de ledige tættere på job. Det er dog
væsentligt, at aktiveringen anvendes
med omtanke, og at den ikke
bliver konkurrenceforvridende.
Dansk Byggeri følger jobcentrenes
anvendelse af aktivering," understreger
Louise Pihl. 2
www.danskbyggeri.dk/analyse
www.danskbyggeri.dk/
uddannelse
"Nedsættelsen af godtgørelsen vil utvivlsomt betyde, at færre inden for bygge- og
anlægsbranchen vil deltage i AMU-kurser," vurderer afdelingschef Louise Pihl
2 Foto RICKY JOHN MOLLOY

ANALYSE
FINANSLOV
Kloaksituationen kræver
national handlingsplan
Kommunerne har et enormt efterslæb på kloakområdet, og spørgsmålet er, om de
overhovedet har kræfter og midler til at klare situationen. Derfor er Dansk Byggeri
- som et indspar i finanslovforhandlingerne - på vej med en national handlingsplan,
der skal klimasikre det danske samfund
Af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN,
jhm@danskbyggeri.dk
Kloaknettet er den del af den
danske infrastruktur, der er sværest
at se. Ikke desto mindre kunne
mængden af danske kloakrør
nå tre gange rundt om jorden,
hvis man lagde dem på stribe.
Ansvaret for at vedligeholde
det omfangsrige kloaknet er en
kommunal opgave, men de beløb,
kommunerne har afsat i deres
budgetter, er langt fra tilstrækkelige.
Nu begynder konsekvenserne
at vise sig med oversvømmede
kældre og veje som følge.
Budgetter skal sandsynligvis
fordobles
Allerede i december 2008 gjorde
Dansk Byggeri opmærksom på, at
kloaknettet burde være en væsentligt
større post på de kommunale
budgetter, end det har været
tilfældet de seneste år.
Branchedirektør Niels Nielsen
fra Danske Anlægsentreprenører
vurderer, at det vil koste 4,5 milliarder
kroner om året i 15 år, at
føre kloaknettet op på et niveau,
hvor det kan håndtere de store
mængder nedbør, vi har set denne
sommer.
Det er næsten en fordobling af
det nuværende budget, der anslås
at ligge på cirka 2,5 milliarder kroner
om året.
Med tanke på kommunernes
økonomiske situation, er det dog
svært at forestille sig, at kommunerne
kan finde det beløb i egne
lommer.
Økonomisk nytænkning
En national handlingsplan skal
sikre, at kloakområdet bliver ført
op på et kvalitetsmæssigt niveau,
hvor det kan håndtere det regnvejr,
vi har set sidst på sommeren.
Handlingsplanen skal indeholde
økonomiske, koordinerende og
planlægningsmæssige elementer.
En mulighed for et statsligt
engagement er, at staten etablerer
en kvalitetsfond for klimatilpasning,
hvor kommunerne kan
hente midler til at klimasikre
kloaknettet. Der skal dog ikke
være tale om et regulært tilskud
fra staten til kommunerne:
"Midlerne til kommunerne bør
som hovedregel ydes som lån, så
midlerne ikke ender med at præmiere
de kommuner, der har været
særligt forsømmelige. Der kan
dog være tale om tilskud til særligt
udsatte kommuner" siger
Niels Nielsen og tilføjer:
"På den planlægningsmæssige
side foreslår vi, at man bruger
alle muligheder for at løse spildevandsproblemerne,
herunder
flerårige funktionskontrakter med
entreprenører, som vi kender det
fra vejområdet. Kontrakterne vil
give kommunerne betydelige besparelser
og mulighed for at udjævne
udgifterne." 2
Vandsektorloven holder kommuner i skruetvinge
Ny lov gør, at kommunerne skal udskille vand- og spildevandsaktiviteter i separate selskaber. Det gør det umuligt for
selskaber at løfte vedligeholdelse af kloaknettet, og det bliver vanskeligt at gennemskue, hvor meget kommunernes
budgetter på området indeholder
Af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN,
jhm@danskbyggeri.dk
Den nye vandsektorlov trådte i kraft
den 1. januar 2010. Den betyder
blandt andet, at vand- og spildevandsaktiviteterne
skal adskilles fra
den offentlige forvaltning i separate
selskaber, der har sine egne
direktioner og bestyrelser.
Loven sætter de nye selskaber
i en skruetvinge, fordi den indeholder
et prisloft over, hvor meget
selskaberne kan opkræve for forsyningerne
samtidig med, at selskaberne
skal forbedre det misligholdte
kloaknet.
"Prisloftet betyder, at det i
realiteten en umulig opgave for
vandforsyningsselskaberne at rette
op på det enorme efterslæb,
der er på vedligeholdelse af kloaknettet,"
siger seniorøkonom i
Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.
Han tilføjer dog, at idéen med at
oprette separate selskaber i sig
selv er god:
"Det er for så vidt godt nok, at
der er blevet oprettet separate selskaber,
for på den måde sikrer
man, at kommunerne ikke bare
bruger de afsatte midler på andre
områder," siger han og henviser
til, at enkelte kommuner tidligere
har brugt midler fra spildevands-
budgetter til andre aktiviteter.
Desværre betyder de separate selskaber
også, at der ikke længere er
noget overblik over, hvor meget
vand- og spildevandsaktiviteterne
fylder i de kommunale budgetter.
Umuligt at gennemskue
budgetter
Når driften af spildevandsforsyningen
bliver udskilt i et separat selskab,
forsvinder posten nemlig også
fra det kommunale anlægsbudget.
"Der er ingen - hverken i KL,
Konkurrencestyrelsen eller i Danmarks
Statistik, der er i stand til at
oplyse om omfanget af de samle-
2 Foto ULRIK SAMSØE FIGEN
de investeringer i spildevandsanlæg.
Danmarks Statistik har ikke
resurserne til at indsamle budgetterne
fra de nye selskaber og lægge
tallene sammen," siger Finn Bo
Frandsen, og tilføjer:
"Det betyder, at vi har mistet
overblikket over, hvor meget kommunerne
budgetterer med at bruge
på området." Han peger dermed
på et nyt problem:
"Danmarks Statistik har kun
midlerne til at indhente regnskaberne.
Det vil imidlertid være mere interessant
at få overblik over forventningerne
til fremtiden end at betragte
de historiske tal," siger han. 2
5

ANALYSE
FINANSLOV
6
Mangfoldige kloak-
problemer kræver
mangfoldige løsninger
Det vil ikke løse problemerne med oversvømmelser, hvis
staten presser boligejere til at installere nedsivningsanlæg
igennem ekstra afgifter på afledning af spildevand
Af JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN, jhm@danskbyggeri.dk
Der er stor forskel på, hvordan man løser problemet med manglende kapacitet
i kloaknettet rundt omkring i landet. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt
at pålægge alle husejere en afgift for at lede regnvand i
kloaknettet med det formål at tvinge husejere til at separere regn- og
spildevand på egen grund, som det blev foreslået af miljøminister Karen
Ellemann.
Nogle kommuner kan ikke undvære regnvandet i deres kloakker, fordi
ledningsfaldet er dimensioneret sådan, at en selvrensning med opblanding
af regnvand er nødvendig for at få spildevandsledningerne renset
ud. Andre igen bor på jord, der næsten er massiv lerjord, og hvor
nedsivning derfor er så godt som umuligt. Alt i alt meget forskellige problemer,
der kræver meget forskellige løsninger.
Teknologisk nytænkning
Jørn Berner Pedersen, formand for Dansk Byggeris kloaksektion, opfordrer
i stedet til at tænke i nye baner. Han forklarer, at man i et par år har arbejdet
med ideen om at etablere et tryksat kloaksystem, hvor spildevandet
bliver ledt ud i en fælles trykledning via små, enkelte pumper i hver
enkelt parcel:
"Denne ledning behøver ikke at være gravet længere ned end cirka en
meter, og med en diameter på under 10 cm, vil det være lige så enkelt
som at etablere nye el-kabler i et fortov. Sidegevinsten vil blandt andet
være, at hele den eksisterende ledning kan bruges til regnvand, og at
rotteproblemerne i kloakkerne kan fjernes
100 procent," siger Jørn Berner Pedersen.
Han tilføjer, at der er mange andre,
alternative løsninger:
"Man kunne også etablere grøfter og
søer i skellet mellem de enkelte ejendomme
eller i større boligområder, hvorfra
nedsivning til grundvandet kan planlægges.
Man kan indbygge nedsivningsanlæg,
når man etablerer nye
parkeringspladser ved indkøbscentre og
boligområder, og endelig kan man overveje
at bore tunneller under større byer,
hvor regnvandet kan ledes ned. Herfra
Jørn Berner Pedersen, formand for
Dansk Byggeris kloaksektion,
opfordrer til at tænke i nye baner
2 Foto NICKY BONNE
kan man så enten genbruge det eller
pumpe det bort, når der er kapacitet til
det," siger han. 2
Syv gode grunde
til et byggefradrag
Dansk Byggeri foreslår som led i finanslovsforhandlingerne,
at der etableres en fradragsmodel efter inspiration
fra Sverige for at få gang i energiforbedringerne af bygningsmassen,
så energimålene kan nås. Det vil samtidig
kunne sikre, at der kommer gang i hjulene i branchen
igen, og som en sidegevinst vil det kunne fjerne incitamentet
for sort arbejde
Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk,
Sidste år kom regeringen byggeriet
til undsætning med renoveringspuljen,
som boligejere kunne søge
til private boligforbedringer. Effekten
var ikke stor som forventet,
og kommunernes frie adgang til at
igangsætte planlagte anlægsinvesteringer
havde heller ikke den
forventede gunstige effekt for
byggeerhvervet.
Det går altså fortsat mere
trægt i byggeriet end i en række
andre brancher. Ledigheden er
meget højere, og de spæde tegn
på opsving er ikke nok til at få
virksomhederne og boligejerne til
at tænke i byggeinvesteringer.
Dansk Byggeri er derfor gået i
tænkeboks for at finde fornuftige
og bærbare løsninger, som på en
gang kan gavne byggeriet og samfundsøkonomien.
"Det er et faktum, at vi blev
tidligt ramt af krisen og ser ud til
at komme meget sent ud af samme
krise. Det kalder naturligvis på
både kreativitet og lidt opmærk-
somhed. For Dansk Byggeri er det
vigtigt, at stimulerende foranstaltninger
skal have et bredere
perspektiv end blot at hjælpe en
kriseplaget byggebranche," fortæller
erhvervspolitisk chef i
Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Inspiration fra Sverige
Med det behov, der er for at få
gang i energiforbedringerne af
bygningsmassen, så energimålene
kan nås, foreslår Dansk Byggeri, at
der etableres en ordning, der tilskynder
bygningsejerene til at
forbedre deres bygninger."
I Sverige har der siden 2008
eksisteret et såkaldte ROT-avdrag
(Renovering, Ombygning og Tilbygnings-fradrag).
Dette fradrag tildeler
alle svenske boligejere en mulighed
for at købe for op til 100.000
svenske kroner arbejde, hvor skattevæsnet
betaler halvdelen af arbejdslønnen,
det vil sige op til
50.000 svenske kroner pr. år.
"Det er en succes, men vi vil
gerne tilpasse den ordning til Dan-
NB Syv gode grunde til et byggefradrag
Dansk Byggeri foreslår en fradragsmodel efter inspiration
fra Sverige. Der er følgende syv gode grunde og fordele
ved det fremlagte forslag:
2 Klart fokus på energiforbedringer
2 Høj grad af selvfinansiering
2 Øget beskæftigelse
2 Reduktion af sort arbejde
2 Enkel administration
2 Tilgodeser både ejere, lejere og andelsboligejere
2 Erhvervsbygninger skal også kunne forbedres med
fradrag

mark, og især gøre den mere fokuseret
på energirenovering af bygninger
af alle typer og ejerforhold.
Vi synes, vi skal have en model,
som sætter gang i de energirenoveringer,
som mange taler om,
men som få gør noget ved," understreger
Torben Liborius.
Fradrag til alle
"Når man gør det økonomisk attraktivt
får man gang i noget, som
det ellers ikke ville være kommet i
gang. Vi vurderer derfor også, at
ordningen vil være med til at skabe
arbejde, som ellers ikke ville
være blevet udført, og den vil
være med til at gøre sort arbejde
mindre attraktivt for kunderne."
Dansk Byggeris forslag går ud
på, at alle boligejere tildeles et
fradrag på maksimalt 50.000 kr.
årligt pr. voksen medejer i husstanden.
Også lejere og andelsboligejere
kan transportere et sådant
fradrag til fællesarbejder, ligesom
virksomheder skal kunne udnytte
fradragsordningen med 3.000 kr.
pr. medarbejder. Fradraget skal
være på 40 % for arbejdsløn og
25 % for godkendte materialer og
skal gives som en reduktion i
skattebetalingen.
"Fordi der er tale om fradrag
for målrettede energiforbedringer,
bidrager forslaget direkte til de
politiske målsætninger om et fossilfrit
energiforbrug og medfører
et tiltrængt løft til byggeriet og
materialeindustrien på et område,
hvor det har været vanskeligt
at øge aktiviteten alene gennem
information og oplysning. Samtidig
vil Dansk Byggeris forslag reducere
det sorte arbejde. Svenske
erfaringer tyder på en betydelig
effekt på dette område," understreger
Torben Liborius.
Enkel administration
Dansk Byggeris forslag indebærer,
at der anvendes en ’fakturamodel’
som i Sverige. Denne procedure
indebærer, at virksomheden
sender to regninger; en til kunden
på 60 % af lønnen og 75 % af ma-
terialerne og en til skattevæsnet
på de 40 % af lønnen og 25 % af
materialerne, dog max 50.000 kr.
pr. voksen i boligen.
Ordningen er enkel og incitamentskabende.
Den pågældende
borger skal ikke betale hele renoveringsbeløbet,
hvilket gør borgerens
finansiering nemmere. Virksomheden
skal blot sende to regninger,
men skal ellers ikke
bekymre sig om, at tilbud skal
godkendes, og om der er givet tilsagn,
for der skal ikke søges om
tilsagn om fradraget.
"En langsigtet ordning, hvor
der ikke skal søges om tilsagn og
ikke kun er en begrænset mængde
tilskud, vil medføre en rolig og
velplanlagt aktivitetsudvidelse.
De opbremsningseffekter og mange
’for en sikkerheds skyld-ansøgninger’,
som var resultatet af
renoveringspuljen, vil blive undgået,"
påpeger Torben Liborius.
Effekt og omfang
I Dansk Byggeri har man gransket
Eksempel:
Hr. Jensen ønsker at få efterisoleret loftet. Tilbuddet fra håndværkeren lyder på materialer for 30.000 kr.+
60.000 kr. i arbejdsløn. Jensen tjekker hos SKAT, om han har opbrugt sit fradrag. Det har han ikke, og han
bestiller derefter håndværkeren til at udføre arbejdet.
Når arbejdet er udført, fremsender håndværkeren en regning på 22.500 kr. for materialer + 36.000 kr. i arbejdsløn
til hr. Jensen, og han beder samtidig SKAT om udbetaling af de resterende 7.500 kr. + 24.000 kr., som
så udbetales direkte fra SKAT, når Hr. Jensen har betalt sin del. I Sverige vil udbetalingen ske i løbet af 5 dage.
Resultatet er, at hr. Jensen har fået udført arbejdet til 65 % af prisen udover at han har regning og dermed
garanti for arbejdet. Han vil derfor ikke været motiveret til at lade arbejdet udføre sort. Håndværksmesteren
har fået mulighed for at beskæftige flere personer, og staten får indbetalinger af dels mere lønskat, moms og
skat af virksomhedens fortjeneste.
Dansk Byggeri foreslår en finanseringsmodel, der kan fremme energirenoveringer og komme
sort arbejde til livs 2 Foto DITTE BRØNDUM
de svenske erfaringer og har kunnet
konstatere, at ordningen er
selvfinansierende, hvis 25 % af de
’nye arbejder’ udføres som direkte
følge af fradraget. Dog har der
ikke været et pres på ordningen i
Sverige, der kunne indebære en
risiko for, at ordningen vil blive en
belastning for staten, hvis målet
med 25 % ’nye arbejder’ ikke nås.
"Effekten af reduktionen af
sort arbejde er ikke kvantificeret og
indregnet, men den vil yderligere
forbedre ordningens samfundsøkonomi.
Rockwoolfonden har
vurderet, at det sorte arbejde inden
for byggeriet har et omfang af
ikke under 20 mia. kr. årligt. Der er
derfor et stort potentiale for, at en
andel af det arbejde, som Dansk
Byggeris fradragsforslag vil genere,
vil være konvertering af sort arbejde
til hvidt. I den udstrækning,
at det er udenlandske håndværkere,
der arbejder sort, vil også
dette problem blive bekæmpet,"
vurderer Torben Liborius. 2
www.danskbyggeri.dk/forslag
2 Foto: BEE LINE fotoarkiv
7

ANALYSE
FINANSLOV
8
Multimedieskatten sætter byggebranchens
fleksibilitet og udvikling i slæbegear
Bekymrende effekt af multimedieskatten. Analyse fra Dansk Byggeri viser, at 35 % af de adspurgte virksomheder
oplyser, at medarbejdere afleverer pc og mobiltelefon, og op mod 20 % har stoppet planlagte it-investeringer.
Derfor har Dansk Byggeri gentagne gange opfordret politikerne til at afskaffe multimedieskatten. Det kan forhåbentlig
blive et af resultaterne af den kommende finanslov
Af HENRIETTE DØSSING,
hed@danskbyggeri.dk
Dansk Byggeri har undersøgt
konsekvenserne af multimedieskatten,
der blev indført 1.
januar 2010, og resultatet er
bekymrende.
35 % af de adspurgte virksomheder
oplyser, at deres
medarbejdere har valgt at aflevere
it-værktøjer som pc og
mobiltelefoner, fordi de ikke
ønsker at betale multimedieskat.
De 35 % fordeler sig med
19 %, der helt har frabedt sig pc
eller mobiltelefoner og 16 %,
der oplyser, at medarbejderne
afleverer it-værktøjer på virksomheden
ved arbejdsdagens
ophør og afhenter dem igen dagen
efter. Den adfærd giver stort
tidsspilde i en branche, der hver
dag arbejder nye steder – ofte
fjernt fra virksomheden.
"I byggeerhvervet, hvor det
meste arbejde udføres på skiftende
arbejdspladser, er en
udvikling, hvor virksomhederne
er tilbageholdende med investering
i ny teknologi, meget
bekymrende. Byggeerhvervet
har hidtil været optaget af at
digitalisere og effektivisere
kommunikations- og forretningsprocesser.
Men den udvikling
er nu sat tilbage," siger
Michael H. Nielsen, direktør i
Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har også
spurgt virksomhederne om
multimedieskattens betydning
for den generelle brug og udvikling
af nye effektive forretningsgange
i virksomhederne.
20 % af virksomhederne oplyser,
at de er tilbageholdende
eller har stoppet investeringer i
nye it-baserede forretningsprocesser
med henvisning til
multimedieskatten.
Velbegrundet skepsis
"Vi har hele tiden været meget
kritiske over for multimedieskatten,
og vores undersøgelse do-
Hvordan har multimedieskatten påvirket brugen af it-værktøjer,
mobiltelefon, pc etc. i din virksomhed?
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Vi benytter de
samme værktøjer
som før, og medarbejderneafholder
selv merudgiften
til multimedieskatten
kumenterer, at vores bekymring
for multimedieskattens indflydelse
på udviklingen i branchen
har været velbegrundet," siger
Michael H. Nielsen og fortsætter:
"Det er grotesk, at politikerne
vælger at beskatte et
område, der for alvor kunne
være med til at styrke dansk erhvervslivs
konkurrenceevne.
Skal vi som samfund kunne opretholde
en høj levestandard
sammenlignet med vores nabolande,
så er vi nødt til at
være mere effektive og innovative
end dem på det danske
hjemmemarked og på eksportmarkederne.Multimedieskatten
trækker desværre i den forkerte
retning, derfor har vi
gentagne gange opfordret politikerne
til at afskaffe multimedieskatten.
Det kan forhåbentlig
blive et af resultaterne af
den kommende finanslov. 2
Vi benytter de
samme værkstøjer
som før, og virksomhedenkompenserermedarbejderne
for
deres merudgift
Hvilken betydning har multimedieskatten for
brugen af it og digitalisering i din virksomhed?
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Medarbejderne
har afleveret itværktøjer,
mobil,
pc etc. tilbage
til virksomheden
for at undgå beskatning
Ingen betydning,
vi fortsætter
på
samme niveau
Ingen betydning,
vi investerer
stadig i
it og digitalisering
Medarbejderne Anden
kommer forbi på påvirkning
kontoret, og henter
det udstyr de
skal bruge og afleverer
det igen på
kontoret ved fyraften
Nogen betydning,
vi er
tilbageholdende
med
investeringer
Stor betydning,
vi har
sat udviklingen
i bero

ANALYSE Landsbyggefonden
FINANSLOV
– pengetanken til bedre boliger
Regeringen inviterer i finanslovsforslaget til forhandlinger om Landsbyggefonden.
Da det almene byggeri er på et lavpunkt, ønsker Dansk Byggeri at bruge fondens midler
til at skabe bedre rammer for byggeri af flere almene boliger
Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk
Danmarkshistoriens største togrøveri
sagde man i Boligselskabernes
Landsforening, da den socialdemokratiske
finansminister Mogens
Lykketoft som den første
lukkede et hul i statskassen med
midler fra Landsbyggefonden.
Nu er der udsigt til, at fonden
atter kan komme til at bugne, og
fristelsen for en finansministeren
med ondt i økonomien er nu så
stor, at han i Finanslovsforslaget
inviterer til forhandlinger om brugen
af Landsbyggefondens midler.
Og den invitation tager Dansk
Byggeri gerne imod.
"Det er yderst fornuftigt, at regeringen
indbyder til forhandlinger.
Der er i øjeblikket mulighed for
at løse nogle presserende opgaver
på yderst fornuftige vilkår på grund
af den store kapacitet i byggebranchen.
Og vi må naturligvis stole på,
at Landsbyggefondens midler fortsat
skal bruges til at bygge for," siger
erhvervspolitisk chef Torben
Liborius, Dansk Byggeri.
Landsbyggefonden skal fremme
selvfinansiering i den almene
sektor, men pengene kan også
bruges til at støtte genopretning
og ombygning af en afdeling og til
miljøforbedringer og sammenlægninger
af boliger. Som det er i
dag støtter fonden ikke løbende
vedligeholdelse.
Klima. og energiforbedringer
Folketinget har tidligere vedtaget,
at fondens støtte til renovering
maksimalt må udgøre 2,4 milliarder
kroner om året i årene 2007 til
2012, men i Dansk Byggeri vurderer
Torben Liborius, at behovet for renoveringer
er langt større.
"Visse steder er der et massivt
behov for renovering af eksisterende
almene boliger. I dag presser
en klima- og energidagsorden
sig på, og det vil derfor være fornuftigt
at anvende nogle af
Landsbyggefondens midler til klima-
og energiforbedringer nu,"
siger Torben Liborius.
"Der bør kunne skabes samling
om at øge Landsbyggefondens investeringsramme
til renovering
med mindst en milliard oveni det
eksisterende loft på 2,4 milliarder."
Kommunal grundkapital
Det almene byggeri er på et lavpunkt,
og Dansk Byggeri ønsker at
Antighetto på flere ben
bruge Landsbyggefondens midler
til skabe bedre rammer for byggeri
af flere almene boliger.
"Behovet for almene familieboliger
i de største byer er stort,
derfor bør man bibeholde den
midlertidige sænkning af kommunernes
grundkapitalindskud
ved opførelse af nyt alment boligbyggeri,"
siger Torben Liborius.
Den midlertidige sænkning betyder,
at kommunerne selv skal
stille med 7 % grundkapital ved nybyggeri,
hvor det normale er 14 %.
"Sænkningen på 7 % er et skridt
i den rigtige retning, men så længe
kommunerne ikke har mulighed for
at låne pengene, hjælper det ikke
tilstrækkeligt, for kommunerne har
vanskeligt ved at rejse selv 7 % lige
nu. Vi opfordrer derfor til, at staten
giver kommunerne mulighed for at
låne de 7 %, så byggeriet kan komme
i gang med det samme," siger
Torben Liborius og understreger, at
der især i København og Århus er
behov for flere boliger. Og nu, hvor
der oven i købet er kapacitet i byggebranchen,
gælder beklagelserne
over, at rammebeløbet var for lavt
ikke mere. 2
www.danskbyggeri.dk/analyse
Dansk Byggeri ser meget gerne, at regeringen afsætter de nødvendige midler til en indsats mod ghettoisering, og
meget tyder på, at der også i regeringen er kommet opmærksomhed på at takle nogle af de mest synlige og massive
problemer ved at gøre en indsats i de byområder, hvor en stor del af problemerne har deres udspring
Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk
"Det er naturligvis oplagt at øremærke
en del af Landsbyggefondens
midler til dette formål," siger
erhvervspolitisk chef Torben
Liborius, Dansk Byggeri.
Og meget tyder på, at der også
i regeringen blæser vinde i samme
retning.
Statsministerbesøg
Op til præsentationen af finansloven
fik Tåstrupgaard i al fald fint
besøg, da statsministeren med
egne øjne ville se et af de områder
- ved siden af Gjellerupparken i
Århus og Vollsmose i Odense - som
ofte bliver negativt omtalt i medierne
som arnested for kriminalitet
og samlingspunkt for en række sociale
og kulturelle problemer.
Dagsordenen den dag var de
boligsociale problemer, og besøget
indvarslede en mere offensiv strategi
end set i flere år i forhold til at
løfte socialt belastede områder.
Forebyggelse
Det var dog de konservative, som
et par uger før for alvor satte fokus
på behovet for en indsats mod
ghettoisering med et udspil, som
erhvervspolitisk chef Torben Liborius,
fremhæver for rigtig gode
takter, idet det i høj grad inkluderer
en fysisk tilpasning af miljøet.
Han pointerer, at en antighetto-indsats
skal gå på flere ben. Et
generelt kvalitetsmæssigt løft af
boliger og bebyggelse vil skabe
Landsbyggefondens formål er at fremme det
almene boligbyggeris selvfinansiering.
Indtægterne består af indbetalinger fra de
almene boligforeninger. Når de kreditforeningslån,
der blev taget til opførelsen udløber, skal
afdelingen fortsætte med at betale afdrag – nu
bare til Landsbyggefonden. I de kommende år
vil der komme mange indbetalinger, når lånene
fra 80’erne udløber. Det er Folketinget, som
bestemmer, hvordan fondens midler skal bruges.
2 Foto RICKY JOHN MOLLOY
forudsætning for en ny og bredere
beboersammensætning.
"Ved at gøre disse boligområder
attraktive for mere resursestærke
beboere, kan man modvirke
ghettodannelse. Det kræver
en indsats i forhold til sociale forhold,
der skal være beskæftigelse i
området, og boligkvaliteten skal
være i orden. Det er nødvendige
betingelser, og det kræver tilstrækkelige
midler."
www.danskbyggeri.dk/analyse
9

10
Innovation og udvikling skal styrke byggebranchen
Den danske byggebranche skal vinde på viden, udvikling og
innovation, og der skal mere fokus på eksport. Det er udmeldingen
fra Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri,
der netop er blevet valgt til formand for byggebranchens
nye innovationsnetværk, InnoBYG
Af ANJA BINDERUP, abi@danskyggeri.dk
InnoBYG er etableret med midler
fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen
og skal fokusere på
energieffektivitet og bæredygtighed.
Der er i øjeblikket 10 udviklingsprojekter
knyttet til innovationsnetværket.
Projekterne omhandler
blandt andet bæredygtighed
på byggepladsen,
bæredygtige forretningsmodeller,
udvikling af installationspakke
samt international afsætning af
bæredygtige og energioptimerede
systemprodukter og leverancer.
I netværket indgår både videninstitutioner,
universiteter,
brancheorganisationer og ikke
mindst branchens virksomheder
og større bygherrer.
Målrettet indsats skal give svaret
Nyvalgt formand for InnoBYG er
direktør Michael H. Nielsen, Dansk
Byggeri.
Han siger om det nye netværk:
"InnoBYG kan og skal være
med til at løse byggeerhvervets
udfordringer. Det er vigtigt både
at se på produkter og processer og
at arbejde mere målrettet med at
styrke innovationen, udviklingen
og forskningen i branchen."
Et andet vigtigt fokusområde
for InnoBYG er markedssituationen
set i forhold til den globale
udvikling. Konkurrencen fra ud-
NB Kick-off konference
InnoBYG holder en kick-off konference den 13.-14. oktober
2010, som blandt andet har fokus på samarbejdet mellem
virksomheder og videninstitutioner.
landet presser byggeerhvervet, og
derfor skal Danmark positionere
sig i forhold til de udenlandske
konkurrenter.
Vi skal konkurrere på idéer
"Vi kan ikke konkurrere på prisen.
Og det skal vi heller ikke - for så
taber vi konkurrencen til både
østeuropæerne og kineserne. Vi
skal i stedet være bedre til at få
nye idéer og udvikle produkter og
processer," siger Michael H. Niel-
sen og fortsætter:
"Hvis vi ser i krystalkuglen, så
er det tydeligt, at fremtidens markeder
skal basere sig på bæredygtige
og energieffektive samt sunde
bygninger suppleret med god arkitektur.
Derfor skal vi fokusere på at
blive de bedste inden for det område,
og det kræver, at vi er fremme
i skoene, og som branche formår
at videndele og kommunikere
mere effektivt, end vi gør nu." 2
www.innobyg.dk
Trods økonomisk vækst falder bygge- og anlægsaktiviteten
De nye nationalregnskabstal viser, at der gennem det seneste år har været markant fremgang i den danske samfundsøkonomi
som helhed. Det er næsten kun virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, som fortsat oplever fald i aktivitet
Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk
Den økonomiske vækst i dansk
økonomi var ikke mindre end 2,8
% fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal
2010. I samme periode faldt produktionen
i bygge- og anlægsbranchen
med 12 %.
"De private virksomheder i
bygge- og anlægsbranchen må
endnu spejde efter en vending i
konjunkturudviklingen, mens
mange andre brancher er ved at
indstille sig på, at der igen er stigende
produktion," siger seniorøkonom
Finn Bo Frandsen i en
kommentar til de nye nationalregnskabstal
fra Danmarks Statistik.
I 1. halvår 2010 faldt investeringerne
i boligbyggeri med 16,5
% i forhold til året før, mens investeringerne
i øvrigt byggeri og anlæg
faldt med 15,8 %. Til gengæld
steg det private forbrug med 2,8
%, mens det offentlige forbrug
voksede med 2,6 %.
"Det er glædeligt, at der igen
er opgang i det private forbrug,
for det er vigtigt af hensyn til at
sikre fremgang i dansk økonomi.
Derimod er det skræmmende, at
væksten i det offentlige forbrug
ikke er blevet begrænset," siger
Finn Bo Frandsen med henvisning
til, at der bør føres ekspansiv politik
i forhold til offentlige investeringer
og ikke i forhold til offentligt
forbrug.
Forventningerne er lave
Danmarks Statistik har også udsendt
konjunkturbarometer for
bygge og anlæg. De seneste fem
måneder har konjunkturindikatoren
holdt sig på det samme lave niveau.
Indikatoren er en sammen-
vejning af byggeriets forventninger
til beskæftigelsen i de kommende
tre måneder og en vurdering af ordrebeholdningen
ved udgangen af
den foregående måned.
"Bygge- og anlægsvirksomhedernes
lave forventninger til de
kommende måneders produktion
og beskæftigelse bekræfter vurderingerne
i den konjunkturanalyse
for bygge- og anlægsaktiviteten,
som Dansk Byggeri udsendte i sommer.
Faldet i beskæftigelsen er således
noget mindre end for et år siden."
slutter Finn Bo Frandesen. 2

En vej ud af byggeriets kreditklemme
Det er svært for bygge- og anlægsvirksomhederne at få kredit i banken, og bankerne sætter tommelskruerne
på ved at forhøje renten, viser en ny undersøgelse. Dansk Byggeri har flere konkrete forslag til at få branchen
ud af kreditklemmen
Har du oplevet, at banken har været
afvisende over for dine anmodninger
om fx kreditfaciliteter, fordi du driver
virksomhed i bygge/ og anlægsbranchen?
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Har banken i 2010 hævet renten eller
omkostningerne i øvrigt i forbindelse
med dine kreditfaciliteter?
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja Nej
Hver femte får 'nej' i banken, bare fordi de er fra byggebranchen
- uden at få en individuel vurdering
Ja, renten Ja, andre
omkostninger
Knap 40 % har oplevet, at det er blevet dyrere at være kunde i banken
Nej
Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk
Sunde virksomheder risikerer at få
nej til kredit i banken, blot fordi
de tilhører en trængt branche.
Hver femte bygge- og anlægsvirksomhed
oplever, at banken har
afvist en anmodning om kredit
med henvisning til, at de driver
virksomhed i byggebranchen.
Dermed er bankerne med til at
sende velfungerende virksomheder
i knæ og forværre den økonomiske
situation.
Virksomhedernes erfaringer
bliver nu bakket op af en rapport fra
Økonomi- og erhvervsministeriet.
Her erkender nogle af bankerne, at
der er brancher, de er tilbageholdende
med at yde kredit til. Det
gælder blandt andet landbruget og
bygge- og anlægsbranchen.
"Vi er tilfredse med, at det nu
står på officielt papir, at en række
bankers kasser er smækket i over
for visse brancher. Rapporten viser,
at der er behov for at hjælpe både
bygge- og anlægsvirksomhederne
og landbruget med veje ud af kreditklemmen,"
siger Torben Liborius,
afdelingschef i Dansk Byggeri.
En korrekt risikovurdering
Dansk Byggeri lancerer nu en række
forslag til, hvordan man kan
lette kreditsituationen for virksomhederne.
Det drejer sig blandt
andet om at sikre, at virksomhederne
bliver bedømt korrekt – og
ikke pr. automatik får det røde
stempel. Desuden skal staten opfordres
til bære en lille del af risikoen,
så virksomhedernes kreditværdighed
ikke kun bedømmes
ud fra en overforsigtig banksektors
risikovurdering.
"Det paradoksale er, at bankerne
har masser af kapital. De
hævder, at de mangler kreditværdige
kunder og mener ikke, at
bygge- og anlægsvirksomhederne
lever op til kravene. Derfor skal vi
kigge på, om bankernes risikovurdering
er korrekt. Men pilen peger
også på os selv. Virksomhederne
skal blive bedre til at dokumentere
deres kreditværdighed ved at
åbne deres bøger for bankerne og
holde mere kapital i virksomhederne,"
siger Torben Liborius.
Forhøjet rente
Virksomhederne får lov til at betale
dyrt for bankernes kreditter.
Ifølge Dansk Byggeris undersøgelse
oplever en tredjedel af bygge-
og anlægsvirksomhederne, at
bankerne har hævet renten eller
omkostningerne i forbindelse
med deres kreditfaciliteter på
trods af, at renteniveauet er historisk
lavt.
"Bankerne sender regningen
videre til deres kunder. Det er der
ikke noget mærkeligt i, for ligesom
alle andre driver de en forretning,
som skal løbe rundt. Men
vores medlemmer oplever desværre,
at bankerne sender mere
end regningen videre. Så vi bliver
også nødt til at se os om efter andre
finansieringsmuligheder, for
at få løsnet den kreditklemme,
som byggeriet er havnet i. Ellers
risikerer vi, at det går unødigt
lang tid, inden virksomhederne
kan komme ud af lavkonjunkturen,"
fastslår Torben Liborius.
Dansk Byggeri undersøger
derfor muligheden for fx at etablere
erhvervsobligationer, eventuelt
med staten i ryggen, som kan
erstatte banklån. Desuden skal
der være flere, som udsteder garantier.
Derfor arbejder Dansk
Byggeri nu med at få andre end
bankerne til at stille garantier for
virksomhederne.
Det offentlige skal betale til
tiden
Endelig skal kommunerne og staten
blive bedre til at betale til tiden.
Dansk Byggeris undersøgelser
viser, at der løbende er ca.
1,3 mia. kr. i forfaldne betalinger,
som er forsinket. Det betyder, at
virksomhederne optræder som
bank for kommunerne og staten.
"Det er ikke rimeligt, at virksomheder,
der i forvejen har vanskeligt
ved at skaffe likviditet, tilmed
skal lægge penge ud for kommunerne.
De offentlige indkøbere
skal betale deres regninger til tiden.
De opkræver jo selv regninger
med tidsfrister, de vil have overholdt,"
siger Torben Liborius. 2
www.danskbyggeri.dk/analyse
11

Lev livet – som du vil
pfs@pfs.dk - www.pfs.dk