Læs alle artikler i Byggeriet nr. 4, juni 2009. - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

siden sidst, pr. nr: 467 Midlertidigt stop for tilskud fra Udviklingsfonden 466 Elektronisk fakturering til offentlige myndigheder 465 Branchevejledning om asbest er netop blevet revideret 464 Omkostningsindeks for anlæg 1. kvartal 2009 463 Overgangsordningen for statsborgere fra de nye EU-lande ophører den 1. maj 2009 462 Tilsyn med tunge løft og trivsel Bliv klogere på energibesparelser i bygninger Det statslige Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen har mange gratis tilbud til håndværkere og andre parter i byggebranchen. På tlf. 72 20 22 55 kan virksomheder få svar på alt om energirigtige løsninger i bygninger, hvad enten det drejer sig om vinduer, efterisolering, tæthed, kedler solvarmeanlæg eller andre spørgsmål om energi i bygninger. Videncentret er med til udforme en række energiløsninger på skrift med praktisk vejledning i, hvordan de enkelte foranstaltninger udføres korrekt og bedst. Centret stiller også op til byggemesser, gå-hjem-møder, i lokalforeninger og meget mere, og virksomheder kan kontakte centret, hvis de har et arrangement, hvor de kan bruge centrets viden. Videncentret samarbejder også med erhvervsskolerne om at sætte fokus på energirigtige løsninger i bygninger. www.byggeriogenergi.dk paragraffer Cirkulært 30 Den obligatoriske Byggeskadeforsikring af Maria Muff, redaktionen@danskbyggeri.dk . Som følge af byggekrisen har efterspørgslen på Byggeskadeforsikringen været beskeden, hvorfor Byggeriets forsikringsservice valgte ikke at tilbyde forsikringen fra lovens start. "Vi valgte i stedet at afvente løsninger på mange af de problemer som reglerne om obligatorisk byggeskadeforsikring indeholder. Problemerne er desværre endnu ikke løst men på trods af dette har vi i samarbejde med if Skadeforsikring valgt alligevel at tilbyde Byggeskadeforsikringen fra juni måned 2009," siger direktør Søren Knudsen, Byggeriets forsikringsservice. Byggeskadeforsikringen vil udelukkende blive tilbudt kunder, som har alle erhvervsmæssige forsikringer i Byggeriets forsikringsservice og kun hvis virksomhedens økonomiske soliditet, indarbejdede kvalitetssikringssystemer samt erfaring lever op til de krav, som vi og vores samarbejdspartner stiller. andre krav, som har betydning for forsikringens tegning og præmieberegningen, er fx bygningens størrelse, projekteringens kvalitet og detaljeringsgrad, byggemetoder samt valg af materialer. Nyt produkt – arbejdsskadesikring Byggeriets forsikringsservice har som det første og foreløbig eneste selskab i Danmark valgt at udbyde et helt nyt forsikringsprodukt – arbejdsskadesikring. Produktet retter sig mod byggevirksomheder, der kærer sig om sine pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring Nyt fra Da om fællesmøde . få svar på hvorfor, hvornår og hvordan der afholdes fællesmøde ved uoverensstemmelser blandt arbejdsmarkedets aktører. i Danmark er løn- og arbejdsvilkår i vidt omfang fastsat i kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Det er af afgørende betydning for opretholdelsen af aftalesystemet, at man har et effektivt system til at håndtere konflikter, herunder overholdelse af fredspligten, og at der blandt arbejdsmarkedets aktører er vilje til løbende at forbedre og effektivisere måden at behandle konflikter på. Bogen gennemgår de regler, der gælder for afholdelse af fællesmøde i tilfælde af overenskomstbrud og omfatter fællesmøder, som enten Da eller LO har anmodet om, med særlig vægt på omtale af overenskomststridige strejker. Bogen beskriver, hvad et fællesmøde er, hvilken berettigelse et fællesmøde har, samt hvornår der skal afholdes fællesmøde. Bogen er tænkt som et praktisk redskab for såvel sagsbehandlere, der er nye i det arbejdsretlige system, som erfarne sagsbehandlere, der vil have genopfrisket reglerne. 2 www.daforlag.dk medarbejdere og samtidig ønsker at medarbejdernes fravær i forbindelse med sygdom og ulykke bliver så kortvarig som mulig. arbejdsskadesikring består derfor af to forsikringer: 2 Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring 2 Helbredsforsikring JOB Helbredsforsikring JOB dækker udgifter til operation eller anden behandling i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst som følge af et ulykkestilfælde. Helbredsforsikring JOB dækker i samtlige døgnets 24 timer - også uden for arbejdstiden. Se mere på Byggeriets forsikringsservices hjemmeside eller ring på 70 26 16 60. 2 www.bygfs.dk arbejdsgivere ring, skal virksomheden også, som Arbejdsgivere har pligt til at tegne udgangspunkt, selv betale erstat- en arbejdsskadeforsikring, hvis der ninger, hvis medarbejderne skulle er ansatte medarbejdere i virk- komme ud for en arbejdsulykke. somheden. Tegner man ikke en arbejdsskadeforsikring, bliver man Selvstændige uden ansatte straffet med en bøde, og man skal Selvstændigt erhvervsdrivende tegne en arbejdsulykkesforsikring, også betale et beløb til Arbejds- uden ansatte medarbejdere udefra der dækker den selvstændige og skadestyrelsen, som svarer til den er ikke omfattet af forsikringsplig- ægtefællen. Dette sker på samme præmie, der skulle have været beten. Dette gælder også for ægte- vilkår og med et dækningsomfang, talt til et forsikringsselskab. Tegner fællen, selv om han/hun er med- som svarer til, at man har ansat man ikke en arbejdsskadeforsikarbejder. Man kan på frivillig basis fremmed personale. www.forsikringogpension.dk/forsikring/arbejdsskadeforsikring/Sider/arbejdsskadeforsikring.aspx Bogen "fællesmøde - hvorfor? Hvornår? Hvordan?" koster 60 kr. for medlemmer og bestilles hos Da's forlag
aLLe vinduer skal Ce-mærkes 1. februar – tilmelding til kursus Ny kører Ce mærkningstoget for vinduer og døre. Desværre ser det ud til, at langt de fleste tømrer- og snedkervirksomheder ikke vil indløse billet. Og det kan blive dyrt at lade være af Martin K.i. CHriStenSen, mic@danskbyggeri. dk, foto anDerS BaCH, Hanne GaBeL CHriStenSen . Ce-mærkning af vinduer og døre er en realitet d. 1. februar 2010. Og hvis man ikke er klar til at blive Ce-mærket, bør man tage op til overvejelse om man ønsker at fortsætte produktionen. Dansk Byggeris træsektion tilbyder sine medlemmer kurser, hvor de kan gøre sig klar til fremtiden. "Vi har udbudt vores kurser til alle vores tømrer- og snedkervirksomheder, men vi har ikke fået den forventede søgning. Jeg skønner at der blandt medlemmer i Dansk Byggeri er mellem 400 og 600 små og mellemstore virksomheder, der har en mindre produktion af vinduer og døre, som ikke er klar til at . Det er ofte en fordel for de ansatte at samle deres pensionsordninger. De får bedre overblik og undgår at betale for at få deres pension administreret flere steder. Har medarbejderne en pensionsordning fra et tidligere job? eller en privat ordning, som de ikke længere indbetaler på? Så kan de måske spare tid og penge ved at samle deres ordninger ét sted. Det kan fx være relevant at vejlede nyansatte medarbejdere, der kommer Ce mærke. Sidste frist for at komme på de første kurser er omkring 1. juni, men vi indtil videre kun modtaget 10 interessetilkendegivelser fra medlemmerne," siger Søren Meyer, konsulent i Dansk Byggeri. "Årsagen er formentlig den store usikkerhed om fortolkningen af standarden, der var, inden vi gik i dialog med erhvervs- og Byggestyrelsen, og fik afklaret at de ikke så nogen mulighed for at dispensere for reglerne. Dette betyder at alle vinduer og døre skal Ce-mærkes efter 1. februar, uanset om virksomheden kun producerer et vindue, eller om de producere 100. Også vinduer til renovering og restaurering skal ifølge de nye regler Cemærkes. Det er altså kommet bag på mange virksomheder, at der ikke er indbygget en bagatelgrænse i standarden. Det har også overrasket mange af de eksperter, som Dansk Byggeri har været i kontakt med i vores arbejde på at få en entydig fortolkning. Søren Meyer udtaler at han hå- ber at alvoren vil gå op for de medlemsvirksomheder der vil fortsætte produktionen af vinduer og døre, og sætter en tyk sort streg under, at det er alle vinduer og døre der skal Ce-mærkes. Der er ingen bagatelgrænser i standarden. Som konsekvens heraf har Dansk Byggeris træsektion i samarbejde med teknologisk institut udarbejdet en samlet kursuspakke, der indeholder alle de informationer og redskaber, virksomhederne skal bruge for at blive klar til at Ce-mærke. "Det er et hårdt marked at levere til, og jeg tror derfor ikke at vores virksomheder skal forvente, at kunne forsætte deres produktion uden at Ce-mærke," siger Søren Meyer. Søren Meyer forklarer, at det kan blive en dyr fornøjelse at leverer ikke mærkede produkter. erhvervs- og Byggestyrelsen, der gennemfører markedskontrollen af Cemærkede byggevarer, har en række sanktionsmuligheder de kan gribe til, hvis de støder på virksomheder der snyder på vægten. Den mest sandsynlige udgang vil være, at virksomheden bliver bedt om at bringe forholdene i orden, hvilket betyder at de skal udskifte de døre og vinduer de selv har produceret, med Ce-mærkede produkter. "Man skal ikke være matematisk geni for at regne ud, at de små 30.000 kr., vi forventer, det vil koste virksomhederne at blive klar til at Ce-mærke, hurtigt har tjent sig selv hjem igen, hvis man skulle blive fanget i en markedskontrol," siger Søren Meyer og understreger at det er vigtigt at tage de kommende regler alvorligt, og tage stilling til fremtiden nu. "Det tager tid at blive klar til at Ce-mærke, og derfor vil jeg på det kraftigste opfordre alle tømrer- snedkervirksomheder til at kontakte os og tilmelde sig førstkommende kursus." 2 www.traesektionen.dk www.snedkersektionen.dk Virksomhedernes medarbejdere kan med fordel samle deres pensionsordninger ét sted fra en anden pensionsordning. Men for alle medarbejdere er det værd at tjekke, hvordan de får mest muligt ud af deres pension. Spar penge Ved at samle deres pensionsordninger sparer medarbejderne penge, fordi de kun betaler omkostninger til administration ét sted. Måske har de også forsikringer i tidligere pensionsordninger, som kan vise sig at være overflødige, fordi de dækker det samme. igen kan der være penge at spare. få bedre overblik Samtidig er det nemmere og hurtigere for medarbejdere at se, hvor meget deres opsparing vokser, når den er samlet ét sted. Og rent praktisk vil de også få færre årsopgørelser og meddelelser. er medarbejderne i tvivl om, hvilket selskab de havde pension i før? De har i deres tidligere job fået en pensionsoversigt hvert år. Den er fra det selskab, hvor de havde deres pensionsordning. i pensionsoversigten kan de bl.a. se, hvor meget de har sparet op. Medlemmer i PensionDanmark får deres årlige pensionsoversigt i marts eller april. De kan også få det at vide hos den fagforening, de var medlem af i deres forrige job eller på pensionsinfo.dk. Her kan de logge på med deres netbankkode eller Digital Signatur. 2 www.pensionsinfo.dk 31
Page 1 and 2: 7. årgang nr 4 juni 2009 2 RepoRta
Page 3 and 4: lEdER 5 indflydelse, synlighed og n
Page 5 and 6: LARS STORR-HANSEN, adm. direktør f
Page 7 and 8: der blev stemt om vedtægtsændring
Page 9 and 10: STARK stiller kr. 1,5mia. til rådi
Page 11 and 12: e Offentlige investeringer rækker
Page 13 and 14: sor, fastholdt, at byggeriet i høj
Page 15 and 16: Hul igennem til nettet direkte fra
Page 17 and 18: Renoveringspuljen På opfordring fr
Page 19 and 20: Den Gyldne Hjelm Dansk Byggeris Lif
Page 21 and 22: hele dette område er den kommende
Page 23 and 24: skalling af K.g. hansens betonstab.
Page 25 and 26: Tømrerlærling Jeg har netop genne
Page 27 and 28: Facade mod øst og syd kWh/m 2 /år
Page 29: Pension er et spørgsmål om tillid
Page 33 and 34: Nye KUrSer i Dansk Byggeri grundkur
Page 35 and 36: prODUKTNYHeDer redigeret af KriStin
Page 37 and 38: Ditte BrønDuM NaVNe KaLeNDer foto
Page 39 and 40: Intermat - overvældende flot maski

Læs alle artikler i Byggeriet nr. 4, juni 2009. - Dansk Byggeri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?