Læs alle artikler i Byggeriet nr. 4, juni 2009. - Dansk Byggeri

e
Offentlige investeringer
rækker halvvejs
Regeringen og Kl har indgået en aftale om, at niveauet for anlægsinvesteringer i kommunerne kan hæves med mindst
2 mia. kr. dansk Byggeri har nu undersøgt, om kommunerne vil udnytte de nye muligheder for at investere
af ANDREAS FERNSTRØM, afe@danskbyggeri.dk
ønsker til og yderligere anlægsinvesteringer
Mio. kr.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Ønsker Investeringer
Anm.: Der er opregnet til landsplan ud fra befolkningen i de enkelte kommuner.
. Hvis ikke kommunerne var finansielt begrænset
eller underlagt anlægsloftet, ville
de foretage yderligere anlægsinvesteringer
for 4,8 mia. kr. i 2009. Kommunerne mener
altså ikke, at det aftalte niveau for anlægsinvesteringer
er tilstrækkeligt.
Nu får kommunerne så tilladelse til at
hæve niveauet for anlægsinvesteringer, og
det ser da også ud til, at en stor del af kommunerne
vælger at øge investeringerne.
Analysen fra Dansk Byggeri viser da også,
at kommunerne vil øge deres anlægsinvesteringer
i 2009 med 2,2 mia. kr. Et betydeligt
løft – men dog et løft på under halvdelen af
det, som kommunerne angiveligt vurderer,
de har brug for i 2009.
Kommunernes Landsforening, KL, har selv
undersøgt problemstillingen, og de kommer
da også frem til, at kommunerne i de kommende
år har behov for at hæve niveauet for
anlægsinvesteringer med ca. 5 mia. kr.
investeringer af hensyn til beskæftigelsen
Det er imidlertid også sådan, at aftalen mellem
KL og regeringen først og fremmest blev
indgået for at imødekomme den kraftigt
stigende ledighed i bygge- og anlægsbranchen.
En ledighed, der i starten af april var
på 12,5% i branchen.
Knap halvdelen af kommunerne vurderer,
at de kan nå at igangsætte alle de
nye projekter i 2009, mens den resterende
halvdel af kommunerne vurderer, at nogle
nedskæringer fortrydes - næsten
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
projekter først bliver sat i gang i 2010.
Aftalen får således den ønskede effekt og
vil være med til at øge beskæftigelsen i bygge-
og anlægsbranchen ved at sætte gang i
noget arbejde med det samme.
"Det betyder for byggeriet, at vi slår to
fluer med et smæk. Vi har meget længe påpeget
behovet for at renovere og genopbygge
nedslidte offentlige bygninger og anlæg.
Kan vi samtidig stimulere beskæftigelsen, er
vi naturligvis tilfredse med retningen i den
førte politik," siger adm. direktør Lars Storr-
Hansen, Dansk Byggeri.
nedskæringer fortrydes - næsten
Analysen fra Dansk Byggeri viser også, at de
steder, hvor de fleste kommuner har skåret
ned, også er de steder, som kommunerne vælger
at sætte ind, når anlægsinvesteringerne
hæves igen. Der er dog også en klar tendens til,
at der ikke er en helt så stor andel af kommunerne,
som igen hæver investeringerne.
Halvdelen af kommunerne har således
været nødt til at skære i budgettet for infrastruktur,
mens hver tredje kommune igen
hæver investeringerne på dette område.
Den samme tendens gør sig gældende
på undervisningsområdet, hvor halvdelen af
kommunerne tidligere har skåret i budgettet,
mens godt 40 % af kommunerne igen hæver
niveauet med den nye aftale i hånden.
Denne tendens ses også ved, at antallet
af kommuner, der ikke hæver investeringsni-
Nedskæringer Nye investeringer
Ingen Byudvikling
m.v.
Infrastruktur
m.v.
Undervisning
m.v.
Administration
m.v.
Ved ikke
veauet, er større end det antal, der oprindeligt
ikke skar ned.
Nogle kommuner forsømmer altså muligheden
for at hæve niveauet for investeringerne.
Årsagen skal formentlig findes i, at
ikke alle kommuner har penge på kistebunden
eller ønsker at optage nye lån.
manglende professionalisering
Dansk Byggeris analyse dokumenterer, at
selvom knap to tredjedele af kommunerne
har et ejendomscenter, der styrer kommunens
ejendomme, så er der rig mulighed for
yderligere professionalisering.
Der er nemlig stadig mere end en tredjedel
af kommunerne, som overlader beslutninger
om eksempelvis renovering og vedligeholdelse
til personer, der ikke er fagligt
rustet til at tage denne slags beslutninger.
"Vi har tidligere påvist, at det især er de
indvendige vedligeholdelsesarbejder, som ofte
overlades til ikke-byggesagkyndigt personale
at forestå. Det betyder, at der på en skole er
risiko for, at vedligeholdelse bliver nedprioriteret
i forhold til nye bøger eller lignende. En
konsekvent nedprioritering af vedligeholdelse
betyder på få år, at almindelig vedligeholdelse
bliver til dyr genopretning. Det koster således
op mod 30 % mere at genoprette bygningsdele
end at holde disse i god vedligeholdt stand,"
fastslår Lars Storr-Hansen advarende. 2
www.danskbyggeri.dk/analyse
11
Mio.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0