LANDSBYENS UDELYS - Dansk Center for Lys

Gunver Hansen & Bjarne Schläger
LANDSBYENS UDELYS
OBS! Eget print af downloadversion giver ikke korrekte farver. Ønskes retvisende illustrationer – bestil trykt version.
SOPHUS FONDEN

2
INDHOLD
3 BEVARINGSVÆRDIGE LANDSBYER
4 LANDSBYLYS
5 TRE LANDSBYER
6 DEN LILLE LANDSBY
12 DEN MELLEMSTORE LANDSBY
18 DEN STORE LANDSBY
26 SAMMENFATNING
27 TIPS + GODE RÅD
LANDSBYENS UDELYS
UDGIVER:
SOPHUS FONDEN – JANUAR 2007
INITATIVTAGER:
JØRGEN KLAUSEN
TIDLIGERE DIREKTØR I LYSTEKNISK SELSKAB
UDARBEJDET AF:
© GUNVER HANSEN OG BJARNE SCHLÄGER
FOTOS OG ILLUSTRATIONER SAMT GRAFISK
TILRETTELÆGGELSE:
GUNVER HANSEN OG BJARNE SCHLÄGER
KAN DOWNLOADES I PDF-FORMAT FRA:
WWW.SOPHUSFONDEN.DK
WWW.LYSTEKNISK.DK
TRYK:
NARAYANA PRESS
OPLAG: 5.000
For- og bagsidefotos fra Sønderho, Fanø.
Vellykket lyssætning i den bevaringsværdige landsby.
Fotos: Profoto-es.dk
LANDSBYEN I NYT LYS
Landsbyens rolle er under forandring. I fremtidens
bevaringsværdige landsby bliver der lagt
større vægt på velbelyste, trygge, funktionelle,
smukke og tilpassede belysningsanlæg til de
særlige omgivelser og uderum, der findes.
Med denne pjece ønsker Sophus Fonden at illustrere
nogle af de forskelligartede løsninger
og funktioner, udendørsbelysningen kan danne
rammer for i landsbyen. Det gælder om at:
skabe et stemningsfuldt landsbymiljø
give en særlig identitet, afpasset landsbyens egenart
øge den personlige sikkerhed og tryghed
lette orienteringen ved variation af lyssætning
få trafikken til at glide let og sikkert gennem byen
Til inspiration
Pjecen er først og fremmest tænkt som inspiration
for politikere, tekniske forvaltninger,
elselskaber, rådgivere, grundejerforeninger og
andre beslutningstagere landet over. Den kan
forhåbentlig også inspirere landsbybeboere
og andre, der interesserer sig for landsbyens
lys og udvikling. De viste lysforslag kan kombineres
på kryds og tværs i forhold til den
konkrete bevaringsværdige landsby, der skal
have nyt lys.
Planlægning et nøgleord
Landsbylys – enkelt og klart, funktionelt eller
oplevelsesrigt lys. Planlæg først omhyggeligt
lyssætningen, så den lyssatte og bevaringsværdige
landsby fremtræder i smuk overensstem-
melse og samklang med de bevaringsværdige
værdier.
Tre udvalgte landsbyer
I pjecen vises eksempler på lysplaner for tre
udvalgte, bevaringsværdige landsbyer: en lille,
en mellemstor og en stor landsby. Lysforslagene
er idéer og inspiration til et andet og
spændende landsbylys – og bør ikke ses som
færdige projektforslag.
Udelyset giver karakter til landsbyens rum – et smukt
sted i natten at færdes og opholde sig.

BEVARINGSVÆRDIGE LANDSBYER
Hvad kendertegner en bevaringsværdig landsby?
Landsbyens historie og tradition
Kultur– og arkitekturhistorie
Landskab og strukturerende træk
Landet over findes mange landsbyer af forskellig
størrelse med fra cirka 200-1000 indbyggere.
Der er i alt 1425 landsbyer med over 200
indbyggere registreret i Danmarks Statistik pr.
1. januar 2004.
Mange af de fine gamle landsbyer har eksisteret
i århundreder, og de rummer kulturmiljøværdier,
der bør værnes om. Det handler
både om landsbyens bystruktur, gadeforløb,
bebyggelsesmønstre, enkeltbygninger og landskabstræk.
I regioner og kommuner er der stor interesse
for at inddrage kulturmiljøet med de historiske
spor og den historiske baggrund, når
der udarbejdes planstrategi, kommuneplan
og lokalplaner. Mange regioner har i dag registreret
og beskrevet de landsbyer, der udpeges
som særligt kulturhistorisk bevaringsværdige.
Hensigten er, at de kulturhistoriske kvaliteter
i de bevaringsværdige landsbyer beskyttes og
sikres i lokalplaner. Bygningsstruktur og landskabstræk giver mangen en god fortælling om landsbyens udvikling.
3

4
LANDSBYLYS
HAVES:
Gamle såvel som nye utidssvarende
vejbelysningsanlæg.
ØNSKES:
Godt udelys, der understøtter de bevaringsværdige
landsbyers miljø.
Haves i Høve, Sjælland. Gammelt erstattet af nyt, men
stadig i samme sprængte skalaforhold.
Haves i Uggelhuse, Jylland. Eksisterende, ældre teknisk
vejbelysningsanlæg.
I dag består landsbyernes udelys ofte af en
standardiseret trafikbelysning med kedelige
tekniske vejarmaturer på høje galvaniserede
master. Ofte placeret uden hensyn til landsbyens
skala eller kulturhistoriske kvaliteter.
Det gælder gamle og utidssvarende belysningsanlæg,
der ofte i tilgift har lyskildetyper med
dårlige farvegengivende egenskaber, som gule
højtryksnatriumlamper, der er helt uacceptable
i boligmiljøer i dag. Men det gælder også
mange helt nye anlæg, der skalamæssigt ligeledes
er uden hensyn til de mindre og særlige
proportioner, der findes i landsbymiljøet.
Nyt syn på landsbyens lys
Der er brug for et paradigmeskift med et helt
nyt syn på landsbyens lys, hvor landsbyens historiske
miljø kommer i første række.
Man kan sammenligne med udviklingen i de historiske
bykerner, der i de senere år er blevet
Haves i Vium, Jylland. Eksisterende gamle lysstofrørsarmaturer
monteret på elmaster.
renoveret og har fået høj kvalitet i vejudstyr,
belægning, beplantning, lygter og mere dekorativ
belysning eller lyskunst.
Et væld af muligheder
Dagens lysteknologi giver mange muligheder
for at forbedre udelyset og give landsbyen en
bedre tilpasset lyssætning. Til stor glæde for
byens egne borgere, for den gennemrejsende
og for turisten. Mange landsbyer gemmer tillige
på en historie, der kan videregives ved bevidst
at forholde sig hertil. Det indebærer, at de
mange gennemgående landeveje udformes, så
hastigheden nedsættes betragteligt.
Hver landsby sin lysplan
Godt udelys kræver nøje kendskab til de eksisterende
lokale forhold. De bør altid ligge til
grund for en samlet og gennemtænkt lysplan
for landsbyen.
Før, nu og i fremtiden

TRE LANDSBYER
I FREMTIDEN:
– Den lille
– Den mellemstore
– Den store
bevaringsværdige landsby i smukt NYT LYS
Belysningsforslag
På de følgende sider beskrives idéforslag til
belysning for tre særligt udvalgte bevaringsværdige
landsbyer, beliggende på Sjælland, på
Fyn og i Jylland.
Lyset og lyskonceptet for de tre landsbyer viser
tre forskellige temaer, der er generelle:
1. Lille Lyngby er den lille intime landsby, hvor
landsbylyset bliver næsten personligt.
2. Sønder Broby har kulturhistoriske værdier,
der fremhæves med lyset, og giver stedsorientering
og oplevelse for turist og gennemkørende
trafik.
3. Sønder Stenderup er den livskraftige landsby,
hvor lyset forskønner landsbymiljøet og
fremhæver landsbyens historiske struktur og
giver stor identitet.
Sønder Stenderup
1. Lille Lyngby, den lille landsby.
Sønder Broby
Lille Lyngby
2. Sønder Broby, den mellemstore landsby.
3. Sønder Stenderup, den store landsby.
5

6
DEN LILLE LANDSBY Lille Lyngby – Sjælland
HISTORIK
Lille Lyngby ligger i et smukt bølget landskab
ved Arresø i Nordsjælland. Bebyggelsen ligger
helt ud mod søbredden.
Lille Lyngby er, som navnet angiver, en lille
landsby med et befolkningsgrundlag på færre
end 50 indbyggere.
Egnen har været beboet fra tidlig bronzealder.
Den nuværende landsbybebyggelse kan dog
henføres til vikingetiden og tidlig middelalder,
hvorfra den karakteristiske og højtbeliggende
kirke i romansk stil stammer.
Landsbyen rummer fine landskabelige, kulturhistoriske
og arkitektoniske kvaliteter, som
krogede vejforløb gennem byen, karakteristiske
4-længede gårdbebyggelser, grupperinger
af småhuse i traditionel egnsbestemt byggeskik,
samt fine bevoksninger og med store
træer i skel og hegn.
I begyndelsen af det nittende århundrede flyttede
mange kunstnere til stedet. I midten af
århundredet blev landsbyområdet hovedsagelig
benyttet til fritidsboliger for sommertiden,
især for kunstnere, men i dag er landsbyens
bygninger igen ændret til helårsbeboelse.
Privatbilismen, og dermed muligheden for at
pendle til arbejdsplads og indkøb giver landsbyen
en renæssance.
Skævinge kommune har udarbejdet en fornem
Registrant og Bevaringsplan, 1990, der som udgangspunkt
udgør det planmæssige grundlag
for idéforslaget til belysning.

LYSPLAN – LYGTETYPER:
A. BYPORT
A*. LILLE BYPORT
B. PULLERTLYGTE, CA 100 CM HØJ
C. LYGTE ASSYM. LYS, CA. 400 CM HØJ
D. VÆGLYGTE – FORSKØNNELSE
E. LYGTE, ASSYM. LYS, CA. 200 CM HØJ
F. LAV PULLERTLYGTE, CA. 40 CM HØJ
IDÉFORSLAG
Belysningen skaber et hyggeligt
miljø i en skala, der passer til de
små landsbyhuse. Alle lygter er placeret
individuelt efter forholdene
på stedet. De giver ikke generende
lys i haver eller blænding set inde fra
husene. Lygterne er placeret så de
ikke forstyrrer de flotte landskabelige
udsigter fra vejen, mod søen,
midt i byen, og udover markerne.
Der er anvendt forskellige typer
lygter for at tilpasse belysningen
nøje til landsbyens forhold.
Den enkelte, men varierede belysning
indlejres i rummets og landskabets
karakter og giver en lille
fortælling om en landsby ved søen
og sætter den smukt i scene.
Idéforslag – nyt belysningsanlæg
Bykort over Lille Lyngby
7

8
DEN LILLE LANDSBY
NATVISUALISERING – Lille Lyngbyvej set mod vest.
Lille Lyngbyvej er landsbyens lokale og eneste forbindelsesvej. Vejen belyses af markante lygter med asymmetrisk
lysfordeling, der placeres hensynsfuldt i skel mellem vej og haver. Lygterne er placeret individuelt af hensyn til udsynsgener
fra private haver og huse. Ny lygtehøjde respekterer den lille bygningsskala. Se C på lysplanen side 7.
DAGFOTO, Lille Lyngbyvej set mod Hulvejen. De 6 m
høje elmaster sprænger skalaen til de lave bygninger.
PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING
Vejen belyses ensidigt med lygter med højt designindhold.
Lyset bør være asymmetrisk fordelt i rummet. Højde
cirka 4,0 meter.

DAGFOTO af Lille Lyngbyvej med den markante Kirke i
baggrunden. Landsbyvejen løber smukt i landskabet og
veksler mellem åbent og lukket rum, mellem bygninger
og landskabstræk med vid udsigt over landet. Det stiller
store krav til hensynsfuld placering af lygter og lys.
Lille Lyngbyvej
.....den lille intime landsbyvej
NATVISUALISERING – Lille Lyngbyvej set mod øst.
En asymmetrisk lysende pullertlygte anvendes som
supplerende lys på Lille Lyngbyvej og Præstehøjvej.
Lygten giver et godt strejf- og overfladelys over vejarealet
og indgår i vejbelysningen som helhed. Den lave
belysningsform kan tilgodese nogle af de særlige krav
til lygter og lyssætning om indpasning og underordning
af de tilstedeværende bevaringsværdige træk.
De fleste steder er pullertlygten placeret ved indkørsler
til enkelt-matrikler og P-plads. Om dagen indgår de lave
pullertlygter meget diskrete i by- og landskabsrummet.
Se B på lysplanen side 7.
Lille Lyngby
Smukt nyt lys, blændfrit og afskærmet giver landsbyrummet karakter
9

10
DEN LILLE LANDSBY
NATVISUALISERING – Hulvejen set mod syd.
Ad hensyn til den meget ‘private’ lille Hulvej, sidevej til Lille Lyngbyvej, anvendes en markant mindre og lavere
lygte end på landsbyens ‘hovedvej’. Lygten er nedadlysende og afskærmet, så lyset kun opleves som svagt ledelys,
der angiver retning og sted samt lyspletter ved lygterne. Lyset kan eventuelt sensorstyres, så det kun tændes ved
aktivitet. Den lysfølsomme strækning mod søen bibevares således i ’mørke’. Se både E + F på lysplanen side 7.
DAGFOTO af den smalle Hulvej, der fører til Arresø.
Her færdes forholdsvis få mennesker.
PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING
Vejen belyses ensidigt med lave lygter med designslægtskab
til øvrige lygter. Lyset er asymmetrisk fordelt
i rummet. Lygtehøjde kan variere fra 0,3 til 2 m.

NATVISUALISERING – Byport set mod vest.
De tre indkørsler eller ankomster til Lille Lyngby
markeres ved kunstneriske byporte med lys som særlig
integreret del af formgivningen.
Porten signalerer hastigheds- og adfærdsændring – slow
down – her er svage trafikanter på kørearealet.
På Lille Lyngbyvej, der fører gennem byen, er byporten
forholdsvis stor og på Præstehøjvej er byporten noget
mindre. Se A + A* på lysplanen side 7.
NATVISUALISERING – ved kirken.
På kirkeportens murpiller opsættes væglygter, der på
smukkeste vis giver lys ved indgangsområdet foran
kirkeporten og skaber et smukt lille lysscenarie ved
ankomsten til kirken. Se D på lysplanen side 7.
Små lysdetaljer....
løfter livet på vejen gennem natten
Supplerende lysidé – ikke illustreret.
På stiforløb ned til søen, efter Hulvejen, sættes
tre små lave pullertlygter i stiens kant af
græs og ukrudt. De skaber et stemningsfuldt
orienteringslys. Lyset sensorstyres. Højde 20-
40 cm. Se F på lysplan side 7.
Lille Lyngby
11

12
DEN MELLEMSTORE LANDSBY
Sønder Broby – Fyn
HISTORIK
Sønder Broby stammer fra perioden mellem
vikingetid og middelalder. Forleddet ’bro’ i
Broby hentyder til, at bebyggelse er anlagt ved
et meget vigtigt overfartssted eller overgang
over Odense Å.
Området langs Odense Å rummer høje landskabelige,
visuelle og kulturhistoriske værdier,
og den gamle landsby er meget velbevaret som
Adelby, der ikke er anlagt ved udflytning.
Fra slutningen af 1600-tallet kendes navnet
Brobyværk, efter våben- og krudtværket anlagt
ved åen i 1650’erne af ejeren af den i dag
fredede Brobygård, rigsmarsk Anders Bille.
Våben- og krudtværket blev nedbrudt af svenskerne
under svenskekrigene.
Byen rummer af vigtige bygninger den højt
placerede kirke for enden af Marsk Billes Vej
og den gamle vandmølle, kendt fra 1500-tallet.
Begge bygninger ligger ved åen, hvorover der
findes to meget lidet synlige broer. Tilsammen
udgør bygninger og broforløbet et meget billedrigt
vue fra flere ankomstveje. Brobygårds
hovedbygning, thepavillion, park og smedie
udgør et lignende scenarie. Landsbyens øvrige
9 gårde udtrykker 800 års kontinuitet i deres
placering med blandt andet meget smukke
alléforløb.
Landsbyen er omfattet af Bevarende lokalplan
for del af Sønder Broby, 1982. Denne er som
udgangspunkt det planmæssige grundlag for
idéforslag til den ny strukturerende belysning,
der skitseres her.

LYSPLAN – LYGTETYPER:
A. BYPORT
B. BY-TRAFIKVEJ FØR CENTRUM
C. BYMIDTE – LANDEVEJ
D. BYMIDTE – KOBLIING
E. FORTÆTTET BOLIGVEJ
F. DEN GAMLE LANDEVEJ – GÅRDVEJ
G. DEN GAMLE GÅRDVEJ
H. STIER OG PASSAGER VED KIRKE M.V.
I. ACCENTUERINGSLYS
* IKKE ALLE VEJE ER VIST I LYSPLANEN
IDÉFORSLAG
Den nye belysning underordner sig
de bevaringsværdige træk i Sønder
Broby. Veje og rum opdeles efter
funktion og bebyggelsens landsbyarkitektoniske
særpræg. Hver
tilpasset særlig form for belysning.
Omkring fiks-, passage- og koblingspunktet
ved Odense Å-forløbet kan
kirke, vandmølle og ådalen indgå i et
samlet lyskoncept for accentuering
og stedsorientering i natten.
Belysningen bør understrege og
tilpasses den særlige rumkarakter
samt den landskabsfortælling, der
udgør landsbyens kulturhistoriske
baggrund og samtidig tilføre høj
nutidig lyskvalitet i valg af lygter og
lyskilder.
Idéforslag – nyt belysningsanlæg
Bykort over Sønder Broby
13

14
DEN MELLEMSTORE LANDSBY
NATVISUALISERING – Karlsbjergvej set mod vest.
Byzonestrækning i bymidte. Karlsbjergvej og Bøgebjergvej lyssættes med bylygter med tættere og tættere indbyrdes
afstand – tættest ved broområdet, der er ‘centrum’. I bylygten indbygges ekstra lavtsiddende udlys til tværgående
brostensbånd, anlagt for at øge ‘falsk’ fartfornemmelse. Dette udlys kan vælges i anden lysfarve for bedre aflæsning
af vejforløb. Bylygten har en højde på cirka 4,0 meter med assymetrisk lysfordeling, der giver et blændfrit og delvist
afskærmet lys. Denne lysløsning giver stor fornemmelse af intimitet og nærhed. Se C på lysplanen side 13.
DAGFOTO af strækningen på Karlsbjerg, der leder til
å-passagen og hvor landsbyhusene samler sig om byens
centrum. Nyt lys skal medvirke til at anskueliggøre
dette skift for den vejfarende.
PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING
Vejen belyses ensidigt med bylygtetype. Lys asymmetrisk
fordelt i rummet samt lavtsiddende lede- og afstandslys.
Lygtehøjde ca. 4,0 m i forhold til byskala.

Sønder Broby......har væsentlige
kulturhistoriske værdier
Supplerende lysidéer – ikke illustreret.
BYPORT (A): Ved ankomsten til Sønder Broby
markeres denne med skulpturelle byporte
med integreret lyskunst. Kan forstærkes med
andre hastighedsdæmpende tiltag. Referencer
se side 7 og side 20.
BYPORTE (A*): Særlig markering af overgang
til den bevaringsværdige landsby.
BY-TRAFIKVEJ (B): Lokaltrafikveje med gennemkørende
trafik. Belyses med ensidigt
masteanlæg med asymmetrisk lys fra ca. 5,5
m højde. Stor hensyntagen i overgang ved Cområdet
– også i valg af lys- og lygtedesign.
GAMLE LANDEVEJ (F): Belysning opsættes som
princip ved adgangsalléer til gårde og stiforløb.
Lygter ‘fortættes’ på sidste stykke mod Bøgebjergvej,
eventuelt samme lygtetype som C.
GAMLE GÅRDVEJ (G): Belysning ved indkørsler
og adgange til de enkelte matrikler. Pullert- og
standerlygter maks. 3,5 m høje, i design med
øvrige lygter. Reference se side 24 og 25.
PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING
Lille boligvej belyses med lave lygter i designslægtskab
med øvrige lygter. Lygtehøjde kan variere
fra 1 til 2 m. Se H på lysplanen side 13.
DAGFOTO af Åvænget med bindingsværkshuse
langs åbredden.
Sønder Broby
NATVISUALISERING – af Åvænget.
Pullertlygter til overfladelys af forløbet er placeret i en
rytme, afpasset indgange til de enkelte matrikler og
bygninger. Lyssætning kan med fordel suppleres med
privat opsatte væglygter. Ved bygninger i skel benyttes
væglygter. Se H på lysplanen side 13.
15

16
DEN MELLEMSTORE LANDSBY
NATVISUALISERING – Bymidtens sammenkobling af kirke, vandmølle, broer og kro.
Broforløbet over Odense Å, Marsk Billes Vej belyses med bylygter som på Karlsbjergvej. Lygternes lave udlys
vælges i blå lysfarve for at markere det betydningsfulde krydsningspunkt – åvandet. Ved de to broer foreslås
lygter erstattet med fladebelysning af vejareal fra lys, monteret i håndlister på broværn. På visualiseringen ses
forslag til hævede brofag, svagt buede, der vil optimere passagen af åen og anskueliggøre denne. Vandmøllen
belyses diskret på udvalgte tidspunkter med oplys – gerne i perioder med strøm, genereret af vandhjulet.
Se D + I på lysplanen side 13.
DAGFOTO af broforløbet over Odense Å.

DAGFOTO af Kirkepladsen med kirke og tilliggende
bygninger udgør et både smukt og stilfærdigt byrum.
PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING
Forløbet belyses tosidigt med kombination af bylygter
og med lys ilagt håndlister på broværnet. ’Lygtehøjde’
er således henholdsvis fra 1,2 til 4 m. Accentueringslys
på Vandmølle i udvalgte tidsrum.
Se natvisualisering modstående side 16.
Sønder Broby
NATVISUALISERING – af Kirkepladsen ved Ølstedvej.
Indkørslen til pladsen belyses med særlig lavt pullertlys (ca. 30 cm højt) til punktuel overfladebelysning. Lyset
markerer samtidig retning. Den lave lyshøjde skaber visuel ro og uforstyrrethed af rummet, hvor det er muligt at
anslå en enkel og poetisk belysning af Kirke, øvrige småbygninger samt vægflader, der definerer det omliggende
rum. Dette lille scenarie bør kun benyttes i udvalgte tidsrum ved kirkegang, særlige lejligheder og årstider. Lidt, men
godt lys til at skabe varme i den lange vinter i Norden. Se kirkeplads og kirke under H + I på lysplanen side 13.
17

18
DEN STORE LANDSBY
Sønder Stenderup – Jylland
HISTORIK
Sønder Stenderup er hovedbyen på Stenderuphalvøen
mellem Kolding fjord og Mosvig.
Sønder Stenderup by er en stor landsby med
600 indbyggere. (1)
Sønder Stenderup kendes tilbage fra 1304,
men antages at stamme helt tilbage fra år 800.
I 1807 brændte den sydlige del af landsbyen
ned til grunden. Herefter flyttede de fleste
store gårde ud af landsbyen. Fra 1911 til 1948
var Sønder Stenderup stationsby.
I dag er Sønder Stenderup en aktiv landsby
med et velfungerende erhvervsliv. Der er
skole, idrætsanlæg, kirke, kirkegård og præstegård.
Der er også købmand og forsamlingshus.
Der er planlagt en byudvikling med nye
parcelhuskvarterer.
Byen ligger i et dramatisk kuperet terræn,
og bebyggelsen ligger mellem bakkekamme
i klynger omkring vejene. Midt i byen ligger
kirken, der er grundlagt i 1100–tallet, højt på
en bakke. I nærheden ligger præstegården og
den fine kirkeallé. Nord for kirkebakken ligger
Stenholt, den gamle del af landsbyen, der ikke
brændte i 1807, med små stråtækte, tidligere
landarbejderhuse med små haver. Syd for
kirken ligger stationsbybebyggelsen omkring
Stenderupvej med røde murstenshuse, i op
til 2½ etage, der danner et tæt bymæssigt
byrum. Alle tre områder er beskrevet som
bevaringsværdige helheder. (2)
(1) Danmarks Statistik. Folketal 1.1.2004.
(2) Kolding Kommuneatlas, 1991.

LYSPLAN – LYGTETYPER:
A. BYPORT
B. TRAFIKVEJ
C. BYMIDTE HOVEDVEJ
D. BYMIDTE PLADS
E. FORTÆTTET BY – BOLIGVEJ
F. DEN GAMLE BY – BOLIGVEJ
G. DEN GAMLE BY – STRÆDE
H. KIRKESTI OG SKOLESTI
I. GRANITTRAPPE
J. KIRKE
K. KIRKEALLÉ
L. FORSAMLINGSHUS
* IKKE ALLE VEJE ER VIST I LYSPLANEN
IDÉFORSLAG
Den nye belysning bør understrege
og forskønne landsbymiljøet i Sønder
Stenderup. Landsbyens veje
opdeles efter vejens funktion og
bebyggelsens arkitektoniske særpræg,
og hver del får sin særlige
form for belysning. Desuden belyses
Sønder Stenderups seværdigheder,
som kirken og kirkealléen.
Den varierede belysning forstærker
byrummenes karakter og fortællingen
om landsbyens historie, og
den skaber et oplevelsesrigt landsbybymiljø.
Idéforslag – nyt belysningsanlæg
Bykort over Sønder Stenderup
19

20
DEN STORE LANDSBY
Ankomsten til landsbyen – byporte og et andet lys
NATVISUALISERING – af ankomsten fra vest ad Stenderupvej.
Alle indkørsler til Sønder Stenderup markeres af en dekorativ byport med indbygget lys. Ved de store indfaldsveje
er byporten stor og har indbygget en fartviser med lysende tal, der markerer bilernes hastighed. Ved de små veje
er byporten mindre. I baggrunden ses belysningen på Stenderupvej. Se byportene under A på lysplanen side 19.
DAGFOTO af nuværende ankomst til landsbyen.
PRINCIPSNIT
Stenderupvej er den mest trafikerede vej i byen, dels
med gennemkørende trafik til halvøens rekreative
områder, dels med landbrugsmaskiner og trucks fra
skovbruget. Vejen belyses ensidigt med vejarmaturer
med dekorativt design af armatur og mast, og med
asymmetrisk lysfordeling. Højde 5,5 m. Se B på
lysplanen side 19.

DAGFOTO af eksisterende forhold.
I bymidten danner husene et fortættet byrum omkring
hovedgaden Stenderupvej.
PRINCIPSNIT I HOVEDGADEN
De dekorative lygter på hovedgaden står i fortovskanten
i en symmetrisk placering, så de tegner gaderummet.
Der tages i placeringen hensyn til, at lyset ikke generer
beboerne, og at lygterne kan afskærmes individuelt ind
mod husene. Se C på lysplanen side 19.
Landsbymidtens ’hovedgade’ får tyngde og ro
Sønder Stenderup
NATVISUALISERING – af Hovedgaden i Sønder Stenderup.
I den fortættede bymidte belyses hovedgaden af store dekorative bylygter, placeret i fortovskanten i begge sider
af vejen. Lygterne giver et godt lys på fortov og på kørebane. Samtidig oplyser de husenes facader, så byrummet
opleves i et hyggeligt lys. Lygterne har et klassisk formsprog, der refererer til gamle gaslygter. Lygternes højde er
cirka 4 m. Se C på lysplanen side 19.
21

22
DEN STORE LANDSBY
NATVISUALISERING – af bymidten.
Bypladsen belyses med samme dekorative lygtetype,
som er anvendt på bymidtens hovedveje. Lygterne
er placeret i fortovskanten hele vejen rundt om
pladsen. De står med lidt tættere masteafstand her,
end på vejene, så de markerer byrummet.
Se D på lysplanen side 19.
DAGFOTO – i landsbyens centrum
udvider gadearealet sig
og danner en lille plads med
husrækken på den ene side
og præstegårdshavens høje
træer og kirkealléen på den
anden side.
Bymidte plads

NATVISUALISERING – af Kirkealléen.
Fra pladsen i bymidten udgår en gammel kirkeallé, der fører op til kirken. Den usædvanlig
flotte allé er en af Sønder Stenderups bevaringsværdige beplantninger. Alléen belyses af
nedgravningsprojektører, der er placeret foran hvert træ. Se K på lysplanen side 19.
PRINCIPSNIT I PLADSEN
Pladsen belyses af dekorative lygter placeret i fortovskanten, så de giver lys både på
kørebanen og på fortovsarealet, der varierer i bredde. Se D på lysplanen side 19.
Se natvisualisering modstående side 22.
Små detaljer...
Sønder Stenderup
NATVISUALISERING – af trappeanlæg.
De smukke granittrapper på kirkebakken kan fremhæves
med strejflys. Se I på lysplanen side 19.
... lidt stemningslys i natten kan være et ekstra plus!
Supplerende lysidéer – ikke illustreret.
Landsbyens stisystem i bymidten, belyses af pullertlygter. På kirkestien
er pullerternes højde 40 cm og skaber et stemningsfuldt ledelys,
ligesom vist på billedet fra kirkepladsen i Sønder Broby, side 17. På
skolestierne er højden 100 cm. Se H på lysplanen side 19.
Kirken belyses med facadebelysning i belægningen. Tændingen bør
programmeres, så lyset ikke er tændt hver dag, men ved særlige lejligheder.
Se J på lysplanen side 19.
Forsamlingshuset Dannevirke er et fikspunkt for enden af hovedgaden.
Facaden kan forskønnes med en lyskunstnerisk bearbejdning til
hverdag og fest. Se L på lysplanen side 19.
23

24
DEN STORE LANDSBY
NATVISUALISERING – af boligvej.
Stenholt vejen snor sig, husene ligger i mange retninger, og der er små haver og indkørsler ud mod vejen. Der sættes
dekorative lygter i begge sider af vejen. Lygterne står i skellet, og hver lygte placeres individuelt efter de særlige
forhold på strækningen. Der tages hensyn til indkørsler, parkering, vejkryds, tæthed til vinduer mm. Der er ikke en
fast masteafstand eller ensartet geometri i lygteplaceringen. Lygten er en klassisk type med en blød lysfordeling,
der kan indstilles til både symmetrisk og asymmetrisk lys. Højde 3,5 m. Se F på lysplanen side 19.
DAGFOTO
Stenholt er landsbyens ældste bebyggelse, med gamle
landarbejderboliger. Bebyggelsen udgør en fin og samlet
helhed med national bevaringsværdi.
Stenholt – Den gamle by: boligveje...
PRINCIPSNIT I BOLIGVEJ
Boligvej i Stenholt belbyggelsen. Lygterne står i vejskellet
i en uregelmæssig fordeling. Der er ikke fortov. Se F
på lysplanen side 19.

DAGFOTO
En del veje i Stenholt bebyggelsen er smalle hulveje.
...samt krogede stræder og hulveje
PRINCIPSNIT I HULVEJ
Hulvej i Stenholt belbyggelsen. Lygterne står i vejskellet
og kan indstilles til både symmetrisk og asymmetrisk
lys, som vist her. Se G på lysplanen side 19.
Sønder Stenderup er den livskraftige landsby...
Sønder Stenderup
NATVISUALISERING – af hulvej.
Stenholts smalle hulveje belyses ligesom den større Stenholtvej af lygter, der placeres efter forholdene. Der anvendes
samme lygtedesign, men i en mindre og lavere udgave. Højde 2,5 m. Se G på lysplanen side 19.
Hele Stenholdtbebyggelsen bør have samme lygtefamilie, der bør adskille sig fra lygtetyper i resten af Sønder
Stenderup, for at markere Stenholt som et område med en særegen karakter.
25

26
SAMMENFATNING
Planlægning og visioner
Planlægning af udelyset begynder med et godt
kendskab til landsbyen. Undnyt eventuelle
bevarende lokalplaner og analyser landsbyens
kultur- og arkitekturhistorie og vurder de
rumlige og trafikale forhold på stedet.
Herefter bør der udarbejdes forskellige idéforslag
for den overordnede struktur, samlet
i en lysplan for landsbyen.
Gaden, strædet og stiens udstrækning, pladsdannelse
og grad af åbenhed mod landskabet
inddrages i lysplanlægningen. Hertil kommer
landsbyens herlighedsværdier, kulturhistoriske
emner, klenodier, bygningsmæssige og
arkitektoniske værdier samt bevaringsværdig
beplantning. Beboernes ønsker bør studeres
nøje og indarbejdes i planlægningen.
Lysplanen skal understrege landsbyens identitet
i nattens lyslandskab. Der må gerne være
diversitet med høj og lav gadebelysning. Stemningsfulde
lysvirkninger, som lys på bygninger,
monumenter og træer kan indarbejdes.
En lysplan giver overblik
Lysplanen skal sikre en god og sikker belysning
af veje. Vejregler for belysning fra Vejdirektoratet,
har anvisninger af lysniveau og regelmæssighed,
valg af lysfarve etc., svarende til rumlige
og trafikale forhold.
Ofte domineres landsbyen af trafikveje, hvor
bilerne kører for hurtigt. Landsbyens byrum
bør dominere over gennemkørende veje, og et
lysanlæg med en dekorativ lygtetype med lav
mastehøjde giver visuelt udtryk for at køre på
en landsbygade og indikerer lav hastighed. En
byport med integreret lys kan være et første
møde med landsbyens lys.
Landsbyens gader kan have forskellige typer
lygter, større til hovedgaden og mindre i sidegader.
Placeringen af lygter kan være symmetrisk
eller individuel efter stedet, indkørsel,
pladsdannelse, udsigtsforhold o.a.. I samme
rumforløb kan der kombineres lys fra standerlygter,
pullert- og væglygter. Stier kan belyses
med orienteringslys fra lave pullertlamper.
Landsbyens historiske bygninger og bevaringsværdige
træer kan sekundært løftes frem i natten
med smuk lyssætning. Historiske detaljer
og klenodier, som broer, stentrapper og porte
kan synliggøres med et godt lysdesign.
Et styringsværktøj
Lysplanen bør beskrive et hierarki af udvalgte
lygtetyper og design. Udarbejd et lys- og
designkoncept for det byinventar, der ønskes
benyttet eller kan anvises.
Høj, mellem eller lav lyssætning, lysfarver til at
adskille funktionslys fra ledelys, punkt- og orienteringslys.
Opbygget enkelt og letopfatteligt,
gerne i designslægtskab. En unik karakter kan
tillige opnås, hvis der anvendes særligt lys- og
lygteudstyr, der er specielt formgivet til den
enkelte landsby.
Vedligeholdelse
Lysplanen skal indeholde en vedligeholdelsesplan,
der omfatter udgifter til lyskildeudskiftning,
rengøring af armaturer, opretning af
skader ved påkørsel samt hærværk. Generelt
kræver et dekorativt og varieret belysningsanlæg
større indsats til vedligeholdelse end et
rent teknisk belysningsanlæg.
Udelys er meget ”følsom” overfor dårlig vedligeholdelse,
og omfang af vedligeholdelse skal
med i planlægningen fra begyndelsen, hvis der
skal opnås et godt resultat.
Økonomi - lyskilder, styring og energi
I bevaringsværdige landsbyer bør kun anvendes
lyskilder med gode farvegengivende egenskaber.
Lyskilder som metalhalogen og kompaktlysrør
bør anvendes som primær funktionsbelysning.
LED (lysdioder) kan ofte anvendes
til sekundært lys, ledelys og andre formål. Da
udviklingen af energieffektive lyskilder med
gode farvegengivende egenskaber er i kraftig
vækst, bør man løbende holde sig ajour.
Ved at anvende lysstyring på primærbelysning
kan der opnås en række fordele af både økonomisk
art, at spare på energiregnskabet og
samtidig skåne det sårbare landsbymiljø. Beboerne
kan bevare de specielle ‘mørkekvaliteter’,
som storbyen ikke kan tilbyde.
Sensorer, der registrerer aktivitet på udvalgte
stræder, stier eller vejforløb, kan aktivere
anlægget til 80-100% og sænke det igen til
udvalgt lysniveau – eller alternativt slukke helt
i udvalgte perioder. Samlet giver det en sund
og miljørigtig energiøkonomi og forlænger
lyskildelevetiden.
Natsænkning af gadelys samtidig med anvendelsen
af LED-ledelys eller orienteringslys

monteret i samme bylygte kan være en alternativ
fremgangsmåde. Der kan skabes en god
anlægsøkonomi i udskiftning af udtjente lysanlæg
med både besparelser på energiforbruget
og stort kvalitetsløft på samme tid.
Samarbejde om nyt lys i landsbyen
Det er den enkelte kommunalbestyrelse eller
dennes vejbestyrelse, der har det overordnede
ansvar for udformning af en lyssplan eller lysstrategi
for den bevaringsværdige landsby.
Det er nødvendigt at trække på alle ressourcer
for at opnå et godt resultat. Det kræver
et bevidst samspil mellem politikere, tekniske
forvaltninger, lysplanlæggere, arkitekter og
landskabsarkitekter, ingeniører, borgergrupper
og lokalråd samt det lokale elselskab.
Der findes også gode eksempler på frugtbart
samarbejde med lokale bevaringsforeninger
og borgere, der har bidraget til at fremme
lysplanlægning i landsbyen med mere identitetsgivende
og lyskunstneriske tiltag.
Tænk visionært og drag omsorg for, at gældende
lysplan for den bevaringsværdige landsby
indarbejdes i kommunens lokalplanlægning.
Søg hjælp hos:
Det lokale el-selskab
Lysarkitekter og lysplanlæggere
Lysteknisk Selskab – www.lysteknisk.dk
Landsbysamfund, LAL – www.landsbynettet.dk
Sønderho er et godt eksempel om dagen.....
.......i skumringstiden og i den stille aftenstund.
TIPS + GODE RÅD
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Udarbejd en samlet lysplan for hele
landsbyen – område for område.
Lysplanen er et godt styringsværktøj, der
sikrer god diversitet og variation i lyset.
Lyset bør give optimal trafiksikkerhed på
landsbyens gader for alle brugertyper.
Lyset kan fremhæve og nuancere landsbyens
miljø, kulturhistorie og egenart.
Lysanlæggets skala, især mastehøjder, bør
nøje afpasses bebyggelsens skala.
Lysanlæggets udformning kan bidrage
positivt til lavere bilhastighed på gader.
Anvend kun belysningsarmaturer med
høj designkvalitet og god lysteknik.
Lyskilder skal være energibesparende og
med gode farvegengivende egenskaber.
Brug energibesparende lysstyring og
sensorer, der registrerer aktivitet.
Udarbejd en drift- og vedligeholdelsesplan
for lysanlægget.
27

LANDSBYENS UDELYS
– om lys i bevaringsværdige landsbyer
Landsbyens rolle er under forandring. Til stor
glæde for alle, der oplever dens charme og
særlige liv. Fremtidens belysning i landsbyen
bør derfor prioriteres højt. Et nyt, smukt og
tilpasset funktionelt lys, gerne tilsat små doser
af enkelt lysdesign, der harmonerer med
landsbyens skala – lille, mellemstor eller stor.
Omhyggelig planlægning og design af lys
og lygter må der til. Denne pjece er skabt
til inspiration for de, der interesserer sig for
den bevaringsværdige landsbys udvikling
og revitalisering. Luk op og se, hvordan tre
landsbyer kan få NYT LYS.
Yderligere oplysninger: www.lysteknisk.dk
Elektrisk lys er et kreativt
designelement,
der kan bidrage til fortællingen
om landsbyens historie – og
skabe nye, enkle og eventyrlige
lysfortællinger, midt om natten