AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog
_____________________________________________________________
Som det ses, er der alt i alt et væld af spørgsmål, som kan inspirere og danne grundlag
for jobkonsulentens samtaler med borger og medarbejder på virksomheden og
for mere systematiske beskrivelser og vurderinger.
Når den aktuelle afklaring skal etableres
Som det fremgår ovenfor, er der en række forberedelser, som skal til, og som er afgørende
overvejelser før og under forløbet.
Rent praktisk skal der også laves en aftale mellem jobcenter, virksomhed og borger.
Med aftalens punkter har man en liste over de faglige overvejelser, der skal gøres
inden etableringen og hvilke momenter, der indgår i afklaringsforløbet.
Processen i afklaringen vil som hovedregel bestå af en aftale mellem primært sagsbehandler
og borger – og gerne jobkonsulent – om en plan for afklaringen,
• hvad der skal afklares?
• i hvilke rammer (afklaringsenhed og/eller virksomhedspraktik eller andet)?
• hvor længe?
• med hvilket formål?
Siden, når afklaringsenheden eller virksomheden er fundet, omsættes den netop omtalte
plan til
• en egentlig aftaletekst, hvortil der hører
o en opfølgningsplan – hvoraf det fremgår, hvad der skal prøves, hvordan
det skal vurderes og hvornår, og
o aftale om den afsluttende vurdering – om hvordan den afsluttende
vurderings skal foregå
Afklaringsenhederne har deres eget skemamateriale, som oftest på internettet, og
derfor ser vi alene på jobcentrets aftale med en virksomhed.
Det vil som regel være jobkonsulentens opgave at stille en sådan aftaletekst op.
Skriftlige aftaler giver muligheden for at gennemtænke proces og indhold – og derfor
er selve konstruktionen af aftalen en mulighed for at udvikle fagligheden.
Indledningsvis skal en aftale give mere eller mindre grundige svar på følgende
spørgsmål:
• Hvad skal afklares?
• Hvor skal det foregå?
52