AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

More documents

Recommendations

Info

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ afklares – og derfor skal praktikken selvfølgelig også planlægges, således at dette noget bliver afklaret. Der er tale om et stykke fagligt arbejde. De involverede parter, sagsbehandler, jobkonsulent og borger fastlægger, hvad der skal afklares i virksomhedspraktikken og må så i forbindelse med, at den konkrete virksomhed skal findes, formulere de hensyn, der skal tages og de krav, der skal være opfyldt. Som det fremgår af tjeklistens overskrifter, kan der være en del punkter, der skal klargøres, før man skrider til værket. Men herom senere. I overvejelsen om hvem der skal finde virksomhedsafklaringspraktikken er yderpunkterne, at • borgeren har selv ansvaret for at finde en plads, eller at • jobkonsulent/sagsbehandleren har ansvaret for at finde pladsen. I første omgang må jobkonsulenten og borgeren evt. i samråd med sagsbehandleren vurdere, hvordan processen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Ressourcestærke borgere, som kan aktivere deres netværk eller har kræfter til selv at være opsøgende, skal selvfølgelig selv tage hånd om at finde virksomheden – hvis de kan – og her er jobkonsulentens rolle så at sikre, at stedet rent faktisk egner sig til en afklaring og efterfølgende sørge for, at det formelle er i orden. I andre tilfælde hvor borgeren måske er mindre ressourcestærk, bør jobkonsulent og sagsbehandler nøje vurdere, hvorvidt vedkommende skal sættes på den opgave selv at finde en afklaringsvirksomhed. Argumenterne for at borgeren selv skal finde sin virksomhedsafklaring er bl.a., at vedkommende herved får ansvar for sin egen situation, får ejerskab til den plads vedkommende finder og lærer noget om, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen m.m, Disse argumenter kan imidlertid ikke stå alene. Når målet er at finde den bedst mulige afklaring for at få det bedst mulige resultat, må processen dertil indrette sig efter dette formål. Og andre dagsordner må underordne sig denne. Dette fører frem til, at jobkonsulenten har ansvaret og skal finde den rigtige virksomhed til den konkrete borger, eller finde en række virksomheder, som alle opfylder kravene til god afklaring, og hvor borgeren så kan vælge ved selv at være opsøgende – igen hvis vedkommende magter det, og det ikke gør mere skade end gavn. Det, vi ønsker at understrege, er det vigtige i at være bevidst om at finde balancen mellem den pædagogiske/inddragende de-skal-tage-ansvar-linie og den formålsorienterede, der prioriterer at virksomhedspraktikken først og fremmest lever op til sit formål – det afklarende sigte. 27
AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog _____________________________________________________________ Risikoen ved en manglende faglig refleksion er • at en for kraftig understregning af borgerens eget ansvar for at finde tilbud kan føre til, at man ikke finder en virksomhed, der opfylder kravene til god afklaring • at en for stærk ansvarsfølelse over for borgeren kan føre til, at borgeren kobles af processen, hvad der kan få negativ indflydelse på borgerens præstationer, uanset at man har fundet en virksomhed, der opfylder kravene til god afklaring. Når de sociale og personlige kompetencer skal afklares i virksomhedspraktik Afklaring i virksomhedspraktik stiller krav til jobkonsulenten om at kunne undersøge, om virksomheden har kapaciteten til at observere og prøve borgerens kompetencer og til jobkonsulentens evne til beskrive de kompetencer, de ønskes afklaret m.v. Når arbejdsevnen skal vurderes, er det ”på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet” (bek. 1402 § 5). Afklaringen til arbejdsmarkedet forudsætter viden om, hvad det er for faglige og personlige ressourcer virksomhederne forventer, at arbejdskraften besidder. Uden at kende disse dyder er det jo svært at spørge ind til dem. Hvad angår de faglige ressourcer, må det jo afhænge af den enkelte arbejdsfunktion og virksomhed, og her er man nødt til at gå helt individuelt og konkret frem i sin undersøgelse. Hvis borgeren skal afklares i forhold til et arbejde med it, er opgaven relativ enkel, for så vidt som man her undersøger, hvad borgeren kan, hvad der forventes på virksomheden eller i brancheområdet, og endelig hvad der skal til af udvikling eller kvalificering, for at enderne kan mødes. Noget mere kompliceret er afklaringen af de personlige og sociale kompetencer. Her er der dog hjælp at hente, idet der med jævne mellemrum laves undersøgelser over, hvad virksomheder efterspørger i denne sammenhæng. Kravene til personlige og sociale kompetencer ændrer sig naturligvis noget over tid og i forhold til forskellige medarbejdergrupper. Der er tale om en relativ fast kerne af eftertragtede kompetencer, få nye der føjes til og forskydninger i prioritering og vægtning. Netop fordi der er forandringer i mønstrene, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de nyeste undersøgelser over kompetenceønsker, når man skal afklare ledige eller sygemeldtes personlige og sociale kompetencer. 28
Page 1 and 2: AFKLARINGENS METODIK - brikker til
Page 27: AFKLARINGENS METODIK - brikker til

AFKLARINGENS METODIK – brikker til en håndbog - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?